biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Alexandra Teatret, København

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas HauerslevDato: 12.05.2010
Alexandra omkring 2001. Foto Thomas Hauerslev

Alexandra åbnede den 4. december 1942. Det var en festlig aften hvor 3 lyskastere oplyste hele Nørregade. I foyeren var der sandblæste spejle af kunstnerne H Løvenskjold og E Meldgaard. Spejlene var med til at få foyeren til at se større ud. Inde i den meget høje biografsal var væggene dekoreret med åkandeknopper. Fortæppet var blåt med guldkvaster og snoremotiv. Direktør Davidsen holdt tale hvor han takkede alle der havde været involveret i byggeriet og han lovede aldrig at vise kedelige film. Civilingeniør H K Wright fortalte i korte træk hvor vanskeligt det havde været at rejse Alexandra biografen på den meget lille grund. For at demonstrere det gode lydanlæg blev der vist en film hvor det amerikanske filharmoniske orkester spille Wagners Tannhauser overture. Det gav et kæmpe bifald. Piet Hein havde skrevet progloen som Poul Reumert dernæst læste op. Til sidst blev "Familien Larsson" vist, som Alexandras første film.
 
Læs mere her:

Biografer på Frederiksberg og i København

Internet link:


 
Alexandra omkring 2001. Foto Thomas Hauerslev

Kinomaskinerne var af typen Ernemann VII B. Det var en af de mest moderne maskiner på det tidspunkt. Maskinerne var vand- og luftkølede. Maskinerne stod så højt i bygningen at de måtte hældes 18 grader nedaf. Objektivet var en Kipro Anastigmat f 1:1,9. Lampehuset var et Magnasol II. Den ene maskine var forsynet med Zeiss Ikon Duolux lysbilledapparat. Der var to forstærkere i mest moderne udførelse også fra Zeiss, som hver var beregnet til 1000 pladser. Højttalerne var af nyeste type med en særskilt højttaler til højtoneområdet og til basområdet. Et delefilter skilte de høje og dybe toner ved 400 Hz.

21.10.1958 blev Alexandra ombygget til CinemaScope med filmen "Same Jakki, midnatssolens søn".

I april 1963 installeres CinemaScope og 4-spors magnetlyd type Fedi 80WM. 17. november 1964 (6428) repareres 2 ensrettere. 13. marts 1967 (6715) indkøbes 2 Cinemeccanica Victoria X med 2500 watt xenon & C65 forstærkere og der installeres teleslyngeanlæg af Dansk Biograf Teknik. 22. august 1968 (6823) købes en dæmper. 18. juni 1974 (7414) er diverse arbejde med lærred og kabler mm. 29. januar 1980 (8003) installeres Dolby Stereo, automatik og der kommer 659 nye stole model 4000.

Alexandra havde en klaustrofobisk lille foyer og billetkontoret var på gaden under baldakinen. Det var et utaknemmeligt operatørrum. Man skulle gennem gården op ad en trappe, forbi en kineserrestaurant, hvor de havde kyllinger hængende til tørre. Man skulle derfor bukke hovedet. Hen over taget og ned i operatørrummet. Der var ingen vinduer og man var helt alene. Man skulle drikke mange øl det sted for at holde de arbejdsforhold ud. Man kunne kun se fortæppet deroppe fra.

Alexandra's film var de kunstneriske, og specielt russiske 70mm film gik der mange af på Alexandra. Alexandra genåbnede 8. juli 1972 efter opfriskning med filmen "Touche pas a la femme blanche" (Det store indianergilde).

Gunnar Obel gik konkurs i 1981 pga. Alexandra's store underskud. På et tidspunkt forinden er Alexandra ombygget. På balkonen indrettes 2 biografer med spejlprojektion gennem et hul i gulvet. Der kommer Balletyne maskiner der er meget lang tid om at varme op. 1. forestilling varede typisk 10 minutter længere end de øvrige. Firmaet, der leverede maskinerne, var Scandinavisk Biograf Service der kun havde en kortvarig levetid. Poul Erik Olsen og Regnar Grasten overtog biografen og genåbnede for en kort bemærkning med "Gone with the wind" i 70mm samt et tegnefilmshow med Søren Spætte og Daffy. Det siges at Regnar Grasten iført træsko løb skrigende ud at operatørrummet da han skulle køre 70mm. Han har siden holdt sig til de smalle film.

I 1982 var der planer om at bringe biografen tilbage til den oprindelige Art-deco stil, men planerne blev opgivet. Alexandra lukkede 23.12.1981 og ombygget til diskotek/musiksted. Sidste danmarkspremiere var "Byen Tørlægges".
Adresse
Alexandra Teatret
Gammel Torv 8
1457 København K

Direktør
Hjalmar Davidsen (49-55)
Thorvald Larsen (58-72)
Leif Bernt (Lademan) (76-79)
Gunnar Obel ( -81)

70mm Maskiner

Billet telefon

Central 1601 (49-64)
01 15 38 48 (68-69)
01 15 16 01 (78-79)

Pladser

724 (49-67)
714 (68-69)
724 (70-79)

Internet

Hjemme side
Andre link

En anekdote om toiletforhold i Alexandras operatørrum

 
Alexandra omkring 2001. Foto Thomas Hauerslev

Under "Alexandra" kan jeg iøvrigt fortælle, at de operatører som i de seneste år kæmpede en brav kamp for at vise film i dette gudsforladte rum, måtte have en stor blære og ditte tarmsystem, thi der var ikke toilet på etagen. Enten måtte man lade vandet i håndvasken eller også snige sig ned til biografens toiletter når man skulle lade, eller det der var større. Velbekomme!

Erik H
 
   
   
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:31:15