biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kosmorama, Skelskør

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, SlagelseDato: 18.10.2012
Kosmorama i oktober 2012. Foto: Keld P Andersen

J. W. Danwøgg der stammede fra Lolland begyndte sin virksomhed i Skælskør allerede helt tilbage i 1915 hvor han købte Hotel "Phønix". Efter nogle års forløb solgte han dette og startede en fedevareforretning i Algade, som han afhændede, da han købte Skælskør Dampvaskeri. I 1925 købte han tillige ejendommen Algade 15 og indrettede her det nuværende biografteater og i 1938 solgte han dampvaskeriet til den ene af sine sønner for ligge alle sine kræfter i biografdriften. Fristen blev blev dog kort for den virksomme mand for i foråret 1940 døde han af en akut blindtarmsbetændelse.
 
Læs mere her:

Scala i Næstved

Scala i Slagelse

Alle danske biografer

Internet link:

Kosmorama Skelskør

Kosmorama i oktober 2012. Foto: Keld P Andersen

Den ene af sønnerne bankprokurist Kaj Danwøgg fik derefter bevilling til at drive Kosmorama videre der på dette tidpunkt havde 190 pladser. Med Kaj Danwøgg i direktørstolen blev biografen i Algade i 1951 fornyet med et nyt Philips tonefilmanlæg i operatørrummet og salen fik en ansigtsløftning. Senere i 1961 blev filmmaskinerne fornyet med CinemaScope og nyt lærred, fortæppe og stole kom til i salen og pladsantallet kom derefter op på 209.
 
 
Kosmorama i oktober 2012. Foto: Keld P Andersen

Kaj Danwøgg drev Kosmorama frem til 1967 hvor Rejsebiografdirektør Kurt Kilde købte ejendommen og samtidig fik bevilling til at drive biografen og han lagde ud med Sagafilmen "Min Søsters Børn". Kurt Kilde forlod Kosmorama i 1971 for at drive Scala i Næstved.

Så begynder der at ske noget spændende på direktørfronten. Fra 1971 til 1980 var Steen Melgård Petersen direktør og han afløstes af Niels Lassen i 1980 som dog kun havde den i et års tid. På dette tidpunkt var tiden så småt ved at løbe fra biograferne i de små byer - videofilmens fremkomst gjorde også sit men alligevel vovede Jens Erslev fra Slagelse at overtage driften af Kosmorama i Oktober 1981. Nye tiltag med bl.a. pensionistforestillinger blev iværksat med det var alligevel ikke nok så d. 31. Marts 1984 opgav han driften. Hans største succes i Kosmorama var "Agent 007 - For Your Eyes Only" fra U.I.P og derefter stod biografen lukket i nogle år.
 
 
Kosmorama i oktober 2012. Foto: Keld P Andersen

Men Kosmorama i Skælskør ville ikke finde sig i at lide biografdøden - en biografforening blev stiftet og Anne Hinsch blev valgt som forkvinde i biografforeningen. Et stort arbejde med renovering blev iværksat - bl.a. blev to gamle Victoria 8 70mm maskiner indkøbt fra Scala i Slagelse. De to eksisterende PHILIPS maskiner var totalt nedbrudte og kunne ikke længere anvendes. Ved biografforeningens oprettelse støttede Skælskør Kommune projektet med en underskudsgaranti på 100.000 kroner samt ved en kaution for et banklån på 300.000 kroner til hjælp til ombygning og teknik og med denne rygdækning kunne biografforeningen så genåbne Kosmorama d. 13. Maj 1988.
 
 
Kosmorama i oktober 2012. Foto: Keld P Andersen

Foran lærredet er der bygget et podie, som anvendes som scene ved bl.a. musikarrangementer og bagerst i salen blev stolene fjernet, gulvet rettet op og der er her opstillet nogle cafeborde med stole så man også herfra under filmen kan nyde en forfriskning og i 1989 blev det gamle monolydanlæg udskiftet med et nyt moderne 4 kanals stereolydanlæg.
 
 
Kosmorama i oktober 2012. Foto: Keld P Andersen

I 1991 var de gamle Victoria 8 maskiner så nedslidte at de måtte udskiftes med at par andre og senere igen fik man nye filmmaskiner - denne gang Ernemann maskiner.

Men så nærmer den digitale tidsalder sig kraftigt og det betød en ordentlig udskrivning til biograferne til indkøb af digitale fremvisere - også i Skælskør. Biografforeningen skulle skaffe omkring 700.000 kroner til dette og det lykkedes så i December 2011 kunne Kosmorama have premiere på sin første digitale film og siden har biografen været med på næsten alle premierefilmene. Man har dog beholdt en af de gamle 35mm fremvisere i operatørrummet hvis der skulle komme en af de gammeldags spolefilm.
 
 

 
 
De gamle Philips maskiner i Kosmorama


 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:31:55