biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kinopalæet med CINERAMA
Skandinaviens måske mest Spektakulære 7OMM Biograf

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Thomas HauerslevDato: 01.03.2010.
Opdateret 10.04.2021
Kinopalæet's James Bond Festival med en ny film hver dag i juni og juli 1976.

Denne historie handler om "Kinopalæet" på Gammel Kongevej 60, lige ved indkørslen til Frederiksberg kommune. Det var her, at jeg stiftede bekendtskab med flere James Bond film, og det var her, at jeg blev betaget af den store biografoplevelse. Mit første besøg i Kinopalæet var den 3. juli 1976 hvor jeg så "I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste" under en Agent 007 festival. Jeg havde ingen anelse om, at Kinoplaæet havde en spændende fortid som CINERAMA biograf 15 år tidligere. Jeg vidste ikke engang, at der var noget der hed Cinerama. Cinerama, der som måske bekendt var det filmsystem, der revolutionerede biografoplevelsen, med multikanal stereolyd og en fantastisk 1. person "Du er med i filmen" oplevelse, der aldrig siden er overgået af noget anden biografoplevelse eller filmsystem. Kinopalæet har ikke eksisteret i 40 år, men ordet "Kinopalæet" lyder rigtigt godt, og biografen vækker stadig gode minder om spændende biografoplevelser i mine teeangeår. "Mit" Kinopalæet var det tredie af slagsen på samme adresse.

Den første biograf med navnet "Kinopalæet" lå på hjørnet af Vodrofsvej og Gammel Kongevej. Det var biografpionereren Constantin Philipsens, der åbnede Kinopalæet den 27. september 1918. Philipsen er kendt for at åbne "Kosmorama" på Østergade (Strøget) i 1904, der anses for at være Danmarks første rigtige biograf. Kinopalæet havde 1268 pladser og lukkede brat den 31. marts 1944, da det blev schalburgteret under Anden Verdenskrig. Seks år senere, den 16. april 1950, åbnede et genopbygget Kinopalæet med 815 pladser, og med facade ud mod Vodrofsvej. Dette midlertidige Kinopalæet eksisterede kun i ca 10 år indtil det blev erstattet af det nyeste Kinopalæet, der åbnede lørdag den 26. december 1959.

Midt i 1957 blev det besluttet at lukke Kinopalæet og bygge et nyt. Det skulle være Skandinaviens teknisk mest topmoderne og fuldkomne 70mm biograf. Byggeriet skulle startes senest 1. januar 1958. Med 1225 pladser skulle det blive Københavns femte største biograf kun overgået af Palladium, Palads Teatret, Saga Teatret og World Cinema.
 
Læs mere her:

Ole Skou Olsen, Cinerama filmoperatør i Kinopalæet

Niels E Andersen om Kinopalæet i København

Kinopalæet, 70mm & Cinerama Luxus i Hovedstaden

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Biografmuseet's Historie om 70mm film og De Store Formater

Dansk premiere i 70mm: 1958 - 2020

Kinopalæet 1918

Kinopalæet 1950

Internet link:

Adresse

Kinopalæet/ASA bio
Gammel Kongevej 60
1850 København V

Direktør
Lau Lauritzen (54-66)
Svend Grønlykke (66-72)
Preben Philipsen (72-76)
Lademann (76-78)
Bent Fabricius Bjerre ( - )
Henrik Sandberg (Dana Film) (78-81)
 
Facaden som den så ud en grå decemberdag imens "Vi Holder Med Flodhestene" med Trence Hill og Bud Spencer blev vist fra 26. december 1979. Foto: Thomas Hauerslev

Bygherre var ASA Studierne og arkitekt var Ole Hagen, der også tegnede 3 Falke Bio. Ole Hagen tegnede det nye Kinopalæet baseret på de mest moderne teknikker og principper. Undervejs i forløbet, i november 1958, blev tegningerne til foyeren lavet om efter erfaringerne med 3 Falke Bio's foyer. 3 Falke Bio havde 1000 pladser, men foyeren havde kun plads til ca 500 mennesker - og så stod publikum som sild i en tønde i pauserne. Direktøren for det nye Kinopalæet Lau Lauritzen Jr. ønskede Kinopalæet's foyer gjort større og tømningstiden sat ned.

Det nye Kinopalæet blev en del af Condan forsikrings nye domicil, der var domineret af en 19 etager høj bygning, der kunne ses over store dele af byen. Bag højhuset skulle biografen ligge, langs med Princesse Maries Alle. Biografbygningen lå i første sals højde med parkeringpladser og udgange i stueetagen. Bygningen var ca 40 meter lang og ca 30 meter bred. Den nye indgang lå på Gammel Kongevej 60. Lige inden for glasdørene lå foyeren med billed- og plakatrammer til venstre og billetkontor til højre. En bred trappe førte op til en imponerende 10 x 30 meter stor foyer. Her var der to indgange til selve biografen, toiletter og en stor bar. Foyeren var placeret lige under den bagerste del af biografen. Når man blev lukket ind i biografen foregik det via to brede trapper, der ledte publikum op midt i biografen. Inde i salen var der meget god plads mellem rækkerne. Odense Stole- og møbelfabrik havde leveret de 1225 egetræsstole med svær polstring i sæde og ryg. Udgangene i hver side af biografen førte publikum ud mod Princesse Maries Alle og Vodroffsvej.

Den centrale del af Kinopalæet - lærredet - blev flittigt refereret i aviserne. Lærredet var det hidtil største i danske biografer, og det største i Norden til dato. Medierne var vilde med tallene og overdrev ganske betydeligt i deres artikler. Der blev lagt lidt extra meter på i artiklerne. 23 x 9 meter!, stod der frejdigt. Ekstra Bladet var en tand bedre med hele 26 meter i bredden. Firma Eugen Bauer GmbH havde beregnet brændevidder til lærredet, og de angiver en lærredstørrelse på 20 x 8 meter i et brev til Dansk Kinematograffabrik A/S, dateret den 28. april 1959. Dansk Kinematograffabrik A/S's teknikere opmåler lærredet den 17. november 1959. Med en fast lærredhøjde på 8 meter, og en projektionsafstand på 36,5 meter angiver de størrelsen i de forskellige formater til:
 
70mm Maskiner
Bauer U2
Philips DP70

Billet telefon
(1959-1962)
Hilda 4500 (62-64)
01 31 55 00 (68-81)

Pladser
1225 (59-62)
1000 (62-63)
1118 (63-72)
979 (72- )
975 ( -81).
Format x:1 Lærred BreddeBrændevidde i mm
1,37 (35mm) 11 m 68,78
1,66 (35mm) 13 m 58,2
2,21 (70mm) 17,6 m 98,15 
2,35 (35mm) 18,4 m 82,23 
2,55 (35mm) 20,4 m 82,23
   
 
Topmoderne tysk Bauer U2 70mm kinomaskine fra Firma Eugen Bauer GmbH, Untertürkheim i Stuttgart i Tyskland.

Man bemærker, at i målingen antages det, at der anvendes samme lærredhøjde i alle formater. Dette er ejendommeligt, idet Todd-AO formatet bliver mindre end CinemaScope formatet, og det er jo ikke meningen med 70mm! Et CinemaScopebillede på ca 20 meters bredde giver et grynet og uskarpt billede. "Scope" bør ikke være større end 15-16 meter. Todd-AO formatet sikrer derimod det perfekte billede på 20 meter. Kinopalæet var særdeles velegnet til Todd-AO 70mm formatet med et lærred, der fyldte næsten hele endevæggen. Næsten to meter bredere end 3 Falke Bio's store lærred. Bag lærredet var der fem højttalere til Todd-AO og bag akustisk virkende vægbeklædning var der i salen placeret et antal effekthøjttalere. Forstærker- og højttaleranlæg var af typen Westrex til Todd-AO's 6-sporede lydformat og til CinemaScope med 4 sporet magnetisk lyd, samt optisk lyd. Der var også installeret 16mm i Kinopalæet. Operatørrummet var jvf BT et:

"Kolossalt operatørrum, hvorfra alle de nye filmsystemer og formater kunne vises. Blandt andet det populære dobbeltformat - 70mm filmbredde."

Til Kinopalæet's operatørrum var det bestilt to styk topmoderne tyske Bauer U2 70mm kinomaskiner fra Firma Eugen Bauer GmbH, Untertürkheim i Stuttgart (Grundlagt i Tyskland, 1905). Direktør Lauritzen ønskede dog at annullere Bauer ordren, og istedet installere de populære Philips DP70 maskiner. De populære maskiner var allerede installeret i 3 Falke Bio og i Europa Bio i Aalborg, og var på vej i Imperial Bio og Grand Teatret i Odense. Dansk Kinematografisk Fabrik's direktør Jens Heideman ville dog ikke lade handlen gå tilbage, så et komplet Bauer udstyr blev leveret som aftalt. I annoncen for Bauer U2 stod der:

"Universalprojektor for 35mm og 55mm film samt Todd-AO. Max 170 A m/457mm koldtlysspejl. Fatningsdiameter 101,6. ISCO T-Kiptagon lysstyrke 1:2".

To dage op til åbningen i juleferien 1959 arbejde 100 håndværkere på højtryk for at blive færdige til tiden. I praksis kom publikum ind af den ene dør, imens håndværkerne forlod biografen ad den anden dør på premiereaftenen. Traditionen tro var der julepremiere i Kinopalæet på en Far til Fire film. Dette år var det den nye ASA film i farver "Far til Fire på Bornholm". Paul Reichardt og Lille Per underholdt på scene med en prolog skrevet af Paul Henningsen.

Kinopalæet kan måske betegnes som Skandinaviens mest spektakulære 70mm biograf til dato. Det var den tredie biograf i kongeriget med 70mm maskiner. 3 Falke Bio åbnede i oktober 1958 med det sensationelle filmsystem med 6-sporet, stereofonisk lyd. Europa Bio i Aalborg var åbnet allerede to måneder før 3 Falke Bio, men blev ikke udstyret med Todd-AO maskiner før i december 1959. Europa Bio kunne således holde Danmarkspremiere 2. Juledag 1959 på "Tornerose" i Super Technirama 70, kun tre dage før Kinopalæetes åbning. Kinopalæet fulgte stærkt med på 70mm bølgen med "Salomon og Dronningen af Saba" (01.02.1960 - 13.03.1960) i blændende Super Technirama 70, men der skulle gå to år før den næste 70mm produktion havde premiere. Det var "Spartacus" (21.01.1962 - 01.04.1962) også i Super Technirama 70.

• Gå til Biografmuseet's Historie om 70mm film og De Store Formater

 

 

CINERAMA i Kinopalæet

 
Cinerama logoet

Cinerama, det store filmformat til meget buede biograflærreder, kan fejre sin 70-års fødselsdag i 2022. Cinerama er stort set glemt i Danmark, da dette spektakulære filmsystem kun blev vist et års tid i Kinopalæet i København. I Sommeren 1959 fik publikum en forsmag på dette overvældende system med filmen "Windjammer", der blev vist i det beslægtede filmsystem Cinemiracle i bl.a. Forum og Det Ny Scala i København. Det var ikke kun det brede format, der imponerede. Cinerama var kun marginalt bredere end CinemaScope. Det var i høj grad også betragtningsvinklen / optagevinklen på 146 grader, der på det store buede lærred gjorde Cinerama og Cinemiracle til noget særligt.

Cinerama var en ”first person experience”, altså den illusion, at tilskueren oplever filmen som ”at være der selv”Cinerama puts you in the picture! Med Cinerama blev biografpublikummet også introduceret til den enestående 7-sporet stereofoniske lydside, der samlet set gjorde oplevelsen til den mest storslåede illusion af virkeligheden, der hidtil var præsenteret i Danmark. Cinerama overvældede biografpublikummet over hele kloden og revolutionerede biografbranchen for evigt. På trods af succesen, blev Cinerama født med et betydeligt problem. Publikum klagede over de to samlinger ("join lines") på lærredet, hvor de tre billeder grænsede op til hinanden, hvilket for de fleste føltes generende. Men Cinerama var også både dyrt at optage, og dyrt at vise. Cinerama led derfor den skæbne, at blive erstattet af 70mm film i begyndelsen af 1960erne. Men i modsætning til noget andet filmformat, ramte Cinerama plet hos en masse mennesker, som den dag i dag stadig kan huske systemet og dets utrolige visuelle indtryk.

Cinerama var et ”Hi-Def” system med 3 x 35mm film á 6 perforationer pr. billede. Det er virkeligt skarpt. ”Almindelig” Cinemascope er ”kun” 1 x 35mm med 4 perforationer pr. billede. Cinerama kører også 26 billeder pr. sekund, hvor normale 35mm formater er 24 billeder pr. sekund. De 7 stereo lydkanaler, det store lærred, den højere billedfrekvens og det 5-6 gange større negativareal i Cinerama efterlader tilskueren med et utroligt realistisk indtryk af at ”være der selv”.
 
 
Princippet for Cinerama. Tre operatørrum med hver sin maskine, der hver viser en trediedel af det totale billede på det store buede lærred. De tre operatørrum ses her: Charlie, Baker og Able, der hver viser et "panel" af film, der på lærredet angives: A, B og C. Foto: Cinerama Inc.

Da systemet kom frem i USA i 1952, var det kun de mest privilegerede beskåret, at kunne rejse verden rundt som turist. Det var slet ikke almindeligt at pakke kufferten, og f.eks. tage til Påskeøen, eller Tahiti. Cinerama var det tætteste man kunne komme på at se Pyramiderne i Egypten osv. Cinerama tog publikum med på rejse til alle de eksotiske steder i alle fire verdenshjørner. Næsten hele verdenen blev præsenteret for publikum i form af fire interessante rejseberetninger ("travelouges"). Ja, det var som at være der selv, og alle ville "med ud og rejse med Cinerama”. DÉT var grunden til Cineramas store succes overalt i storbyerne over hele kloden. Cinerama var et storbyfænomen, og kun de største byer kunne undertøtte investeringen: Sydney, London, Paris, New York, Rio, Frankfurt, Hamburg, Madrid og mange flere. I 1959, syv år efter premieren, var der kun 45 biografer globalt, og heraf var der kun 22, der stadig viste Cinerama film.

Bestræbelserne for at få Cinerama til København går tilbage til maj måned 1958 hvor en representant fra Stanley-Warner Corporation, USA gæster København, for at holde møder med Preben Philipsen (1910-2005) og Mogens Skot-Hansen (1908-1984). Berlingske Tidende skriver videre, at representanten allerede havde kikket på den nye biograf i Falkonercentret (3 Falke Bio), der skulle åbne senere på året. Der var gode muligheder, og biografen havde plads til 1000 gæster. På samme tid var Arkitekt Ole Hagen i fuld gang med Kinopalæet og havde allerede designet biografen så den uden større ombygning kunne indrettes til Cinerama. Cinerama Inc.'s tegnestue i Oyster Bay New York udarbejdede foreløbige tegninger af Kinopalæet. På Coinerama Inc.'s tegninger dateret i september 1961 angives projektionsafstanden fra A og C til at være 29,3 meter og fra B til 36,5 meter.

Begejstringen for Cinerama var stor, og Lau Lautitzen Jr. mente, at måden at konkurrere med TV var at satse på storslåede farve og bredformat film, som fik TV til at ligne det rene ingenting. Lau III fortalte følgende om sin fars biografdrift (redigeret):

”Lau var i sin biografdrift utroligt visionær – F.eks. var Kinopalæet (1950-59) den første biograf i hovedstaden, som var blevet udstyret med et komplet CinemaScope anlæg. Allerede den 18.6.1954 havde Kinopalæet haft premiere på ”Den sidste kommando”, der var den første CinemaScope film, der blev vist i København. Alt i en kamp mod det omsiggribende tv medie.”

• Gå til Gå til Cinerama-sagen, Uddrag fra bogen om Lau Lauritzen, Jr.

Berlingske Aftenavis skriver den 9. februar 1962, at Henning Karmark førte forhandlinger med MGM i Paris om at få Cinerama til Kinopalæet. Forhandlingerne lykkedes og mandag den 18. juni 1962 starter ombygningen af Kinopalæet til Cinerama. Kinopalæet bliver Danmarks første og eneste biograf udstyret med fire maskiner til at vise film. Tre maskiner til de tre film og en maskine til at afspille de syv lydkanaler. For 700.000 kr blev to nye operatørrum samt det enorme lærred installeret. Herefter var det Lau Lauritzen's ret og pligt at opføre Cinerama film i 5 år. Sidste film før lukning er "Sex, Solskin og Studiner". Det var ikke kun i København, at der var planer om Cinerama. To år tidligere, i januar 1960 annoncerer fotograf Reimert Kehlet (1885), Aalborg, at han vil bygge en Cineramabiograf i Aalborg og at arkitekt Vilhelm Bøgh er sat på opgaven. Reimert Kehlet mente, at Cinerama var fremtiden for biograferne.

"De nye systemer trænger sig frem overalt, og det vil være meningsløst at stritte imod."

Kehlet var indehaver af ejendommen på Bispensgade, hvor City Bio havde til huse. Hans plan var at købe naboejendommen og indrette det til en Cinerama biograf med et lærred på 20 meters bredde. Der var imidlertid meget store financieringsopgaver, der skulle løses før det kunne lade sig gøre, og planerne blev aldrig til noget.
 

 
Ernest Muncer installerede Cinerama biografer over hele Europa. Foto: Cinerama

Der var ingen danske teknikere med til at installere Cinerama anlægget. Kinomaskinerne blev installeret af et engelsk team på tre-fire medarbejdere fra Cinerama, Inc. De rejste rundt i hele verden og installerede Cinerama biografer. Af disse professionelle specialister var Ernest Muncer chefen, og han blev beskrevet som en vittig og sjov mand, men også som en meget dygtig perfektionist og en hård negl med et Clark Gable overskæg. Ombygningen, der tog omtrent to måneder, var meget hektisk erindrer Ole Skou Olsen, der var ansat som Cinerama spolemand / filmoperatør i Kinopalæet. Cinerama teamet boede på hotel og arbejdede fra tidlig morgen til sen aften. Nogle gange til kl 4 om morgenen.

Englænderne kunne ikke få fortæppet til at fungere og lokale teknikere overtog dette arbejde, og fik tæppet til at køre. Kinotekniker Ernst Jacobsen, fra firmaet Widenborg, solgte kul til Kinopalæet og han havde også lavet Cinemiracle i Forum og i Det ny Scala. Cinerama Inc. førte den politik, at det eksisterende operatørpersonale i en biograf, der fik Cinerama, skulle fyres fordi eksisterende personale ofte var modstandere af nyt udstyr, så de skulle ud. Lau Lauritzen og byens skrappeste inspektør Reinar Reinborg, ville ikke acceptere dette, og Kinopalæet beholdt sit personalet. Omgangstonen var derfor meget hård. Bl.a. blev Møller, der var Kinopalæets chefoperatør og en meget patentlig mand, ofte skældt ud af Ernest Muncer. Cinerama teamet brød sig ikke om at blive sagt imod. Ernest Muncer døde i slutningen af 80'erne.

Century G7 (Westrex) kinomaskinerne var brugte da de ankom til Kinopalæet i en stor container. Det var muligvis de forhenværende Cinemiracle maskiner fra Det Ny Scala, der blev genanvendt. De var blevet hensat i april 1960 uden tanke for genanvendelse. Det var samme år som Cinerama Inc. købte "Windjammer" og Cinemiracle systemet.

Udstyret blev spredt ud i foyeren og Cinerama folkene kunne se, at maskinerne var i dårlig stand. Maskinerne og akslerne var kørt fast i lejerne og skulle smøres op. Dernæst skulle de tre maskiner og lydudstyr slæbes op i operatørrummet via en vindeltrappe for enden af den store foyer. Den specielle 7 kanals tonemaskine (dubber) var ny. Maskinerne blev installeret med millimeters nøjagtighed, og helt specielle opmålingsprocedurer blev anvendt for at afgøre afstanden til lærredet. Ashcraft Super Corelight lampehusene var enorme. 160 A med vandkølet roterende positivkul 12-14 mm i diameter. Et kybernetisk system sørgede for, at Beckeffekten var maksimal hele tiden. Det kørte fint, hvis man ikke rørte ved det. 
 

 
Stoleplan fra 1962. Bemærk hvor buet Cineramalærredet er. Fra omkring 7. række mente Cinerama at den bedste panorama effekt kunne opnås.

De tre Cinerama operatørrum blev kaldt Able, Baker og Charlie. I daglig tale blot "A-kabinen" og "Charlie". B operatørrummet blev ikke kaldt for noget specielt. Cineramaoperatørrummene A og C (i siderne) blev delvist hængt op i taget. Det medførte, at man skulle være meget forsigtig, hver gang man trådte ind i lokalet. Rummet gyngede lidt, hvilket tydeligt kunne ses på lærredet, når filmen kørte. Projektionsafstanden fra B maskinen var 36,5 meter og fra A og C maskinen 29 meter. Adgang til A-operatørrummet skete via foyeren, taget og en lille trappe.

Den venstre Bauer U2 maskine blev hensat på gangen for at gøre plads til B Cinerama maskinen. Den anden Bauer U2 maskine blev brugt til reklamefilm og prolog med Lowell Thomas, der introducerede Cinerama for publikum, samt en evt "break-down film", der blev vist hvis Cinerama forestillingen skulle stoppes af en eller anden grund. Der blev kørt prøver med testfilm i Cinerama formatet og uddrag af "How the West Was Won" blev brugt til at teste "gigoloerne" (mekanisme i projektorerne, der smeltede panelerne sammen på lærredet).

Lærredet blev hængt op den 15. august 1962. Teknikerne startede opsætningen i den ene side og arbejdede sig gradvist over til den anden siden. Lærred var 27,2 x 9,7 meter, og gik fra væg til væg og fra gulv til loft. Kinopalæet var herefter klar til at køre Cinerama film som en såkaldt "Super Cinerama" biograf. Fra kant til kant var lærredet 21 meter bredt. Pilhøjden var 7,4 meter og arealet var 263,8 kvadratmeter. Lærredet buede 146 grader og formatet var 2,79:1. Radius var 10,668 meter og fortæppets radius var 10,21 meter. Fra 1. række var der 9 meter til lærredet. Der var kun ca 10 cm sort maske på gulvet. Selv om lærredet var meget buet lignede det på afstand et almindeligt lærred.

For at undgå krydsrefleksioner og deraf følgende udvaskning af kontrasten på det kæmpestore lærred, var lærredet opbygget af 2150 lodrette lameller. De var fastspændt i loftet, på midten og i gulvet. De skulle sidde i en meget præcis vinkel i forhold til hinanden og i forhold til salen. Disse lameller overlappede hinanden, og var lavet af perforeret plast i 1,5 - 2 cm bredde. En mand hang oppe under loftet, og smed disse lameller ned til en mand, der satte dem fast med en krog. Lamellerne blev leveret i ruller med en diameter på ca 15 cm. På grund af træk fra ventilationsanlægget i salen kom der ofte uorden i lamellerne. Med film på lærredet kunne man se, hvor to lameller var viklet ind i hinanden. Operatøren måtte så under forestillingen kravle op i rigningen bag lærredet, og bringe orden i lamellerne igen. De skulle checkes jævnligt, og de knækkede ofte som følge af, at de sad i spænd.
 
 

Premiere

 
Fredag den 31.08.1962 var der Festpremiere kl 20:00 på den 6 år gamle "Verdens Syv Vidundere" (1956). Gallapremieren var til fordel for FN's børnefond UNICEF under protektion af den amerikanske ambassadør Mr William McBlair, Jr. De ordinære Cinerama billetpriser var kr 4 - 6 - 10 - 11 & 15. Spilletiderne var 19:00 & 21:30 samt om lørdagen endvidere kl 15:00. På søndage blev filmen vist kl 16:00 & 19:30. Politiken skrev i anmeldelsen den 1. september 1962 (redigeret):

"Vi har ikke set noget lignende. Hvis De vil have udvidet deres horisont, skal De absolut gå i Kinopalæet, for der er lærredet 30 meter langt og 10 meter højt. I de heldigeste øjeblikke giver det store, krumme lærred en mageløs fornemmelse af at være på stedet, og som pompøs rejsefilm udkonkurrerer den det meste af, hvad man ellers har set i genren.

-, at jorden er dejlig, kan Cinerama sandelig føre beviser for på stor og lammende måde. Sammensmeltningerne af de tre filmstrimler er desværre ikke helt tilfredsstillende. Især i de lyse scenerier er lærredet tydeligt delt op i tre partier, der tilmed hopper op og ned i forskellig takt; det giver en mild form for søsyge."

Cineramateknikerne blev i Danmark indtil Møller og Alskjær havde fået tilstrækkelig indsigt i driften af anlægget. De første 14 dage efter premieren kørte anlægget fint, og Cinerama teknikerne havde gjort sig klar til at rejse, da problemerne begyndte. C maskinen satte sig på et tidspunkt med et øredøvende brag. "Tandhjulene blev fræset af, så det sprøjtede til alle sider" husker Ole Olsen i 1991. Motoren var brændt sammen og tandhjulene smadret. Man mente, at de ikke havde kunne tåle at henstå i to år. En tekniker blev sendt af sted om natten til Sverige for at hente en reservemaskine.

Der var mange mekaniske fejl, og der var mange aflysninger. Ejner Møller blev frustreret, og ville ikke køre med udstyret. Efterhånden som fejlene blev rettet, kom anlægget til at køre hæderligt, og var kun plaget af rutinefejl fra operatørernes side. Herefter kom Muncer jævnligt på besøg og spurgte: "Everything OK?".

Når en film en gang imellem knækkede, skulle den pågældende operatør meddele de øvrige operatører et fodnummer, som de kunne lægge i efter. For at kunne positionere et bestemt sted i Cinerama filmene, var der i kanten af hver af filmens tre paneler indkopieret et nummer for hver fod film. På den måde kunne man i tre forskellige operatørrum lægge filmen i maskinerne på nøjagtigt det samme sted. Dette fodnummer skulle sidde præcis samme sted på alle tre maskiner. Ellers ville de tre paneler og lydsporet komme ud af synkronisering med hinanden, når filmen blev startet.
 

 
Baker operatørrum kl 14:50. Filmperatørerne Alskær checker lyd, Møller checker kul,  Nisker kikker på lærredet. Ole spoler film, og herren i baggrunder kender redaktionen ikke navnet på. Foto: Filmmuseet

Ved havari viste man en 35mm "break down" film på Bauermaskinen om Cinerama films tilblivelse og deres kompleksitet . Hvis det var et alvorligt knæk, aflyste man forestillingen. Når filmene gik i stykker, kunne man hos Technicolor, Ltd. i London gen-bestille det, der skulle bruges til erstatning for det der var gået i stykker. Det blev omgående sendt afsted med flyver, så man kunne sætte det i dagen efter. På filmen stod hvilke filtrering (lyssætning YMC), der var anvendt. Det skulle oplyses til laboratoriet, så de kunne få erstatningen til at matche bedst muligt i farverne. Det passede dog kun sjældent. Der var altid en farveforskel. Alternativet var at klippe tilsvarende passager ud i de to andre paneler og lydsporet, eller erstattet manglende film med sortfilm.

På et tidspunkt knækkede "How the West Was Won", og der blev genstartet forkert. Møller, der var en ældre mand med briller, havde svært ved at læse de fodnumre, der var indkopieret i perforationen. På det store lærred kunne man se et skovlandskab, som passede fint sammen imellem de tre paneler. Imidlertid var B maskinen lagt forkert i, og var derfor kommet for langt bagud. James Stewart kommer ridende ind fra venstre og forsvinder midt i billedet, for dernæst at dukke op på højre side af lærredet. Et specielt fænomen der kun er mulig i Cinerama. Inspektøren Reinborg kom skrigende og gasblå i ansigtet op i operatørrummet: "Vi er til grin!!! De griner af os". Han var den gammeldags autoritær type, der absolut ikke syntes, at det var morsomt. Et vandrør til kølingen af A-maskinen sprang midt under en forestilling. Vandet fossede ned i spolekasetterne, og ødelagde filmen. Efter sigende så det meget mærkeligt ud på lærredet. Billedet blev nærmest "flydende".

På trods af en verdensomspændende succes med Cinerama blev det aldrig en god forretning i Danmark. Det danske publikum blev aldrig imponeret over Cinerama i samme grad som i f.eks publikummet i vores naboland Sverige, der havde hele fire Cineramabiografer: Vinterpaladset i Stockholm (nedrevet), Draken og Palladium i Göteborg og Royal i Malmö. Royal havde i mange år Sveriges største buede lærred på hele 22 x 9 meter.

Når Cinerama kørte, var samlingerne, også kendt som "join lines", tydelige at se, men i scener, hvor samlingerne ikke var så markante, var det et meget flot og imponerende billede. Der blev klaget over de to join lines på lærredet. I USA blev det dog betragtet som en del af showet at se, hvordan kamerafolkene kæmpede med at skjule disse samlinger bag træer, bygninger og telefonpæle. Det mest generende var farveforskellene på de tre paneler, der sjældent passe helt sammen. Cinerama, Inc. i USA forstod ikke hvorfor det gik så dårligt i Danmark.
 
 
Cinerama var meget dyrt i personaleomkostninger, og krævede seks filmoperatører for at kære showet. ASA's direktør Henning Karmark ønskede derfor at komme ud af aftalen med Cinerama. Cinerama, Inc. gav dog ikke op, og de overtog istedet driften af Kinopalæet, og ansatte Lau Lauritzen som direktør med en årsløn på 130.000 kr. Det var bare ikke lovligt efter det daværende danske biografbevillingssystem.

Fem af de (i udlandet) populære Cineramafilm blev vist på de 14 måneder Cinerama-eventyret varede:

"Verdens Syv Vidundere" (1956) / 31.08.1962 - 22.12.1962 + som reprise 26.07.1963 - 20.08.1963
"Vi Vandt Vesten" (1962) / 26.12.1962 - 03.06.1963
"Sydhavets Eventyr" (1958) / 04.06.1963 - 25.07.1963
"Brødrene Grimms Vidunderlige Verden" (1962) / 21.08.1963 - 26.09.1963
"Så Hold Da Helt Ferie" (1955) / 27.09.1963 - 20.10.1963

Til sammenligning, så spillede "Windjammer" (1958) i Forum og det Ny Scala i næsten et år i København fra 1.5. 1959 – 29.3.1960. Den sidste Cinerama film i Danmark blev "Så Hold Da Helt Ferie" ("Cinerama Holiday"). "Vi Vandt Vesten" og "Brødrene Grimms Vidunderlige Verden" fortsatte med at spille i andre biografer, da MGM også udlejde de to titler i almindelige (men også meget mindre imponerende) CinemaScope udgaver. Af ukendte årsager blev "This is Cinerama", "Search for Paradise" og "Windjammer" aldrig vist i Kinopalæet. Hvad angår de "rigtige" Cinerama film, så gik der 52 år før CINERAMA vendte tilbage til København i 2015.

De to MGM spillefilm blev vist i original versionen med danske undertekster. Folk klagede over, at teksterne var svære at læse, da de var meget små. De øvrige film var indtalt på dansk. Poul Reichardt havde indtalt "How the West Was Won" Cinerama traileren på dansk.

• Gå til Ole Skou Olsen, Cinerama filmoperatør i Kinopalæet
• Gå til Cinerama i Kinopalæet

Det blev besluttet at indstille kørslen med Cinerama film og vende tilbage til almindelige film. Da Lau Lauritzen Jr. fortsat havde pligt til at vise Cinerama filmene, måtte han ombygge biografen endnu en gang i december 1963. Hele operatørpersonalet blev sagt op undtagen Møller og Alskjær. Ole Olsen sagde selv op, hvilket var 1. gang i Reinborgs historie, at nogen have sagt op. Ole Olsen mistede også en hel ugeløn i forhold til de øvrige operatører. Den sidste dag "begravede" personalet C maskinen. De havde lavet en tavle med en krans, hvor der stod: "Elsket og savnet". Reinar Reinborg blev meget sur.
 
 

7OMM Super Cinerama

 
Filmoperatør Rene Pfaff viser film i slutningen af '70erne. Foto: Jan Niebuhr.

Mandag d. 21. oktober 1963 starter tilbageføringen af Kinopalæet til konventionel 70mm biograf. Cineramamaskinerne flyttes væk, og Bauermaskinerne gen-installeres. En uge senere, den 28. oktober 1963 genåbnes med premiere på "The Ugly American" med Marlon Brando i 35mm. Den 10. December 1963 starter den tredie ombygning af Kinopalæet. Cineramaoperaørrummene A og C lukkes af, og Century maskinerne henstilles, og kom aldrig mere til at køre film. Omkring 1972 foræres maskinerne til Det Danske Filmmuseum i Bagsværd. Her er de set ca. 1976/77. Desværre smides den sidste Century maskine ud i februar 1984. "Charlie" operatørrummet indrettes senere til billetlager og fungerer som sådan til 1978. Bauermaskinerne kørte kun kort tid efter Cinerama perioden.

Der skal nye objektiver til, og det bliver ISCO's T-Kiptargoner med en brændevidde til Todd-AO på 87,5mm med en minifier. To nye Philips DP70 blev installeret med Ashcraft Super Corelight lampehuse. Disse lampehuse blev brugt langt op i '70erne og kørte altid på 150 Ampere. En af Bauer U2 maskinerne blev brugt som reklamemaskine. Bauer U2 maskinerne blev udskiftet angiveligt pga dårlig billedro. Siden menes maskinerne sendt til S. A. Christensen's Søborg Kino, og muligvis til Øst for Paradis i Århus.

Alle Cineramafilm ender på lager, og bliver aldrig siden brugt. De bliver senere skrottet. Enkelte stumper af Cineramafilm har overlevet på Det Danske Filmmuseum. B og C panelet fra en trailer i falmet Eastmancolor (uden "fod"-markering), noget lyd på 35mm film, og et stykke fra "Vi Vandt Vesten" i IB Technicolor. (Gennemgået i 1991 med Ole Olsen, Filmoperatør på Filmmuseet)

Det store lærred skulle genbruges så man kunne vise 70mm film på Cinerama lærredet. Kinopalæets nye 70mm system på de store lærred døbes "Cinerama Enkelt-Linse System" - direkte oversat fra det amerikanske "Cinerama Single Lens System". Et lidt klodset navn. Kinopalæet bliver nu teknisk set en "70mm Super Cinerama" biograf. Det er en biograf med et væg-til-væg og gulv-til-loft lærred.

Kinopalæet genåbner 21. december 1963 med Skandinaviens premiere på "Hopla, Vi Lever!" / "It's a Mad, Mad, Mad, Mad World". Filmens instruktør, Stanley Kramer, besøgte i den anledning København. Billedet var lidt fortegnet i siderne pga. lærredets meget stærke krumning.
 
 
I forhold til Cinerama var 70mm ikke lige så imponerende, men til gengæld var den overvejdende kvalitet bedre og uden "samlingerne" midt i billedet. Sidemaskerne var manuelt betjente og de intermistiske undermasker var monteret på et stativ, der skulle fjernes med håndkraft, når man skulle køre 70mm. Det var et meget imponerende 70mm billede, da det gik helt op til loftet. Underteksterne havde en tendens til at være svære at læse, da de var helt nede ved gulvet pga lærredets ekstreme krumning. I årene fra 1963 til 1969 præsenterede Kinopalæet 15 nye 70mm film "I Cinerama" på det store lærred, selv om de ikke er "klassiske" Cinerama film:

"Hopla Vi lever" / 21.12.1963 - 09.04.1964 / Ultra Panavision 70
"Romerrigets Fald" / 07.10.1964 - 25.11.1964 / Super Panavision 70
"Det Store Wild West Show" / 26.11.1964 - 20.01.1965 / Super Technirama 70
"Indianerne" / 26.04.1965 - 01.06.1965 / Super Panavision 70
"The Greatest Story Ever Told" / 29.10.1965 - 09.01.1966 / Ultra Panavision 70
"Karavane mod Vest" / 28.02.1966 - 08.05.1966 / Ultra Panavision 70
"Michelangelo - Smerte og Ekstase" / 09.05.1966 - 24.05.1966 / Todd-AO
"Alle Tiders Race" / 09.06.1966 - 21.08.1966 / Panavision 70
"Panserslaget ved Ardennerne" / 22.08.1966 - 23.10.1966 / Ultra Panavision 70
"Slaget om Khartoum" / 24.10.1966 - 04.12.1966 / Ultra Panavision 70
"Grand Prix" / 03.04.1967 - 11.06.1967 / Super Panavision 70
"General Custers Sidste Kamp" / 30.08.1968 - 26.09.1968 / Super Technirama 70
"STAR!" / 08.11.1968 - 17.12.1968 / Todd-AO
"Oliver!" / 20.01.1969 - 19.02.1969 / Panavision 70 (Sampremiere med to 70mm kopier med Grand Teatret, Odense)
"Krakatoa, Øst for Java" / 31.10.1969 - 28.11.1970 / Todd-AO

• Gå til Dansk premiere i 70mm: 1958 - 2020

Det var en perlerække af storfilm, der blev præsenteret i den periode. Måske var de ikke alle sammen lige gode, men det var unægteligt en oplevelse at gå i biografen at se disse film på et 29 meter bredt buet Cinerama lærred. Filmoperatør Niels E Andersen, blev ansat i Kinopalæet sidst i '60erne husker det tydeligt:

"Indgangs partiet til Kinopalæet var, modsat flere andre biografer, bl.a. Saga og Palladium, ikke særlig prangende. Det vendte ud mod Gammel Kongevej, og når man kom ind igennem dørene, kom man til billetkontorerne. Efter foyeren ved billetkontoret kom de store glasdøre op til selve foyeren. Det var her publikum mødte billetkontrolløren. Efter at være kommet igennem hans nåleøje skulle man op af en lang og meget bred trappe og på 1. sal kom så publikumsfoyeren. En hel enorm stor foyer. Det første man så var slikkiosken. Den var på det tidspunkt lejet ud til en chokoladefabrik, formentlig var det Toms Fabrikker. I publikumsfoyeren var også biografens bar, som blev bestyret af Restauratør Per Lip, som havde baren i al den tid jeg var i Kinopalæet. Fra Foyeren var der to store indgangsdøre op til salen, hvor man blev mødt af de flotte røde stole og det enorme store fortæppe som gik helt fra gulv til loft og fra væg til væg."

• Gå til Niels E. Andersen om sin tid i Kinopalæet i København
 

 

Nye Tider

 
Pga manglende "storfilm" var der i april-maj 1971 planer om at ombygge de alt for store indgangs- og foyerforhold. Kinopalæet skulle bygges om til 3 biografer à 700/175/175 pladser. Den ene biograf skulle udelukkende være Art Cinema, som det var "in" at bygge på det tidspunkt. Ombygningen ville koste 800.000 kr. Planerne blev skrinlagt.

Fra åbningen i 1959 havde ASA Studierne haft produktionsbevillingen til Kinopalæet. Bevillingssystemet ophæves i 1972 og der er tre ansøgere til Kinopalæet i efteråret 1971. Lau Lauritzen søger også, men han vil dog ikke have biografen. Han var kun er interesseret at sikre sig, at mindre velfunderede personer ikke kommer ind. Alt det tekniske udstyr er Lauritzens personligt. De to andre ansøgere er Just Betzer og Preben Philipsen. Preben Philipsen overtager Kinopalæet 1. februar 1972, da bevillingssystemet er ophævet. Huslejen er 600.000 kr årligt. Samme forår køres en "Giganternes Kavalkade" med mange af de film, som tidligere havde haft premiere i Kinopalæet. 

Niels E. Andersen erindrer omstændighederne ved "Giganternes Cavacade":

"Preben Philipsen havde planlagt en større ombygning af biografen i sommeren 1972, men inden ombygningen gik i gang, foreslog jeg Direktør S.A. Christensen at man tog en værdig afsked med det store Cinerama lærred. Jeg forslog at man støvsugede udlejningsselskaberne for 70mm film og kørte en større kavalkade med disse film. Det blev så til "Giganterne Kavalkade". Det blev en ret pæn succes for biografen, men et enormt slid i operatørrummet, der lå ret mange 70mm film på de forskellige lagre og vi skiftede film 2 - 3 gange om ugen".

Program "Giganternes Cavalcade" (* = 70mm):

"Borte med blæsten" (16à12) – 16.6.1972-18.6.1972*

"Det Beskidte Dusin" (16) – 19.6.1972-22.6.1972*

"Fjernt fra Verdens Vrimmel" (12) 23.6.1972-25.6.1972*

"Vi Vandt Vesten" (12) 26.6.1972-29.6.1972

"Doktor Zivago" (12) 30.6.1972-2.7.1972*

"Bibelen… i begyndelsen" (12) 3.7.1972-4.7.1972*

"Når Guldfeberen Raser" (a) 5.7.1972-6.7.1972*

"Ben-Hur" (12) 7.7.1972-9.7.1972*

"S.O.S. Nordpolen" (12) 10.7.1972-13.7.1972*

"Grand Prix" (12) 14.7.1972-16.7.1972*

"Karavane Mod Vest" (a) 17.7.1972-18.7.1972*

"Hopla, Vi Lever!" (12àa fra 1971) 19.7.1972-20.7.1972*

"Rumrejsen år 2001" (a) 21.7.1972-23.7.1972*

"Indianerne" (12àa) 24.7.1972-25.7.1972*

"Waterloo" (12) 26.7.1972-27.7.1972*

"Ørneborgen" (16) 28.7.1972-30.7.1972*

"Giganten" (16à12) 31.7.1972-1.8.1972

"Patton - Pansergeneralen" (16) – 2.8.1972-3.8.1972

"Krig og Fred" (16àa) kinopalæet 4.8.1972-6.8.1972

"Disse Prægtige Mænd i Deres Flyvende Maskiner" (a) 7.8.1972-8.8.1972*

"The Greatest Story Ever Told" (a) 9.8.1972-10.8.1972*

"Rio Bravo" (16à12) kinopalæet 11.8.1972-13.8.1972

"Kanonbåden San Pablo" (16) 14.8.1972-15.8.1972*

"Woodstock" (A) 16.8-17.8.1972

"Den Længste Dag" (16à12) 18.8.1972-20.8.1972
 

 
James Bond film kavalkade 1979. Foto Thomas Hauerslev

Kinopalæet's nye direktør, Preben Philipsen, ombygger og moderniserer Kinopalæet i perioden 21. august  - 15. oktober 1972 for 2.000.000 kr. Preben Philipsen driver i forvejen Rialto biografen i den anden ende af Gammel Kongevej og er søn af Constantin Philpsen, der startede det første Kinopalæet i 1918. Cinerama lærredet tages ned, og erstattes af et konventionelt buet Todd-AO lærred på ca. 16 x 7 meter. Det er omtrent samme størrelse som i Imperial Bio. Der kommer en lille scene og der installeres helt ny belysning i salen. I salen udlægges 1300 kvadratmeter nyt tæppe og der opsættes ny vægbeklædning i palisander. Kinopalæet genåbner 16. oktober 1972 med 975 pladser. Nye turkis Odense stole med dobbelte armlæn designet af arkitekt MDA Kurt Østervig installeres i den bagerste halvdel af biografen. Stolene på de forreste rækker ombetrækkede i samme farve. Filmoperatør Niels E Andersen husk nogle detaljer fra ombygningen:

Det store røde fortæppe blev nænsomt taget ned, renset og syet til så det passede til den nye scene. Det gamle Lamel lærred blev taget ned og blev erstattet med et nyt og tidssvarende lærred og så kom der et længe savnet maskespil, der kunne klare alle filmformaterne, helt uden hjælp fra kontrollørerne. Efter ombygningen fortsatte arbejdet i operatørrummet uændret og der skete ikke det helt store i resten af den tid jeg var operatør i Kinopalæet. Det var i salen den store forandring skete, der blev sat nye vægge op, ny belysning, nye moderne blågrønne stole. Men ikke mindst så kom der en stor scene foran lærredet. Denne scene blev bl.a. brugt til åbningspremieren efter ombygningen, hvor Stig Lommer og Aage Stentoft optrådte.

• Gå til Niels E. Andersen om sin tid i Kinopalæet i København

Der er gallapremiere på "What's Up Doc?", der overværes af USA's ambassadør Fred Russel, imens Stig Lommer og Aage Stentoft underholder på scenen. Filmen er en stor succes, og Københavnerne nyder de nye stole. Preben Philipsen overtager samme år en stribe andre biografer i provinsen og København. Hermed er Danmarks første biografkæde en realitet. Under navnet "Rialto Cinema Group - Danmarks første biografkæde" udsendes en farvestrålende brochure om alle biograferne. I 70'erne kører Kinopalæet de solide Amerikanske underholdningsfilm med bl.a. Clint Eastwood og Charles Bronson. Den 1. april 1976 overtager Lademan driften af Kinopalæet. Samtidigt har de også overtaget driften af Imperial Bio og flere andre biografer i København.

James Bond Agent 007 filmene har også premiere her, og de vender tilbage næsten hvert år i kavalkadeform. I 1976 vises en ny film hver dag kl 2 - 4:15 - 7 og 9:15, som det hed dengang. I 1978, '79 og '80 vises filmene en uge af gangen. Det var unægtelig en stor oplevelse at se James Bond på det store lærred. Efter lukningen af Kinopalæet flyttede James Bond kavalkaden til Palads Teatret, men det var ikke den samme oplevelse som i som Kinopalæet.

Da Sandberg koncernen overtager Kinopalæet den 1. januar 1978, skal der ikke længere være billetlager i Charlie operatørrummet. Kinopalæet bliver en af København's Stjernebiografer, som er en hel "familie" af biografer i centrum af København.
 

 
"Moonraker" 24 sheet plakaten på Gl. Kongevej 1979. Foto: Thomas Hauerslev.

Til "Moonraker" premieren 13. august 1979 blev der installeret Dolby Stereo model CP50 med Philips effektforstærkere. I slutningen af 70'erne pålægges nyt tæppe i foyeren med "KINOPALÆET" vævet ind i mønsteret.

Kinopalæet havde et meget imponerende operatørrum set fra salen. Store vinduer afslørede alt det tekniske og de store DP70 70mm maskiner. Det var spændende at sidde og kikke på operatøren, imens han arbejdede. Jan Niebuhr husker tydeligt Kinopalæet's store projektionsruder:

"Jeg har altid været dybt fascineret af livet i operatørrum. Jeg husker også, Kinopalæet i København, som havde nogle gigantiske projektionsruder, hvor man kunne se alt, hvad der foregik operatørrummet. Sommetider var det mere spændende at vende sig om og prøve at følge med i overkørslerne end at se det, der skete på lærredet."

Bland de opertørtekniske finurligheder erindrede filmoperatør Rene Pfaff (1957-2020) i '80erne, at de gamle Ascraft kulbuelampehuse først blev udskiftet i september 1976, da Kinopalæet gik over til xenonlys. Kolben til maskine 1 kunne kun tændes på kniven, og imellem maskinerne sad der en skråpult på væggen fra Cinerama dagene. På et af formaterne (CinemaScope) skulle man huske at stoppe fortæppet, ellers kørte det helt ud i siderne så man kunne se opspændingen af lærredet.
 

 

Lukning og Nedrivning

 
Under nedrivningen i 2001, dukkede der to filmplakater op i hvad der oprindeligt havde været billetkontor. Foto: Thomas Hauerslev

Kinopalæet lukker om aftenen den 12. februar 1981. Den sidste film var "Cattle Annie and the Little Britches". Filmen var i øvrigt en kort oplevelse i Danmark da filmselskabet fandt filmen for lang og rask væk klippede ca. 20 minutter ud af den siger Jan Niebuhr.

Kinopalæet genåbner højst overraskende 27. februar 1981 for at vise "Circus Casablanca" t.o.m. 15. marts 1981. Filmen blev vist ved forpremierer allerede d 25. og 26 februar. Derefter var det uigenkaldeligt slut for en af de mest spektakulære biografer i Danmark. Filmoperatør Jan Niebuhr kører begge de to lukkedage.

Jeg overværede, hvordan mange af de dengang store og flotte bio paladser, vi faktisk havde i København måtte dreje nøglen om. Jeg er højt sandsynlig den eneste operatør nogensinde som har lukket den samme biograf TO GANGE! Det var den flotte Cinerama Biograf Kinopalæet på Gammel Kongevej, som lukkede i 1981. Den genåbnede en måned senere for et specielt 1. uge arrangement – "Cirkus Casablanca" af Erik Clausen – for derefter at lukke igen denne gang for stedse. Jeg var der begge de aftener. Tale om skæbnen.

• Gå til Jan Niebuhr, chefoperatør

Efter lukning kom Dolby Stereo CP50 og Philips effektforstærkere til Cinema 1 på Rådhuspladsen. De mindst slidte stole endte i Jylland og i Studio Bio på Vesterbrogade. Maskinerne kom til Bio Trio, bio 4 og ensretterne kom til Imperial Bio. I BioTrio kører maskinerne frem til foråret 1993 hvor de blev nedtaget og hensat i Imperial Bio. Gulvtæppet forsøges solgt til andre Kinopalæer i Jylland, men det var ikke nemt. Det lægges derefter på i Reventlovsgade, hvor ABCinema A/S havde hovedkvarter.
 

 
Thomas Hauerslev midt i murbrokkerne under nedrivningen den 7. november 2001. Foto: Thomas Hauerslev

Biografen henstår tom og forladt i et stykke tid indtil Forsikringsselskabet CODAN indrettede bygningen til kontorer både i vestibulen, foyeren og i den totalt ombyggede biografsal. Kinopalæet omdøbes af Codan til "Annexet". Vestibulen (Foyeren) blev i næsten 20 år brugt som henholdsvis kundekontor og senere som bank. Banken havde indgang samme sted som biografen og på baldakinen stod der "Sydbank".

På facaden's murværk kunne man frem til 1993 stadig se - 12 år efter lukningen - se hvor 24-sheet plakattavlen sad. På hver side af bygningen kunne man også se hvor A og C operatørrummet havde været. Luftslusen ved Charlie og døren til A kabinen var muret til. I efteråret 2001 blev bygningen revet ned i løbet af tre uger. De knuste murbrokker blev genanvendt som fundament for vejbelægning. Tænk engang, et sted på Sjælland ligger resterne af Kinopalæet. 17. august 2001, 20 år efter lukningen, og samme år som nedrivning startede, åbnede Sandrew/Metronome "Kino Palæet" i Lyngby.
 
 
Jeannett Skov. "... jeg så "Verdens Syv Vidundere" sammen med min søster, og det var fuldstændigt fantastisk, og jeg har aldrig nogen sinde glemt den". Foto: Thomas Hauerslev

CINERAMA i Kinopalæet blev af nogle medier ofte betragtet som en fodnote eller som markedsgøgl. Men ikke destomindre kan vi takke Cinerama for, at Hollywood og biograferne ændrede filmformaterne og gjorde biografoplevelsen meget bedre, bredere og med en fantastisk lydside i stereo. Alle moderne biografer skylder CINERAMA alt.

Heldigvis har Cinerama også efterladt mange positive erindringer om oplevelsen. Jeannett Skov (1951) er en af dem, der stadig kan huske CINERAMA, og husker den flotte oplevelse sådan her i 2018:

Jeg kan huske, at jeg så den her film ["Verdens Syv Vidundere"] sammen med min søster, da jeg var barn. Jeg husker den tydeligt, og jeg har tænkt så meget på den i mange, mange år, fordi dengang var man jo ikke ude og rejse. Det var fuldstændigt fantastisk for mig at se Niagara, og pyramiderne som jeg senere selv har oplevet. I det hele taget de spektakulære steder i verdenen, det var fuldstændigt fantastisk, og jeg har aldrig nogen sinde glemt den.

• Gå til Publikum husker "Windjammer" og Cinerama

I 2015 vendte CINERAMA tilbage til København, da Cinemateket i en weekend kunne præsentere en håndfuld digitalt restaurerede film for et begejstret publikum. Producer Randy Gitch fortæller:

Vi turnerer Europe rundt med vores ”2015 European Cinerama Tour”, og København er vores syvende stop. Vi er glade for at bringe Cinerama tilbage til København, fordi Cinerama blev vist her for længe siden. Der burde være mange, der stadig kan huske oplevelsen, ligesom mange andre verden rundt husker denne oplevelse. Alle Cinerama filmene er blevet konverteret til et digitalt format. Et helt specielt letterbox format som vi kalder SMILEBOX, der konverterer billederne fra de tre filmstrimler, så det ser ud som om, at man ser filmen på et stort buet lærred. Det er i virkeligheden en simulering af et buet lærred. Vores øjne ser denne særlige formatering, og vores hjerne tror at vi ser et buet lærred. Det vil sige, at når vi vise filmen på et fladt lærred, får vi oplevelsen af at se filmen på et buet lærred.

• Gå til Interview med producer Randy Gitsch
 

 
  
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 21 marts 2010 02:33:50