biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Atlantic

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Atlantic den 18. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

ATLANTIC
Christianshavns Torv 2
Åbnet 9. februar 1941
Lukket 21. september 1976

Atlantic åbner søndag den 9. februar 1941 med premiere på den svenske forvekslingskomedie ”Vi baroner” fra Nordisk Film. Aftenen forinden havde den store gallaåbning som vanligt fundet sted. Biografen havde 801 pladser og heraf var de 358 placeret på den meget store balkon, der er forskudt bagtil over foyeren på gulvplanet. Bevillingshaver var P. Petersen, der havde en prominent fortid som Islands første biografdirektør. Oprindelig var bevillingen tilfaldet Max Gerhard, som så gik hen og døde, hvorved bevillingen gik i arv til hans kone, som også døde, før biografen blev en realitet. Bevillingen til den kommende biograf blev så tildelt John Olsen, men da han fik mulighed for at åbne den store Saga-biograf på Vesterbrogade, slog han til der i stedet og dermed endte bevillingen hos hr. Petersen.

• Gå til stoleplan Atlantic Bio

Biografsalen var enkel men meget smuk med prosceniet og lærredet indrammet af fortæppe og ved åbningen en kæmpe opsats af blomsterdekorationer. Der var ingen ornamentering af nogen art i salen. Arbejdet med at opføre biografen var påbegyndt før 2. verdenskrig, hvor selskabet bag projektet havde overtaget fire gamle ejendomme og efter sigende ved lidt hårde metoder sat beboerne på gaden med kort varsel. Nedrivningen påbegyndtes i november 1939, men blev stoppet henover vinteren på grund af kulde og først genoptaget i april. Den blev da fortsat på fuld kraft indtil færdiggørelsen, så bygningen tegnet af arkitekt Svend G. Høyrup kan stå klar til indvielsen for et indbudt publikum den 8. februar 1941. Den nye bygning er en hvidmalet seksetagers hjørneejendom mod Torvet og Overgaden med en tre meter stor baldakin ud over indgangspartiet og markante trappevinduer flankeret af neonrør på begge sider og i hver sin side af midterbygningen, der fører hele vejen op til Atlantic-navnet, som skuer øverst på bygningen. På hjørnet bliver der bank i stueetagen og ovenfor kontorer og lejligheder. Både baldakinens og facadens neonrør forbliver slukket i begyndelsen på grund af krigen.
 
Læs mere her:

Atlantic, København

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien

 
Under baldakinen træder man ind i et lille indgangsparti med udstillingsskabe på venstre side og billetkontoret placeret i højre. Gennem et glasdørsparti kommer man ind i foyeren, der er belagt med gummifliser. Der er naturligvis chokoladekiosk samt en telefonboks. I salen på gulvplan er sæderne anbragt i buer og pæn afstand forskudt i forhold til hinanden således, at man ser bedst muligt, hvilket også er nødvendigt, idet gulvet ikke hælder nedad og på de første fire rækker går gulvet opad. På balkonen er rækkerne placeret stærkt skrånende nedad. Alle sæder er magelige, ens lænestole betrukket med mellemblåt riflet uldstof. I mellemgangene er der røde gulvløbere. Der er indirekte lys i loftet, som ses med stuk og lameller ophængt under betonloftet. Filmmaskinerne er engelske, mens Bang & Olufsen har leveret biografens toneanlæg, hvilket bliver rost af pressen. Akustikken kunne man ikke ønske sig bedre, forlød det. Til gengæld skulle der efter sigende kunne gå hen og blive temmelig koldt i Atlantic om vinteren, da man ikke fyrede op.

Under krigen viser Atlantic mange svenske film foruden de tyske, man er tvungne til at vise. Der falder også en film fra Ungarn forbi og Atlantics publikum vil gerne udfordres. Efter krigen fortsætter man i samme spor og også finske film bliver vist. Det hele i en skønsom blanding af repriser, overflyttede film fra andre biografer og jævnlige premierer på gode film, gerne fortsat de svenske og nu også de nytilkomne engelske og genkomne amerikanske. Op gennem 50’erne bliver de suppleret med danske filmpremierer, bl.a. Morten Korch-filmene, som dog lod til at trække flere gæster næsten alle andre steder.

Atlantic lukker flere gange, men har de første gange held til at genopstå. Første gang den lukker, er i 1961. Direktør Petersen var død i maj dette år og sønnen Jørgen Høberg-Petersen, der gennem flere år havde fungeret som inspektør, fik en nødbevilling til at drive biografen videre. Han var egentlig ikke interesseret og valgte da også kort tid efter at lukke biografen. Efter sigende på grund af publikumssvigt. I 1960 var overskuddet på kun omkring 4.000 kroner og i 1961 skulle der have været et gennemsnitligt dagligt tab på omkring 500 kroner og en belægningsprocent på kun 15. Petersen jr. giver filmene skylden og siger, man har undervurderet publikum ved eksempelvis at køre for mange westerns, mens biografen rent faktisk havde vist sig at have et større publikum til de mere kunstneriske film.
 
 
I to omgange lykkedes det at finde en ny bevillingshaver, men Børge Slot fra Scala-Bio endte med at takke nej. Erik Elias med tyve års erfaring fra Brøndby Strands Bio tog over i stedet. Så efter planer om en skotøjsforretning eller et supermarked (i første omgang) er blevet forpurret, genåbner en genopfrisket Atlantic onsdag den 17. juli 1962 med danmarkspremiere på ”Sømænd på sjov” i CinemaScope. I det store perspektiv har han planer om at køre filmen som reprisebiograf for de store film under de bedst mulig forhold. 6. august 1962 har biografen således premiere på Todd-AO-systemet med repremieren på ”Spartacus”, der spiller frem til 30. august. Atlantic spillede herefter mange film i 70mm og særligt helaftensfilm gjorde sig godt. Ikke ulig Tre Falke på Frederiksberg dog slet ikke med samme succesrate. En danmarkspremiere i 70mm fik Atlantic i 1963 med ”De flammende år” som den store finale i en flot opsat sovjetisk filmuge. Elias ville også tillægge børnefilm større betydning i lighed med mange andre brobiografer.

Elias opgiver at drive Atlantic videre i juni 1968 og en af biografens tidligere ansatte, billetsælger Grethe Helsing overtog biografen, mens hun ventede på bevillingen til at drive den. Som genåbningsfilm 25. juli vistes ”Exodus” med Paul Newman og 2. september havde hun danmarkspremiere på ”De dræber kun én gang” med David McCallum og Telly Savalas. Filmen var fra MGM og selskabets direktør havde stor tiltro til de fortsatte muligheder for Atlantic. Filmen holdt sig nu kun på plakaten en uge. Bedre blev det ikke tre uger senere, da den franske ”Et lig på is” – også fra MGM – kun kunne klare sølle to dage på plakaten, mandag og tirsdag, før liget blev skiftet ud med James Garner i ”Grand Prix”, der havde haft premiere året forinden. Den gik noget bedre. I oktober spillede den italienske premiere ”En pige med vrinsk” fra Gloria Film tre dage. Lidt bedre så det ud for en indianerfilm i november, men den historiske produktion ”El Greco” samme måned nåede atter ned på blot fem spilledage.

Ved juletid 1968 kunne Elvis Presley fyre bedre op under publikum i ”Playboy i bølgegang”, som Atlantic spillede sammen med Colosseum, der med succes viste mange Elvis-film. Det var dog tydeligt, premierefilm ikke rigtig duede. Det blev også kun til nogle enkelte i løbet af 1969. I 1970 havde MGM atter forbarmet sig over Atlantic, som fik premiere på Anthony Quinn ”Fiskerens sko” sammen med Bellevue i Klampenborg. Det gik til gengæld godt og årets yderligere to premierefilm kom også fra MGM. Samme år satte biografen personlig rekord med 13 spilleuger på MGM’s "Ørneborgen" med Richard Burton og Clint Eastwood. Samme selskabs ”Dr. Zivago” holdt sig også på plakaten i ugevis og der var udsolgte huse til ”Ben-Hur”. De var nok gode venner alligevel, Atlantic og MGM. 1970 er det bedste år for Atlantic længe, men premierefilmene får det sværere og sværere trods placeringen tæt ved centrum.
 
 
Atlantic 25. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

I august 1971 er biografen nede på igen at tage en film af efter blot to dage. Den tvivlsomme ære tilfaldt ”En rose for enhver” med Claudia Cardinale fra Columbia og det blev Helsings sidste premierefilm. Just Betzer fra produktions- og distributionsselskabet Panorama Film overtager biografen den 1. maj 1972. Betzer var på dette tidspunkt i færd med et større indkøb af biografer i bl.a. Odense, Holbæk og Slagelse. Efter bevillingssystemet var ophævet og næringen til biografdrift dermed givet fri, var der mange, der gjorde sig store drømme om lyksalige biografkæder, bl.a. Preben Philipsen og Lademann samt Obel og Palladium samt Sandberg. Nordisk Films biografimperium kom først til senere.

Atlantics sædeantal blev reduceret til 664 og Betzer sætter nogle af sine egne film op i biografen. Bl.a. det tyske ungdomsdrama ”Sexy Baby”. Resultatet var ikke ulig det, der hændte for Gunnar Obel med Alexandra otte år senere. Filmen, der havde haft premiere i Ålborg to år tidligere, spiller kun to dage i Atlantic. I 1973 får biografen en enkelt premierefilm fra Kinorama med titlen ”De onde dør langsomt” og man viser Bruce Lee i ”Karatenæver af stål” sammen med City Bio. Der var stinkbomber under en midnatsforestilling. Sidst i 1973 finder Betzer tilbage til ”Antonius og Cleopatra”. Da kunne biografens gamle publikum kende Atlantic igen. Filmen blev vist sammen med Roxy og begge nød fin succes.

I 1974 afhændede Betzer Atlantic igen til en af sine tidligere medarbejdere i Panorama Film, Lillian Johansen, som overtog biografen pr. 1 juli. Hun beholdt kun biografen omkring et års tid, men startede samtidig sit udlejningsselskab Atlantic Film, der fortsatte. Nu med adresse i Tappernøje. Hun var dog fornuftig nok til at give sine film premiere andetsteds, da de heller ikke fulgte i den gamle Atlantic-tråd.
 
 
Den sidste til at drive Atlantic var Lily Kress og hendes mand, Jean samt en kreds af personer, der også var involveret i driften af Albertslund Biograferne. Der blev vist Buster Keaton, Chaplin og stribevis af film af høj kunstnerisk kvalitet i stil med dem, sønnen til biografens første direktør, havde ment, biografens stampublikum ville se. Der var israelsk, cubansk og polsk filmuge og under deres ledelse fik Akira Kurosawas japanske ”Rødskæg” fra 1965 med Toshiro Mifune danmarkspremiere i biografen 19. september 1975. Det var den sidste rigtig store film, der blev premiereført her. Dan-Ina gav også biografen en russisk film sidst på året og der var nogle dokumentarfilm fra SFC, men ellers var det ved at være slut. Man søgte om tilladelse til at omdanne biografen til tre sale, men fik afslag. Huslejen var for høj i forhold til indtægten og sidste forestilling finder sted tirsdag den 21. september 1976. Sidste to forestillinger var Barbra Streisand i ”Du er toppen, professor” og ”Øst for Paradis” med James Dean.

Foyer og gulvsalen bliver herefter omdannet til supermarked. Atlantic blev til Brugsen, i dag Superbrugsen.

I 2001 havde en lille gruppe entusiaster, bl.a. Ebbe Preisler og Jesper Klein, planer om at genåbne biografen ved at bygge to biografer på den 300 kvadratmeter store balkon, der sammen med operatørrummet stod uberørt hen. Projektet ville koste omkring syv millioner kroner og omfatte en biografsal med 142 pladser og en kombineret biograf- og teatersal med plads til 148. Planerne blev aldrig til noget, men igen omkring femten år senere blev balkonen besigtiget med henblik på en eventuel lokalbiograf. Christianshavn var biografløs, befolkningen betragtelig og med en ny metro-station lige udenfor døren, en ideel placering for en ny biograf til en bydel, der kraftigt savnede et biograflærred. Når nu Nørrebro havde fået sin Empire og Frederiksberg sin Falkoner efter mange års biografafsavn… hvorfor så ikke Christianshavn? Desværre har alle de gode intentioner endnu i 2021 ikke ført noget med sig. Superbrugsen, der fortsat hygger sig i den gamle biograf, har i mellemtiden udvidet i ejendommen til venstre og overtaget banken til højre. Samtidig er indgang og udgang flyttet over på siderne. Så meget desto bedre grund til at kunne få lov til at etablere bare en lille bitte indgang, dér hvor den stolte baldakin ragede ud og hidkaldte gæsterne til at søge indenfor til de gode filmoplevelser. Bare en tanke…
 
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Atlantic, København
 
 
  
  
  

• Gå til
Atlantic
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 15 november 2021 11:35:58