biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Amager Bio

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Amager Bio ca 2001. Foto: Thomas Hauerslev

AMAGER BIO
Amagerbrogade 123
Åbnet 1. november 1940
Lukket 27. april 1986

Biografsalen re-etableret som musiksted med kulturaktiviteter og enkelte filmvisninger i 35mm med genåbning 28. februar 1997.

På Amager med den stærkt voksende befolkningstilvækst savnedes nye og større biografer. Det gamle Merry Teater blev tidligere i 1940 erstattet af en ny og større biograf. Samme år åbnedes den 1. november så det helt nye Amager Bio med 898 pladser ikke langt derfra. Den Danske Skolescene fik bevillingen til biografen, der blev ledet af skuespilleren Alfred Wilken. Det var meget almindeligt, at åbningsforestillingen i københavnerbiograferne var en danmarkspremiere, men i Amager Bios tilfælde måtte man nøjes med Svend Methlings danske ”Sommerglæder” baseret på Herman Bangs novelle, der havde haft premiere to måneder tidligere. Det blev åbningsfejringen såmænd nok ikke mindre festlig af.

•  Gå til stoleplan Amager Bio

Biografen var tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe, som allerede tidligere havde formet en række store biografteatre: Boulevard Teatret, Capitol, Nora, Odeon, Toftegaard og Park Teatret. Samtidigt desuden den kolossale Saga-biograf, der åbnede ved årsskiftet 1941/42 og i 1950 genopførelsen af Kino-Palæet. Deres tidligste bygninger tilhørte nyklassicismen, mens de senere repræsenterede funktionalismen, hvilket Amager Bio bar tydelig præg af. Resultatet blev ved indvielsen kaldt ’overdådigt smukt’ og formålstjenesteligt. Biografens overskud ville tilfalde skolescenen. I og omkring indgangspartiet havde den tidligere Amager-berømte Café de Paris haft til huse. Dette forhus havde man ikke revet ned men blot omdannet.

Fra den hvide facade ud mod Amagerbrogade førte en meget bred hvælvet port ind gennem forhuset til en forhal med stribet terrazzo gulvbelægning og lyst puds på væggene, hvor billetkontoret var placeret. Gennem store glasdøre med teaktræsrammer kom man ind i en rummelig foyer holdt i en douce blå farve med sofaer betrukket med håndsyet stof og moderne lysstofrør. Biografsalen var støbt i jernbeton og de 898 lænestole betrukket med blåt reps undtagen de to første rækker tiltænkt børn, som var træstole betrukket med kunstlæder. Der var ingen balkon, men gulvet pænt skrånende og salen lettere vifteformet således, ingen skulle have problemer med udsynet. Foran det meget store proscenium med fortæppe holdt i gult var der en scene, som kunne benyttes til optræden. Til åbningsarrangementet, der vanen tro fandt sted i overværelse af en række af byens spidser med takketale af direktøren og en prolog i hyldest til amagerkanerne, vistes først et par korte musikfilm, der skulle præsentere biografens fornemme lydanlæg.

Filmens repertoire bestod i skolescenens år ofte af et meget børne- og familievenligt som helt naturlig udløber af bevillingsforholdet. Der var mange Gøg & Gokke- og Tarzan-film på programmet og altid børnefilm søndag eftermiddag. Premierefilm var egentlig ikke noget, ledelsen havde spekuleret i, men i marts 1941 var der en tysk premiere på programmet og det gentog sig i maj. I 1942 havde Amager Bio premiere på en svensk film fra Palladium og dem kom der flere af senere på året, disse sammen med øvrige københavnske biografer. I april 1943 havde biografen på samme facon premiere på ”Erik Ejegods pilgrimsfærd” og med denne indledtes en række fælles bropremierer på danske film, hvor af særligt ”Biskoppen” med Ib Schønberg var en meget stor succes i starten af 1944.

Efter krigens afslutning havde biografen danmarkspremiere på ”Her kommer Mr. Jordan” den 14. maj 1945. Herefter begyndte biografen regelmæssigt at få premiere på amerikanske og engelske film sideløbende med et fint repertoire af danske film og øvrige, der havde spillet andetsteds i byen. Fortsat var især ”Tarzan”-filmene lige noget for biografens publikum og Amager Bio havde premiere på rigtig mange af dem. 31. oktober 1955 havde biografen premiere på den danske ”Altid ballade” og den blev en af biografens allerstørste succeser gennem årene. Filmen af Gabriel Axel havde et stort persongalleri med børn; igen sigende for biografen og dens publikum.
 
Læs mere her:

Amager Bio, København

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Amager Bio salsoversigt

I november 1962 solgte Skolescenen biografen til Freddy Hansen og Willy G. Andersen for 1,7 millioner kroner, men fortsætter som bevillingshaver. Forinden var der blevet installeret CinemaScope. I juni 1966 overtager A. W. Andersen bevillingen og lukker biografen for en gennemgribende restaurering. Foyeren og salen bliver malet, der kommer nyt lys, ny lyd og nyt lærred i salen. Ombygningen koster i omegnen af en kvart million. Han genåbner 5. august med Walt Disneys ”Mary Poppins” og fortsætter dermed biografens familievenlige profil. I 1968 kommer der nye maskiner og en del af stolene skiftes ud.

I begyndelsen af 1967 havde Andersen indgået et samarbejde med Husum Bio og distributører om fælles danmarkspremierer med fælles annoncering. Den første film i dette samarbejde er Roger Corman-filmen ”Ravnen” med Vincent Price og Peter Lorre fra Athena Film. Den blev efterfulgt nogle måneder senere af ”Agent Sex” med Brigitte Bardot. Senere fulgte film som komedierne ”Sådan laver man penge” og ”Arriverderci Baby”, spionfilmen ”Dobbeltgængeren” med Yul Brynner, ”Spionfælden” med Frank Sinatra og spionkomedien ”Spionen med den kolde næse”, western-filmen ”De dømtes fort” og en række andre. Samarbejdet var ganske succesfuldt, idet filmene oftest gik særdeles glimrende. Det fortsatte i to år. Den sidste film i samarbejdet var Henry Hathaways ”Hans sidste safari” med Stewart Granger, som fik premiere 6. januar 1969. På sigt fik Husum Bio nok mest ud af det, idet biografen i den anden ende af Københavns kommune fortsat kunne sole sig med en lang række premierer helt for sig selv. I dag kan man nok undres en smule over, hvordan det kunne lade sig gøre så langt væk fra centrum.

I nogle år var biografen premiereløs, men kørte ellers udmærket. I 1970 fik Andersen opstillet nye filmmaskiner, som var i stand til at vise 70mm. Første film i dette format var ”Chitty Chitty Bang Bang” i en kopi, som kom fra Imperial i Fruens Bøge ved Odense, hvor den havde været biografens åbningsfilm tre uger tidligere, den 8. december 1969. Denne dag havde filmen også haft premiere i World Cinema i København – men her i 35mm.

Lidt længere oppe 70’erne kom der igen sporadiske premierer, men det var mindre titler fra Cinema Film. Obel og Atlantic Film gav indirekte også biografen københavnerpremierer nok mere utilsigtet, idet Amager Bio havde søndagspremiere på nogle børnevenlige film, der blev udlejet til disse eftermiddagsprogrammer uden at have haft regulær premiere i hovedstaden forud. Filmen fra Atlantic-selskabet var i øvrigt plagiatet ”Tarzan i den mystiske jungle” i dobbeltprogram med en ”Robin Hood”-premiere. Jo, Tarzan holdt fast i Amager, Robin Hood stødte til med et par stykker mere og enkelte andre småpremierer fandt også vej.
 
 
I 1975 overtog Andersen også driften af Toftegaards Bio, der dog måtte lukke kort efter. Tre år senere overtog han tilmed driften af Merry 1-2-3, der i 1975 havde flyttet navnet over til en ny tre-sals biograf i Amager Centeret, mens den gamle Merry-biograf lukkede kort efter. Merry 1-2-3 skiftede i forbindelse med overtagelsen i 1978 navn til Amager Center Bio. Lidt forvirrende med disse næsten identiske biografnavne. Man byggede samtidig Amager Bio om til to sale og benyttede praktisk nok de to tiloversblevne fremvisningsmaskiner fra Toftegaard til Amager Bios nye sal 2, der fik 270 pladser, mens den gamle var skrumpet til 350.

2. juledag 1977 havde Amager Bio sammen med Nørreport og Rialto premiere på den danske krimi ”Skytten” med Jens Okking. Filmen spillede i fire uger, men derudover blev det ikke rigtig til flere store danmarkspremierer for biografen. Først da det lakkede mod enden, fik biografen nogle enkelte premierer igen og af disse var den største succes Bille Augusts fortsættelse til ”Zappa”, ”Tro, håb og kærlighed”, der fik premiere 2. juledag i 1984.

”Pale Rider” med Clint Eastwood kom på programmet den 20. september 1985 som biografens sidste danmarkspremiere. Amager Center Bio fortsatte med spritnye film fra tid til anden, men på dette tidspunkt i den københavnske biografhistorie var det i store træk blevet meget småt med danmarkspremierer på den anden side af Langebro.

Amager Bio lukkede den 27. april 1986. Som Andersen forklarede, behøvede han da ikke længere konkurrere med sig selv. Bygningens nye ejere havde planer om at indrette supermarked, sådan som det nu var sket utallige gange i forhenværende biografsale af en vis størrelse og Føtex stod på spring. Planerne blev imidlertid opgivet efter stor modstand fra lokalbefolkningen, der mente, området var rigeligt forsynet. Netto fik da også på et tidspunkt sat et stort reklameskilt op over biografens gamle indgangsparti med henvisning til en anden lokalitet blot få meter derfra.

I elleve år stod biografsalen tom. Indgangspartiet og foyeren var omdannet til grillbar, men den 28. februar 1997 genopstod Amager Bio og kunne slå dørene op som nyt kultursted. Det blev dog bagdørene, man åbnede. Indgangen var rykket om til biografsalen bagved og udgang blev til indgang. Indendørs var de to sale atter slået sammen. Som kulturhus skulle stedet bruges til musik, kultur og teaterarrangementer og især koncerterne blev vældig populære. Ombygningen kostede 11,5 millioner kroner.

Ved sjældne lejligheder var der atter biografforestillinger i Amager Bio og det var fortsat på 35mm. Det gamle apparatur var rustet op, men man fik en ældre maskine, der tidligere havde fungeret i Grøndal. I 2019 hænger der stadig nogle filmspoler med lidt strimler på en væg som minde om tidligere tider. Foyeren og hele forhuset ud til Amagerbrogade er nu revet ned, men Amager Bio-salen lever endnu.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Amager Bio, København
 
 
  
  

• Gå til
Amager Bio
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 november 2021 08:48:41