biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Arena Teater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021
ARENA TEATER
Vester Boulevard (H. C. Andersens Boulevard) 28
Åbnet 30. januar 1926
Lukket 3. april 1927 + særvisninger i november 1928

I december 1925 og januar 1926 bliver der indrettet biograf i Tivoli. Det nye Arena Teater opstår i en bygning med direkte adgang fra Vester Boulevard, den nuværende H. C. Andersens Boulevard. Bygningen har levet en omtumlet tilværelse. På placeringen kan man tilbage omkring 1888 spore en friluftsvarieté, der siden fik tag over publikum som Arena Theatret. Her fandt en af byens allerførste filmforevisninger sted så tidligt som i 1898. Programmet bestod bl.a. af kørende tog, brandudrykning og billeder fra det imponerende Niagara-vandfald. Arena Theatrets underholdning bestod ellers af gøgl, artist- og cirkusnumre og jævnligt en boksekamp. Teatret afholdt professionelt boksestævne i 1905. Stedet benyttedes også som enormt forsamlingslokale med bespisning. Omkring 1910 hed stedet Olympia og blev bl.a. benyttet til brydekampe. Siden kom der revy som Tivoli Sommerteater i sommerhalvåret, mens huset i vinterhalvåret regerede som Vinterpaladset. Det tog hårdt på lokalet, der blev bygget om flere gange. Sidst i 1926 skulle bygningen så blive bygget om for sådan cirka femte gang. Denne gang til biograf med navnet ført tilbage til Arena Teater. Bygningen er tænkt som sæsonbiograf ligesom World Cinema med biograf i vinterhalvåret og Tivoli-arrangementer i sommerhalvåret på samme måde, som der er cirkus i World Cinema.

Det er E. Marott og Gunnar Sommerfeldt, som havde en delt biografbevilling til Central Teatret, der med Arena-erobringen kan flytte over til et meget større lokale biograflokale. De tager deres faste filmleverandør, Paramount, med sig. Som vanligt knirker det med dobbeltbevillingerne og i dette tilfælde er det Sommerfeldt, der blot hæver sin årlige gage på 12.500 kr. fra sidelinjen, mens Marott sammen med Tivolis Th. Ryhave tager sig af den daglige drift. Siden overtager Ryhave hele engagementet, mens begge bevillingshavere blot modtager gage uden at røre en finger. Sådan skete det mange steder rundt om.

Ombygningen til biograf blev gennemført på blot 48 dage og forestået af Tivolis egne entreprenører. Hurtigheden og resultatet skulle være noget af en bedrift. Det firkantede hus opført i træ og mursten med de indvendige, runde former fremstår efter ombygningen noget kønnere end før. Udsmykningen er foretaget af arkitekt Einar Rosenstrand, der arbejdede i funktionalisme og nationalromantik og det er så vidt vides hans eneste bidrag til en biograf. Han blev assisteret af Thor Bøgelund og billedhuggeren Hermann Andersen. Udvendigt fører nogle trin fra haven foran op til to markante dobbeltdøre i massivt træ. På siderne er der opsat filmplakater, der også dekorerer smukt over indgangspartiet, der har en let baldakin i glas over sig. Ovenfor står biografens navn med kæmpe bogstaver og den store trekant, der udgør tagkonstruktionens gavl, prydes af en stridsvogn med to heste fra de gamle romerske arenaer.

Indvendigt er salen blevet spejlvendt i forhold til tidligere. Hvor der før var balkon, er der nu anbragt lærred ud mod Vester Boulevard og hvor den gamle scene lå, er der bygget en ny og stor balkon. Den nye biograf har plads til omkring 1.100 tilskuere. Fra foyeren fører en trappe op til restaurant og ’American bar’ med dans. Der er også adgang, selvom man ikke planlægger et biografbesøg. Lokalerne er smukt indrettet med lyse birketræsmøbler.

Biografen åbner med pomp og pragt lørdag den 30. januar 1926. Der er kæmpe åbningsforestilling kl. 20 med et orkester på tyve mand under ledelse af Tivolis kapelmester Hjalmar Kofoed. Premieren er på den amerikanske ”Den fortabte søn” med Wallace Beery og norske Greta Nissen. De store avisannoncer prydes af Arenas stridsvogn med heste. Trods den markante premiere skuffer filmen. Den 11. marts bliver der skiftet til en ny amerikansk film. Det er ”Madame Sans-Gêne” med Gloria Swanson. Denne bliver efterfulgt af flere nye indtil 25. april, hvor ”Cyklonen” vises for sidste gang. Alle filmene var som nævnt fra Paramount og dermed amerikanske. Biografen lukker for sommersæsonen og ved Tivolis åbning den 8. maj er der dans i hele Arena-salen. Alle stolene er blevet fjernet.

24. september samme år genåbner biografen til vintersæsonen med den svenske ”Farbror Frans”. Det sker med ny kapelmester til det store orkester. Genåbningen til den nye sæson falder sammen med stor dramatik, idet Justitsminister Steincke netop har frataget Sommerfeldt sin del af bevillingen på grund af en større bedragerisag. På dette tidspunkt er det i forvejen Ryhave, der gennem længere tid har stået for det hele. Han ser dermed ingen bekymring i denne udvikling, såfremt naturligvis biografdriften får lov at fortsætte. Det bliver ’Barnets Hus’ i Rødovre, der overtager Sommerfeldt halvdel og som dermed får en stærkt tiltrængt forbedring af deres økonomi.

I den nye sæson veksles repertoiret mellem svenske og amerikanske film. Den 20. marts 1927 finder sidste ordinære premiere sted i Arena. Det sker med den danske film ”Grænselandet” fra Fotorama. Denne film har været omgærdet af store problemer, idet den måtte klippes helt om for at blive godkendt af censuren. Fra den 21. marts vises filmen også i Alexandra Teatret og filmen bliver en ganske stor succes.

Arena spiller sidste gang den 3. april 1927. I sommermånederne er der traditionen tro igen dans. Allerede i februar blev det meddelt, at et konsortium havde lejet Arena for den næste sæson. Ryhave havde hidtil betalt Tivoli 35.000 kroner i leje for de otte måneder i vintersæsonen og kunne ikke få det til at løbe rundt. Det nye konsortium skulle slippe 10.000 kroner billigere med planer om at benytte teatret til ”Opera Comique” ; noget som københavnerne havde talt om og glædet sig til i årevis. Man regnede herefter med, at stedets tilværelse som biograf allerede var forbi. De nye lejere manglede imidlertid kapital til ombygningen af teatret, der krævede en større rekonstruktion af scenen.

I begyndelsen af november 1927 benyttes Arena til en øvelse i filmproduktion og der vises lidt film i salen. Der afholdes også en række foredrag. Salen fremstår efterhånden igen slidt og i begyndelsen af 1928 viser det sig, at selskabet med kontrakten for vinterhalvåret har mistet hele sin kapital. I sommeren 1928 danses der igen og der afholdes i efteråret en række musikarrangementer, før Arena når sit allersidste filmkapitel. Det sker med nogle særvisninger i perioden 4. til 10. november 1928 af ”Nationalfilmen” (=”Den danske nationalfilm”), der i december året forinden havde haft nogle få opførsler i Palads. Der blev desuden vist en film om Danmarks hær og flåde. I sin levetid nåede Arena Teatret blot at vise 25 film i ordinær drift foruden ”Nationalfilmen” som rosinen i pølseenden.

Arena endte med atter bliver til sporadisk teater, bl.a. på et tidspunkt i drift som Komediehuset. I 1937 blev planerne om at omdanne stedet til permanent teater ført ud i livet, men det blev også denne gang for en kortere periode. Osvald Helmuth var i betragtning som ny leder. Om sommeren hænger det gamle navn ved med Tivolis traditionsbundne arenadans.

Natten mellem den 24. og 25. juni 1944 trængte Schalburgkorpset ind i Tivoli og placerede flere bomber rundt om i haven. Udover rutchebanen som man fik åbnet igen efter to uger, gik det ud over Glassalen og Koncertsalen samt Arena, der nedbrændte. Arena-bygningen blev ikke genopført.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
   

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
   
   

• Gå til
Arena Teater
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 07 november 2021 16:56:47