biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Park Bio, Frederikssund

Tilbage til forsiden
Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse Dato: 19.04.2011 + 28.08.2016
Foto: Thomas Hauerslev, 6. december 2014

Den første biograf i Frederikssund lå på Torvet. Den åbnede allerede i stumfilmens dage, og der blev spilllet på klaver og violin foran lærredet. Biografen havde 181 pladser og lukkede i 1941 for den måtte vige pladsen for den nye kommunekontor. Den nuværende biograf, Park Bio i Jernbanegade, åbnede søndag d. 17. august 1941 med filmen "Balalaika" med Nilson Eddy. Bevillingshaver til den nye biograf var Erik Frost Hansen, der med sine kun 28 år var den yngste biografejer i Danmark. Den nye flotte biograf havde 304 pladser og for tegning og projektering stod de to specialister i biografer, arkitekterne Christensen og Engeltoft, der bl. andet var kendt for projekteringen af de nye biografer i Køge, Odense, Glostrup, St. Heddinge og Maribo. Operatørrummet var udstyret med to moderne BAUER Filmmaskiner, lysbilledapparat og Toneanlæg leveret og monteret af Dansk Kinematograffabrik.

Erik Frost Hansen var uddannet filmfotograf, og han blev i en tidlig alder ansat hos Dansk Filmkompagni, der bl. a. producerede filmjournaler. Det blev også til et par år som filmfotograf i Jugoslavien. Gennem årene holdt Erik Frost hansen og hans hustru, Else, altid biografen i tip-top moderne stand. I 1956 blev der installeret CinemaScope på maskinerne i operatørummet. Park Bio fik i årene 1980-87 konkurrence af den nystartede biograf "Kinocenter" i Havnegade, men Park Bio overlevede også denne forhindring. Erik Frost Hansen døde i 1988 og Else Frost Hansen overtog driften af Park Bio og kunne d. 19. august 1994 byde på en sjælden Danmarkspremiere på "Prinsen af Jylland" fra Constantin Film.

Nye biograftider kom til Frederikssund da Else Frost Hansen i samråd med sin datter, Lone, besluttede at udleje biograflokalerne til Carsten Lambertsen Gade Nielsen og kompagnonen Jesper Nielsen. Carsten Lambertsen Gade Nielsen, der er ud af en biografslægt fra det nordjyske, driver i forvejen Kino 1-2-3 i Thisted og Jesper Nielsen er leder af Grand Biografen i Holbæk. Med en investering på lidt over en million kroner blev den gamle "Park Bio" forvandlet til en moderne nutidsbiograf med ny maskine i operatørrummet, nyt moderne 7-kanals lydanlæg, større lærred og endelig blev alle stolene i salen udskiftet og pladsantallet kom ned på 145. "Det Ny Park Bio" genåbnede fredag d. 6. februar 2004 med hele to Danmarkspremierer: Disneyfilmen "Bjørne Brødre" og "Spy Kids 3" i 3D.

Opstarten var hård for "Det Ny Park". Der gik lidt tid før lokalbefolkningen fik øjnene op deres nye biograf. Man var blevet vant til, at man skulle udenbys for se de nyeste film, men med de nye tiltag og med Danmarkspremierer skal biografen nok blive en god forretning hen af vejen.
 
Læs mere her:

Kinocenter, Frederikssund

Internet link:


parkteatret.dk


 

Sidste nye om Parkteatret, 2016

 
Foto: Thomas Hauerslev, 6. december 2014

Tillad mig at tilføje sidste nye:

1. juli 2016 overtog skuespiller og teaterleder, Karen Nielsen, og hendes mand Claus Malta Nielsen ejendommen Jernbanegade 41 i Frederikssund efter Lone Frost (datter af Erik og Else). 1. august overtog de også fremviserudstyr og biografdriften efter Carsten Lambertsen Gade Nielsen. Herefter drives huset videre som kombineret biograf og teaterscene under navnet PARKTEATRET.

Med venlig hilsen
Claus Malta Nielsen
Parkteatret
 
 
   
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 07 januar 2021 08:46:59