biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

CineMiracle
-, der ikke blev vist i 3 Falke Bio

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 12.03.2010

Henvendelse

 
Den 29. august 1958, næsten 2 måneder før åbningen, foregik der i Falkonercentret et møde mellem højesteretssagfører Hjermind, civilingeniør Henning Hansen, arkitekt Gunnar Larsen, August Andersen, Mr William Robertson Latady (National Theatres, Inc.) og ingeniør Duus Hansen (Philips-BOFA) vedrørende installation af af Cinemiracle i 3 Falke Bio.

Cinemiracle, var som Cinerama, et filmsystem med 3 kameraer og 3 kinomaskiner viste film på et meget stort lærred. Billedvinklen var 146 grader og lærredet havde en radius på 120 grader.

National Theatres, Inc. ledte desperat efter en biograf i København hvor de kunne vise deres første og eneste film i Cinemiracle formatet: "Windjammer".

Filmen have sin verdenspremiere i april 1958, og nu skulle den vises i Danmark.

Cinemiracle systemet kunne dog ikke uden videre installeres i 3 Falke Bio som antydet på de af Mr William Latady fremsendte tegninger, da salen var ikke stor nok.
 
Læs mere her:

3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater

Læs historien om "Windjammer"

Kinopalæet, 70mm & Cinerama Luxus i Hovedstaden

Internet link:

"Windjammer"

 
Farvekorrigeret screen shot fra "Windjammer".

Mr Latady var indforstået med at installere de tre 35mm Cinemiracle maskiner, dubberen samt 35mm reklamemaskinen i det eksisterende operatørrum, såfremt det blev udvidet i længderetningen til 7 meter (23 fod). Mr Latady godkendte også den maksimale billedbredde på 17 meter, selv om amerikanerne havde ønsket 17,5 - 18 meter. National Theatres, Inc. ville udnytte det eksisterende Todd-AO lærred, højttalere og forstærkere.

Da maskinerne skulle tippes 3,5 grad nedad, blev det foreslået at lærredet skulle vippes bagover 1-2 grader. Ellers ville der blive for stor mispasning mellem de 3 Cinemiracle delbilleder.

Til at køre anlægget til dagligt skulle der bruges 6 filmoperatører.

Hvis Cinemiracle skulle installeres, ville udstyret blive leveret fragtfrit Københavns lufthavn. 2 amerikanske ingeniører skulle forestå arbejdet og installationsomkostningerne og ombygningen, der ville koste 12-15.000 kroner, skulle 3 Falke Bio betale. Ombygningen ville tage 8-10 dage, men Cinemiracle blev aldrig installeret i 3 Falke Bio, da bestyrelsen satsede på Todd-AO som oprindeligt planlagt.

"Windjammer" blev senere vist i Forum med vigende success i den varme sommer 1959.
 
 

Cinerama

 
Model af Cineramabiograf med 3 operatørrum og det store buede lærred.

I foråret 1959 kommer der en forespørgsel fra Preben Philipsen om 3 Falke Bio vil installere Cinerama.

Preben Philipsen havde erhvervet rettighederne til at vise Cinerama i Danmark og de øvrige nordiske lande, og han ledte efter en biograf på Frederiksberg at installere det i skrev B.T. den 6. marts 1959.

Preben Philipsen ville leje 3 Falke Bio og sågar overtage Todd-AO anlægget, og de film der var skrevet kontrakt på. August Andersen var ikke interesseret, da det jo gik fint med Todd-AO.

Preben Philipsen undersøgte derefter mulighederne i Mercur Teatret, Palladium og Nygade Teatret.

På samme tid forsøgte landsretssagfører C E Jensen at sikre sig Cinerama til Imperial Bio. Dette blev ikke til noget.

For at få uddybet omstændighederne ringede jeg til Preben Philipsen i 1995. Desværre havde Preben Philipsen ikke længere havde nogen erindring om Cinerama aktiviteterne i 1959. 

Cinerama blev installeret i Kinopalæet i sommeren 1962.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:30:55