biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Søren Kragh Jacobsen husker "Windjammer"

Tilbage til forsiden
Skrevet og fotograferet af: Thomas Hauerslev Dato: 27.10.2015
Thomas Hauerslev: Hvad kan du huske fra "Windjammer"?

Søren Kragh Jacobsen: Først og fremmest kan jeg huske min egen angst for at komme ind og blive oversvømmet af bølger, idet at jeg havde fået fat i en billet på 2. eller 3. række. Det var i Forum, og det, der var lidt generende det var, at lærrederne var sat sammen. Altså, man kunne ligesom se de tre lærreder, der var skubbet sammen. Det syntes jeg var lidt mærkeligt. Desuden var fokus - jeg ved ikke hvorfor jeg kan huske sådan noget - fokus var ikke rigtigt godt. Og jeg kan da huske hvor bjergtaget jeg var, altså af skibe i havsnød og bølger, der væltede ind over en og sådan noget ik' - og i øvrigt kan jeg overhovedet ikke huske handlingen [griner].

Så skal du da se den i aften!

Ja, det er jo det jeg burde. Jeg burde jo se
"Windjammer" som den hed dengang [griner]. Men altså for mig var det "Nå, det er sådan verden ser ud engang". Og i dag, hvor tid og rum og alt muligt er opløst, så er det jo sjovt at have været der ikke? Jeg så den, lige da den kom til Danmark i sommeren 1959, og jeg er fra '47, så jeg har været 12 år.

Er man meget modtagelig for indtryk i den alder?

Altså, det var jeg. Jeg var fuldstændig filmgal. Jeg havde en farbror, der hed Svend Kragh Jacobsen, som var filmanmelder på Berlingeren. Eftersom min storebor og jeg boede på klubværelser oppe over min farmor, som boede sammen med Svend, min farbror, så fik vi jo masser af billetter. Altså, kunne jeg kommer til det - jeg så meget tit dobbeltforestillinger om søndagen, men kunne jeg komme til det, kunne jeg godt sidde i en bif fem dage om ugen. Jeg syntes det var noget af det skønneste, det der med at suse væk, og komme ind i andre verdener. Og det da klart, at vi skulle ind og se "Windjammer".

Havde du så din bror med?

Ja, det tror jeg bestemt jeg havde. Han har en meget, meget klarere hukommelse end mig. Det vil han sikkert grine af, hvis han nogen sinde hører sådan noget som det her. Vi var inde sammen, og vi var også...... Jeg er ikke engang sikker på, at vi ikke var med anmelderne, fordi vi gik tit til anmelderforestillinger sammen, hvor vi sad på 3. række. Dengang blev de [anmelderne] forkælet med morgenbrød, og Bjørn Rasmussen sad og røg store cigarer, så lærredet var helt tåget. Jeg kan huske, at vi var omme bag ved det lærred, og så hvordan det var stavlet op. Det var ret primitivt, og der kan man jo tænke på, hvad der er sket i dag. Jeg har lige været inde og se "The Martian" af Ridley Scott, og vi var 7 i biografen. Men jeg syntes det var fantastisk, altså at svæve derude imellem stjernerne.

Kan du huske Kinopalæet?

Ja, det kan jeg huske helt tydeligt, fordi fra mit klubværelse på Prinsesse Maries Alle 7, kikkede jeg ned på Kinopalæet. Det gjorde jeg hele tiden. Det var i øvrigt en meget smuk bygning. På bagsiden af Kinopalæet lå der et firma, der hed "Badekarfirmaet Bang & Pingel" og jeg ved ikke hvor det blev af. De solgte lokummer og badekar, og på den anden side var der Kinopalæet, og der var en meget smuk sal. Og jeg var lidt rystet, og det var min farmor så også, fordi hun kunne jo kikke ud på søerne. Det kunne man ikke, da de rev det ned. Jeg fulgte hele processen, da de rev det ned, og byggede Codanhus. Og så flyttede vi alle sammen.
 
Læs mere her:

"Windjammer" - Cinemiracle i Danmark

CINERAMA Vender Tilbage. European Cinerama Tour besøger Cinemateket, København

København - The 2015 European Cinerama Festival Tour

Internet link:

Kan du huske Cinerama i Kinopalæet, der startede i august '62?

Altså, det har jeg garanteret set, men der er ikke noget der li’som har sat sig voldsomt fast.

"Vi Vandt Vesten"?

Ja, den har jeg klart set der. Den er i øvrigt meget flot, men jeg har glemt hvem der har lavet den. Jeg var sådan lidt Peckinpah fan, så da de rigtigt store westerns kom, og de blev lidt mere brutale, så var jeg inde og se dem alle sammen. Men "Vi Vandt Vesten" har jeg set. Det er kun fordi jeg ikke kan huske titlerne.
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 16 december 2016 05:36:53