biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

"Ørneborgen"
41 års Jubilæum 1969 - 2010

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas Hauerslev med assistance fra Stefan Adler (Sverige), Tak Miyagishima, Mike Coate & Rick Mitchell (USA), Jakub Klima (Tjekkiet), Herbert Born (Tyskland). All "Where Eagles Dare" pictures in this article are copyrighted 1968 by MGM. Dato: 21.11.2010
Denne artikel blev offentliggjort i juni 2009 i Cinema Retro’s særudgave om “Ørneborgen”.

Jeg have aftalt med Cinema Retro's redaktør Dave Worrall at skrive en artikel om de tekniske detaljer bag premieren af “Ørneborgen” – en af de bedste krigfilm, der nogensinde er lavet. Men eftersom jeg er for ung til at have oplevet den oprindelige premiere personligt, bad jeg nogle gode venner af in70mm.com om at gå tilbage i tiden, til dengang hvor en biografforestilling var en begivenhed og film var noget, der undertiden kunne ændre ens liv.

Først vil jeg give noget baggrundsinformation og derefter kan du læse deres erindringer fra 1969, da "Ørneborgen" havde premiere.
 
Læs mere her:

"Where Eagles Dare" - Cinema Retro ‘Movie Classics’ Special

"Cinema Retro" - The Golden Age of Film Making

Widescreen Weekend 2009, Bradford, England

Widescreen Weekend 2003 report

 
Annonce fra Europapremiere in København. Klik billedet for at se en forstørrelse

Da jeg var barn i 1970'erne var der én film jeg virkelig gerne ville se. Først da jeg var 15 år gammel fik jeg set filmen. Det var den 8. juli 1978 til fire-forestillingen i 70mm i 3 Falke Bio i København for at være helt nøjagtig. Det var næsten 10 år efter premieren. Jeg husker biografannoncernes advarsel: "strengt forbudt for børn". Som regel var 16-års-film kun "forbudt for børn". Dette extra "strengt" fik mig bare til at ønske at se filmen endnu mere. Et smart reklame trick af MGM's danske marketingafdeling den gang.
 
Internet link:

Cinema Retro

"Where Eagles Dare" unofficial home page

imdb.com

Werfen
Haus Egger/Zum Wilden Hirsch
Ebensee cable car in Feuerkogel

Derren Nesbit
Ingrid Pitt

Panavision
Titra Subtitles

 
Nordamerikans filmannonce

Jeg har elsket filmen fra den første gang jeg så den. Historien, Ron Goodwin's musik, handlingen, de stereotype naziskurke, skuespillerne, fotograferingen, ja det hele. En rigtig spændende film. Jeg er altid forundret af Major Smith’s (Richard Burton) afsløringer i spole 4 om, hvem der er spion for hvem, og hvad der i virkeligheden foregår. Min favorit er naturligvis den engelske karakterskuespiller Derren Nesbitt's portræt af SS ”Major von Hapen”, der formår at tryllebinde os med linier som "Ze other Zide of ze square" – fantastisk skuespil.

I dag, MANGE år senere, kan jeg stadig se filmen en gang imellem, og stadig nyde det faktum, at jeg stadig ikke er helt klar over om jeg har forstået plottet. Det er den unikke kvalitet ved denne film. ”Ørneborgen” har fulgt mig i alle disse år, og jeg har set den mange gange. Jeg har endda vist den til mine børn og hustru, som også kan li’ den. Det er en virkelig spektakulær film, der er en kilde til fortsat god underholdning. Vi har oven i købet besøgt de steder i Østrig hvor filmen er optaget.
 
Film trailer youtube.com

Sheldon Hall, UK:

WHERE EAGLES DARE had its world premiere on 23 Jan 1969 at the Empire, Leicester Square (it interrupted a run of the 70mm version of GONE WITH THE WIND).

It was given a trade press preview in an unfinished state, without the music score, in the US in early December 1968.

 
Thomas Hauerslev med dansk "Ørneborgen" filmplakat i gården på "Hohenwerfen", hvor filmen blev optaget. Foto: Charlotte Hauerslev.

“Ørneborgen” blev filmet on-location i de østrigske Alper i de små landsbyer i Lofer, Werfen og Fauerkogel ved Ebensee. Slottet Hoenwerfen var den vigtigste location, hvor det meste af slottet’s eksteriørscener blev filmet. Alle indendørs scener blev filmet i Storbritannien’s Borehamwood studier. Filmen er fotograferet i 35mm af Arthur Ibbetson med Panavision's anamorfotiske [CinemaScope] linser. Det betyder, han komponerede billederne i forholdet 2,35:1 - et filmformat, som er 2,35 gange bredere end højden.
 
 
Annonce fra London

Den europæiske premiereversion af “Ørneborgen”, var i 35mm optisk mono, men filmen blev også vist i 35mm stereo i 4-spors magnetlyd, i de biografer der var udstyret til at vise det format. I modsætning til USA, blev filmen i Europe lanceret i en ”Roadshow” version. Premieren i de største europæiske biografer foregik i 70mm med 6-sporet stereofonisk magnetlyd, med pausemusik og en entr'acte før anden halvdel af filmen begyndte.
 
Rick Raskin, Manassas Virginia, USA:

I saw it in 35mm 4-track magnetic in Pensacola, Fla. There was no intermission.
Annonce fra Norge

Med Panavision's Micro Panatar printerlinse på Technicolor's laboratorium, blev filmens 35mm negativ optisk forstørret (blæst op) til et 65mm interpositiv, som blev brugt til at fremstille et nyt 65mm negativ.

Det store 65mm negativ blev derefter brugt til at fremstille 70mm kopierne. En proces, der anvendes, når et stort antal 70mm kopier var nødvendigt. Endeligt blev de 6 magnetlydspor kopieret i realtid på 4 jernoxid magnetlydstrimler placeret i kanten af filmen. Det er meget tidskrævende og kostbar proces, fordi den jernoxid der anvendes til filmkopier skal lægges på efter at filmen er kopieret, og herefter tørre, før de kan indspilles.

35mm og 70mm kopierne i Europa var alle roadshow versioner med pause. Amerikanerne havde ikke pause, musik eller entr'acte i deres kopier og det var kun en meget begrænset 70mm udgivelse i USA.

“Ørneborgen” blev vist i Skandinavien, Holland, Belgien og flere andre steder i originalversionen. Dvs, der er tradition for at vise filmen på originalsproget. Disse lande har deres egne firmaer, der er i stand til at præge disse to linier undertekster på 35mm filmen. Når filmen bliver vist i biograferne, kan man se to linier med hvide bogstaver nederst på filmen.

Når det gælder tekstning af 70mm film, er der kun et firma der kan udføre dette arbejde, og det er Titra i Bruxelles. Filmen blev oversat lokalt, og når teksterne var klar, og der var læst korrektur på teksterne blev de sendt til Bruxelles. Herefter lavede Titra en serie kliceheer i metal, som blev trykt ind i filmstrimmelen. Stort set alle 70mm kopier til det Europæiske marked er blevet tekstet af Titra i Bruxelles.
 
 
Annonce fra Holland

Nogle europæiske lande har tradition for at eftersynkronisere (dubbe) film til deres eget sprog. En avanceret teknik, der er anvendes i Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien for at nævne nogle af vde steder filmen blev dubbet. Eftersynkronisering betyder, at en lokale skuespillere taler de oprindelige linjer i hans eget sprog, hvilket skaber en tysk, italiensk, spansk eller fransk version af filmen. Normalt er det den samme tyske skuespiller der kopierer den samme skuespiller fra film til film.

For at indspille den tyske version af “Ørneborgen”, blev den tyske skuespiller Herbert Stass ansat til at indspille Clint Eastwood's stemme, Richard Burton blev indspillet af Holger Hagen, som også var Dean Martin og James Garner's tyske stemme. Erich Fiedler dubbede Ferdy Mayne og Wilhelm Borchert dubbede Anton Diffring.

Når eftersynkroniseringen var færdig, blev lydsporet remixet og var herefter klar til at blive anvendt i den nye lokale sprogversion af filmen. Lydsiden for alle film er en kombination af tre forskellige lag af lyd: dialog, musik og effekter. Det er derfor en forholdsvis enkel sag at bytte det originale engelske dialogspor med en ny tysk (eller fransk, italiensk mfl) version til at fremstille 35mm og 70mm kopier til biograferne. “Ørneborgen” var tilgængelig i 70 og 35mm i magnetiske stereoversioner og 35mm optisk monolyd med original- og eftersynkroniseret dialog i hele Europa.
 
 
Nordamerikansk annonce

I Tyskland fik filmen titlen "Agenten Sterben Einsam" ("Agenter Dør Alene") og i Norge og Sverige blev det forskellige version af ”Ørnereden” ("Ørnredet", Norge og "Örnnästet", Sverige). Filmen havde ikke premiere i alle europæiske lande. Et eksempel er Tjekkoslovakiet, i den gamle østblok, hvor den ikke havde premiere før 1989 af politiske årsager.

“Ørneborgen” blev udgivet på videobånd i begyndelsen af 1980'erne, og senere på LaserDisc. LaserDisken versionen var den fulde roadshow version med pause. Den senere DVD-udgave fra 2003 og Blu-ray fra 2010 var mindre skuffelser, da de ikke kan indeholdt pausen.

I Sverige har venner af filmen deres egne “Ørneborgen” internet-side med en enorm mængde interessante oplysninger.
 
 
Thomas Hauerslev og skuespilleren Derren Nesbitt i Bradford, marts 2009. Derren Nesbitt var Major von Hapen [lille indsat billede] i "Ørneborgen". Foto Mark Trumpeteler

I de seneste år har filmen fået en noget kultstatus følgende, med 70mm præsentationer i London & Bradford (UK), Malmø (Sverige) og Karlsruhe (Tyskland). Meget få 70mm kopier har overlevet til idag, så det er faktisk værd at opsøge disse forestillinger, hvis du vil se filmen som den oprindelig blev præsenteret: I 70mm på det store buede lærred.
 
 

Stefan Adler, tidligere chefoperatør på Draken biografen i Götenburg, Sverige og redaktør på Swedish Widescreen Pages på internettet:

 
Svensk annonce fra 1975 fra Stefan Adler’s arkiv.

Mit liv med "Ørneborgen" begyndte første gang jeg satte foden i Draken's operatørrum i Göteborg som rystende high school teenager, samtidig med at jeg skulle lære at blive filmoperatør. Ifølge IMDb havde den Sverigespremiere den 23 januar 1969, og at det er sikkert rigtigt, for mit første besøg i Draken var i marts måned, og ”Ørneborgen” spillede stadig for udsolgte huse.

Jeg havde ingen anelse om, at "Ørneborgen" ville følge mig igennem hele min karriere som filmoperatør i Draken.
 
 
"Ørneborgen" - slottet Hohenwerfen som det så ud i sommeren 2007 i den lille Østrigske bjergby Werfen. Foto Thomas Hauerslevs

Det var en blow-up 70mm kopi i formatet 2,21:1 med lyd på alle seks kanaler, men den havde ikke den klassiske retningsbestemte dialog som de ”rigtige” 70mm produktioner havde. Billedet var fair, men langt bedre end senere 70mm blow-ups, sandsynligvis fordi en stor del af filmen var mørke day-for-night optagelser.

Kopien var på 8 spoler, med en samlet længde på 5192 meter. I hele premiereperioden og de efterfølgende repremiere perioder, som varede i næsten 20 år, spillede vi stort set de samme 70mm road-show kopier (jeg tror, der var fire af dem med svenske undertekster). Spole 1 startede med MGM’s løve og spole 5 sluttede med pausen (hvor Clint Eastwood har skjult dynamit i hele mødelokalet og forlader lokalet, lukker de store døre med den sidste sprængsnor til dynamitten), herefter var der et fade-out og et ”Pause” kort, mens temaet spillede.
 
 
Anden svensk annonce

Spole 6 startede med en entr'acte, med "snare drum ostinato" og temaet i ca. 2½ minut, derefter et fade-in og så flugten på trappen. Spole 8 sluttede med meget korte sluttekster. 35mm kopierne havde også pause, og 4 spor magnoptical kopierne havde også entr'acte.

"Ørneborgen" var en af Draken’s store blockbuster hits. Før ”tragedien” med hectaplexes, DVD og kabel-tv, var vi i stand til at vise filmen mere eller mindre hele tiden, og den var faktisk aldrig ude af distribution. Af de samlede 51 70mm titler, som blev spillet på Draken fra 1966 (efter at Cinerama udstyret var udskiftet med 70mm udstyr), og indtil jeg sluttede min karriere i 1988, var "Ørneborgen" den mest populære og vellykkede af alle repremiererne.

Den havde Sverigespremiere i 1969 og re-premiere ’72, '74, ’75, '78, '80, '82 og '84. Ingen af de re-premierer spillede mindre end 8 uger. Hvis jeg husker det rigtigt, havde den også repremiere i vores nabo 70mm biograf Victoria omkring '76 eller '77. Tal om en blockbuster! Jeg må have vist den mere end 1000 gange. Den er stadig i mit blod og jeg hopper stadig ud af min stol, når jeg ser overkørslerne komme, når den lejlighedsvis bliver vist på TV.
 
 

Tak Miyagishima, Sr. Vice President, Engineering Panavision

 

Panavision Micro Panatar linsen for optisk forstørrelse af 35mm film til 65mm/70mm film. Billedet af Tak Miyagishima, Panavision. Tryk på billedet for at se en forstørrelse

Hvis min hukommelse stadig er i orden, så blev ”Ørneborgen” ”blæst op” i London og printerlinsen, der blev brugt har serienummer MP-133. Vores arkiv afslører, at linsen blev anvendt i London netop på dette tidspunkt.

Denne printer linse deformerede et anamorfotisk 35mm billede og derefter blev det kopieret på 65mm negativ i laboratoriet. Det anamorfotisk element var - igen, hvis jeg husker korrekt - 4 dobbelt (to par prismer) med hvert par indstillet på en deformationsgrad på 1,414 (da 1,414² er 2) og den faktiske printer linser der blev brugt, var formentlig enten 120mm og 150mm eller 200 og 250 parret sammen som et sæt. Disse linser ville så forstørre 35mm billedet til det korrekte 65mm billede (0,700 tomme højden til 0,870 tomme højde). Disse mål var dimensionen af CinemaScope masken's størrelse i 1969/1970 æra. Hvis du husker, så var 0,700 standard højden for 35mm maskehøjde på den tid, i stedet for 0,690 tomme, som billedhøjde er dag.

Jeg sender dig et billede af printerenlinsen som jeg har scannet. Jeg har fotoet på mit kontorvæg direkte foran mig, så jeg kan se på det hver dag. Husk på, at holderen, som holder obtikken er den samme for hver printer, som vi fremstillede. Den eneste forskel var printerens optik. Fotografiet viser også, at printeren’s montering var justerbar i tre retninger. Det ville være for og bag, venstre og højre, samt højden. Mikrometre skruerne blev placeret således, at enhver lille justering kunne foretages og registreres.
 

 

Et eksempel på 35mm til 70mm forstørrelsesprocessen (blow-up)

 
35mm magnetisk-optisk (magnet/optisk lydspor) kopi med Fox perforation.  Klik på billedet, for at se en forstørrelse

I denne interiør scene fra begyndelsen af filmen, ses det tydeligt, at billedet er "presset sammen" i det vandrette plan fordi den er filmet i Panavision. Panavision linsen fotograferer billedet med en anamorfotisk kompression med et formatforhold på 2:1. Hvilket betyder, at der er dobbelt så meget horisontale billede information end vertikale oplysninger. Mennesker ser tynde og høje ud.

Når filmen vises i biografen sidder der en særlig linse på projektoren [filmfremviseren] til at deformere det forvrængede billede, så det der normalt ud på lærredet. Den anamorfotiske process kaldes for Panavision, men andre versioner af den samme grundlæggende princip kaldes også for CinemaScope, TohoScope, WarnerScope, FranScope og en masse andre "scopes”.
 
 
70mm magnet kopi. Klik på billedet for at se en forstørrelse

Dette er 70mm version af den samme scene, men forstørret med Micro Panatar objektivet. Det var almindeligt på den tid at forstørre 35mm negativet til fuld 70mm højde, og dermed miste noget billedeinformationen fra hver sin side af 35mm negativet.

Se hvordan denne scene ser ud i 35mm sammenlignet med 70mm versionen.

Senere blow-ups af anamorfotiske film (som f.eks. "The Deer Hunter" og "The Untouchables") blev forstørret en anelse mindre for at sikre at hele 35mm negativet blev kopieret på 70mm filmen. Disse blow-ups havde en bredere billedstreg, men beholdt det oprindelige 2,39:1 anamorfotiske billedformat som fotografen havde tænkt sig. Fordelen med disse 70mm blow-up, var mere lys på lærredet fra det store billede i projektoren, bedre billede stabilitet og bedre og klarere farver.
 
 

Rick Mitchell, Hollywood, USA:

 
Annonce fra premieren i Los Angeles. Klik på billedet for at se en forstørrelse

Så vidt jeg husker var “Ørneborgen” en af de første film der havde premiere med en modificeret roadshow politik, hvor filmen havde 70mm premiere en måned forud for sin generelle premiere, i meget få udvalgte biografer. De kopier jeg så her på Paramount biografen på Hollywood Boulevard (nu El Capitan), havde ikke en pause og hverken overture, eller walk-out musik. Den blev sandsynligvis spillet på den facon i New York og eventuelt Chicago, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Efter den første 35mm first run premiere, blev filmen skåret ned til 131 minutter, som ikke virkede ligeså godt som den oprindelige version på 158 minutter. Den fulde version blev også anvendt til 16mm nontheatrical kopierne.

Denne ændrede roadshow politik opstod som følge af et vigende salg af billetter til traditionelle roadshow film i efteråret 1967, samt den uventet publikum respons på "2001", som MGM var villig til at afskrive som et flop, fordi dens forhånd billetsalget var langt under salget til "Grand Prix". Imidlertid blev ”2001” et stort hit takket være unge mennesker, der købte billetterne lige før filmen startede.

I løbet af 1968, begyndte biograferne at droppe den etablerede roadshow staffage, som betød forudreservererede pladser, højere priser, kun 2 daglige forestillinger osv. Den nye måde at præsentere film på, som jeg tror blev kaldt ”special engagement”, handlede om at for at gøres disse forestillinger til noget særligt, selv om det ”kun” var 70mm blow up. Filmene bliv vist i 70mm i få biografer nogler uger før den almindelige premiere, til almindelige priser og hele dagen. Så vidt jeg husker var "Hello, Dolly!", "Ryan's Daughter" og "Patton" de sidste film, der nød godt af den traditionelle roadshow premiere her i Nordamerika. Der var nogle film, som var en slags mellemting imellem de to med pause og kun to daglige forestillinger pr. dag og kun i få byer, og det var "Airport" og "Paint Your Wagon". I løbet af de næste par år blev premieremøsntret overalt som ”Ørneborgen”. I begyndelsen af halvfjerdserne, var det kun Fox og Warners der lod deres film have premiere på denne måde, og som regel kun i Los Angeles og i New York med 70mm kopier, der blev fremstillet til brug i Europa, hvor roadshowing stadig var kommercielt levedygtige.
 
 

Mike Coate, Hollywood, USA:

 
Annonce fra Los Angeles premieren. Klik for at se en forstørrelse

“Ørneborgen” havde ikke en ”roadshow” premiere i USA, i hvertfald ikke i Los Angeles eller New York

Fra Variety's anmeldelse den 9. December 1968.

"Den kopi, der blev vist [ved presse forestilling den 3 december 1968 i Rivoli biografen] i New York var en [158 minutters] Super Panavision 70mm kopi, beregnet til det europæiske marked, komplet med pause, da filmen bliver bendlet som en roadshow premiere i udlandet. Amerikanske biografer får filmen leveret i Panavision og uden pause."

Fra en pressemeddelelse:

MGM var vært ved et pressearrangement og visning af filmen i Las Vegas, Nevada, 7-11 februar 1969. Filmen blev vist i Cinerama biografen den 8 feb.

Filmen have en eksklusiv Los Angeles premiere den 12. marts 1969 i 70mm i Loew's biografen (-, der hedder El Capitán idag). I New York hvade ”Ørneborgen” 35mm premiere samtidigt i Astor, Murray Hill og ORPHEUM biograferne. Slaglinierne i Los Angeles var: "I det spektakulære 70mm" og "Det Store Billede... De store Stjerner. Filmen du har ventet på!”.
 
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:33:34