biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Scanning af Erik Balling's farvefilm "Qivitoq" fra 1956

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev. Tove Jystrup har bistået med tekniske forklaring og detaljerne om filmen og negativet.Dato: 21.04.2009
På det ydre Nørrebro i København bliver Danmark's filmskat gennemgået

I efteråret 2008 fik jeg en opringning fra Tove Jystrup, der var igang med at scanne Erik Balling's film "Qivitoq".

Tove spurgte mig om jeg vidste hvilket filmformat "Qivitoq" var optaget i. Originalnegativet var eksponeret 1,33:1 men det format virkede helt forkert, når de så på filmen. Til gengæld virkede filmen helt rigtig i 1,66:1 widescreen formatet.

Nysgerrigt spurgte jeg selvfølge hvorfor hun ville vide det.
 
Læs mere her:

Besøg på Filmarkivet i Glostrup

Internet link:

"Qivitoq"

Tove Jystrup
Jan Weincke
World of da Vinci

 
De skulle til at scanne filmen til HD og det var vigtigt, at det blev gjort helt rigtigt. Tove Jystrup kunne ikke finde nogen oplysninger om det nogen steder om visningsformatet.

Jeg var ikke helt sikker, men ret sikker på at fotografen på den tid havde optaget filmen i widescreen. Det vil sige komponeret billederne i 1,66:1.  Det gav mening idet widescreen på det tidspunkt havde gjort sit første indtog i Danske biografer da “Qivitoq” blev vist i biograferne i 1956.
 
Tove Jystrup
Post Production Producer
Nordisk Film Production Services
Mosedalvej 14
2500  Valby

TLF.: +45 3618 8229
Mobil: +45 233 30229
Holdet bag nyscanning af "Qivitoq". Fra venste Coloristen Peter Dimar, Jan Weincke og Tove Jystrup.

Danmarkspremieren på widescreen foregik den 10. august 1953 på Fanø Kurhotel med helt ny Bauer B12 og "Tordenbugten" med James Stewart.

Samuel Goldwyn besøgte Danmark i samme periode og udtalte at han troede på Widescreen. Senere er samme mand blevet citeret for følgende: "Widescreen just make film twice as bad"
 
 
Her ses holdet sidde i næsten mørke og følge med filmen, rulle for rulle, for at checke at alle scener ser rigtige ud.

Jeg kunne næsten ikke forestille mig at Erik Balling tog til Grønland i sommeren 1956 og optog den nye farvefilm "Qivitoq" i normalformat. Det måtte være widescreen.

Desværre findes der ikke nogen notater der endeligt kan bevise rigtigheden heri.

Tove fortalte, at de var af samme opfattelse og at hun var sammen med Jan Weincke, der også mente at fotografen, Paul Pedersen, havde komponeret billederne i 1,66:1.
 
 
Til ære for fotografen er lyset her tændt så man kan se det lille lokale hvor danmarks filmskat holdes ved lige og kikkes efter i sømmene. Fra venste Jan Weincke, Tove Jystrup og Peter Dimar.

Både Tove og Jan har arbejdet med danske film i en menneskealder og ved alt om film, så ny-scanning af "Qivitoq" var lagt i sikre hænder.

Begejstret ved tanke om at komme til at se hvordan dette arbejde foregik spurgte jeg om jeg kunne se hvad de lavede med henblik på at skrive om det til biografmuseet.dk.

Der skulle gå nogle måneder før det kunne lade sig gøre, og endelig tirsdag den 3 februar besøgte jeg holdet bag restaureringen af "Qivitoq".
 
 
En mærkat fra den original dåse med rulle 2b af "Qivitoq".

Det er det originale 35mm negativ der er blevet scannet. Arbejdet startede i november 2008, og er her i starten af februar 2009 ved at være færdigt.

Arbejdet med at scanne filmen er meget tidskævende og kræver den fulde opmærksom hed fra alle tre bag det store da Vinci system, der bruges til at genskabe farver og fjerne støvkorn.

Tove fortalte, at hele filmens negativ skam findes endnu.
 
 
Disse klassiske filmdåser indeholder filmens negativ. Lyddelen ligger på perfbånd et helt andet sted.

Næsten hele lydstporet findes også endnu, men de har ikke fundet lyden fra rulle 1 (spole 1 i operatørsprog). Lyden til spole 1 skal derfor genskabes fra en biografkopi, hvilket betyder, at der vil være en anelse mere sus og støj på den rulle.

Alle forteksterne er desværre også forsvundet, så de skal genskabe helt fra starten, men til al held var baggrundene til teksterne bevaret.

Det betyder at en grafiker på braggrund af en almindelig biografkopi af filmen, skal gentegne alle tekster, navne osv.
 
 
Peter Dimar tager forsigtigt negativet ud for at lægge det i scanneren.

Senere vil Tove så indsætte dem på de rigtige steder i filmen så det endelige resultat ser ud som dengang filmen havde premiere i Palads Teatret den 6. november 1956 ("Qivitoq" spillede til den 21. marts 1957).

Holdet farvekorrigere alle scenerne så de bliver helt rigtige i farverne samt at billedkompositionen bliver helt rigtig.
 
 
Scanneren står i lokalet ved siden af og består af en Kodak lysenhed der der udsender et utroligt diffust lys, der er meget velegnet til at scanne disse gamle film.

Jan Weincke er som filmfotograf med på holdet for at sikre, at kompositionen i hver enkelt af de ca 800 klip (eller scener) ser rigtig ud.

Nogle gange skal billedet løftes en anelse, andre gange skal det sænkes en anelse.
 
 
Her ses scanneren i fuld gang med at scanne filmens negativ. Scanneren kan køre frem og tilbage, så man kan se samme scene igen og igen. Den kan køre slow motion og man kan standse filmen helt og kikke på enkelte scener, billede for billede.

Der findes ingen laboratorieoptegnelser fra den originale kopiering af filmen i 1956, så det vide ikke med sikkerhed hvor mange kopier der oprindeligt blev trukket af filmen, da den havde premiere.

Jan Weincke har set kopi 24 i Stockholm.
 
 
Dette er nogle af Coloristen Peter Dimar’s værktøjer.

Her kan han holde øje med at sort/hvidt samt farve balancen overholdes helt korrekt til HD.

Han kan gemme et billed af hver scene med de farvekorrektioner der er foretaget, så hvis filmen vender tilbage til samme sted i handlingen, kan han sammenligne den nye scene med den første gang og farve korrigerer efter det.

 
 
 
 
Her ses et eksempel på at "Qivitok"'s originale 35mm Eastman Kodak negativ er falmet en del.

Dette billede er sat sammen af 2 billeder. Til venstre det originale billede, og til højre det farvekorrigerede billede efter at holdet bag filmen har arbejdet med at genskabe farvebalancen.

Man kan tydeligt se, at græsset er blevet grønt igen.

Gengivelse er kun et eksempel. På referanceskærmen i lokalet er kvaliteten  helt i top - og ikke som her, småt og gnidret.
 
 
Her er et eksempel på hvordan det ser ud når en scene er farvekorrigeret. Hudfarven er fantastisk at se.

I det hele taget er det endelige resultat meget smukt, i betragning af, at filmen blev optaget for 52½ år siden.

Jan Weincke fortalte, at filmen er optaget på 50 ASA film. Billederne var meget "lækre" at se. Meget finkornet og skarpe.

I nogle sekvenser har der været anvendt nogle kopier af negativet, såkaldte dupes, og her er kvaliteten lidt dårligere.
 
 
Holdet bag nyscanning af "Qivitoq". Fra venste Tove Jystrup, coloristen Peter Dimar og filmfotografen Jan Weincke.

Imellem dem ses alle dåserne med 35mm originalnegativet fra Erik Balling's Grønlandsfilm "Qivitoq".

Ved alle toningerne er der sat det såkaldte "dupe" matriale ind i orginalnegativet. Disse scener har tabt det meste af farverne gennem tiden. Som regel er der kun den røde farve tilbage, så her kan det være svært at finde den helt rigtige nuance. Disse scener kan derfor stikke lidt ud i farverne i forhold til resten af filmen.
 
 
Slut på rulle 2a

Jeg ved ikke hvornår "Qivitoq" skal udgives på DVD. Muligvis genudgives den også på 35mm film, så vi kan se den i biografen.

Hvad selve filmen angår er den desværre ikke nær på at blive færdig, men det sker vel nok en dag. Grunden er de kraftige rystelser der er i billederne mange steder, som skal rettes op. Den proces tager lang tid ca. 70 timer i en computer og den tid har været svær at få nogen steder, men engang i Maj kan vi gå i gang, det bliver dejligt.
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 marts 2010 12:26:39