biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

"Hamlet" i 70mm på Kronborg
Den OSCAR nominerede Panavision Super 70 præsenteret under åben himmel

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 14.08.2013
Steengade i Helsingør, lørdag eftermiddag ca 15:10

En magisk aften udfoldede sig i slotsgården på Kronborg slot den 10. august 2013. Den episke storfilm ”Hamlet” fra 1996, af Sir Kenneth Branagh, blev vist i den originale Panavision Super 70mm version for et publikum bestående af forventningsfulde Shakespeare fans og enkelte die-hard 70mm fans. Byens kendte gågade ”Stengade” var dekoreret med Dannebrogsflag, og et flot banner på tværs af gaden for at markere denne begivenhed. Der var lagt op til en stor begivenhed i selskab med en dysfunktionel kongelig familie - i det mindste for dem, der vidste hvad der skulle ske.
 
Læs mere her:

På Engelsk

Flere Billeder

"Hamlet" i 70mm på Kronborg

Rolf Konow, Stillbillede Fotograf

Alan Lyman

Biffen
Karen Blixen

DGI Byen’s svømmehal


Kosmorama, Helsingør
Biografen, Helsingør

Internet link:

Rolf Konow
Biffen.eu
Jesper's Rejsebio
 
Biograf under åben himmel i Kronborg's slotsgård

Kl 21:00 bød kunstnerisk leder af festivalen, Lars Engel velkommen til de, der var mødt op denne lidt kølige og blæsende aften i Helsingør. Forude lå der 4 timer og 2 minutters hæsblæsende skuespil fra filmverdenens bedste Shakespeare skuespillere. Der er pause i ”Hamlet” efter 2 timer og 40 minutter, så det var en lang aften, der var i vente.

”Hamlet” markerede afslutningen af en 2-ugers Shakespeare festival på Kronborg. Stole og tribune var derfor allerede på plads i dette udendørs teaterrum. Før forestillingen kunne starte var teaterscenen blevet ryddet, og Jesper Meng havde sat sit 12,1 x 5,5 meter store udendørs lærred op. Orla Nielsen (Biffen) og kinotekniker Alan Lyman havde brugt hele dagen på at sætte 70mm kinomaskine og lydudstyr op. 70mm kopien var fløjet ind fra London.

Orla havde medbragt sin Philips DP75 maskine, som efterhånden er blevet brugt til mange 70mm forevisninger, senest i Karen Blixen’s baghave, i Odense og i DGI Byen’s svømmehal. Til denne forestilling have Orla også købt en brugt Dolby MPU-1 magnetlydsforforstærker på eBay. Sammen med 3 Dolby SRA-5 moduler, kunne filmen så præsenteres i 6-kanal’s Dolby SR magnetlyd. Det fås ikke bedre.
 
 
Lars Engel og Rolf Konow i samtale før filmen

70mm kopien af ”Hamlet” er 8298 meter lang, og transporteres på 10 store spoler, der hver vejer omtrent 30 kilo stykket, inklusiv metaltransportkasse og spole. Når filmen skal vises, sættes filmspolerne sammen i to store dele. Den del, der skal vises før pausen, og den del, der skal vises efter pausen. For den teknisk mindede læser, afvikles de 2 halvdele på et Non-Rewind system fra Kinoton, model ST200, som er blevet modificeret til at kunne kører 70mm kopier.

For at lyse filmen tilstrækkeligt op på lærredet var Kinoton lampehuset på DP75 maskinen udstyret med en 4000 watt vandret liggende kolbe, der kørte på 140 ampere. Projektionsafstanden var ca _,__ meter. Der var rigeligt lys på i modsætning til mange danske biografer, der viser 3D, og derfor har alt for lidt lys på lærredet. ”Hamlet” var en fornøjelse af se på, særligt i denne sammenhæng var det faktum, at Orla havde medbragt et sprit ny ISCO Ultra Star HD 81mm (#781 007) objektiv til DP75 maskinen. ISCO’s Ultra Star HD, tegner et utroligt skarpt billede.
 
 
70mm biograf ved nattetide.

Klik på billedet, for at se en forstørrelse


Omkring lærredet var der ophængt højttalere til Venstre, Center og Højre lydkanal, Under sæderne stod der en stor subwoofer til de dybe toner, og på hver sin side af de 11 stolerækker, hang der 2 effekthøjttalere. Der var rigtig god power på lydsiden. Det var lidt for højt i starten, og på et tidspunkt skulle der skrues en anelse op for lydtrykket for at kunne høre dialogen helt tydeligt. Dynamikken er meget stor i Dolby Stereo SR, og kombineret med den relativt lange efterklangstid i Kronborg’s stenbelagte borggård, var det lidt af en udfordring at finde et passende kompromis. Det var jo en analog oplevelse, så publikum kunne høre maskinen tikke sig igennem hele 70mm filmen, i modsætning til moderne digitale biografer, hvor der er tale om signaler fra en lydløs harddsik.
 
 
Philips DP75 med fuld lys på

Hamlet scenen forventede ca 200 gæster denne aften. Jeg kunne tælle ca 110 gæster lige før filmen gik i gang. Forestillingen startede kl 21 med introduktion af filmen, og en kort dialog med Rolf Konow, der var stillfotograf på filmen. Filmen havde dansk premiere i 1997 i 35mm, og er kun vist en enkelt gang siden i 70mm. Det var i 2008 i Imperial Bio. 70mm fan Ulrich Rostek fra Ruhr i Tyskland var kørt helt til Helsingør for at opleve denne helt unikke fremvisning af den 4-dobbelt Oscar nominerede film.

I introduktionen fik vi at vide, at der ikke var udsigt til nævneværdigt meget regn denne aften, men hvis nu det alligevel skulle blive for vådt, ville forestillingen blive afbrudt, og publikum blive inviteret indenfor i tørvejr på Kronborg indtil regnen stoppede. Op til forestillingens begyndelse, kunne vi se nogle vældigt sorte skyer drive ind over Helsingborg på den anden side af Øresund. Kæmpemæssige lyn skar igennem aftenhimlen, efterfulgt af rumlen og kraftige tordenskrald. Vi håbede, at uvejret ville blive henne i nabolandet.
 
 
Fra venstre Orla, Charlotte, Maria og Rolf i samtale under pausen.

Det sidste teknik skulle rette på plads, og så gik forestillingen endelig i gang kl 21:20. Lyset blev slukket på Kronborg, og efter filmlogoet fra Castle Rock, stod der endelig ”HAMLET” mejslet i væggen på filmudgavens ”Kronborg”. Lysstrålen fra DP75ern skar igennem den fugtige natteluft. Publikum var godt forberedte med tæpper, puder, overtøj, tykke sokker, regntøj og nogle sågar med sydvest – hvis nu der skulle komme et dryp eller to. Ser man udendørs film i Danmark midt i august måned, skal man være godt forberedt. Skyerne drev stadig lydløst ind over Kronborg og så ikke ud til at give regn. Det var ca 15 grader ”varmt”, temmelig blæsende og vejret stod i skærende kontrast til de seneste 4-5 uger med sol og sommer over landet. Men på den anden side, passede det fint til ”Hamlet”, der forgår ved vintertide.
 
 
En god skulder at lægge hovedet på er ikke dårligt ud på de små timer

Klokken 22:30, da filmen havde kørt i en time og 10 minutter, og de spæde regndråber var blevet til en anseelig regnbyge, blev lyset tændt, og filmen stoppet. Publikum blev vist ind i slottet indtil regnen drev over 10-15 minutter senere. Personalet var utrolig effektive, og fik tørret alle stolene af igen, inden publikum kom på plads. Jeg snakkede med Orla i operatørrummet i denne ufrivillige pause. Der var dejligt varmt, takket være den 4 kW store kolbe, og modsætning til os andre, var Orla kun klædt i T-shirt.

Efter ca 20 minutter var vi i gang igen, og næste stop var den rigtige pause ca halv 1 om natten. Inden pausen var det helt stjerneklart, og Kronborg’s tårne, diskret badet i gult lys, stod som en flot silhuet på den mørke himmel med klare stjerner som baggrund. På det tidspunkt var vi stadigt lidt halvvåde, og kolde, og flere publikummer var sivet hjem på det tidspunkt. Størstedelen sad der endnu, og kunne nu strække benene, og få sig en kop varm kaffe og snakke om oplevelsen. Rolf Konow, min hustru og datter snakkede med Orla, om hvor flot ”Hamlet” er i 70mm, og hvor medrivende filmen er. Efter pausen fortsatte filmen langt ud på natten, og den sluttede først ca fem minutter over 2 om morgenen. Så blev der sagt farvel til alle, og vi kørte hjem til København og gik i seng kl halv fire.

Det var i sandhed en helt unik oplevelse af se denne film i disse omgivelser bag Kronborg’s gamle solide mure. Det bliver ikke mere autentisk – og så i 70mm med 6-kanal Dolby Stereo SR – WOW!
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:31:07