biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Bio, Brørup

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Thomas HauerslevDato: 23.01.2013
Bio's fine moderne facade med halvtag, skilt og plakatrammer. Billede er lånt fra Bio's hjemmeside.

Bio åbnede 7. december 1950 og den første film var "Historien om Hjortholm". Blandt talerne på åbningsaftenen var arkitekt Noes Petersen, murermester H Lose og sognerådsformand fru Karen Lamp. Det var en stor smuk forhal med udstillinger fra guldsmed Mølbjerg og Brørup Foto. Inde i den smukke sal var det grønne fortæppet af svært fløjl. Stolene var røde.

"Alt er smukt og bærer soliditetens præg" skrev Vestkysten den 8. december 1950. Lyden blev beskrevet som "Den mest hypermoderne på markedet".

Ultimo 1958 er der installeret CinemaScope af Nordisk Kinoteknik A/S. Det lod sig gøre med den variable anamorfotiske linse "Varamorph". Bio har skiftet navn fra Biografen (49-50) til Bio (54-90).

1. Fedi XI/T maskine havde serienummer 711647, bestilt 6. juli 1962 og leveret i august samme år. Buelampen var af typen Fedi LX2000. Magnettone Fedi 40wm. Reserveforstærker var NK 10. Højttalere var GK37 + 6 effekthøjttalere. Transfon TX75 ensrettere. Kinoflex lærred. Tæppespil: Hover 652B m/5 tryk. Projektionsafstand var 19 m. Lærredet var 3030mm x 6600mm (bemærk angivelsen i mm) og det buede 180mm på midten. Todd-AO objektivets brændvidde: 130mm, Widescreen: 75mm og CinemaScope: 120mm. Der blev installeret teleslynge sammen med Todd-AO anlægget. Lærredet blev større til 70mm: 8 x 3,4 m.

1. operatøren hed Bent Nielsen og 2. operatøren hed Børge Andersen.
 
Læs mere her:

Alle danske biografer

Historien om 70mm Film i Danmark

Direktører i Brørup Bio fra 1950 - 1993
(af Leif Vest Pedersen)

Internet link:


Bio Brørup

Adresse
Bio
Nørregade 22
6650 Brørup

Direktører fra 1950 - 1993

70mm Maskiner
Fedi XI/T

 

"South Pacific" og "Can Can" spillede begge i det store 70mm Todd-AO format i Bio, Brørup

Det var tanken at "Can Can" skulle vises i Todd-AO (Blev vist 1 uge i 35mm før "South Pacific"). Da "South Pacific" i Todd-AO var udspillet i en biograf i nærheden overtog Bio i Brørup. 10. september 1962 var der premiere på det nye anlæg. Med en maskine gik det over stok og sten. I starten var der udsolgt 4 dage frem i tiden. 9400 mennesker havde set filmen da den gik ind i den 8. uge. "The Miracle of Todd-AO" blev også vist. Da filmen havde kørt 6 uger kom den op i 35mm i Esbjerg. Alligevel kom folk til Brørup for at se hvilket mirakel Todd-AO var. Bio viste "South Pacific" i over 12 uger på én maskine med 3 pauser. Det var den største succes i Bio nogensinde. Over 13.000 mennesker så "South Pacific" inden 70mm kopien skulle videre.

Gæst nr 10.000, den 26 årige fru Karen Madsen fra Hjerting blev 5. november 1962 modtaget af direktøren og belønnet med blomster, LP-plade og billeder fra filmen. Hun blev ledsaget af sin mand, slagtermester Bent Madsen samt af sin lillebror og 2 bekendte. Hustruen, Karen Jepsen, solgte biletter og den ene søn, 18 årige Karl Erik kørte film sammen med 19 årige Børge Andersen.
 

Billet telefon
Brørup 181 (49-64)
05 38 11 81 (78-79)
75 38 30 10 (89-90)
75 38 31 18 (90-91)
75 38 43 44 (2013)

Pladser
126 (49-50)
204 (54-64)
207 ( - )
213 (68-79)
200 (82-91)
144 (2013)
 
Bio's biografsal som den ser ud i 2013 med det Todd-AO formede lærred. Billede er lånt fra Bio's hjemmeside.

Året efter 17. april 1963 (6307) var der råd til maskine 2. Den første 70mm film på 2 maskiner var "Ben Hur".

Det var en sensation i 1961, at 46 årige Harry Jepsen tidligere landmand, Brørup Bio installerede Todd-AO som den 4. biograf i Jylland. Mange mente på daværende tidspunkt at Todd-AO anlægget ikke kunne betale sig at installere i en så lille by med kun 2000 indbyggere. Anlægget kostede 50.000 kr med kun en maskine. Biograf Bladet konkluderede efter succesen med "South Pacific", at små biografer kan klare sig når der ydes noget som TV ikke er i stand til. Harry Jepsen mente ikke det var fjernsynet der holdt folk borte fra biograferne. "Det er biograferne selv, fordi de forsømmer at opfylde de krav, der stilles til en moderne biograf!"

5. april 1973 indkøbes C65T4 forstærkere. 27. juni 1977 opsættes et nyt lærred i størrelsen 3,25 x 7,5 m. og dermed havde Bio landsdelens største lærred. Todd-AO lydanlægget er efter sigende intakt. 17. november 1978 købes 2 xenon lamper på 1000 watt.

Efter mange års biografdrift trak Harry Jepsen sig tilbage og Leif Vest Pedersen overtog driften af Bio den 1. november 1979.
 
 
Bio's stole, der ligner de gamle stole fra Imperial bio i København. Billede er lånt fra Bio's hjemmeside.

Leif beretter (23.01.2013):

Jeg reddede Brørup Bio i sidste sekund, dagen før den var på nippet til at blive solgt, for at blive lavet om til en Fakta butik. Den 1.november 1979 overtog jeg efter Harry Jepsen og havde den indtil 3. januar 1981. Allerede 3 måneder efter, åbnede Harry igen i ca. 3 måneder for at vise, at der sagtens kunne køre biograf i Brørup. Han måtte igen lukke, og herefter var der flere der forsøgte, men huslejen var alt for høj. Min husleje var 90.000 om året plus forbrug, moms, lønninger, filmleje etc. Så dette var den simple grund til, at jeg måtte stoppe efter de 14 måneder med et underskud på 120.000 kroner.

Direktører i Brørup Bio fra 1950 - 1993 af Leif Vest Pedersen

Den 6. maj 1985 var der premiere på ny kinoteknik. En ny kinomaskine af mærket Cinemeccanica Victoria V med 4000 meter spoler, estattede de gamle Fedi 70mm maskiner, som blev hensat i operatørrummet og senere solgt til skrot til den lokale jernhandler i 1990.

Der var 204 pladser indtil Brørup Bios Venner ombyggede biografen, så der i dag kun er 144.
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:30:53