biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2017 | 2016 | 2015
2014 | 2013 | 2012
2011 | 2010 | 2009
2008 | Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Biblioteksbiografen på Slagelse Central Bibliotek

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, SlagelseDato: 16.08.2018
Foto: Sådan to blev opsat på Slagelse Centralbibliotek dog påmonteret Bauer lampehuse med halogen pære. Annonce fra svensk biografblad 1951.

I 1968 vedtog byrådet i Slagelse at der skulle indrettes en biografsal på Slagelse Central Bibliotek - pengene til dette kom fra byens kommunale biograf Kino´s overskud. Biografsalen fik til huse på bibliotekets førstesal hvor der var børnebibliotek og der blev plads til ca. 100 mennesker. Der blev lavet særskilt operatørrum i den en ende med to 35mm AGA Baltic fremvisere og en Siemens 16mm fremviser - monteringen af 35mm maskinerne blev foretaget af Dansk Biografteknik og vi var to faste operatører der skulle forestå teknikken som også kom til at omfatte forestillinger uden for biblioteket på byens plejehjem m.m. med 16mm fremviseren.

Byens foreninger og private borgere kunne låne biblioteks biografen vederlagsfrit med operatør og biblioteket var hjælpsom med at skaffe film bl.a. fra Statens Filmcentral og de dengang små 16mm udlejningsselskaber Pilot Film, Ambulant Film og EBC Film m.fl. og der var krav om at der ikke måtte annonceres med forestillingerne på biblioteket og at der ikke måttes tages entre.

Den for længst lukkede Slagelse Filmklub brugte fast salen til sine forestillinger og der var dengang over 100 medlemmer så det kneb med at få plads til dem alle. Før forestillingerne skulle der køres bogreoler til side og sættes stole op, rullelærredet skulle rulles ned og man skulle huske at fjerne bøgerne fra bogreolerne for projektions hullerne var gemt bag disse og dette arbejde tilfaldt bibliotekets pedel.

Hen af vejen begyndte der dog at blive kvaler med de to gamle 35mm fremvisere - lyden var ikke længere god og man kunne ikke skaffe nye fotoceller så Dansk Biografteknik brugte solarceller i stedet - det virkede så som så - engang imellem lød talen som en blanding mellem kinesisk og hollandsk og filmklubbens medlemmer blev efterhånden vant til aflysninger af deres film. Sidst i 1970erne overtog Scala i stedet forestillingerne for filmklubben som lukkede i starten af 1980erne.

Biblioteks biografen blev lukket helt ned omkring 1984 da man havde bygget et nyt bibliotek og de to gamle AGA Baltic fremvisere med tilbehør blev afhændet til jernhandleren. I stedet blev der opsat en Victoria maskine fra det lukkede Kino i det nye biblioteks store mødesal men den blev for så vidt aldrig brugt.
 
Læs mere her:

Alle danske biografer

Internet link:





  
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 15 august 2018 19:40:42