| |
Bio 5, Aalborg |
Tilbage til
forsiden
|
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse |
Dato:
01.01.2018 |
"Mit
Afrika" på plakaten. Billede: Thomas Hauerslev
Bio 5 på Østerå blev indviet i den gamle Håndværkerforenings lokaler d. 6. April
1977 - det var Lademann-koncernen der stod for biografens drift og ved åbningen
var det den største biograf i Nordjylland. Daglig leder af Bio 5 blev Jens
Gjerløv og han valgte fra starten at spille mange forestillinger hver dag - også
om eftermiddagen. Bio 5 åbnede under en avisstrejke så det var lidt uheldigt så
man husstandsomdelte i stedet en åbnings annonce for at gøre folk i byen
opmærksom på at der var åbnet en ny biograf. Bio 5 spillede også
midnatsforestillinger hver torsdag, fredag og lørdag - men efter en tid blev
disse forestillinger stoppet. I starten af Bio 5´s historie var det ikke
ualmindeligt at den samme film kørte i flere sale hvis de var et trækplaster -og
dem var der mange af bl.a "Danser med Ulve" (43 uger) - "Forrest Gump" (45 uger)
- "Pulp Fiction" (42 uger) - "Mit Afrika" (40 uger).
I 1979 brændte Bio 5 og man måtte lukke i flere måneder inden biografen igen
kunne tages i brug og nu holdt man en pause med eftermiddagsforestillingerne som
blev genindført i fuldt omfang i sommeren 1981 så der blev spillet kl. 14 og 16
alle dage og disse forestillinger blev hurtigt populært hos dem der havde tid
til at gå i biografen på dette tidspunkt.
I 1985 var Bio 5 Lademann-Koncernens sidste biograf og den blev i Oktober 1985
overdraget til Henning Elimar som i forvejen drev Scala og Astoria og hermed
blev Elimar ene om at drive biograf i Aalborg. Henning Elimar mente ikke
eftermiddagsforestillingerne var rentable og de ophørte i Maj 1987. I slutningen
af 1988 valgte man at give hver biograf sin egen profil, så Bio 5 blev til
ungdommens biograf hvor man kunne se alle de hårdtslående film mens
Scala tog
sig af familiefilmene og de mere kunstneriske blev placeret i Astoria.
I Marts 2004 åbnedes Bio City i Kennedy-Arkaden og Scala blev i anledning lukket
men det var blevet besluttet at Bio 5 skulle istandsættes og erstatte Astoria,
det blev bare aldrig en realitet og Bio 5 spillede for sidste gang lørdag d. 20.
Marts 2004.
|
Læs
mere her:
Alle danske biografer
Internet link:
|
|
|
Gå:
tilbage
- op
Opdateret
torsdag, 07 januar 2021 08:46:52 |
|
|