biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Biografteatret / Københavns Biografteater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Biografteatret på Vimmelskaftet 47 som Faraos Cigarer. den 20. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

BIOGRAFTEATRET / KØBENHAVNS BIOGRAFTEATER
Vimmelskaftet 47
Åbnet 15. april 1905
Lukket 31. marts 1926

15. april 1905 åbner Københavns anden permanente biograf på Vimmelskaftet 47 i en ejendom kaldet Tuteins Gård. Den er dermed ligesom den første, Constantin Philipsen's Kosmorama, placeret på Strøget i København. Navnet er ved åbningen Biograf-Theatret på facaden og i avisannoncerne Biograf Theater og kendes fra 1906 som Københavns (eller Kjøbenhavns) Biografteater og senere igen blot Biografteatret. Kært barn har i dette tilfælde rigtig mange navne.

Facaden er et for tiden elegant indrettet indgangsparti i stærke farver med dekorative ornamenter. Om aftenen stråler portalen af kraftigt, elektrisk lys. På hver side af døren ind til foyeren ses relieffer af smukke kvinder. Det hele ser meget fristende og indbydende ud. Den smalle, dybe sal er indrettet med bænkerækker. Der findes således ikke stole fra begyndelsen. Åbningsprogrammet er udenlandsk og kaldes ”Jomfruen af Orleans”. Man kører med tog gennem Schweiz, gennem tunneler og henover bjergkløfter, møder indianere og cowboys. Til slut vises hovedattraktionen, en ti minutter lang fransk film fra 1900 om Jeanne d’Arcs liv fra hun modtager åbenbaringen, til hun lige efter at være brændt på bålet stiger op ad Himmelstigen. Programmet starter hver hele time med første forestilling kl. 14 og sidste start kl. 22. Der lukkes ofte flere gæster ind end de 153, der er givet tilladelse til. Publikum er begejstret for de spændende billeder på det store, hvide lærred, der nu ikke er så stort igen, men hele fire etager måtte ombygges for, at man kunne fjerne nogle søjler, der stod i vejen for salsindretningen. Der er tre nødudgange mod gården. I den lille foyer foran salen er der billetsalg indenfor til venstre.

Biografteatret er åbnet af endnu en af dansk films pioneerer, nemlig Ole Anders Olsen, bedre kendt som blot Ole Olsen i fællesskab med Alfred James Gee, der sidst i 1890’erne har stået for visningerne af Cirkus Varietés filmindslag. Biografen bestyres delvist af Viggo Larsen, som også skal varetage en række øvrige praktiske funktioner i den daglige drift. Gee trækker sig senere samme år ud igen og åbner i stedet biograf i Aalborg.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien

 
Mr. Alfred Gee (1878-1970) drev biografer i Aalborg lige til hans død. Fotograf ukendt.

Ole Olsen sælger allerede i 1906 Biografteatret videre til en sine bekendte, Niels Jacobsen og køber i stedet en grund i Valby, hvor han opretter et filmsatelier, der ender med at blive til Nordisk Films Kompagni. Larsen følger med og bliver skuespiller og instruktør, men flytter siden karrieren til Tyskland. Allerede i 1906 er det Nordisk Film, der leverer de fire titler, der kommer til at gøre det ud for Biografteatrets første danske program. Premieren finder sted den 15. september 1906 og består af ”Mellem Aber og Bjørne”, ”Fiskerliv i Norden”, ”Fæstningskrigen” og ”En Foræring til min Kone”. Der er nu forestilling hver halve time mellem kl. 14 of 23.

Selvom Olsen har overladt biografen til andre, knyttes bevillingen fortsat personligt til ham, men den blev eftertrykkeligt revet bort i 1907, da Olsen som en af sine første og mest kendte bedrifter lader en film optage på den lille ubeboede ø Elleore i Roskilde Fjord, der er stand-in for det vilde Afrika, hvor Olsen slipper et par gamle løver fri, som han har købt af et cirkus i Hamborg og lader ’storvildtsjægere’ skyde løs. Filmens danske premiere forsinkes et år, men kan allerede kort efter ses i Malmø og eksporteres til hele verden. Omkring år 1910-11 var Nordisk Films Kompagni i Valby blevet verdens førende filmselskab.

I filmens og biografernes barndomsår, er det da også hovedsageligt jungleloven, der råder. Biografkæder dannedes og aftaler og handler foregik på kryds og tværs af biografer og filmstudier. Endnu i filmens første år blev film solgt direkte til biografer, men sidst i 00’erne startedes en egentlig filmdistribution, hvor biograferne skulle leje titlerne. Ofte forpligtede biograferne sig ved disse nye aftaler for en periode kun at handle hos én distributør. Biografernes programmer blev stykket sammen af små kortfilm af fem-ti, højst femten minutters varighed. Censur fandtes endnu ikke og vovede strimler sås blandt komiske optrin og hverdagsreportager.

I 1907 besluttede Justitsministeriet delvist på grund af Olsens eskapader at regulere filmbranchen gennem to cirkulærer, som strammede betingelserne for at opnå tilladelse til biografdrift og politiet blev sat til at censurere filmene. Nye biografer strømmede til og Biografteatret fik konkurrence. Kinografen stod foran at skulle åbne på Strøget længere oppe mod Rådhuspladsen og bl.a. derfor besluttes det at udvide biografen allerede i 1906. Ved åbningen havde teatret som nævnt 153 pladser, men det antal blev ved en udvidelse bagtil allerede i 1906 forøget til 228, hvor komforten blev stærkt forbedret med stole. Der blev tilmed opsat brandslukningsudstyr og man var hermed på forkant med brandvæsenets krav, der skærpedes et par år senere, hvor der blev bygget en trappe umiddelbart foran salen op til et nyt operatørrum, der dog mest betød at fremviseren nu stod på en gesims, men teaterbrande var noget, man allerede havde set mange skrækeksempler på. Gennem tiderne skulle store og meget uhyggelige biografbrande i udlandet også skabe stor rædsel, før rygning i salene mange år senere blev forbudt i Danmark efter at have kostet store ødelæggelser og enkelte menneskeliv i biografer rundt om i landet. Efter 1908 var der 199 pladser i Biografteatret.

Efter Ole Olsen overgik bevillingen nu i 1907 til enkefru etatsrådinde Ebba Køhler og kontorchef Otto Hennings. Bevillingen var efter rygtesmeden at dømme komme i stand delvist på grund af særdeles private forbindelser mellem Køhler og justitsminister Peter Adler Alberti, en af blot mange skandalesager, der klæbede til ham. Efter Hennings tidlige død i 1909 overgår bevillingen til hans enke, Mary Hennings. De to fruer kom så vidt vides udmærket ud af det med hinanden.
 
 
Ole Olsen's "Biograf Theater", der åbnede 1905. Fotograf ukendt.

Filmene i biografen er stumme. Lokalets lyde kommer fra publikum og det enlige klaver foran lærredet. Som en af byens ældste biografer beholder Biografteatret ligesom Kosmorama længe positionen som en biograf, der primært viser film af sammenstykkede programmer. Der vises mange ’to-aktere’, kortfilmsfarcer og naturoptagelser etc. Film i spillefilmslængde får Biografteatret først mange af i sine sidste ti år. Blandt de første af de større, får ”Køkken-grevinden” med en af tysk films største trækplastre i Danmark, Henny Porten, premiere her den 17. marts 1919. Der ses på dette tidspunkt jævnligt tyske film på programmet foruden danske. En sjælden gang også som premiere. Det sker eksempelvis den 29. januar 1917, hvor ”Kvinden med de smukke øjne” fra Fotorama får sin første visning her. Ellers blev rigtig mange danske film premiereført i Panoptikon-biografen på Vesterbrogade, lige ved Hovedbanegården. Kosmorama tog også en del af de nye danske.

Amerikanske film kommer også programmet. Der er bl.a. premiere på ”Storbyens fristelser” og ”Den amerikanske skønhed” i 1919 fra Fotorama. Siden blev Skandinavisk Film også flittig leverandør af mindre film, der ikke skulle op på de største biografteatre. Det samme gjorde sig gældende med film fra det amerikanske First National. Efterhånden blev mange af biografens programmer repremierer eller film overflyttet fra andre centrumbiografer og ”Chaplins plejebarn” nåede eksempelvis at blive vist her.
 
 
Biografteatret er i 1926 blevet utidssvarende. Kosmorama er allerede lukket i 1922 og Victoria Teatret, der kom til på Frederiksberggade på hjørnet af Nytorv i 1911, er også lukket igen i 1923. Nye og større biografer i nærheden har suget publikum til sig. Ikke mindst Alexandra Teatret meget nær ved i Nygade og ikke fjernt derfra, er Metropol er flyttet til nye lokaler på Strøget og Grand opstået på dens sted. Desuden er der Kinografen. Alligevel må man sige, Biografteatret tog den forestående lukning tungt. 25. januar 1926 har biografen sin sidste filmpremiere. Den har titlen ”Verdens undergang” og er med Norma Shearer og Jack Pickford på rollelisten.

Sidste film på repertoiret i Biografteatret bliver den amerikanske ”Hendes søster fra Paris” fra First National med Constance Talmadge, som vises i biografen op til påsken i 1926. Sidste spilledag er onsdag den 31. marts 1926. Hermed er kapitlet med Ole Olsens første biograf slut og andre forretningsdrivende overtager lokalerne. I dag er der absolut ingen spor af, der for hundrede år siden lå en biograf på Vimmelskaftet 47.
 
 

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

 
 
  

• Gå til
Biografteatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 22 november 2021 05:59:19