biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
København Omegn
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Kjøbenhavns Panorama

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 10.11.2022
"Kjøbenhavns Panorama", af Vilhelm Pacht, der i 1896 også var den allerførste til at vise levende billeder i Danmark, da han åbnede Kjøbenhavns Panorama på Rådhuspladsen, der dengang var Halmtorvet. Fotograf ukendt, public domain

Kjøbenhavns Panorama
Den Frie Udstillings lokaler
Halmtorvet

07.06.1896 - cirka 01.04.1900

I Den Frie Udstillings lokaler i en træpavillon på Halmtorvet foran det nye rådhus, der var under opførelse, indrettede tidligere kunstmaler Lauritz Vilhelm Pacht forsommeren 1896 et forevisningslokale for levende billeder. Det var første gang i Danmark, man kunne se film, som vi kender det i dag og blot et halvt år senere end de allerførste filmforevisninger fandt sted i Paris, hvor programmene var franske. Pacht gav det navnet Kjøbenhavns Panorama. En indbudt kreds overværede begivenheden allerede lørdag den 6. juni, mens den officielle åbning fandt sted søndag den 7. juni kl. 12 under stor festivitas. Programmet i den danske hovedstad bestod af en god håndfuld korte, engelske film af omkring et minuts varighed, som blev vist med titlen ’Kinoptikon’ – ordet optræder første gang i de danske aviser den 8. maj, hvor denne nyeste opfindelse med ’bevægelige, legemsstore billeder’ præsenteres enslydende. I åbningsprogrammet ses bl.a. markedsscener, sporvogne og busser i bevægelse, fodgængere, en rytter til hest, billeder til havs med søen i oprør osv. Det bedste ’billede’ var ifølge pressen et jernbanetog, der ankommer til perronen lige mod tilskuerne. Om ikke skræk og rædsel så stor spænding fra dag ét og det er usikkert, om publikum overhovedet havde faste siddepladser. Skribenten fra dagbladet Dannebrog var virkelig fremsynet, da han som afrunding på sin fyldige avisomtale af denne nye, vellykkede opfindelse konkluderer, at

”Ja, hvem véd: maaske man inden ret længe sidder hjemme i sin Dagligstue og følger den sidste Operanyhed i Theatrofonen, mens samtidig Kinoptikon’ets Billeder gjengiver én Optrinene på Scenen…”.

Forevisningsapparat kom fra Birt Acres’ britiske Kineopticon og der blev spillet hver dag mellem kl. 14 og 22. Entréen kostede 50 øre for voksne, som altså rakte til måske ti minutters levende billeder, men der var så tilmed et supplement af lysbilleder. Bestemt ikke en pris for enhver at betale. Børn kom ind til halv pris. Det forklares i avisomtaler, hvordan de levende fotografier blev projiceret fra et hul i bagvæggen over på den modsatte væg i betydelig forstørrelse.
 

Læs mere her:

Panorama Hafnia
Kjøbenhavns Kinoptikon
Kosmorama

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

København Omegn Biografer

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Efter blot ti dages virke sætter en elektriker ild på bygningen og Kinoptikon’et må indstille sine visninger i en uges tid. Filmmaskinerne til over 3.000 kr. er stort set ødelagt og nye måtte fremskaffes. Siden erstattes de af udstyr helt ovre fra den anden side af Atlanterhavet, nemlig fra Thomas Edison, den amerikanske pionér på området. Tilskuerrummet er ved lejligheden forskønnet og første film er foruden otte øvrige en lokkende strimmel med en danserinde, som man allerede havde forhåndsannonceret på den oprindelige åbningsdag. Filmene fylder nu stort set programmet ud, men der er fortsat lysbilleder og sommetider fonograf på plakaten. Kgl. danske hoffotograf Peter Lars Petersen – siden kendt som Peter Elfelt – fik vist sine første film her 2. juledag 1897, hvor programmet således bl.a. bestod af ”Brandvæsnet rykker ud” og ”Svanerne i Sortdamssøen” samt ”Kørsel med grønlandske hunde” optaget i et sneklædt Fælledparken. Det var de allerførste danske filmoptagelser, der blev offentligt fremvist. Pacht havde lejet bygningen for et år ad gangen og i forsommeren 1899 stod den til at skulle rives ned. Filmforevisningerne flyttes derfor over i Panoptikonbygningen, hvor Pacht tager Kinoptikon-forestillingen med sig som navn til Panoptikons Kinoptikon, men i efteråret vises atter levende billeder i Panoramaet på Halmtorvet, der endnu består. Det er en gruppe af krigsveteraner, der har taget over og ikke overraskende vises en række krigsbilleder. Det sidst annoncerede filmprogram består i starten af 1900 af ”Rejsen til månen” og ”Nytårsnat 1900”.
 
I april 1900 averteres med apparat for levende billeder til salg ved henvendelse og i juni det meste øvrige inventar. Kort efter brænder bygningen ned til grunden. Den skulle som nævnt alligevel være fjernet for at give plads til den nye rådhusplads. Kjøbenhavns Panorama var det første sted, der blev vist levende billeder, men før den første ’rigtige’ biograf blev etableret i 1904, sås filmforevisninger mange steder rundt om i byen – og efterhånden det ganske land. Enkelte mere permanente forevisningssteder er omtalt her på Biografmuseet: Panorama Hafnia, Kjøbenhavns Kinoptikon og Odeon Teatret på Frederiksberg (læs historien under Kosmorama) – men der blev også fra tid til anden vist film i varietéerne, særligt Cirkus Varieté i Cirkusbygningen, Arena Teatret i Tivoli med indgang fra den nuværende H. C. Andersens Boulevard og Concert du Boulevard. Disse findes også omtalt her, da disse tre senere fungerede som ordinær biograf. Sidstnævnte præsenterede ’Vitagrafen’ i 1898 adskillige år før stedet blev til Vesterbros Teater, siden blot Vester Bio og City Bio, mens Cirkusbygningen blev fast hjemsted om vinteren for World Cinema. Herudover sås kortvarige filmforevisninger i mindre forsamlingslokaler få dage ad gangen, i Røde Kros Varietéteater, udendørs i eksempelvis Lyongade på Amager og forlystelseshaverne St. Thomas og Sommerlyst på Frederiksberg og et andet sted, der lyder helt suspekt som ’Varieté Billigheden’ i Allégade, det senere Thalia Teatret som vist nok var ganske pænt, da det kom til stykket. Selv efter de første permanente biografer slog dørene op med fuldgyldigt filmprogram, var de levende billeder fortsat en tilbagevendende begivenhed rundt om i varietéer som Scala Teatrets ’Kosmograf’, der kun med få pauser stædigt havde holdt ved lige fra sidst i 1890’erne gennem perioden, hvor størstedelen af publikum lod til at have mistet interessen for dem i 1903 og 1904. Det var stilhed før storm.

• Gå til mere om Panorama Hafnia
• Gå til mere om Kjøbenhavns Kinoptikon
• Gå til mere om Kosmorama
 
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til
København Omegn Biografer
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark
 
 
  
  

• Gå til
Kjøbenhavns Panorama
 
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 08 november 2022 15:55:54