biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Biorama

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Biorama på Østerbrogade 33 som Bonnie Dyrecenter Østerbro den 25. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

BIORAMA
Østerbrogade 33
Åbnet 25. november 1905
Lukket 27. oktober 1926

Biorama eksisterer i samme periode som Ole Olsens Biografteatret på Strøget, nemlig mellem 1905 og 1926. Ligesom Olsen havde været involveret i gøgl, før han blev biografdirektør og siden stifter af Nordisk Films Kompagni, havde Bioramas grundlægger, Søren Nielsen, en fortid som karruselejer på Dyrehavsbakken, hvor han siden også viste film nogle somre. Det, at film i de første år blev anset som gøgl, var ikke helt tilfældigt. Nielsen fik på rekordtid, ligesom Constantin Philipsen fra Kosmorama, en hel lille kæde af biografer. Bl.a. i Odense, Svendborg og nærmere Østerbro også i Hellerup, Charlottenlund samt Lyngby Biografteater, som var hans allerførste. Han havde sågar biografer i Amsterdam, Rotterdam og Oslo, der på det tidspunkt stadig hed Kristiania. Mange af kædernes første biografer blev hurtigt solgt videre med klækkelig fortjeneste og påhæftet diverse klausuler (se fx Biografteatret). Nielsen holdt dog længere fast i sine.

Biorama blev opført i brokvarteret Østerbro på adressen Østerbrogade 33 lige efter Trianglen i retning ud mod Hellerup. Ligesom de øvrige tidligste biografer blev lokalet indrettet i en eksisterende bygning. Denne var tegnet af arkitektfirmaet Petersen-Hinrichsen. Huset rummede også en porcelæn, tapet- og farvehandel samt boliger. Facaden var af træ med navnet Biorama over døren og en påfugl påmalet på hver side. Indgangspartiet var så vakkelvornt, at det på et tidspunkt gik fuldstændig i stykker og på rekordtid måtte repareres for at holde vejr og vind ude. Foyeren var ganske lille og salen meget smal, især bagtil, men der var plads til 189 gæster fordelt på 25 rækker. I midten, hvor salen blev bredere, stod en søjle til højre bag række 14, hvilket må have generet udsynet fra de bagvedliggende rækker. Salen havde udgang bagerst til gården mod højre og forrest til en passage fra gården til gaden. Der var ingen kiosk men chokoladebutik i forretningen til højre. I 1923 overtager man denne og skaber derved en større foyer med formindsket chokoladebutik ud mod gaden med salg direkte til foyeren. Gårdpassagen bliver samtidig sløjfet og udgangsdørene vender derfor nu alle mod gården. Billetsalget flyttes ved samme lejlighed over til højre i området, hvor der førhen var udgangspassage. Oprindelig lå det lige indenfor døren.

I 1909 begyndte Søren Nielsen også at producere danske film. Det blev i 1912 til Filmfabrikken Skandinavien og han importerede nu også udenlandske film med henblik på premiere i egen biograf og til distribution. Især kortfilmsfarcer med Ben Turpin blev meget indbringende, men der var også mange film i spillefilmslængde. Nogle af de større titler fik også premiere andre steder nærmere midtbyen, bl.a. i Victoria  og Metropolteatret, der dengang lå i Mikkel Bryggers Gade (i det nuværende Grand). En del film fik danmarkspremiere i provinsen, før de blev vist i København. Det var ikke usædvanligt dengang. Desværre er filmfortegnelserne så dårlige, at der fortsat savnes utrolig mange oplysninger om tidspunktet for disse provinspremierer. Biorama havde samtidig den forfærdelige uskik så sjældent at annoncere i de større dagblade. Man forventede, at publikummet var helt lokalt og det var derfor kun sporadisk eller ved større film, man ofrede annoncekroner. Filmene i Biorama blev også kun sjældent anmeldt af pressen.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Blandt Nielsens filmproduktion kan nævnes tidlige filmatiseringer af ”Gøngehøvdingen” og ”Nøddebo Præstegård”. Man lavede også en udgave af ”Elverhøj”, der fejlede grelt ved billetlugen. Blandt de større danske succeser kan nævnes ”Det røde Rusland” fra 1912, ”Under vampyrens kløer” fra 1914 og ”Mysteriet Blackville” fra 1916. Blandt selskabets udenlandske gjorde den amerikanske ”Barnet sig fra New York” det godt i Biorama og holdt sig på plakaten i tre uger efter premieren 25. september 1917. Det var længere end normalt.

Fra begyndelsen blev der spillet dagligt hver time fra kl. 16 og programmet skiftede hver lørdag. Åbningsprogrammet bestod af ”En moderne røver”, ”Udflugt i Alperne”, ”Den kloge abe”, ”Den kejserlige ballet i Wien”, ”Dresserede bjørne” og ”En rask konditordreng”. Et afvekslende program med sjov, spænding, aktualitet og natur.

Bioramas filmproduktion ophørte i 1917 og ved Søren Nielsens død den 2. januar 1922 var distributionen af udenlandske spillefilm også ophørt. Han var da kendt i hele lokalområdet som velgører for mindrebemidlede borgere og blev voldsomt savnet. Biorama blev videreført som biograf nogle år endnu, men var allerede i 1916 overtaget af Ingvar Jørgensen, der havde startet sin biografkarriere tilbage i 1906 i Esbjerg. I hele Bioramas levetid var biografen den eneste på Østerbro. Bydelen ligefrem skreg på flere siddepladser. Mange flere siddepladser. Men man havde været yderst tilbageholdende med at give tilladelse til flere nye biografer i bydelen. I begyndelsen fordi den lokale politimester så biografunderholdning som noget værre djævelskab.

Til sidst begyndte biograftilladelserne dog at tilflyde kvarteret. Det skete, da Biorama endelig havde fået lov til at flytte over til en nyopført storbiograf få meter væk, nemlig Triangel Teatret med adresse på selve Trianglen. Den nye biograf kom til at rumme plads til 816 gæster. Det var fire gange flere, end der havde været plads til i den gamle. Biorama lukker den 27. oktober 1926. Sidste annoncerede film på programmet er Rudolph Valentino i ”Monsieur Beaucaire”. Dagen efter åbner Triangel Teatret og blot fire dage senere igen åbner Park Teatret 1. november få hundrede meter længere ude ad Østerbrogade. Efter blot yderligere fire uger åbner også Røde Mølle den 27. november. Denne biograf er placeret på Ryesgade ikke mange hundrede meter i den modsatte retning. Østerbro var pludselig blevet rig på biografer.

Foyer og biografsal blev overtaget af andre forretninger. I dag er dyrehandel på Østerbrogade 33.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

 
 
  
  

• Gå til
Biorama
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 26 november 2021 16:54:52