biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kinoteatret, Grindsted

 

 

Af: Thomas Hauerslev

 

 

Den første film der blev vist i Grindsted var "Dødskærren" efter Selma Lagerløft roman. Fra 1914 til 1956 lå Kino med 185 pladser i Nørregade 5. Det var daværende murermester Laust Peter Lysholdt der startede Kino på opfordring fra kromanden da der ikke var meget murerarbejde på Grindsted egnen. Sognefoged Hans Jensen i Morsbøl sørgede for bevillingen. En voksenbillet kostede 30 øre og en barnebillet kostede 15 dog kunne to børn komme ind for 25 øre. Musikledsagelse var et klaver. En af kontrollørerne hed Peter Jensen.

I 1916 fik man kulbuelys. Det hændte at Laust Lysholdt ikke kunne finde ud af hvordan det fungerede og han måtte kort før forestillingens start løbe over til elektrikeren i den anden ende af byen. På vejen falder han ned i udgravningen til den nye jernbane. Imens han ligger der kommer han i tanker om hvordan buelampen skal indstilles og kommer op igen ved egen hjælp. Forestillingen blev en halv time forsinket. Publikum tog det pænt. De første lydfilm i Grindsted foregik med to grammofoner der blev efterfulgt af Vitafon med tone og tale på grammofon.

Ca 1954 lå Lysholdt i åben krig med Nordisk film der ikke ville levere danske film så hurtigt som ønsket i Grindsted. Det endte med at Lysholdt helt sløjfede danske film. Han mente at gæsterne endda ville være meget glade for at slippe for danske film, "Idet der der er betydeligt længere mellem to gode danske film end to dårlige". Kino havde tilnavnet "Rutebilen" pga det buede loft.

Harry Lysholdt købte ca 1946 en grund for 10.000 kr af hotelejer Anker Olesen med det formål at opføre en biograf med ca 400 pladser. Samtidig skulle biografen være tidssvarende mange år frem så den skulle indrettes med teaterscene. Som forudsætning for teaterscenens bygning, søgte Lysholdt tilskud til byggeriet hos sognerådet, da han var klar over, at en teaterscene aldrig ville blive rentabel. Byggeriet skulle startes i foråret 1955 og ville koste omtrent 800.000 kr hvis man kunne få en hurtig materialebevilling. 2 representanter for sognerådet fabriksmester Nic. Petersen og gårdejer A Chr Andersen var hos boligministeren i foråret 1955 og opnåede tilsagn om materialebevilling således at byggeriet kunne påbegyndes i efteråret 1955.

Arkitekt Erik Engelstoft, den Københavnske biografspecialist, udarbejdede biografprojektet med en teaterscene, en stor forhal med garderobe samt 3 butikker, 5 kontorlokaler og 2 lejligheder i bygningen ud mod Vesterbrogade. Projektet ville nu koste 920.000 kr hvoraf kommunen ville yde de 800.000 på betingelse af, at der idrettes teaterscene og at den kan bruges til teater 25 gange om året. Endvidere skulle biografen kunne bruges til møder uden for biograftid. Murermesterfirmaet Frede Knudsen og Schiønning kunne herefter begynde byggeriet.

Hele bygningen bliver 20,27 x 40,93 m på 2 etager. Indgangen ligger på Vesterbrogade og fra forhallen, der er 7 meter lang og 4,69 meter bred, kommer man ind i foyeren der er 12 x x12 meter eller lige så stor som den gamle biograf. I forhallen ligger billet kontoret i chokoladekiosken. Via en bred trappe kommer man op midt i biografen. De forreste 7 rækker (Parket - 174 pladser) står på gulvet og de bagerste 8 (Terrasse - 220 pladser) stolerækker står i 1. sals højde. Alle stolene bliver lænestole, der alene kostede 50.000 kr. På terrassen var rækkeafstanden 95 cm og på parketten 80 cm. Lærredet bliver placeret på bagvæggen i den store sceneåbning på 13,81 meter. Under scenen bliver der omklædning mv.

Loft og vægge er reguleret med ubrændbare akustiske plader. I loftet er der placeret ringgitterlamper og på væggene nydelige udformede lampetter. Scenen opfylder der krav Det kongelige Teater stiller. Scenens fortæppe er gult og bagtæppet foran kæmpelærredet er blåt. Operatørrummet ligger oven på foyeren og det udstyres med 2 Zeiss Ikon maskiner. Kinomaskinerne og det store lydanlæg leverede Bang & Olufsen, Struer. Det var det hidtil største biografanlæg B & O havde leveret. Lærredet var 10 x 4 meter og alt ialt kostede kinoteknikken 75.000 kr heraf 22.000 kr per maskine.

På grunden ved siden af Grand hotel åbnede Kinoteatret 26. december 1956 med 395 pladser. Om eftermiddagen var der kaffebord i Grand hotel hvor håndværkere, Grindsted sogneråd og repræsentanter fra byen var til stede. Der blev udtalt mange rosende ord om byens nyeste pryd og landets mest moderne biograf: Kino-Teatret. Bl a lykønskede ingeniør Rørbæk Lauridsen fra Bang & Olufsen Lysholdt med sin nye biograf og rettede en tak fra sit firma fordi Lysholdt ikke var i tvivl om hvorfra han ville have kinomaskiner. Arkitekt Erik Engelstoft takkede for det gode samarbejde og herefter begav alle sig hen i det ny Kino Teater for at se Walt Disneys strålende CinemaScope film i farver "En Verdensomsejling Under Havet".

 "Publikum fik med denne film et glimrende indtryk af det nye Kino-Teaters strålende tekniske anlæg, ligesom der blev udtalt mange lovord og stor beundring for de smukke lokaler", skrev avisen.

Om aftenen blev der kørt 3 udsolgte forestillinger med denne film. Sidste forestilling sluttede kl 01.30 da man havde glemt at finde ud af hvor lang filmen var.

I starten var der kulbuelys og i en avisartikel om operatørens arbejde var billedteksten "Skorstenen der stikker ovenud af apparatet, har forbindelse med en elmotor, som besørger udstødningen af de giftige dampe og luftarter, der opstår, når maskinen arbejder".

Harry Lysholdt ønsker at yde sit publikum det bedste af det bedste og udskifter i 1962 Zeiss maskinerne med Fedis XI/T 70mm maskiner for at installere Todd-AO og 6-kanals magnetlyd. Lysholdt mener at Todd-AO er fremtidens filmfremvisning. De nye maskiner koster ialt 165.000. Zeiss maskinerne returneres og han slipper med 100.000 kr. På det tidspunkt var der ud af Danmarks 450 biografer 16 der var udstyret med Todd-AO og Kino-Teatret var den 6. biograf i Jylland med Todd-AO. Nye Fedi LX2000 lampehuse med 2000 watt xenon bliver monteret. Fedi maskinerne blev installeret i efteråret 1962 (6221). Magnettoneanlægget var Fedi 40wm. Lydsystemet bliver udviddet fra 6 til 18 højttalere. I avisen demonstrerede operatør Børge Jensen størrelsesforskellen på 35mm og 70mm spoler. 2. juledag 1962 var der premiere på Todd-AO med filmen "Exodus".

16. maj 1963 er der indkøbt en højttaler model DB800 og atter en 28. november samme år. Ved 10 års jubilæet er biografen blevet meget populær og 15. og øverste række får tilnavnet tallerkenrækken pga den høje placering. 4. række kaldes cowboyrækken fordi man her kan samle patroner op. I slikbutikken sidder fru Elva Jønsson, kontrolløren er fabriksarbejder og hedder Ronald Møller. De tre operatører hedder Hans Jørgen Bink Jørgensen (elektriker), Kn. Larsen (radiotekniker) og Charles Kühl (slagteriarbejder). De tre operatører skiftes til at arbejde en uge af gangen. "En Verdensomsejling Under Havet" vises ved 10 års jubilæet. Filmen kunne ikke skaffes da Kinoteatret havde 25 års jubilæum i 1981.

I 1964 var der 108.021 tilskuere og i 1965 var der 117.193 tilskuere. I december 1966 er hele lydanlægget udskiftet til fuldtransistoriserede C65 magnettoneforstærkere fra Cinemeccanica til optisk- og 6-kanals magnet lyd. Det nye lydanlæg kostede 28.000 kr. Den første Todd-AO film på det lydanlæg var "Those Magnificent Men in Their Flying Machines". Senere kom der Cinemeccanica Victoria 8, 27. juni 1969 (6923) blev de bestilt og medio primo 1970 blev de installeret.

Med udgangen af 1989 holder Vera Lysholdt op og sælger biografen 3,6 millioner kroner. Køberne er Grindsted sparekasse og byggefirmaet K G Hansen & Sønner. Kommunen overtager ikke driften, men lejer sig ind i 10 år.

Adresse
Kinoteatret
Vesterbrogade 5
7200 Grindsted

Direktør
Harry E Lysholdt (56-72)
Vera Lysholdt (72-89)
Peter Svarre (90-91)

70mm Maskiner
Fedi XI/T
Victoria 8

Billet telefon
Grindsted 61 (58-64)
2 00 61 (68-69)
05 32 00 61 (78-83)
75 32 00 61 (90-91)

Pladser
395 (56-69)
348 (78-83)
329 (90-91)

Internet
Hjemme side
Andre link

 

 

 

 

 

 

 

Gå: tilbage - toppen - oversigt
Sidst opdateret 16-12-16