biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

CinemaScope - en Revolution

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Bofa, September 1953 Dato: 11.12.2010
Vi gengiver her nogle U D T A L E L S E R som kendte danske Biograffolk fremsatte umiddelbart efter CinemaScope-Demonstrationen i København den 24. September 1953

Herr Direktør H. Rassow, Nørreport-Bio, København:


Jeg synes, det er et aldeles straalende Fremskridt, der er gjort. Paa den forbavsende korte Tid kan man jo ikke tænke paa andet, end at det i Løbet af ret kort Tid maa blive endnu mere fuldkomment, end det er. Det er aldeles straalende at se det Fremskridt. der er gjort.

Herr Direktør Herman Larsen, Hvidovre Kino Teater:

Det er en Oplevelse af Rang. Jeg har fulgt Filmen lige fra Barndommen, fra jeg var 14 Aar, og dette betyder en Revolution. Jeg vil til enhver Tid gaa ind for det".

Herr Direktør B. S. Ingemann, Bio, Præstø:

Det var udmærkede og dejlige Billeder, vi saa. Tusind Tak til Fox for de dejlige Billeder. Vi er meget imponerede.

Herr Direktør Edv. Michelsen, Fotorama, Viborg:

Jeg kan kun, efter hvad jeg har set i Dag, sige, at det er saa imponerende og storslaaet, at det har betaget mig i allerhøjeste Grad. Specielt maa jeg sige, at de store Scener under Kroningsfestlighederne var Toppunktet af, hvad der er set paa det Omraade. Som gammel filmmand kan jeg jo nok udtale mig om det. Mit eget Teater har jeg haft i 40 Aar nu til Juli. Jeg har været med fra begyndelsen, og det her har været mig den største Glæde. Jeg har været saa glad for at kunne se, at vi er kommet saa langt frem paa Filmens Omraade, som vi er kommet i Dag. Jeg tror, det har Frem "Uden for" sig -bestemt.

Herr Direktør Georg Pors, Royal Teatret, Thisted:

Jeg var imponeret over selve Lærredets Størrelse og Effeli::~:rne. der var netop paa det store Lærred og det var imponerende, at man kunde følge Lyden fra den ene Ende af Lærredet til den anden.

Formanden for Biografteater-foreningen for Provinsen, Herr Direktør Alvin Klinke, Saga Teatret, Nakskov:

Det var vel nok imponerende, det maa jeg sige. Jeg mødte med megen Skepsis, men det, der imponerede mig allermest, var Panoramavirkningen. Saa er der een Ting til: Hvis der er noget, der er fuldkomment her i Verden. saa er det minsandten Lyden her. Lydgengivelsen synes jeg er saa ...aahl Man er ikke i Tvivl om, hvem der taler paa Lærredet. det synes jeg er vældig godt. Det plastiske mangler vi endnu, men det kommer jo nok. Det giver jo en vis Dybdevirkning, ganske særligt maa jeg sige Sejladsen gennem Venedigs Kanaler. Jeg har været dernede flere Gange. Det er fuldkommen, som om man sejler dernede. Jeg synes, det er imponerende. Det er glimrende. Tillykke med det".

Herr Direktør E. Hess, Skovshoved Teater:

Jeg synes, det var pragtfuldt. Den Dybde, der var i Billedet, ser man sjældent. Det har jeg heller ikke set paa Wide-Screen. Lyden var jeg tilfreds med, den var noget saa storartet, saa pragtfuld at høre paa. Navnlig Venedig-Billedne var gode. Jeg har været der, saa jeg ender Forholdene dernede, og jeg synes, det var saa pragtfuldt, som det kunde være. For ikke at tale om Kroningsfilmen - den var storslaaet - den pragtfulde Opstilling og i det hele taget Dybden i den. Og Musikken og det hele - pragtfuldt. Jeg siger, det er Fremtiden.

Fru Direktør Michelsen, Viborg:

Jeg synes, det var vidunderligt, pragtfuldt. Billederne? Ja, de staar skønt, og saa er der det med Tonen, den er ogsaa imponerende, særligt i Kroningsfilmen med alle de Orkestre. Saa snart de fortonede sig ud i den ene Side, kom de nye Orkestre i den anden. Det var storslaaet - det var virkelig en Oplevelse.

Herr Direktør D. P. Dirksen, Kastrup Biograf:

Jeg ser saadan paa det, at efter, at jeg har set denne Forestilling, kan der ikke være megen Tvivl om, at den nye Kastrup Bio skal indrettes for CinemaScope Jeg har lige talt med Ingeniør Tummel fra Zeiss Ikon og Ingeniør Duus Hansen om Installationen af CinemaScope i den nye Kastrup Bio. Vi skal i Morgen have Møde om Sagen. Lyden var perfekt. Der var maaske enkelte Undtagelser hvor det virkede en lille Smule forvirrende, men stort set var Lyden ganske fremragende. Jeg vil dog have mine Tvivl om det 4-tonede Spor, om det kan holde i praktisk Brug. Lærredet var ganske imponerende. Der kommer kun det, set fra en Biografejers Standpunkt, hvor mange Pladser man mister i en ny Biograf, ved at man maa skære Yderpladserne af. Til Gengæld faar man det jo saadan, at alle kan se. Der er ingen Tvivl om, at det er det, der vil være Fremtidens Lærred og Fremtidens Foreføring.

Herr Direktør B. Houby, Biografen, Slagelse:

Jeg blev glædeligt overrasket. Der var virkelig panoramisk Virkning, og flere Gange maatte man indrømme for sig selv,at det var, ligesom om man sad midt i Begivenhederne, saa selvom jeg var skeptisk, da jeg gik ind efter en tidligere Forestillihg med det saakaldte WideScreen, maa jeg sige, at i Dag blev jeg glædeligt overrasket. Det vil jo nok blive bedre med Hensyn til Lyden, for naar Personerne bevæger sig deroppe, kan man høre, at det ikke er det fuldkomne endnu, men naar Objektiverne er stillet, er det jo glimrende at høre, ikke mindst ved Orkestret -det var skønt at høre de forskellige.

Hen Arkitekt Holger Pind, København:

"Demonstrationen var helt igennem veludført, og i Forhold til Paris synes jeg, at Foreføringen var langt bedre. Man er fuldstændig klar over, at Princippet er rigtigt, og de faa Børnesygdomme, der kan være tilbage, vil snart være overvundet, det er der ingen Tvivl om. Idet hele taget var Indtrykket her betydeligt bedre end i Paris, baade med Foreføring og Optagelserne, og det skyldes maaske, at den nye Linse, der er kommet til, har givet en bedre Optagelse end den Demonstrationslinse eller Forsøgslinse, som de første Optagelser var foretaget med, jeg saa i Paris. Helhedsindtrykket -det, at man nu fuldstændig har Overblik over Scenen og føler, at man virkelig har en Rumvirkning, understreges jo ikke mindst af den fantastiske Lyd -Lydsystemet med stereofonisk Lyd -fordi Rumvirkningen jo faktisk bliver meget større, fordi Illusionen af Rum understøttes af Lyden. Og Retningen? Ja, man føler, at Lyden kommer ind fra højre Side i Billedet og understreger, at nu skal der ske noget i den Side, og man følger Lyden paa Vej ud i venstre Side. Alt det er medvirkende til, at at man virkelig faar en Rumvirkning frem, som man ikke kan faa i Fladfilm. Navnlig synes jeg, at man i Dag, med den Plads jeg valgte her i Biografen, har et Indtryk af, at hvis man placerer sig rigtigt, saaledes at den normale synsvinkel dækker Billedfeltet, føler man helt, som om man var i Teatret, fordi man saa ikke fornemmer nogen forstyrrende Bivirkninger af Proscenium eller Sidepartier. Man har et Sceneparti, en Følelse af at være med i Begivenhederne lige i Centrum, og jeg synes i hvert Fald, at Oplevelsen i Dag har understreget det, at den senere Tid gradvis har vænnet mig til, at det maa blive CinemaScope, der gaar af med Sejren. Det synes jeg, at Forestillingen i Dag i høj Grad har givet Grund til at tro".

Herr Direktør H. Axelsen, Fotorama, Herning:

"Jeg kan ganske kort udtale, at der for mig ikke er nogen som helst tvivl om, at det er den vej vi skal".

Herr Direktør Kai Holm, World Cinema:

"Jeg maa sige, at jeg gik hertil med ikke alt for store Forventninger, og derfor var jeg maaske saa let at begejstre, og jeg blev faktisk - ja. begejstret er et stort Ord, men jeg blev egentlig imponeret og glædeligt overrasket. Det, der i særlig Grad imponerede mig, var Virkningen af Lyden, hvor man marcherer ind med f. eks. Orkester fra den ene Side, og man følger det ud over Lærredet til den anden Side. Men selvfølgelig er jeg ogsaa imponeret over selve Billedet, og efter det i Dag, tror jeg, det er Fremtiden".

Herr Direktør Tolver Christensen, Kino, Nyborg:

"Det er mit Indtryk, at denne Form for Fremvisning af Film sikkert er den Linie, der vil blive fulgt ud i Fremtiden, og alene det, vi har set i Dag, viser, at man er langt paa Vej mod et af de bedste Maal".

Herr Direktør Westh-Rasmussen, Bio, Glumsø:

Jeg synes, at CinemaScope har store Fordele frem for det almindelige Lærreds Format. Dog er det ikke helt fuldendt, men det kan det sikkert blive. Jeg vil tro, at det absolut er Fremtidens Film".

Herr Direktør Ejner Federspiel, Bellevue Teatret, København:

"Jeg er meget betaget og imponeret af det, og for mig var det, ligesom Lyden i Forbindelse med de nye Farver gjorde det saa imponerende og saa tiltalende. Det er et mægtigt Fremskridt" .

Herr Direktør O. Dalsgaard-Olsen, Palads Teatret, København:

"Som det fremtræder her i Saga, synes jeg, det er, betydeligt bedre, end det var nede i Paris. Jeg synes, at det virkede ganske udmærket, og Billederne stod klare og storartede. Ja, CinemaScope kommer man jo ikke udenom. Det tror jeg minsandten ikke. Det var sandelig en stor Glæde at se det".

Herr Direktør Alfred Bindslev, Astorla, Aalborg:

Demonstrationen af CinemaScope var straalende. Det store Lærred er absolut en Oplevelse, og den stereofoniske Lyd er tip-top. Det maa absolut blive Fremtidens Film".

Herr Laboratoriechef Finn Patik, Johan Ankerstjerne A/S, København:

Det er jo saa imponerende, det her. Man kan ikke kritisere det ud fra den store Helhed. Man kan selvfølgelig sagtens finde enkelte Ting, Uskarphed etc., men det taler vi ikke om. Jeg synes, det er saa imponerende, men det er for dyrt, hvis jeg maa have Lov til at sige noget, men jeg haaber, vi faar Raad til at købe det allesammen, for jeg er slet ikke i Tvivl om, at det vil blive Fremtiden.. ~

Herr Direktør Ebbe Neergaard, Statens Filmcentral, København:

Jeg synes, at CinemaScope er meget imponerende, og det forekommer mig, at der er meget store Muligheder i det til at udnytte kunstnerisk. Jeg tror, at man paa mange Punkter kan faa Fornyelse af Filmkunsten. Jeg vil synes, at der er meget store Muligheder ved denne nye Form for Film. Jeg synes, det virker revolutionerende og ligesom giver et helt nyt Syn paa Tingene".

Herr Direktør A. W. DabeIsteen, Scala Bio, Nykøbing F.:

Jeg er meget imponeret over det, jeg har set. Jeg synes, det er et glimrende Fremskridt inden for Filmen, og det, der særligt imponerede, var den stereofoniske Gengivelse. Den var ganske eminent, og skal jeg tale om Billedvirkningen, maa jeg sige, at den lille Film fra Venedig var meget smuk. I det hele taget tror jeg, det har en Fremtid for sig, det, vi har set i Dag".
 
Læs mere her:

Kort om CinemaScope

Internet link:

Hvad Pessen skrev
efter CinemaScope-Demonstrationen i København den 24. September 1953

 
Fyens Stiftstidende

Selvom Systemet endnu synes behæftet med visse Fejl. er der næppe Tvivl om. at CinemaScopes sejrrige Fremmarch vil fortsætte. Filmselskaberne MGM, Columbia, Walt Disney og Allied Artists m.n. er gaaet over til at producere Film efter denne Metode, og man regner med. at mindst 50 Film vil staa til Disposition for CinemaScope-indrettede Biografer til Foraaret.

Berlingske Tidende

CinemaScope Demonstrationen gav store Løfter. "Mirakel-Spejlet vist i Gaar for en indbudt Kreds. der havde meget at kritisere. men mere at være tilfreds med.

...Alt i alt virkede CinemaScope-Systemets Fordele temmelig overbevisende. - Systemet gjorde et dybt og perspekti'lisk Indtryk.

Politiken

Gigantlærredet, der imponerer. CinemaScope vistes i Gaar for første Gang i København i Saga Bio.

...Aldrig har man set saa stort et Billede paa et Biograflærred. En Uge efter Verdenspremieren i New York foreviste Fox det Vidunder. der skal redde Hollywood i Konkurrencen med Fjernsynet. - Jo, vel var det imponerende. Det bliver spændende at se, hvem der først vil vise Københavnerne CinemaScope. Gigantlærredet.

Bornholms Social-Demokrat

Første Demonstration i Danmark af Filmens nye Mirakel-Spejl.

...Prøven synes at rumme uanede Muligheder. Billederne kan nu og da være en Smule for buede. men idet store og hele. og især. hvor der er Tale om storslaaede Landskaber. Masseoptrin. eller hvor det drejer sig om musikalsk Gengivelse. byder Systemet paa Landvindinger af ganske usædvanlig Karakter.

Børsen

"CinemaScope"- et nyt Vidunder. Der herskede almindelig Begejstring for den første Demonstration i Gaar paa Saga.

...CinemaScope giver en overbevisende Illusion i Landskabsoptagelser. Ogsaa for Reportager egner det nye System sig fortrinligt. Man kan afgjort glæde sig til. at Filmen faar denne rumlige Udvidelse baade visuelt og akustisk.
 
 
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:34:11