| | Helios Teatret, Faaborg | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse. Fotograferet 26. november, 2011 af Thomas Hauerslev | Dato: 08.12.2011 | Direktør Niels Kaisou, 26. november, 2011
Rosenvinge Sørensen var den første der i 1907 startede med at fremvise levende billeder i Faaborg. Han viste 4 forestillinger pr. aften bestående af en række korte strimler. Billetprisen var den gang 35 øre for 1. plads, 25 øre for 2. plads og 10 øre for børnepladserne nede foran lærredet, hvor man måtte ligge på gulvet.
Men enten var der noget galt med filmenes kvalitet eller også var man i Faaborg ikke moden nok til at kunne nyde det hvide lærreds fortryllelse, for Rosenvinge Sørensen kørte i løbet af meget kort tid fast og måtte overlade teatret til direktør Søren Nielsen i København. Denne havde foruden at være filmleverandør også financeret foretagenet. Søren Nielsen var indehaver af en forretning ved navn "Biorama", der lå på Østergade 33 i København.. Foruden at leje film ud, fabrikerede og solgte han også artikler til "talende og syngende levende billeder" deriblandt maskiner.
På dette tidspunkt kom den første virkelig driftige biografdirektør i Faaborg, pølsemager H. C. Rasmussen, ind i billedet, idet han i 1909 gik i kompagniskab med Søren Nielsen - får bevilling og forpligter sig til at forestå den daglige drift samt at fungere som kontrollør formedelst et vederlag på 10 kr. om ugen. Han betaler 3000 kr. til Søren Nielsen og bliver ejer af halvdelen af hele herligheden, stole, maskiner, klaver m.m.
• Gå til Galleri: Helios Teatret, Faaborg, november 2011 • Gå til Jubilæumskrift: Helios Teatret 1962-1987 | Læs mere her:
Galleri: Helios Teatret, Faaborg, november 2011
Jubilæumskrift: Helios Teatret 1962-1987
INN Side Bio, Faaborg
Gentofte Kino City Bio, København Bio, Vanløse (1962)
Alle danske biografer
Internet link:
Helios Teatret Banegårdspladsen 7 5600 Faaborg
fyens.dk
Youtube
skulptur-faaborg.dk | Det unikke biograflokale, 26. november, 2011
Samarbejdet knirkede dog og d. 30. Marts 1914 opsagde Rasmussen kompagniskabet og driver fra oktober samme år alene biografen videre i Sundstræde indtil han i 1919 køber vognmand og entrepenør Lars Jensens ejendom på Østergade 52 og her foretager en større ombygning og indretter det nye biografteater som får navnet " Kino Palæet" der bliver indviet d. 29. oktober 1920.
H. C. Rasmussen drev "Kino Palæet" med stor dygtighed med gode film og havde altid det nyeste teknikske udstyr og i 1949 overlod han teatret til sønnen, Ernst Rasmussen som fortsatte frem til 1958.
På dette tidspunkt blev bevillingen til "Kino Palæet" opslået ledig og Knud Langå-Jensen søgte og fik den. Langå-Jensen lejede derefter teatret af direktør Aaris Thisted fra Dansk Biografreklame som havde købt biografen af Ernst Rasmussen.
Langå-Jensen havde straks fra begyndelsen gjort det klart, at han ikke ville købe "Kino Palæet" men derimod bygge en moderne tidssvarende biograf som han havde tænkt sig placeret på Banegårdspladsen.
Sidst på året 1959 mens Langå-Jensen stadig spillede i "Kino Palæet" anskaffede han nye maskiner og nyt toneanlæg., idet det bestående var forældet og ikke kunne vise Cinemascopefilm. I dagene mellem jul og nytår 1959 installerede teknikere fra Bang og Olufsen nye Philips maskiner og et B&O toneanlæg. De nye maskiner fik deres premiere i "Kino Palæet" nytårsdag 1960 med den russiske operafilm "Othello" for fulde huse. | | Operatørrum med Philips 35mm maskinen, 26. november, 2011
Byggeriet til den nye biograf i Faaborg blev påbegyndt i august 1961 efter lang tids planlægning og allerede i november kunne der holdes rejsegilde. Arkitekt for biografen var den kendte Holger Pind og også scenemester Helge Jespersen fra "Det nye Teater" i København var med til at yde assistance , da der skulle indrettes skuespillerscene og skuespillergarderober. De nye Philips maskiner, der var blevet indkøbt til "Kino Palæet" blev flyttet over i den nye biograf, hvor de rigtig kom til deres ret.
Endelig - d. 23. April 1962 åbnede Helios-Teatret i promt og pragt med 344 pladser. Åbningsfilmen var "Porgy and Bess" og der var totalt udsolgt. Prisen for den nye biograf i Faaborg var omkring en million kroner.
Knud Langå-Jensen drev sammen med sin kone Ruby Helios-Teatret frem til d. 1. Oktober 1985 hvorefter de overlod driften til deres to døtre Hanne Stubbe Østergaard og Rikke Folke Olsen der så skulle drive Helios - Teatret videre sammen deres ægtefæller.
De nye ejere af biografen havde ikke de bedste tider med sig - hjemmebiografens fremmarch i form af videomaskinen og flere tv kanaler gav folk et andet livsmøster samtidig med at filmudbuddet af og til heller ikke var det bedste, men de havde dog mod på at renovere biografsalen med nye stole og tæpper i december 1987 samtidig med at pladsantallet blev skåret ned til 269 og et af deres største tilløbsstykker var "Jydekompagniet".
Flere nye ejere kom senere til Helios - Teatret og de fik 2004 konkurrence fra en ny tosals biograf der åbnede i det nye bowlingcenter på Markedspladsen og den nye biograf var koncernforbundet med Nordisk Film. Men det gik ikke godt i længden - der var ikke plads til begge biografer i Faaborg så allerede i Juni 2007 lukkede både bowlingcentret og biografen på Markedspladsen. Tilbage stod så Helios - Teatret som var blevet sat i udbudsrunde i April 2007 og biografen blev købt af erhvervsmanden Steffen Larsen fra Svendborg, der også havde drevet bowlingcentret. | | Direktør Niels Kaisou siger farvel igen, og på gensyn. 26. november, 2011
Helios - Teatret som efterhånden var i noget sørgelig og slidt stand blev bortforpagtet ud til Niels Kaisou der havde blod på tanden for at redde Helios fra at afgå ved døden.
Niels Kaisou havde drevet biografer på Sjælland og i København og havde senest været med i foreningsbiografen i Ringe så det var en erfaren biografleder der flyttede ind i Helios biografen. Men det blev en kamp for ham at holde skindet på næsen, så en biografforening blev etableret, og det blev til at Helios - Teatret pr. 1. Januar 2011 blev en selvejende institution.
En ny trussel nærmer sig nu med hastige skridt, nemlig digitaliseringen. Niels Kaisou har ikke den million kroner en digitalfremviser koster og ejeren, Steffen Larsen, var ikke interesseret i at betale disse omkostninger. Da det i efteråret 2011 så allermest sort ud for biografen i Faaborg, meldte kommunen sig på banen - Niels Kaisou´s bønner var blevet hørt. Kommunen havde siden 2008 syslet med tanken om et kulturhus omkring Banegårdspladsen - men kravet var, at biografforeningen skulle have en vis størrelse før man kunne støtte projektet. Der blev inviteret til nogle møder i Helios - Teatret hvorefter medlemtallet steg.
Kommunen har nu planer om at købe biografen af ejeren, Steffen Larsen, og sætte den stand for 15,6 mill. kr. således at et for så vidt helt nyt Helios- Teater kan åbne i 2013. | | 2015 opdatering | | Af vor udsendte medarbejder Henning Sprogøe:
Helios i Faaborg er midlertidigt flyttet over på den anden side af vejen [i den gamle Faaborg jernbanestation] indtil den gamle biograf er genopbygget. Kaisou er helt ude af billedet nu. 60 frivillige. Ca 50 pladser, 11. juli 2015.
| | | | Gå: tilbage - op Opdateret tirsdag, 27 marts 2018 21:18:46 | |
|