| | Casino, København | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: Filmoperatør Keld P. Andersen, Slagelse | Dato: 01.01.2013 | Anden Juledag 1943 åbnede Casino Biografen i Istedgade dørene for publikum. Biografen var længe ventet som afløser for det gamle Istedgades Biografteater som man også kaldte for "Loppen". På grund af krigen trak byggeriet af Casino ud i flere år så det var en glad og stolt bevillingshaver, Emanuel Gregers, der kunne åbne sin nye flotte biograf med 801 pladser. Åbningsfilmen var den svenske film "I dag bliver min mand gift". Svensk film fik i Casino sin mest trofaste biograf i København - bl a. viste Casino i 1950 Alf Sjøbergs "Iris och Løjnanthjerte" med Alf Kjellin og Mai Zetterling.
Det var dog ikke kun svenske film Casino viste, der var også mange tyske, danske og amerikanske. Casino var med på mange Danmarkspremiere film - de fleste startede mandag aften for det var før i tiden den helt store premiereaften.
I 1957 døde Emanuel Gregers og bevillingen blev givet til Poul Bang der kom fra Saga. Han havde netop haft 25 års jubilæum indenfor filmbranchen og havde stået bag Saga Studiets talrige folkekomedier og lystspilsucces´er. Samtidig med overtagelsen blev der installeret CinemaScope i Casino Biografen.
Hver sommer spillede Casino en dansk sommerkavalkade - hver dag en ny dansk film, som trak mange besøgende til. Poul Bang fik stor succes i Casino, men helbredet fik ham i 1965 til at opgive bevillingen, han blev dog nødt til at fortsætte på grund af problemer omkring bevillingsspørgsmålet og Casino var i stor fare for at lukke.
Det blev da også slutresultatet - sidste forestilling i Casino fandt sted d. 30. September 1966 med Morten Korch filen "De Røde Heste" og et Irma supermarked overtog den gamle biograf. | Læs mere her:
Saga Teatret, København
Internet link:
| | | Gå: tilbage - op Opdateret torsdag, 07 januar 2021 08:47:03 | | |