biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Cinerama i Kinopalæet
Danmarks eneste Cinerama Biograf

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas HauerslevDato: 01.03.2010
Cinerama logoet

Berlingske Aftenavis skriver den 9. februar 1962, at Henning Karmark førte forhandlinger i Paris om at få Cinerama til Kinopalæet. Forhandlingerne lykkedes og mandag den 18. juni 1962 starter ombygningen af Kinopalæet. Kinopalæet bliver Danmarks første og eneste biograf udstyret med 4 maskiner til at vise film. 3 maskiner til de tre film og en maskine til at afspille de 7 lydkanaler.
 
Læs mere her:

Kinopalæet 1918

Kinopalæet 1950

Niels E Andersen om Kinopalæet

Internet link:

 
Princippet for Cinerama. Tre operatørrum med hver sin maskine. Hver maskine viser en trediedel af det totale billede på det store buede lærred. Foto: Cinerama Inc.

For 700.000 kr blev to nye operatørrum samt det enorme lærred installeret. Herefter var det Lau Lauritzen's ret og pligt at opføre Cinerama film i 5 år. 

Sidste film før lukning er "Sex, Solskin og Studiner".
 
 
Lærredets fortæppe. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.

Cineramaoperatørrummene A og C (i siderne) blev delvist hængt op i taget. Det medførte, at man skulle være meget forsigtig, hver gang man trådte ind i lokalet. Rummet gyngede lidt, hvilket tydeligt kunne ses på lærredet, når filmen kørte.
 
 
Ernest Muncer installerede Cinerama biografer over hele Europa. Foto: Cinerama

Cinerama anlægget blev installeret af et engelsk team på 3 - 4 mand. De var ansat af Cinerama, Inc., og rejste rundt i hele verden og installerede Cinerama biografer.

Af disse professionelle specialister var Ernest Muncer chefen. Han beskrives af Ole Olsen som vittig, sjov, dygtig, geni, perfektionist og en hård negl med et Clark Gable overskæg. Ernest Muncer døde i slutningen af 80'erne.

Der var ingen danske teknikere med til at installere Cinerama anlægget. Englænderne kunne dog ikke få fortæppet til at fungere og lokale teknikere overtog dette arbejde, og fik tæppet til at køre. Kinotekniker Ernst Jacobsen, fra firmaet Widenborg, solgte kul til Kinopalæet. Ernst Jacobsen lavede også Cinemiracle i Forum og i Det ny Scala.
 
 
Salen efter ombygning til Cinerama. Bemærk A & C operatørrummene i siderne. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.

Cinerama teamet brød sig ikke om at blive sagt imod, og de drak som et hul i jorden erindrer Ole Olsen, der var ansat som spolemand. En af de engelske teknikere, en lang tynd mand, blev fyret efter en druktur til Sverige. Dette team boede på hotel og arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Nogle gange til kl 4 om morgenen.
 
 
En af de få ting, der er tilbage fra Kinopalæet. En spole, model 34.

Cinerama Inc. havde en politik med at det eksisterende operatørpersonale i en biograf, der fik Cinerama, skulle fyres. Eksisterende personale var modstandere af nyt udstyr, så de skulle ud. Lau Lauritzen og Inspektør Reinar Reinborg, der var byens skrappeste inspektør, ville dog ikke tillade dette, og personalet blev ikke fyret. Omgangstonen var derfor meget hård. Bl.a. blev Møller, der var Kinopalæets chefoperatør og en meget patentlig mand, ofte skældt ud af Ernest Muncer. Ombygningen, der tog omtrent 2 måneder, var meget hektisk.
 

Test og Teknik

 
B operatørummet.  Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.

Der blev kørt prøver med testfilm i Cinerama formatet. Uddrag af "How the West Was Won" blev brugt. Til at teste "gigoloerne" blev der også anvendt en speciel testsløjfe.

Century G7 (Westrex) kinomaskinerne var brugte da de ankom til Kinopalæet i en stor container. Hele udstyret blev spredt ud i foyeren og Cinerama folkene kunne se, at maskinerne var i dårlig stand. Maskinerne og akslerne var rustne, og de var kørt fast i lejerne. Det var muligvis de gamle Cinemiracle maskiner fra Det Ny Scala, der blev genanvendt. Dette er dog ikke blevet bevist.

De var blevet hensat uden tanke for genanvendelse. Rusten blev slebet af, af operatørerne. Dernæst skulle de tre maskiner slæbes op i operatørrummet via en vindeltrappe for enden af den store foyer. Den specielle 7 kanals tonemaskine var ny.

Fra anden kilde oplyses det, at maskinerne kom fra Holland i en stor flyttebil. Dette er formentlig heller ikke korrekt, da Hollands eneste Cinerama biograf i Rotterdam stadig havde maskinerne i 1966.
 
 
"Seven Wonders of the World" med Cinerama's egen Lowell Thomas midt i billedet. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.

Maskinerne blev installeret med millimeters nøjagtighed, og helt specielle opmålingsprocedurer blev anvendt. Afstanden til lærredet blev udmålt med specielle sigteinstrumenter. Lampehusene var enorme. 160 A med vandkølet roterende positivkul 12-14 mm i diameter. Et kybernetisk system sørgede for, at Beckeffekten var maksimal hele tiden. Det kørte fint, hvis man ikke rørte ved det. 
 
 
Lærredets fortæppe. Billede fra Filmmuseets samling. Fotograf ukendt.

De tre Cinerama operatørrum blev kaldt Able, Baker og Charlie. I daglig tale blot "A-kabinen" og "Charlie". B operatørrummet blev ikke kaldt for noget specielt. 

Projektionsafstanden fra B maskinen var 37 meter og fra A og C maskinen 21 meter. Adgang til A-kabinen skete via taget og en lille trappe. (Fra anden kilde hævdes det, at operatørrummene blev kaldt for Mette, Marie og Maren. Det har muligvis været i forbindelse med Cinemiracle).

Den venstre Bauer U2 maskine blev hensat på gangen for at gøre plads til en Cinerama maskine. Den anden Bauer U2 maskine blev brugt til reklamefilm, samt en kort orienteringsfilm om hvad Cinerama var for noget.
 
 

Lærredet

 
Stoleplan fra 1962. Bemærk hvor buet Cineramalærredet er.

Lærredet blev hængt op den 15. august 1962. Teknikerne startede opsætningen i den ene side og arbejdede sig gradvist over til den anden siden. Det var 27,2 x 9,7 meter, og gik fra væg til væg og fra gulv til loft. Kinopalæet var herefter klar til at køre Cinerama film som en såkaldt Super Cinerama biograf.

Fra kant til kant var lærredet 21 meter bredt. Pilhøjden var 7,4 meter og arealet var 263,8 kvadratmeter. Lærredet buede 146 grader og formatet var 2,79:1. Radius var 10,668 meter og fortæppets radius var 10,21 meter. Fra 1. række var der 9 meter til lærredet. Der var kun ca 10 cm sort maske på gulvet. Selv om lærredet var meget buet lignede det på afstand et almindeligt lærred.

For at undgå krydsrefleksioner og deraf følgende udvaskning af kontrasten på det kæmpestore lærred var lærredet opbygget af 2150 lodrette lameller. De var fastspændt i loftet på midten og i gulvet. De skulle sidde i en meget præcis vinkel i forhold til hinanden og i forhold til salen. Disse lameller overlappede hinanden, og var lavet af perforeret plast i 1,5 - 2 cm bredde. En mand hang oppe under loftet, og smed disse lameller ned til en mand, der satte dem fast med en krog. Lamellerne blev leveret i ruller med en diameter på ca 15 cm. 

På grund af træk fra ventilationsanlægget i salen kom der ofte uorden i lamellerne. Med film på lærredet kunne man se, hvor to lameller var kommet ind i hinanden. Operatøren måtte så under forestillingen kravle op i rigningen bag lærredet, og bringe orden i lamellerne igen. De skulle checkes jævnligt, og de knækkede ofte som følge af, at de sad i spænd.
 
 

Premiere

 
Fredag den 31.08.1962 var der Festpremiere kl 20:00 på "Seven Wonders of the World" i det imponerende Cinerama. Gallapremieren var til fordel for FN's børnefond UNICEF under protektion af den amerikanske ambassadør Mr William McBlair, Jr. De ordinære Cinerama billetpriser var kr 4 - 6 - 10 - 11 & 15. Spilletiderne var 19:00 & 21:30 samt om lørdagen endvidere kl 15:00. På søndage blev filmen vist kl 16:00 & 19:30.

Cineramateknikerne blev i Danmark indtil Møller og Alskjær havde fået tilstrækkelig indsigt i driften af anlægget. De første 14 dage efter premieren kørte anlægget fint, og Cinerama teknikerne havde gjort sig klar til at rejse, da problemerne begyndte. C maskinen satte sig på et tidspunkt med et øredøvende brag. Tandhjulene blev fræset af, så det sprøjtede til alle sider. Motoren var brændt sammen og tandhjulene smadret. Man mente, at de ikke havde kunne tåle at henstå. En tekniker blev sendt af sted om natten til Sverige for at hente en reservemaskine.

Der var mange mekaniske fejl, og der var mange aflysninger. Ejner Møller blev frustreret, og ville ikke køre med udstyret. Efterhånden som fejlene blev rettet, kom anlægget til at køre hæderligt, og var kun plaget af rutinefejl fra operatørernes side. Herefter kom Muncer jævnligt på besøg og spurgte: "Everything OK?". Projektionsruderne var dyre.
 

Fodnumre

 
cinerama_holiday.jpg (122590 byte)Når en film knækkede, skulle den pågældende operatør meddele de øvrige operatører et fodnummer, som de kunne lægge i efter. For at kunne positionere et bestemt sted i Cinerama filmene var der i kanten af hver af Cinerama filmens 3 paneler indkopierede fodnumre. På den måde kunne man i 3 forskellige operatørrum lægge filmen i maskinerne på nøjagtigt det samme sted.

Dette fodnummer skulle sidde præcis samme sted på alle tre maskiner. Ellers ville de 3 paneler komme ud af synkronisering med hinanden når filmen blev startet.

Når filmene knækkede, bestilte man hos Technicolor, Ltd. i London det antal fod, der skulle bruges til erstatning. Det blev omgående sendt afsted med flyver, så man kunne sætte det i dagen efter. På filmen stod hvilke filtrering (lyssætning YMC), der var anvendt. Det skulle oplyses til laboratoriet, så de kunne få erstatningen til at matche bedst muligt i farverne. Det passede dog kun sjældent. Der var altid en farveforskel.

Ved havari viste man en almindelig 35mm "breakdown" film om Cinerama films tilblivelse og deres kompleksitet. Hvis det var et alvorligt knæk, aflyste man forestillingen.
 
holiday.jpg (264532 byte)Scene billede fra en Cinerama testfilm. Bemærk at det er 3 x 35mm film, der her er sat sammen i Photoshop.

På et tidspunkt knækkede "How the West Was Won", og der blev genstartet forkert. Møller, der var en ældre mand med briller, havde svært ved at læse de fodnumre, der var indkopieret i perforationen. På det store lærred kunne man se et skovlandskab, som passede fint sammen imellem de 3 paneler. Imidlertid var B maskinen lagt forkert i, og var derfor kommet for langt bagud. James Stewart kommer ridende ind fra venstre og forsvinder midt i billedet, for dernæst at dukke op på højre side af lærredet. Et specielt fænomen der kun er mulig i Cinerama. Inspektøren Reinborg kom skrigende og gasblå i ansigtet op i operatørrummet: "Vi er til grin!!! De griner af os". Han var den gammeldags autoritær type, der absolut ikke syntes, det var morsomt.

Et vandrør til kølingen af A-maskinen sprang midt under en forestilling. Vandet fossede ned i spolekasetterne, og ødelagde filmen. Efter sigende så det meget mærkeligt ud på lærredet. Billedet blev nærmest "flydende".

De engelske Cinerama teknikere havde beregnet et optimalt punkt omkring 7. række, hvor den bedste panorama effekt kunne opnås. Når Cinerama kørte, var samlingerne, også kendt som "join lines", tydelige at se, men i scener, hvor samlingerne ikke var så markante, var det et meget flot og imponerende billede. Det mest generende var farveforskellene på de 3 paneler.
 
Cinerama i det 21. århundrede

Bradford
Dayton
Seattle
Los Angeles
På trods af en verdensomspændende succes med Cinerama blev det aldrig en god forretning i Danmark. Det danske publikum blev aldrig imponeret over Cinerama. Der blev bl.a. klaget over de to join lines på lærredet. I USA blev det dog betragtet som en del af showet at se, hvordan kamerafolkene kæmpede med at skjule disse samlinger bag træer og telefonpæle. Cinerama, Inc. i USA forstod ikke hvorfor det gik så dårligt i Danmark. Det var meget dyrt i personaleomkostninger, og Henning Karmark ønskede derfor at komme ud af aftalen med Cinerama. Cinerama, Inc. gav dog ikke op. De overtog istedet driften af Kinopalæet, og ansatte Lau Lauritzen som direktør med en årsløn på kr 130.000. Det var ikke lovligt efter daværende danske forhold. Da det begyndte at gå dårligt og det viste sig, at Cinerama ikke var den forventede succes, blev der tit og ofte kørt prøveforestillinger på de Cinerama film, der ikke havde været vist endnu.

Den sidste Cinerama film i Danmark blev "Cinerama Holiday".
 
 
Dagen før nedrivningen begyndte i 2001, stillede Ole Olsen op til fotografering foran A operatørrummet, som skimtes i baggrunden. Foto: Thomas Hauerslev.

Det blev besluttet at holde op med at køre Cinerama film og vende tilbage til almindelige film. Hele operatørpersonalet blev sagt op undtagen Møller og Alskjær. Ole Olsen sagde selv op, hvilket var 1. gang i Reinborgs historie, at nogen have sagt op. Ole Olsen mistede også en hel ugeløn i forhold til de øvrige operatører. Den sidste dag "begravede" personalet C maskinen. De havde lavet en tavle med en krans, hvor der stod: "Elsket og savnet". Reinar Reinborg blev meget sur.
 
Kun fem Cinerama film blev vist i Kinopalæet.

"Seven Wonders of the World"
"How the West Was Won"
(MGM)
"The Wonderful World of the Brothers Grimm"
(MGM)
"Cineramas South Seas Adventure"
og
"Cinerama Holiday".

Af ukendte årsager blev "This is Cinerama", "Search for Paradise" og "Windjammer" aldrig vist i Kinopalæet.

De to MGM spillefilm blev vist i original versionen med danske undertekster. Folk klagede over, at de var svære at læse, da de var meget små. De øvrige film var indtalt på dansk. Poul Reichardt havde indtalt "How the West Was Won" Cinerama traileren på dansk.

De danske versioner af de seks Cinerama film og den ene Cinemiracle film findes endnu (1992) i Los Angeles, men er i meget dårlig stand og forventes ikke restaureret af Cinerama Inc.
 
 

Cinerama i Aalborg

 
København var ikke først med Cineramaplaner. I en alder af 75 år annoncerer fotograf Reimert Kehlet, Aalborg, i januar 1960, at han vil bygge en biograf i Aalborg til Cinerama. Arkitekt Vilhelm Bøgh bliver sat igang med opgaven. Han mente, at Cinerama var fremtiden for biograferne.

"De nye systemer trænger sig frem overalt, og det vil være meningsløst at stritte imod."

Kehlet var indehaver af ejendommen på Bispensgade, hvor City Bio havde til huse. Hans plan var at købe naboejendommen og indrette det til en Cinerama biograf med et lærred på 20 meters bredde. Der var imidlertid meget store financieringsopgaver, der skulle løses før det kunne lade sig gøre og planerne blev aldrig til noget.
 
 

Cinerama i Sverige

 
Sverige har haft 4 Cinerama biografer: Vinterpaladset i Stockholm (nedrevet), Draken og Palladium i Göteborg og Royal i Malmö. Royal har i dag Sveriges største buede lærred: 22 x 9 meter.
Swedish Widescreen Pages

 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 20 marts 2010 14:40:52