biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kosmorama, Århus

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 19 Januar 2006
Victoria X maskine fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg

Constantin Philipsen åbnede det første Kosmorama 16. april 1904. På samme adresse har der været et tidligere Kosmorama med 325 pladser. Den sidste film i det gamle Kosmorama var "From Here to Eternity". Lukket i foråret 1954 og herefter nedrevet. 

Arkitekt Holger Pind tegnede Kosmorama, der genåbnede 14. januar 1955 og var den første biograf i Danmark, hvor CinemaScope med 4-kanals magnetlyd var indbygget fra starten. Lærredets størrelse var 4 m x 11 m. Projektionsafstand = 26 m.

Kosmorama var den første biograf i Århus der viste 3-dimensionelle film og den første biograf der kunne vise CinemaScope film. Bofas elektroniske synkroniseringsanlæg for 3D film blev installeret omtrent 1954. I den nye biograf var loftet blåt og overvæggene var røde. I hver side af salen var der placeret 18 skotlamper til belysning. I salens bagerste del er belysningen udført med lampetter i Orrefors glas.

Kinomaskinerne var af typen Gaumont Kalee 21 med 4 spors magnettone. Bag lærredet var der placeret 3 af de største højttalertyper. I salen var der placeret 14 effekthøjttalere fordelt på side- og bagvæg både over og under balkonen.

Buelampe = Super Zenith 450 m/koldlysspejl. Hi kul Morganite. Perlux lærred. Forforstærker GK type 916 De Luxe (+ reserveforstærker). Højttalere: GK kombi + effekt.

Victoria X maskiner (serienummer 390 + 391) og et nyt lærred med dimensionerne 5 x 12 m til Todd-AO blev opsat i maj 1960. Den første film i Todd-AO og Gaumont Kalee lyd var "South Pacific" og "The Miracle of Todd-AO" med premiere 23. maj 1960. Udgifterne til Todd-AO ombygningen dengang blev anslået til 100.000 kr. Kopien kom fra Europa Bio i Aalborg og det kostede 256 kr at sende den til Århus som ilgods med jernbanen. Kinotekniker Poul Petersen i skjorte og slips fremviste i Århus Stiftstidende 70mm i forhold til 35mm film.

Demokraten skrev: "Pragtfuld teknik, et teknisk vidunder, et fremvisningsapparat med en fænomenal kapacitet. Lærredet er gigantisk, og det samme må siges om lyden. Elendig handling, 3. klasses produkt, R Brazzi er den værste flødebolle der endnu er set".
 
Læs mere her:



Internet link:

Adresse
Kosmorama 1 2
Store Torv 11
8000 Århus C

Direktør
Århus lærernes feriekoloni (58-59)
Skoleinspektør Johannes Riber (54-55)
Holger Moth (58-83)

70mm Maskiner
Victoria X

Billet telefon
Århus 2 34 10 (54-64)
12 34 10 (68-69)
06 12 34 10 (78-79)

Siddepladser
789 (58-72)
700 (72- )

Betjeningssiden på en Victoria X maskine fotograferet i 1975. Foto: Per Hauberg

Aarhus Amtstidende skrev: "Raffineret lydgengivelse".

Aarhus Stiftstidende skrev: "Fantastisk, sikke billeder, brede, høje, dybe, skarpe - og musikken, hvilken lydgengivelse - som om man sad nede i orkestergraven. Og der er kun grund til at lykønske Kosmorama med den ny teknik".

1. operatør Ole Jacobsen, 2. operatør Peter Bölcho. Objektiver til 70mm var ISCO's T-Kiptagoner serienummer 725000 og 724499. WS objektivet var en 3" (=76mm) f:2.0 serie "S".


"My Fair Lady"
har premiere i Super Panavision 70 den 13.09.1965. Et fuldtalligt publikum bliver modtaget af fire Eliza udklædte piger, der uddeler blomster og parfumeprøver. Filmen indtjener 192.000 kr brutto på de 3 første uger.

Zenith X4000 4000W xenon bestilt 26. februar 1969 og installeret samme sommer. I olympiadeperioden 1972 lukkede Kosmorama for at blive moderniseret. 700 nye Figueras stole model 2000 i plexiglas og stål i højrødt betræk blev installeret. Moderniseringen kostede 500.000 kroner. Resultatet blev "En hule i rødt og gråt". Loftet og væggene blev malet mørkegrå. Der kom også ny belysning med specielle spotlights. Kosmorama genåbnede 11. september 1972 med filmen "A Clockwork Orange".

Ombygget midt i 70'erne til 2 biografer med (1) 345 og (2) 289 pladser. Balkonen blev lukket og inddraget til bio 2. 24. maj 1983 er der indkøbt 2 Dolby anlæg. 20. februar 1984 er der indkøbt et nyt lærred med målene: 5,1 x 10,5 m.

Lukkede i foråret 1985. Maskinerne sendt til København og opsat 25. november 1985 hos Swan Production, Sundhomlsvej 67, 2300 København S. Objektiverne er endt hos Jens Erslev i Slagelse.
 
 

Swan Film

 
16.10.2014

Jeg kan også oplyse at, selvom Swan Film i 1986 købte Arhus Kosmoramas inventar og fik sat en af projektorerne op af Dansk Kinoteknik eller hvad de nu hed igen (som kunne køre 70mm) så fik vi aldrig brugt den, hvilket ærgrede mig – vi havde simpelthen ikke nogen film at køre, og selvom jeg påtog mig teknikken blev jeg ikke vist hvordan projektoren virkede – vi havde faktisk ingen operatør overhovedet, hvilket jeg undrede mig over. Men vi fik da brugt vores lille biograf (og Kosmoramas røde fløjlssæder), hvilket jeg dengang døbte Swan Kosmorama (se vedhæftelse fra 1987 ;-) til at se Danmark vinde 6-1 over Uruguay til WM i 1986...

Med venlig hilsen,
Hans Perk

Instruktør og klipper hos A. Film, et tegnefilmsfirma i København (Vi har bl.a. lavet Jungledyret Hugo, Hjælp! Jeg er en fisk, Terkel i Knibe, Olsen Banden på Dybt Vand og min egen Miffy the Movie)
 
Colosseum, København
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:30:51