biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

City Bio, København

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Tony LundbergDato: 26.maj 2017
Foto: Henning Sprogøe

DE LEGENDARISKE BIOGRAFFER


Mange af byens børn, fandt ofte ro og tryghed ved at gå i biografen, hermed kunne man så være uforstyrret i nogle timer, og slippe væk fra den daglige trummerum, stress og jag, som mange af os oplevede, enten i skolen, på gaden eller i hjemmet, der i starten af 70érne.

Besøget i biografens mørke og forførende sal betød, et par timers ren afslapning, god underholdning, opladning og det´, at få en på opleveren.

Det betød rigtigt meget for mange af os, idet en del af "slænget", kom fra splittede skilsmisse familier, hvortil der ofte var en del problemstillinger at slås med.

Tidens tern, var den nye trend med billig lavede "karatefilm", som ofte var rigtig dårlige B - film, men biografen blev med et´, det "andet" hjem for mange af os unger fra gaden, og blev en slags "fritidshjem", eller opholdsstue, indtil mor eller far kom hjem fra arbejdet.

Og uanset filmens kvalitet, så slugte vi det hele med hud og hård, for "alt" var bedre, end at gå på gaden, eller komme hjem til en fordrukken far, et kedeligt skænderi med søskende m.m.

Og "her" i mørket, var man sammen med sine bedste venner, der havde det præcist på samme måde, kunne man pludselig bare være sig selv, og fantasere sig ind i filmmagiens forunderlige verden, og med et` - var det legalt, at forestille sig, at man var helten eller skurken i filmen.
 
Læs mere her:

Helios Teatret, Faaborg

Hørsholm Bio

Biograf Caféen / Kino, Vordingborg

Internet link:

Fotografier fra nedrivningen i 1989

Bruce Lee og Jeg

 
Foto: Henning Sprogøe

Der var næsten ikke noget bedre.

Jo det skulle da lige være "efter" filmen var slut, for så sad vi alle sammen der, med verdens største adrenalin trip, som få sekunder efter skulle slippes løs.

Så vi drønede ud af biografsalen, for så at overmande de andre ude på gaden, med råb og skrig, slag og spark, og "legede"... den enarmede karatekæmper, Trinity brødrene, Django, eller Bruce Lee.

En ubeskrivelig, frigørelse af adrenalin, og en fantastisk følelse af nærhed, samhørighed, og intensitet, var alle pengene værd, selvom pengene var meget små rundt om i familierne, dengang.

Derfor var det også vigtigt for os unger, at finde de billigste biografer, der havde de fedeste film, til de penge vi nu havde i lommen. For lommepengene var ikke mange, så flere af os, gik enten med petroleum, koks, eller var avisomdeler eller bybud, efter skoletid, hvilket var afsindigt hårdt, men nødvendigt, hvis vi skulle holde de ugentlige biografbesøg, og det skulle vi jo.

Ofte var vi alene i biografen, eller så slog vi os sammen i grupper på en 4 - 6 stykker., nogle gange var vi 8 - 10 stykker. Alt afhængigt af, hvem der havde råd, tid og lyst.
 
 
Foto: Henning Sprogøe

En billet i City Bio kostede dengang 25 kr. for et dobbelt program, og så kunne man også sidde derinde hele dagen fra kl.14:00 - til kl.22:00. Og så kunne man se filmene om og om igen, hvilket mange af gjorde. Og så lavede vi sandwich og tog vores egen saft med, eller the. For det var meget billigere end i biografen.

Et dobbelt program kørte som regel fra mandag til torsdag. Og skiftede så fra fredag til søndag.

Og om fredagen var der så yderligere natbio, som absolut var ugens højdepunkt, for mange af os drenge fra nabolaget.

Filmen begyndte som regel kl. 23:30 til kl.03:30.

Nogle af de biografer, som jeg elskede at komme i, var først og fremmest "City Bio" , (tidligere Vester bio) som lå langt inde i 3 baggård, på Vesterbrogade 29.

Her var så skummelt, at de fleste, jeg kendte (inklusiv mig selv) var så rædselslagen, for at gå derind efter mørkets frembrud, pga. selve billetkontoret lå over 100 meter fra den port du gik igennem ude fra Vesterbrogade, og inden man kom hen til billetkontoret, skulle du først igennem en mørk og kold port, dernæst skulle du slå et sving til venstre, for at gå igennem et meget langt espalier.

Man fantaserede sig altid, at der stod nogen, lige rundt om hjørnet og ventede på dig. Uhuuu. Men det var det hele værd, for inde i selve biografen, var der charme, hygge og den helt rigtige stemning.

Biografen var oprindeligt en gammel teaterbygning vist nok fra 1920èrne, med guld balkon fyldt med flotte håndskårene udsmykninger, et stort velour rød scenetæppe, med græske skuespillere på, og ved siden af scenen, var der to gigantiske teatermasker i guld. Den glade, og den sure.

Og så var det "Billigt", at gå i biffen dengang, og City Bio, viste altid et "dobbelt" program, som f.eks. Krigens børn og Karatenæver af stål, eller Dragen slår til igen og De vilde engles kamp m.fl.
 
 
Foto: Henning Sprogøe


Billet prisen var kun 25 kroner for to film, og du kunne sidde der hele dagen, fra de åbnede kl.14:00 til kl.22:00, hvilket mange af os gjorde ind imellem, så kunne man se filmene om og om igen.

Så vi havde mad og drikkevarer med hjemmefra, sandwich eller andet spiseligt, for det var lang tid at sidde, uden mad og drikke, og så var det meget billigere end i biografen.

Filmene (Programmet) gik som regel fra mandag til torsdag, og fik nye film (Program) om fredagen til søndag.

Og ikke nok med det, så kørte de også natbio, også et dobbelt program, hvilket var det største hit hos os teenagere dengang, og så var film programmet igen ændret med noget helt andet, som regel var det så Kung fu og gyserfilmene de lokkede med.

Filmen begyndte som regel kl. 23:30 til kl.03:30. Selvom vi kom sent hjem, så var det op tidligt den efterfølgende dag, for så var der jo lige en avisrute, der skulle ordnes, eller hvad man nu lavede dengang.

Jeg var så heldig dengang, at jeg havde en god ven i Ole Pharsen, (som jeg stadigvæk ser og underviser i dag), han arbejdede først som billetdreng i City Bio, og lavede det som man kaldte forfaldent arbejde. Senere blev han filmoperatør. Så ham fik man hurtigt lavet en aftale med, om at lukke een` ind, af sidedørene i biografen, så man kunne så slippe for at betale.

Ole boede yderligere i selve biografen, oppe på første sal i ca. 4 år, i en 40 kvm stor lejlighed, med the køkken, seng og hele svineriet. Og havde en fantastisk tilværelse, som vi alle sammen var lidt misundelige over.

Oles` chef Søren Kaiser, ejede City Bio, han var en rar mand, som sjovt nok også havde en bror Niels Kaiser, han ejede Grøndal Bio.

Dem blev vi alle rigtigt gode venner med. Og blev en stor glad familie, som alle passede på hinanden.

En yderst sjov og vidunderlig tid.
 
 
Foto: Ukendt 
Foto: Ukendt 
Foto: Ukendt 
Foto: Ukendt 
Foto: Ukendt 
Foto: Ukendt 
Foto: Ukendt 
Foto: Ukendt 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 26 maj 2017 07:44:13