biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kino, Hjallerup

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Jørgen CarlsenDato: 11.04.2014
Det buede lærred i Kino i Hjallerup i april 1991.Foto:Thomas Hauerslev

Klik på billedet, for at se en forstørrelse

Den første biograf i Hjallerup var en rejsebiograf, der holdt til på Afholdshotellet et par gange om ugen i begyndelsen af 1930´erne. I 1944 overtog Thorkild Raunholt biografdriften på hotellet. Der blev vist film hver aften, medmindre salen skulle bruges til andet formål. I efteråret 1951 påbegyndtes så opførelsen af den biografbygning, vi har i dag, og efter forsinkelser på grund af det hårde vintervejr, kunne KINOTEATRET åbne dørene hen på foråret 1952.

Der var 216 stole i salen, og i operatørrummet var der to fremvisere med kulbuelys. Pr. 1. august 1969 solgte Raunholt biografen til August Olsen. Årsomsætningen var på det tidspunkt ca. 40.000 kr. Da Olsen i 1981 lukkede, var omsætningen steget til 130.000 kr. Konjunkturerne taget i betragtning var dette ikke nok, og August Olsen forsøgte i første omgang at afhænde biografen til kommunen, men det mislykkedes. Det var i danske biografers store nedgangsperiode, og i december 1981 spillede KINO den sidste aften inden lukningen "Olsen Banden på Spanden".
 
Læs mere her:

Alle danske biografer

Internet link:


Kino, Hjallerup



Philips DP70 installeret i Kino i Hjallerup i april 1991.Foto:Thomas Hauerslev

Klik på billedet, for at se en forstørrelse

Der var nu lukket i ca. 3 måneder, men en flok entusiaster overtalte Hjallerup Samvirkes Aktivfond til at overtage biografdriften, og 1. april 1982 åbnede man igen, nu med Leif Nielsen som daglig leder. Personalet bestod nu dels af de lønnede, voksne operatører og de ulønnede piger og drenge, der passede kiosken og kontrollerede billetter. De unge havde dog fri adgang til alle forestillinger, og på vagten var der også lidt mundgodt fra slikkiosken. Billetpriserne i 1982 var 14 kr. for en plads i salen foran midtergangen, og 17 kr. på terrassen.

I 1990 fik KINO en tiltrængt renovering. Der kom nyt og større lærred, (dvs. det er faktisk en skærm lavet af gipsplader), stoleantallet i salen blev reduceret, så man fik bedre benplads. Der kom nyt lydanlæg op, med stereo og surround. Nye farver på væggene i både sal og foyer. I operatørrummet blev der opsat en ny stor fremviser samt et spoletårn. Ny teknik og krav om bedre komfort i biograferne gør, at KINO hele tiden må forsøge at følge med. De økonomiske forhold har så foranlediget, at al arbejdskraft siden januar 2000 er ulønnet.
 
 
Kino i Hjallerup i april 1991.Foto:Thomas Hauerslev

Klik på billedet, for at se en forstørrelse

Der er i dag (2014) ca. 60 personer, der på skift frivilligt tager en tjans i biografen, enten som operatør, sliksælger eller som dem, der tager sig af rengøringen. En af KINOs faste profiler er Østvendsyssel Filmklub, som kom til Hjallerup i 1983, da Dronninglund Biograf lukkede. I løbet 2003 var der megen snak og mødeaktivitet om Kinos fremtid. Skulle vi blive i de nuværende lokaler, eller måske bygge en helt ny biograf? Resultatet blev det, at man søgte midler i det offentlige regi til en renovering af de aktuelle faciliteter. I maj måned 2004 kunne vi så begynde at renovere biografsalen og operatørrummet. Salen blev skrællet totalt (lige undtaget lærred og fortæppe).
 
 
Kino i Hjallerup i april 1991.Foto:Thomas Hauerslev

Klik på billedet, for at se en forstørrelse

Der blev lagt nyt gulv, ny vægbeklædning, varmesystemet blev omlagt, terrassen blev forhøjet, bedre benplads mellem rækkerne og helt nye stole blev sat op. Ovenpå, i operatørrummet blev der sat en nyrenoveret Victoria V fremviser op. Der blev installeret både Dolby og DTS digitallyd, og nye linser gjorde billedet endnu flottere. Hele operationen tog ca. 14 dage og 19. maj 2004 holdt vi indvielsesfest. Kino Hjallerup har fra 23. september 2011 også været digitaliseret – også med 3D. Vi skiller os ikke af med 35mm-fremviseren lige med det samme.
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:31:08