biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Nye Tider og Biografkrise
Skiftende lederskab og tidens ugunst

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev Dato: 12.03.2010

Hvad gik galt

 
3_falke_bio_annoncer_stjernebiografer.jpg (47645 byte)Typisk annonce fra Københavns Stjernebiografer.

De første 12 år gik hurtigt og 3 Falke Bio red på en bølge af succes og popularitet. Takket være fantastisk lederskab, gode film og et trofast publikum var 3 Falke Bio en fabelagtig succes. I de 12 følgende år fra 1970 til lukningen i 1982, faldt publikummet langsomt fra. Kun meget få film blev længere end 3 måneder på det store lærred. Nogle film blev taget af efter kun 2 og 3 uger. Der var langt fra de glade tressere da film nemt spillede mere end 6 måneder. Kun 6 film spillede mere end 6 måneder på 3 Falke Bios store lærred i 1970erne:

”The Godfather” (9 måneder), ”The Great Gatsby" (5 måneder), "Hello, Dolly!", "Kelly´s Heroes" and "Earthquake" (alle 4 måneder), "Close Encounters of the Third Kind" (3 måneder). Efter 1977 tabte biografen penge. 
 
Læs mere her:

3 Falke Bio, Skandinaviens første Todd-AO Teater

Internet link:

1970ernes rekorder:

”The Godfather”
(9 måneder)

”The Great Gatsby"
(5 måneder)

"Hello, Dolly!"
, "Kelly´s Heroes" og "Earthquake" (alle 4 måneder)

"Close Encounters of the Third Kind"
(3 måneder)
Spolebordet. Foto: Thomas Hauerslev

Der var flere grunde. Filmene var anderledes, distribution forandredes og ikke mindst skiftede publikum smag. Der var en generel tilbagegang som påvirkede alle de københavnske biografer. Mange biografer lukkede i halvfjerdserne og de blev erstattet af en ny type biograf: flersalsbiografen.

Mange af halvfjerdsernes film var ”små produktioner”, mere intime og lavbudgetlignende, der ikke behøvede et stort Todd-AO lærred. 3 Falke Bio´s stampublikum var også ved at blive ældre og tabte måske interessen for at se film i biografen. Måske foretrak de at blive hjemme og se film i TV. De nye små skotøjsæske biografer i den centrale del af København tiltrak den nye generation af biografgængere. I takt med at indtægterne faldt, fik biografen ganske enkelt ikke de store film længere og en ond cirkel begyndte. Når de ikke fik de populære film, blev publikum væk i endnu højere grad.

Efter August Andersens pensionering i 1977 forsøgte 4 forskellige drivkræfter at skubbe gang i biografen. Lademann, der i forvejen havde overtaget en række af Københavns premiere biografer, bl.a. Imperial Bio og Kinopalæet, overtog driften af 3 Falke Bio den 1. juli 1977. Henrik Sandberg overtog 26. maj 1978. Herefter gik det slag i slag.
Per Hauberg og Louis Jubelsky overtog i 1980 hhv 1981.

 
 
På det tidspunkt var kampen imidlertid allerede tabt. Med en enkelt undtagelse, havde ingen en klar fornemmelse for, hvordan biografen skulle ledes, og de gav alle op.

Aviser udkommer ikke fra fredag 27. marts 1981 - 5. juni 1981 og annoncering umuliggøres. Herefter skifter repertoiret skifter meget hurtigt - næsten dag for dag. Publikum svigter og 3 Falke bio lukker.


Biografdirektør Louis Jubelsky (Kosmorama i Helsingør) genåbnede biografen i efteråret 1981. Ved den lejlighed blev maskinerne forsynet med nye kolber, tonehoveder samt tandruller mv.

I juli 1982 kørte "Ice Station Zebra" som den sidste 70mm film i 3 Falke Bio.

I 1982 viste 3 Falke Bio "The Cruel Sea" for meget små billetpriser, da man ikke var klar over, hvem der havde rettighederne til filmen. 

3 Falke Bio kørte videre til 14. december 1982. Der var det uigenkaldeligt slut for Danmarks bedste biograf. Sidste film på det store lærred var "Spartacus" i 35mm. 70mm kopien blev skrottet allerede 6 år tidligere.

I de følgende år blev lokalet anvendt til teater og underholdning.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:30:56