biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Aladdin

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Aladdin i baggården den 18. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

ALADDIN
Amagerbrogade 29
Åbnet 19. oktober 1923
Lukket 31. marts 1971

Aladdin Teatret var resultatet af den hastigt voksende befolkning på Amager og behovet for nye, store biografsale. Aladdin var da også endda en meget stor, 40 meter lang biografsal med 884 pladser beliggende i et stort nybyggeri tilhørende Arbejdernes Andels-boligforening med indgang omtrent midt i bygningen flankeret af småforretninger på hver side og selve den store biografsal placeret i baggården. Bevillingshavere er A.C. Meyer og Poul Salomonsen. Lokalet blev beskrevet som lyst og venligt med mest moderne elektriske installation og varmeanlæg. Salens kunstneriske og dekorative udsmykninger var foretaget af Wilhelm Andersen og det skulle være et virkelig smukt interiør. Salens mange rækker var adskilt af en bred midtergang. Loftet var med særdeles kraftigt buet hvælving men uden den store belysning. Til gengæld blev stolerækkerne oplyst ved gulvet, så man nemt kunne finde sit sæde selv efter forestillingens begyndelse. Foyeren var nærmest et stort glasspejl og der var sågar helt åbent blik ind til salen, der kun var adskilt med glasvinduer. Salen fik en del af sit lys herfra og der kan ikke have været særlig mørkt på de bagerste rækker. Der var både en ydre og en indre foyer mellem salen og indgangsportalen, som havde billetsalg med to kasser vendt hver vej mod indgangsdørene. Søde sager kunne man forsyne sig med fra hele to kiosker ude på gaden, én på hver side af biografen. Den ene havde også udsalg direkte mod den ydre foyer.

•  Gå til stoleplan Aladdin Teatret

Åbningsfilmen var den i dag næsten glemte amerikanske film ”En uges kærlighed” instrueret af George Archainbaud med Conway Tearle og Elaine Hammerstein. Filmen spillede dagligt to gange i ti dage ledsaget af et seks-mands orkester. Som forfilm vistes den amerikanske tegnefilm ”Blækhusfantasier” samt ”Amager i billeder – Fra Langebro til Dragør” som en hyldest til den lokalbefolkning, man forventede ville benytte biografen flittigt. Billetprisen var hhv. 1,05, 1,40 og 1,75 kr. incl. skat. Man forventede, Aladdin ville blive en slem konkurrent til storbiografer som Palads Teatret og Kino-Palæet.

Aladdin viste primært film, der netop var sluttet i centrumbiograferne eller flyttet fra øvrige brobiografer. Man viste meget gerne danske film, men det blev også til en hel del danmarkspremierer på romantiske lystspil eller melodramaer fra det store udland. Det var sjældent, disse titler trak de største huse, men der var dog film imellem, der gjorde sig godt. Fælles for dem alle og Aladdin i det hele taget var en lødig profil med særlig fokus på film af en vis kunstnerisk kvalitet. At mange tilsvarende titler fungerede væsentlig bedre i Triangel og Park på Østebro eller Rialto på Frederiksberg, er så en helt anden sag. På nær de mest succesfulde danske titler viste biografen kun yderst sjældent en film i mere end to uger, før der blev skiftet program. Det er dog lykkedes Gøg & Gokke at holde sig på plakaten lidt længere. De danske film gik til gengæld vældig godt i Aladdin næsten hver gang og når der var fælles bropremiere, var Aladdin tit at finde på listen.

I foråret 1950 mistede Poul Salomonsen bevillingen til biografen på grund af manglende indbetalinger til Filmfonden. Ebbe Nergaard fra Statens Filmcentral blev midlertidigt indsat og biografen var på en måde statsdrevet en periode. Han havde succes med at genoptage nogle af tidligere års største filmsucceser som ”Åben By”, ”Det korte møde” og ”Intet nyt fra Vestfronten”.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Aladdin på Amagerbrogade den 18. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

I begyndelsen af 1951 tilfaldt bevillingen til biografen De Danske Afholdsselskabers Landsforbund. Bevillingen blev af justitsminister Helga Pedersen tildelt foreningen i stor respekt for selskabets sociale arbejde. Som ny daglig leder blev Anders Roose, der kom fra Amager Bio, ansat og der blev påbegyndt en mindre ombygning af biografsalen, som kostede 650.000 kroner. Der var blevet installeret nye filmmaskiner, Ernemann 10 og nyt tonefilmsanlæg fra Zeiss-Ikon i et helt nyt operatørrum ophængt under taget. Biografsalen havde desuden fået bedre akustik og ventilation. Gulvet havde fået en stærkere hældning og loftet sænket med ny, indirekte belysning. Der var opsat nye, polstrede stole fra Odense Stolefabrik forskudt i forhold til hinanden. Som følge deraf var sædeantallet reduceret med 50 til nu 834 siddepladser plus to pladser til kørestole. Fremsynet. Både den ydre og indre foyer var blevet let renoveret og det samme var billetkontoret ud til gaden.

Den 19. maj 1951 blev der genåbnet med danmarkspremiere på den engelsk-amerikanske farvefilm ”Zigeunerblod” af Michael Powell og Emeric Pressburger. Aftenen forinden var den nye sal vist frem for et indbudt publikum med forpremiere på genåbningsfilmen. Astrid Villaume kastede glans over begivenheden ved på scenen mellem smukke blomsterkurve at fremsige en prolog forfattet af digteren Mogens Jermiin Nissen. Titlen var ”Filmen – Lampens ånd”. Filmen blev noget blandet modtaget af pressen, positivt i Børsen men ganske negativt i Politiken. Publikum må have været positivt stemt, for filmen spillede i tolv dage, hvilket jo var ganske længe for Aladdin.

Det blev af direktionen fremhævet, at man i Aladdins kommende repertoire ikke ville kunne fornemme, at biografen blev drevet af afholdsfolk. ’Afholdsfilm vil nemlig kun blive spillet, såfremt de er af en så høj kunstnerisk kvalitet, at ethvert teater gerne vil fremføre dem.’ Man garanterede eksplicit, at den succesrige britiske ”Masser af whisky” fra 1949 heller ikke var udelukket fra biografens repertoire. Så var publikum blevet beroliget.

Det var Aladdin, der 5. oktober 1953 lagde lærred til den første visning af den ubeskårede version af Eisensteins klassiker ”Panserkrydseren Potemkin”. Det blev en af biografens største kunstneriske succeser. I 1950’erne fulgte mange kavalkader både sommer, efterår og vinter og matiné-forestillinger lørdag med klassiske film. Søndag eftermiddag var altid forbeholdt børnefilmene, sådan som det var kutyme i de fleste brobiografer. Der var naturligvis også en børnefilmklub.

I efterårsferien 1961 havde Bristol på Strøget 16. oktober premiere på ”Aladdins eventyr”, mens Aladdin selv havde premiere på ”Cirkusdrengen” med den spanske barnestjerne Joselito. Det blev kun til tre spilledage. Aladdin havde nok foretrukket ”Aladdin”, men det var på det tidspunkt symptomatisk for biografen, at den havde det svært med premierefilmene og dermed tilsvarende svært ved at få de premierefilm, man faktisk gerne ville have spillet. Efter Aladdins åbning i 1923 havde biografen fået ’naboer’ i form af Atlantic på Christianshavn på den ene side og Amager Bio længere ude ad Amagerbrogade på den anden. Aladdin lå derfor lidt klemt, selv om man ved at tage bilen eller syv minutter i sporvogn fra Rådhuspladsen ud over Langebro ad Amager Boulevard stort set endte midt i Aladdins indgangsparti. Som Roose forklarede det på forespørgsel, om der kommer folk fra andre dele af byen: ’Det er dog som om, folk har en mærkelig rædsel for broerne’. Biografens overskud var i 1961 på kun 2.500 kroner, hvor den de to foregående år i gennemsnit havde præsteret 32.000 kroner i overskud.
 
 
Biografen eksperimenterede nu mere med repertoiret. Bl.a. havde biografen i 1964 enepremiere på Roger Cormans ”Genfærdets terror” med en gammel Boris Karloff og en ung Jack Nicholson. En film, der normalt nærmere ville have været premieresat på biografer som Colosseum eller Platan. Måske havde det betydning, at filmen kom fra det mindre Alliance Film. Filmen gik dog udmærket ligesom kriminalfilmen ”Agent i underverden” med Herbert Lom og Sean Connery i 1965 endda sammen med både Nora, Platan og Vanløse Bio og det samme gjorde ”Operation Snafu” senere samme år. Atter med den Bond-populære Connery på rollelisten nu i sampremiere med Husum Bio med Platan stødende til få dage senere og endelig sidst på året ”Den sorte pimpernel – manden med de to ansigter” sammen med Bispebjerg Bio. Alle tre kom fra Gloria Film. Det var samtidig helt tydeligt, Aladdins repertoire var blevet mere flakkende. I 1965 var Anders Roose flyttet til Villabyernes Bio og redaktør Edel Floor blev ny direktør i Aladdin pr. 1. januar 1966. Filmene var blevet mere hårdtslående. Der blev simpelt hen skruet ned for kunsten.

Biografen fremstod midt i 1960’erne fortsat meget velholdt. Der var blevet installeret CinemaScope, men nabobiograferne Atlantic og Amager Bio kunne begge vise film i 70mm. Det kunne Aladdin ikke. I 1966 var der både gladiatorer, riddere, tigre og kvindemordere på premierelærredet i Aladdin, men alle disse film ville publikum helst se andetsteds. De efterfølgende år blev der eksperimenteret yderligere, men premierefilmene fejlede nu næsten totalt og biografen holdt sig derfor fortsat helst til de sikre kort nemlig de film, der havde trukket fulde huse andetsteds i byen. Selv bropremiererne på de danske film var ophørt og i 1967 kunne den dansk-engelske solo-københavnerpremiere ”Ih, du forbarmende” fra Athena Film kun holde sig på plakaten i to dage. Filmen havde haft danmarkspremiere i Ålborg halvandet år tidligere.

Edel Floor fratrådte den 1. maj 1970 og Roose overtog igen direktørstolen, mens han fortsat drev Villabyernes Bio. Roose forsøgte at vende tilbage til fordums storhed med de mere seriøse film og sine klassiske eftermiddagsforestillinger om lørdagen, men økonomien var efterhånden voldsomt trængt. Biografens sidste premierefilm blev den italiensk-amerikanske ”Mellem to mænd” fra ASA Film. Premieren fandt sted den 30. november 1970 og spillede i fire dage. Sidste forestilling i Aladdin fandt sted den 31. marts 1971. Programmet var – sigende nok – ”Den sidste flugt” med Stuart Whitman.

Efter lukningen blev Aladdin som så mange andre biografer i byen omdannet til supermarked. Først en Irma-forretning og siden afløst af en Fakta, som fortsat ligger der i 2021.
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Aladdin, København
 
 
  
  

• Gå til
Aladdin
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 november 2021 08:40:24