biografmuseet.dk
Forord | Søg | Kontakt
Skriv din historie

Danmarks Biografer
Oversigt
Stoleplaner
Litteratur
Biografkalender
Lærredstørrelser

Roadshow
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido
Folketeatret


Store Filmformater

70mm Film
Todd-AO / Cinespace 70
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
CineMiracle
Sovscope 70
Super Technirama
Cinerama
Dimension 150
Cinema 180
SHOWSCAN
IMAX Dome
Motion Master

Nyt på biografmuseet

2016 | 2015 | 2014
2013 | 2012 | 2011
2010 | 2009 | 2008
Nyhedsarkiv

Bibliotek
Interview mm.
Film- og Kinoteknik
Filmfestival
Det Store Udland
Sensurround
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

eXTReMe Tracker

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Lone's Biograf Café i Vordingborg

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas HauerslevDato: 07.05.2017
Biografdirektør Lone Deleuran (70) fotograferet 6. maj 2017, med objektiv og bøsning til den gamle Bauer U2 70mm maskine. Foto: Thomas Hauerslev

Vi skulle i den lokale Biograf Café i Vordingborg og se årets første Dunkirk film, Lone Scherfig's nyeste "Their Finest", der på dansk har fået titlen  "Their Finest Hour".

Billetterne havde vi købt på Biograf Caféen's side lidt før frokost samme formiddag. To pladser på 6. række. Nummer 5 og 6. Vi var de første til denne forestilling kunne jeg se.

Biografen ligger ved banegården i centrum af byen og det er nemt at parkere. Vi kom i god tid, 10 minutter før start kl 17:30 en lørdag aften. Indenfor i foyeren bliver vi budt velkommen. Der er helt stille. "I må være de sidste to til filmen", siger Lone Deleuran bag disken. Hun kunne se, at der var solgt 4 billetter, og de to første sad allerede inde i mørket.

Vi faldt hurtigt i snak om biografen og oplevelserne som biografdirektør. Lone Deleuran har været biografdirektør for Biograf Caféen siden 2000, men ellers har hun ikke tidligere haft biograf. Hun købte biografen for at få noget at lave, da hendes mand døde i en alt for tidlig alder.

Lone er passioneret filmfan, og har altid gået meget i biografen. Lone mødte til og med sin mand, den kendte tegner Claus Deleuran ("Rejsen til Saturn") i Odense's biografmiljø for mange år siden. Hun bor til dagligt i Glumsø, hvor hun tidligere har været en del af Glumsø Bio og Kulturhus's venner. Hendes første plan var at drive Biograf Caféen i 10 år, men det er nu blevet til hele 17 år som daglig leder af biografen, og Lone har ingen aktuelle planer om at stoppe.

"Hvis I sætter jer på 5. række i stedet, er der kopholder". Vi fulgte hendes råd, og satte os i de magelige røde stole. Biograf Caféen er fuldt digitaliseret for 5-6 år siden (2011), og billede og lyd var perfekt.

• Gå til Biograf Caféen, Vordingborg
• Gå til Billeder af Biograf Cafeen, Vordingborg
 
Læs mere her:

Biograf Caféen / Kino, Vordingborg

Flere billeder af Biograf Cafeen, Vordingborg

Thorvald Orland Pedersen

Kino, Madsnedsund

Bio, Vordingborg

Internet link:

Biograf Cafeen Vordingborg

Kulturprisen 2014: Købte biografen for at få sig et arbejde


 
70mm historie fra Sydsjælland. Todd-AO objektivet fra maskine 1, med original Dymomarkering fra 1967.

Efter filmen, havde Lone fundet et gammelt 70mm objektiv frem, som jeg fik med som souvenir fra Vordingborg's 70mm historie til biografmuseet.dk's samling.

Biograf Caféen åbnede oprindeligt i 1942 som "KINO" med næsten 400 siddepladser, CinemaScope (1956) og 70mm Todd-AO anlæg (1967). For 30 år siden blev den oprindelige biograf bygget om, afkortet, og der blev indrettet lejligheder i omtrent halvdelen af den oprindelig biograf. Biograf Caféen's to biografer med henholdsvis 108 og 64 siddepladser er indrettet i den bagerste del af den oprindelig sal.

Lone ville gerne friske biografen op men har ikke råd til det. "Vordingborg kommune støtter ikke biografer, som det sker andre steder", siger hun, "-, men hvis jeg kunne få 100.000 kr af kommunen, så kunne jeg gøre så meget". Lone Deleuran viser alle slags film for sit publikum, både blockbustere, superheltefilm, danske film, tegnefilm, europæiske film, "smalle film" og meget andet. Hun tror inderligt på, at enhver by skal have en biograf. Publikum vil gerne gå ud og se film, i stedet for at sidde derhjemme.

På et år bliver det til 150 film og hendes besøgstal svinger imellem 16.500 og 25.000. Foyeren og indgangspartiet er dekoreret med aktuelle filmplakater, der kan købes for 20 kroner, når filmene er "taget af plakaten". I kassen sælges der øl og sodavand, kaffe, popcorn og søde ting i alle afskygninger. Biograf Caféen er i dag Vordingborg's eneste kulturrelle fyrtårn af nyere dato - hvis man ser bort fra Gåsetårnet - og det eneste sted i miles omkreds, hvor man kan se film i en rigtig biograf.
 
 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 07 maj 2017 10:57:39