biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Korsør Biografteater, Korsør

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse baseret på Jørgen Nielsen's tekst om biografer i KorsørDato: 20.08.2011
Korsør Biografteater i Jens Baggesens Gade 17, søndag aften, 7. august 2011. Foto Thomas Hauerslev

De første levende billeder i Korsør blev fremvist af omrejsende selskaber og de første forestillinger i byen fandt sted lørdag d. 18 og søndag d. 19 Oktober 1902, hvor Dansk Cronograf Compagni stod for forevisningerne. Korsørs egentlige biografhistorie starter d. 30 Januar 1907 i Hotel Korsørs "Røde Sal". Den berømte filmmand Constantin Phillipsen stod for byens første biograf - han havde i disse år sikret sig lokale biografbevillinger landet over, givet af de lokale politimestre. Men bevillingen som Constanstin Phillipsen fik i Korsør kom der intet rigtigt biografteater ud af før en kreds af lokale matadorer begyndte at interessere sig for dette. De havde set en lukrativ forretning i biografdriften. Et lokalt konsortium overtog driften i April 1908, og de gik straks igang med at opføre en helt ny biografbygning på Jens Baggesensgade 17. Den nye biograf fik 183 siddepladser og 50 ståpladser - ialt 233. Indvielsen fandt sted d. 7 August 1908 og Premiere-filmene var "En Rejse fra Stockholm til Gøteborg", Den lille Savoyard", "Den moderne", "En Tyrefægtning i Sevilla", "De forheksede Dukker" og "For tidligt hjemme". Korsør Biograf Theater havde forestilling hver aften kl. 7.

Det var betydningsfulde mænd som byfogedfuldmægtig Lütje Lützen, krigsassessor Lauritz Theodor Franck og brygger, magarinefabrikant Thorvald Pedersen der stod bag den nye biograf i Korsør.
 
Læs mere her:

Korsør Biografteater Billedportræt

Biografteatre i Korsør

Kinografen, Korsør

Alle danske biografer

Kort om CinemaScope

Internet link:



korsoer-bio.dk

Korsør Biograf Teater
Jens Baggesens Gade 17
4220 Korsør

 
Billetkontoret med sliksalg. 2 poser Blue Jeans for 18 kroner. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev

Danske film og store navne kom frem - således også filmatiseringen af det klassiske skuespil "Elverhøj". Den havde så stor succes, at den blev spillet daglig kl. 7,8 og 9 og yderligere kl. 5 og 6 om søndagen og det må jo have gået ganske godt, for selv om biografen måtte lukke i længere perioder i 1918 på grund af frygt for smitte af den spanske syge, kunne krigsassessor Franck sælge sin andel i biografen til det københavnske selskab "Fotorama" for 22500 kr. Ret mange penge dengang. Samtidig fratrådte han som direktør for biografen og den daglige ledelse blev overtaget af lærer N.O. Christiansen. Den nye ledelse besluttede herefter at skabe større kontakt til filmselskaberne for at sikre bedre og mere kunstneriske film end hidtil og med mange nye, danske film samt en række populære skuespillere lykkedes det og man spillede et blandet men populært repertoire med bl.a. Sophus Michaelis´og Ole Olsens "Himmelskibet". Til denne film var der fulde huse til dobbelt billetpris - 1 kr.

I 1920 lod justitsministeriet foretage en undersøgelse på landsplan af behovet for nye biografteatre - deriblandt også Korsør. Men her var den lokale interesse ringe og der gik tre år før en ny bevilling blev opslået ledig. Der kom da også straks et par ansøgninger fra tidligere skuespiller Edv. Petersen fra Næstved og den unge impressario Aage Hasle fra Korsør. Politimester Lind, som var bevillingsudsteder, fandt ikke grundlag for endnu en biograf i Korsør, da man havde den i Jens Baggesensgade. Han mente at der var rigelig plads i dette teater til at betjene Korsørs borgere og med dette grundlag kunne politimesteren sammen med byrådet afslå en anbefaling.
 
 
Det fine certifikat, der markerer, at biografen er verdens ældste biograf, der stadig fungerer som biograf på samme adresse. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev

Året efter forsøgte Petersen og Hasle - søn af Hotelejer Axel Hasle, Hotel Korsør - sig igen. Og så var pludselig ikke noget i vejen for endnu en biografbevilling i Korsør - bare ikke til d´herrer. Bevillingen skulle opslås således at alle kunne søge, idet byrådet dog understregede, at man ville foretrække en lokal bevillingshaver og at den nye biograf skulle ligge på Halskov.

Der kom otte ansøgninger bl.a. fra maskinmester F.A. Jensen. Et enigt byråd tildelte ham derefter bevillingen d. 15 Januar 1926 og man gik så i gang med at bygge den nye biograf på Halskovvej 16. Maskinmester Jensen nåede aldrig at se teatret færdigt og bruge sin bevilling - han døde året efter, og hans enke, Marie Jensen, arvede bevillingen.

Lørdag d. 11. Februar 1928 indviedes så den den nye biograf til 60.000 kr. på Halskovvej under navnet "Kinografen" og dermed havde Biograftheatret i Jens Baggesensgade fået en konkurrent.
 
 
Operatør Mads Timmerman og billetdame Lone Halkensten. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev

Mens det gik ganske godt for Kinografen på Halskovvej så imidlertid skidt ud for Korsør Biograf Theater som stadig ejedes af "Fotorama" og søskendeparret Lützen. Teatret var nedslidt, maskinerne forældede og økonomien dårlig fordi interessen for filmmediet var stærkt på retur således at biografen måtte skifte repertoire i en uendelighed og næppe kunne fylde salen selv med en forestilling pr. aften. D. 1 August 1930 lukkede biografen, og det mere end antydedes, at den aldrig ville åbne igen.

Imidlertid fik Korsør Bio tilført ny kapital og kunne genåbne efter en omfattende ombygning som bl.a. indebar at væggene var blevet beklædt med akustikplader med en kommende anvendelse af tone-og talefilm for øje. Salen var nu indrettet til 172 personer og de umagelige bænke var blevet udskiftet med skråtstillede sæder med armlæn. Korsør Bio´s genåbning fandt sted d. 6 Februar 1931 med tone-og talefilmen "Drømmenes Vals" med det polpulære operettepar Lillian Harvy og Willy Fritsch i hovedrollerne og man viste nu to aftenforestillinger.
 
 
Bio 1 med film på lærredet. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev

I 1934 lykkedes det endelig for Aage Hasle at få biografbevilling til Korsør Bio som han drev frem til sin død i 1950. Hans hustru Esther Hasle overtog derefter bevillingen. Senere fik hun i 1965 hjælp af Tage Borg der blev ansat som inspektør - de drev så Korsør Bio i fællesskab frem til 1970 hvorefter Peter Landsvig Larsen fra Kinografen på Halskovvej kom til - denne biograf havde han netop lukket. Tage Borg og Esther Hasle drog derefter til Roskilde, hvor Tage Borg åbnede den helt nye "Scala Bio" i Hersegade.

Efter Peter Landsvig Larsen kom Chr. Hjort og Herlev Larsen til og fra 1983 overtog Roland og Britt Kirch Korsør Bio. De var begge profesionelle biograffolk fra Esbjerg og havde mange planer, da de d. 1 Juli 1983 overtog Korsør Bio - nye maskiner og lydanlæg, restaureringer og moderniseringer og indretning af endnu en mindre sal.
 
 
Bio 2. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev

Men tiderne var absolut ikke just til gunst for Korsør Bio, måtte ægteparret Kirch indse. Trods deres store forbedringer af biografen kunne de ikke hamle op videofilmene samt Bio og Scala i Slagelse, der var Premiere by - og så måtte der andre kræfter til for at Korsør Bio kunne overleve.

En nærliggende tanke var, at lade en gruppe frivillige overtage biografen på et ikke kommercielt grundlag - filminteresserede Korsørborgere blev kontaktet og med Vig Bio og Victoria i Sorø som forbillede Korsør Bio´s venneforening stiftet.

Venneforeningens overtagelse skete d. 15 November 1992 i et anpartselskab med Bente Stuhr som formand, Jens Erik Christensen som kasserer, Henrik Bach som sprudlende idemand - 21 mennesker ialt som brændte for filmen og biograflivet fik løbet gang i den hensygnende Korsør Bio.
 
 
Operatør Mads Timmerman ved siden af Bio 1's maskine. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev

Og siden har rigtigt mange mennesker været tilknyttet foreningen og der er lagt mange kræfter ikke alene i den daglige drift med at køre filmen, passe kiosk og billetsalg, men også med en række andre tiltag. Således fik begge sale hen ad vejen en grundig overhaling - der kom nye bløde og røde stole i den store sal, vægge blev revet ned og nye sat op. I operatørrummet blev de gamle Bauer Maskiner udskiftet med helt nye og lyden blev forbedret med et Dolby-anlæg. Siden er der blevet indrettet en ny foyer og samtidig blev toiletforholdene blevet forbedret.

Alt, hvad venneforeningen kunne skabe af økonomi via billetsalg, sponsorer og kommunalt tilskud blev brugt på bygning og materiel - men selv om "vennerne" udfører mest muligt selv og ingen løn for, kan økonomien ikke løbe rundt og kun kommunale tilskud sikrer den fortsatte drift.

D. 30 Januar 2007 fyldte Korsør Bio 100 år og d. 25 Juli 2008 modtog Korsør Bio et certificat fra Guinnes World of Records som verdens ældste biograf i samme bygning - dette medførte et ret stor medieomtale.

Men efterhånden nærmer sig der noget mere faretruende - nemlig digitaliseringen af biograferne. Det begyndte at se sort ud for biografens overlevelse, hvis man ikke fik samlet penge sammen til en digitalfremviser. Det lykkedes og d. 19 Maj 2011 kunne Korsør Bio indvi den nye digitalfremviser og invitere til Danmarks-Premiere på "Pirates of the Caribian: I Ukendt Farvand" og med "vennernes" hjælp og den nye teknik skulle Korsør Bio kunne leve mange år endnu.
 
 
Korsør Biograf Teater facade. Foto søndag aften, 7. august 2011 af Thomas Hauerslev

Hvert år arrangerer Korsør Bio Open Air forestillinger d. 2. lørdag i August. Dette foregår i "Gryden" og denne aften viser Korsør Bio ingen forestillinger. Til disse forestillinger er der gratis adgang - dog må man ikke selv medbringe drikkevarer. Ligeledes er der også Senior Bio , hvor Senior- biografgængerne selv har mulighed for at få indflydelse på programmet. Disse forestillinger har en billetpris på 70,- kr. incl. kaffe og kage. Mødre og fædre med de små bliver heller ikke glemt - en Baby-Bio findes også i Korsør Bio og her er billetprisen 95,- kr.

Korsør Filmklub for børn og unge i alderen 3 - 14 år har gennem vinterhalvåret også forestillinger i biografen.

Herudover har biografen andre tiltag bl. a. Børnefødselsdag, hvor der er mulighed for opdækning i enten sal 1 eller i foyeren og fødselaren for selv lov til at starte filmen.

Efter digitaliseringen af sal 1 med 116 pladser kan biografforeningen allerede nu se en forøget tilgang af publikum og filmene kommer nu også endnu hurtigere til byen - også Danmarks Premiere filmene og med en billetpris, der er omkring 20 kr. billigere end i Slagelse, skal Korsør Bio nok få mere publikum hen ad vejen.

På det sidste arbejder man nu videre på også at få digitaliseret sal 2 med 86 pladser og med digitalisering af begge sale er Korsør Bio for alvor rustet til kampen om publikum. Man tager hatten af for de mennesker, der ulønnet arbejder på at få biografen til køre og samtidig sørge for, at der trods "digitaltiderne" stadig er lidt "Biografnostalagi" tilbage.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:31:39