Folketeatret (1956) / Århus Bio Center | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: Kim Pedersen. Kinotekniske detaljer: Thomas Hauerslev | Dato: 08.10.2016 Opdateret: 23.03.2024 |
 Folketeatret (1956) / Århus Bio Center Jægergårdsgade 66 Åbnet 22. december 1956 Lukket 31. marts 2002 Folketeatret, beliggende i Jægergaardsgade 64 i Aarhus, blev indviet 22. december 1956 under stor festivitas. Talere ved åbningen af biografdirektør Carl Petersen og Borgmester Unmarck Larsen. Ejere af biografen var Arbejdernes Fællesorganisation og bevillingshaver var Arbejdernes Oplysningsforbund. Folketeatret havde 777 pladser, ligeligt fordelt mellem gulv og terrasse. Der var ligeledes loger i salen. Folketeatret havde kostet 3,7 millioner kroner af opføre. Foyeren var meget stor, med henblik på at kunne give publikum en mulighed for at strække benene og nyde en forfriskende drik i pausen til tidens mange helaftensfilm. Endevæggen i foyeren var udsmykket med et stort maleri af Karin Nathorst Westfeldt. Som noget nyt havde man også opstillet et fjernsyn i foyeren, som de ventende biografgæster kunne fordrive tiden med. Garderobe har der også blevet plads til. Biografen var tegnet af den dengang kun 32-årige Mogens Klinge. To stk. Bauer B14 med 4 kanal Klangfilm magnetlyd blev installeret til CinemaScope. Lærredet var 12 meter bredt. To nye Philips' DP70 70mm maskiner til Todd-AO kom til Folketeatret i februar 1965. Nu var Folketeatret rykket op i 1. division blandt biograferne, og kunne nu køre film i det grandiøse 7Omm format. Den første film i 70mm var "The Fall of the Roman Empire", der havde påskepremiere mandag d. 8. marts 1965. En biograf i bydelen Frederiksbjerg i Aarhus var dog ikke noget nyt. Mellem 1906 og 1910 havde Frederiksbjerg Biograf-Theater haft til huse i Bruunsgade 34 på hjørnet til Jægergaardsgade. Folketeatret var først beliggende på Banegårdsgade 43 i perioden 1910-1921, for i årene 1923 til 1955 at flytte til Bruunsgade 24, som i dag huser Arbejdernes Landsbank, for altså at ende i Jægergaardsgade fra 1956. I det nye Folketeater var repertoiret en blanding af de største danske og storladne amerikanske film. Spilletidspunkterne var på den tid typisk 19.00 og 21.00. En særlige børnefilm blev som regel vist søndag kl. 16.00, ligeledes havde biografen et specielt midnatsprogram fredag og lørdag. I 1971 var bevillingssystemet ophørt. Bevillingssystemet havde betydet at bevillingshaver kun måtte drive en enkelt biografsal, men nu var erhvervet blevet liberaliseret. Det betød at den magtfulde århusianske arbejderbevægelse uden problemer kunne ansætte direktør Edwin Feldballe Petersen, som i forvejen drev den kommunale biograf Regina Teatret, til også at drive Folketeatret. Edwin Feldballe Petersen overtog ledelsen efter Carl Petersen i 1974. Feldballe Petersen ombyggede Folketeatret til tre biografer og biografen blev gen-indviet i december 1975. Den bagerste del af biografen blev inddraget til to små biografer, der blev kaldt Sal 2 og Sal 3. Pladsantallet blev fordelt med 314 i sal 1, 125 i sal 2 og 111 pladser i sal 3. Alle 550 stole blev udskiftet til Dansk Biograftekniks model Figueras 2000. Foyerområde og billetsalg forblev uforandret. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biografer Oversigt Danmarks 70mm og Storformat Biografer Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Biografpremierer 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik 7OMM Film og De Store Formater Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! "Windjammer" i Cinemiracle CinemaScope | VistaVision Super Technirama 70 | Panacolor Dimension 150 | Sensurround High-Impact biografdesign |
 Folketeatret's første 7OMM premiere. Samuel Bronston's "Romerriget's Fald" filmet i Ultra Panavision 70 i 1965.Cinemecanicas Victoria 5s maskiner og spoletårn blev installeret i sal 2 og 3 med xenon lampehuse model Cinemeccanica CX500H. Et lignende spoletårn blev også installeret i sal 1. Ombygningen var dog mildt sagt ikke heldig. For fortsat at kunne vise film i alle tre sale fra ét operatørrum, var den bagerste del af den store sal blevet underlig tragtformet, for at kunne bringe forbindelse mellem kinomaskine og lærred. Lydisoleringen mellem salene var heller ikke tilstrækkelig, så man kunne i hver sal høre lydeffekter fra de øvrige sale. I 1982 var konkurrencen i Aarhus blevet skærpet, parret med et vigende billetsalg i de aarhusianske biografer. Det var en ond cocktail, som betød at både Aarhus Kommune og Arbejdernes Fællesorganisation trak sig ud af biografdrift. Ledelsen i Arbejdernes Fællesorganisation udtalte i Aarhus Stiftstidende at Folketeatret havde udviklet sig til en økonomisk sivebrønd. Folketeatret havde under Feldballes ledelse udviklet sig til en ’move over’-biograf – eller skraldespands-biograf, hvis repertoire bestod af film de ørige biografer i Aarhus netop havde taget af programmet. Det holdt naturligvis ikke i længden. Arbejders Fællesorganisation valgte derfor at forpagte Folketeatret til Mogens Betzer. En erfaren biografmand i det aarhusianske biografliv. Han havde sammen med faderen drevet Royal Cinema, og var også i en periode ansat som direktør for biografen Aarhus Scala, der lå i forbindelse med Aarhus Teater. Efter lukningen af Aarhus Scala ledte Betzer derfor efter en ny biograf at lægge sine kræfter i. Under Betzers ledelse skete der store forandringer i Folketeatret, salene forblev dog uændret. Til gengæld blev der indrettet både Burger restaurant, videoudlejning og spillehal i den store foyer. Den driftige Betzer havde tilmed kastet sig over filmudlejningsvirksomhed, Plaza Film, som blev drevet fra Folketeatrets kontor. Selve repertoiret var en efterligning af Royal Cinemas: En temmelig blandet landhandel. Der blev vist alt fra danske film og amerikanske klassikere, over børne- og kunstfilm, til rendyrkede pornofilm. En egentlig profil havde biografen ikke, der blev simpelthen gabt over for meget. Det store aarhusianske studenter-publikum vrængede derfor på næsen af Folketeatrets nye stil. Efter kun ca. halvandet års drift måtte Betzer kaste håndklædet i ringen. Derefter overtog Jacob Terndrup, som netop havde lukket Rio Teatret i Aarhus-forstaden Højbjerg, efter at have prøvet kræfter med denne biograf i to år. Terndrups optræden i Folketeatret blev for en endnu kortere bemærkning end Betzers. Efter det korte intermezzo med Betzer og Terdrup lukkede Folketeatret i 1983 og biografen blev kun brugt til pensionistforestillinger og biografens fremtid synes mere end usikker. Biograferne i Aarhus faldt i denne periode som dominobrikker. Og det med en hast, at flere af de tilbageværende Aarhus-biografer fik tilbudt flere film end de kunne nå at vise. For blandt andet for Kim Pedersen i Biografen i Aarhus-Hallen betød det repertoire-linjen, som der ellers var blevet værnet meget om, var blevet ødelagt og presset fra distributørernes nye film var enormt. Det ville ikke gå i længde og det ville kun være et spørgsmål om tid, før Nordisk Film ville miste tålmodigheden og åbne deres egen biograf i Aarhus. Det ville Pedersen for enhver pris undgå og da han 1. december 1984 øjnede muligheden for at genåbne Folketeatret 1. juledag med tre Danmarks-premierer, optog han forhandlinger med Arbejdernes Fællesorganisation. Arbejdernes Fællesorganisation, som fortsat ejede Folketeateret med tilhørende erhvervsejendom, var efterhånden blevet godt møre og i vildrede om hvad pokker de skulle bruge biografens lokaler til. En forretning med herrebeklædning var på tale i foyerområdet, mens man ville bibeholde biografsalene for visning af film for pensionist-filmklubben. I hast blev en forpagtningsaftale skruet sammen, som økonomisk var meget attraktiv for Kim Pedersen, men på alle andre områder mindre sjov. Efter Arbejdernes Fællesorganisation tre gange havde oplevet folk som ikke magtede opgaven, kom Pedersen som en gave. Fællesorganisationen havde nemlig et udtalt ønske om, at der fortsat skulle vises film i ”deres” biograf. Folketeatret genåbnede under det oprindelige navn 2. juledag 1984 med hele tre Danmarks-premierer: ”I skudlinjen” med Nick Nolte, ”Jagten på den store guldåre” med Charlton Heston og ”Piraten med de ni liv” med Tommy Lee Jones. Det var mange år siden Folketeatret havde oplevet Danmarks-premierer af den karat. Pedersen og hans folk havde i to uger op til Folketeatrets genåbning arbejdet i døgndrift for at sikre at alle pladser i biografen var funktionelle. Folketeatret var nemlig i en elendig forfatning. Siden Arbejdernes Fællesorganisation havde opgive biografdriven tre år forinden, var der ikke blevet tænkt meget på vedligeholdelse af biografen. Gudsketakoglov havde Feldballe indkøbt gigantiske mængder af udstyr til stolene, så det var bare med at gå i gang. På de 14 dage blev mindst 150 stole i salene udskiftet. Og Dansk Biografteknik fik gjort kinomaskinerne funktionelle igen. Samtidig blev både Burger-restaurant, spillehal og videoudlejning lukket og fokus var alene på biografdriften. Pedersen kunne nu atter holde repertoiret i Biografen på højt kvalitetsniveau, mens de mere ramasjangprægede film blev vist i Folketeatret. | |
 Philips DP70 maskinerne, sommer 1986. Foto: Thomas HauerslevSandt at sige havde Pedersen flere gange i løbet af december 1984, efter underskrivelsen af kontrakten, nået at overveje at springe fra igen. Der var en smule dødsforagt over Pedersens forehavende. Som en kuriositet skal det nævnes at Folketeatrets vicevært havde indgået væddemål om både Betzers og Terndrups levetid i Folketeatret. Dem havde han vundet, men han turde ikke indgå væddemål om længden på Pedersens regime i Folketeatret. Til trods for energien Pedersen havde lagt i Folketeatret, var det blot en forretning som i begyndelse kun lige med nød og næppe hvilede i sig selv. Nyt lærred med dimensionerne 5,3 x 12,5m kom til sal 1 i december 1985. Samtidigt bliver der installeret stereo i form af et Ole Sparkjær stereoanlæg. Dette lydanlæg blev udskiftet til et rigtigt Dolby Stereo anlæg med Spectral Recording. Noget nyt måtte ske. Tidspunktet for ’point of no return’ var kommet. Enten måtte Pedersen også kaste håndklædet i ringen, eller også måtte der investeres. Uden at have mulighed for at ændre i den økonomisk fordelagtige, men på alle andre områder ufordelagtige forpagtningskontrakt, investerede Pedersen alligevel i gennemgribende modernisering af foyerområdet, hvor der både kom nyt billetkontor, endnu en biograf, sliksupermarked og videoudlejningsbutik. Hele herligheden genåbnede i august 1986. | |
 Philips DP70 maskinerne, sommer 1986. Foto: Thomas HauerslevDen nye sal 4 havde 82 pladser og udstyret med en Cinemacanica Victoria 18 og stolede var af mærket Figueras model 3000. Spilletiderne var i denne periode typisk kl. 16.30, 19.00 og 21.30 på hverdage, med en ekstraforestilling i ferier og weekender kl. 14.00. Det kan nok være der fra den øvrige biografbranche blev rynket på næsen af videoudlejningsbutikken. Det var jo som at invitere fjenden med i seng. Men Pedersens filosofi var, at når filmproducenterne kunne tjene penge på video, ville han da så sandelig heller ikke holde sig tilbage. Under alle omstændigheder udviklede Folketeateret sig til en virkelig god forretning efter 1986. Efterhånden som endnu flere Aarhus-biografer drejede nøglen, begyndte også et stigende repertoiremæssigt pres på Folketeatret og biografen oplevede en ny storhedstid i perioden 1986-1996. I stedet for at flytte film fra de øvrige aarhusianske biografer til Folketeatret, væltede det ind med Danmarks-premierer og på de allerstørste film var der samkørsel mellem Folketeatret og de øvrige biografer i byen. Folketeatret havde atter en fået en førende position i byens biografliv og i publikums bevidsthed. Blandt de største succeser Folketeatret i denne periode oplevede, kan nævnes ”Indiana Jones og templets forbandelse”, ”Top Gun”, ”Crocodile Dundee II”, ”Walter og Carlo – Op på fars hat”, ”Indiana Jones og det sidste korstog”, ”Jurassic Park”, ”Rain Man” og ”Fisken de kaldte Wanda”. | |
 Folketeateret's store flotte og velproportionerede biografsal med det 12,5 meter store fine lærred. Foto: Januar 1987, Thomas Hauerslev.Dansk Biografteknik ved Jørgen Frederiksen, installerede interlock mellem biograf 1-2-3 i sommeren 1987. Interlock er en populær betegnelse for samkørsel imellem to eller flere biografer med samme filmkopi. Imidlertid gav det nogle problemer når man skulle samkøre filmkopien med sal 1's DP70 maskine, hvorfor denne blev udskiftet med en Cinemecanica Victoria 8 maskine, så samkørsel kunne foregå mere gnidningsløst. En DP70 kan nemlig ikke skifte format imellem widescreen og CinemaScope uden at maskinen skal stoppes, og filmoperatøren skifter maskeplade og optik. DP70 blev derfor udskiftet med en Victoria 5 og hensat i et ventilationsrum i flere dele. På et tidspunkt sidst i 1989 bliver begge maskiner nedtaget, demonteret og senere solgt til Orla Nielsen, Aalborg. Den ene maskine (2171) blev opsat i Kino i Hjallerup. I Bio i Hjallerup er der installeret et 12 meter bredt buet lærred fabrikeret i buede gipsplader. Højttalerne er JBL 4412 og forstærkerne er fra NAD. Maskinen er i oktober 1992 solgt til Thomas Hauerslev på Frederiksberg hvor den er opsat i 20 år. Den anden DP70 blev solgt til privatmand i Aalborg. I 1990 ønskede Arbejders Fællesorganisation at sælge bygningen som blandt andet husede Folketeatret. Da forpagtningsaftalen var temmelig ufordelagtig i den situation, havde Pedersen ikke andet valg end at købe biografen, med tilhørende meget stor erhvervsejendom. På det tidspunkt var der fire tilbageværende biografer i Aarhus: Biografen, Palads, Øst for Paradis og Folketeatret. Med ny udsigt til udefrakommende konkurrence, fra for eksempel Nordisk Film, slog de to tilbageværende biografdirektører deres biografer sammen i det fælles selskab i 1995, Biografkompagniet I/S, for at udnytte alle de synergier det naturligt ville udløse, samt for at skabe en ny biograf, som skulle slå alt hvad vi hidtil havde set herhjemme. Resultatet var CineCity (som senere har skiftet navn til Nordisk Films Biografer Aarhus). Denne nye biograf øgede den interne konkurrence mellem biograferne i Aarhus. De gamle biografer var simpelthen for utidssvarende og publikum foretrak klart den nye biograf. Presset på CineCity var dog så stort at Folketeatret fortsat kunne overleve, om end med nedadgående omsætning. Da Biografkompagniet tog beslutning om at udvide CineCity fra fem til ni sale, betød det dog samtidig dødsstødet til Folketeatret i sin nuværende form. Biografkompagniet var bevidste om dette faktum og havde derfor planer om at genskabe Folketeatret til én stor biograf med 450 pladser. En slags aarhusiansk Imperial Bio. Men inden de planer kunne føres ud i livet, købte Nordisk Film de biografer som var ejet af Biografkompagniet incl. Folketeatret. Nordisk Films Biografer ønskede angiveligt ikke at gå videre den vej, samtidig med en ny spiller på det aarhusianske marked, CinemaxX, slog dørene op. Dermed var Folketeatrets dage talte og i 2002 blev den sidste film i Folketeatret vist. I dag har supermarkedet Netto overtaget lokalerne. | |
 Folketeatret's første 7OMM premiere. Samuel Bronston's "Romerriget's Fald" filmet i Ultra Panavision 70 i 1965.Direktører: Carl Petersen, Arbejdernes Fællesorganisation (1956-1974) Edwin Feldballe Petersen (1974-1982) Mogens Betzer (1982-1983) Jacob Terndrup (1983) Kim Pedersen (26. december 1984-1. november 1999) Nordisk Films Biografer (1. november 1999-1. april 2002) Siddepladser Sal 1: 777 (1956-1975), Sal 1: 314 (1975-2002) Sal 2: 125 (1975-2002) Sal 3: 111 (1975-2002) Sal 4: 82 (1986-2002) 70mm Maskiner Philips DP70 Billet telefon Århus 2 90 30 (58-64) Århus 2 91 82 (58-59) 12 90 30 (68-69) 06 12 90 30 (78-79) 86 12 91 82 (82-91) | |
Vintage billeder af Folketeatret | |
 | |
 | |
 | |
• Gå til Biografer på biografmuseet.dk | Biografer Oversigt • Gå til København | Omegn | Nordsjælland | Vest, Midt & Syd • Gå til Bornholm | Møn, Bogø, Lolland & Falster • Gå til Fyn, Langeland, Thurø, Tåsinge & Ærø • Gå til Sydjylland | Midt-Vest | Øst | Nord • Gå til mere om Folketeatret, Århus | |
| Gå: tilbage - op Opdateret lørdag, 23 marts 2024 07:26:48 |