biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Broadway Bio 1&2

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
BROADWAY BIO 1&2
Vesterbrogade 97
Åbnet 2. april 1976
Lukket 13. juli 1983

Broadway Bio 1&2 åbner fredag den 2. april 1976. Biografen er bygget i den nyopførte Broadway-passage, der indeholder en stribe småforretninger og nogle spisesteder. Der ligger også et hotel samt et discotek på adressen. Biografen ligger på Vesterbrogade lige midt imellem Platan Bio på hjørnet af Platanvej og Carlton i retningen ind mod centrum. Sidst i august 1976 bliver biografen yderste bastion på Vesterbrogade, da Platan Bio lukker.

Biografen åbnes af Arne Vest Andersen og de to nye biografer har hhv. 239 og 209 pladser. De er placeret på højre side et stykke inde i passagen og i princippet opbygget på samme måde som Studio 1-2, der åbner på Vesterbrogade ved siden af Saga-biografen op til jul samme år. Billetkontoret er placeret i passagegangen. Umiddelbart ved siden af træder man et skridt ind og går enten til højre eller til venstre ind i salene med fælles operatørrum midt imellem. Salene skråner lidt, men er ellers spartansk opbygget. Stolene er næppe helt nye. I løbet af ingen tid hænger tapetet i store laser fra væggene, i hvert fald i den ene sal. Det var ikke en biograf, der blev holdt særlig ordentligt. Desværre noget, der kom til at gælde hele passagen.
 
Læs mere her:

Broadway Bio 1-2, København

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Til åbningen havde Broadway fået to danmarkspremierer fra Warner-Constantin og Regina Film. Det var den danske ”Normannerne” i sal 2 og den jugoslavisk-amerikanske ”Partisan-helten” i sal 1. Filmene får en ynkelig modtagelse i dagspressen. ”Partisan-helten” med Rod Taylor beskrives som en krigsfilm, der er lavet 25 år for sent. Det er dog intet at regne mod de stryg, der hagler ned over ”Normannerne”, som bliver kaldt ufrivilligt komisk og dilettantisk. Den var instrueret af malerne Per Kirkeby og Paul Gernes og formår end ikke at sælge 4.000 billetter på landsplan. Begge film spiller to uger i biografen.

30. april får Broadway premiere på ”Neptunkatastrofen” fra Columbia-Fox, der ellers har Ernest Borgnine på rollelisten i selskab med gamle Walter Pidgeon, men den fungerer heller ikke i denne biograf. Så følger en københavnerpremiere fra Cinema Film på ”Kald mig Dødningefjæs” igen med pauvert resultat. Det lille filmselskab Kinorama giver også Broadway en københavnerpremiere, men ellers bliver det meget småt med premierer og deres omsætningstal er minimale. Hurtigt kigger distributørerne forbi Broadway og andre steder hen til deres danmarkspremierer.

Broadway tager ældre film op og lidt nyere, der allerede har spillet rundt om. Det bliver med årene til en del repremierer fra bl.a. ASA-Panorama i nye kopier. For det voksne publikum har biografen profilmæssigt hurtigt overtaget repertoiret fra Platan stort set uden forandring. Der er næsten ikke antydningen af art-film på programmet. Om eftermiddagen begynder den ene sal regelmæssigt at vise børnefilm. Der vises mange danske, bl.a. Far til Fire-filmene. Der vises også ældre westerns som Hopalong Cassidy-filmene, hvor nogle får en sidste tur på biograflærrederne. En af dem sågar som danmarkspremiere. Nogle fine engelske børnefilm fra det lille Canis Film finder også vej.

Andersen havde ved åbningen sagt, at pornofilm blev der ikke noget af i Broadway, men allerede fra maj 1978 begyndte den ene sal regelmæssigt at vise frække strimler. Det blev til en del danmarkspremierer af slagsen fra ASA-Panorama, der allerede var en af biografens flittigste leverandører. Siden stødte film i samme genre fra Jesper, Atlantic og Plaza også til. Biografens sidste premiere kommer fra Obel.

I 1980 sælges biografen til Henry Fussing, der samme år genåbner Colosseum på Jagtvej efter at have bygget denne om til tre sale. I begyndelsen fortsætter Fussing næsten uforandret med Andersens repertoire. Han forkorter på et tidspunkt biografens navn til blot Bio 1&2 og reducerer også billetpriserne på børneforestillingerne. I hvert på filmene fra de mindre distributører. Senere bliver biografen atter til Broadway 1&2.

Fra februar 1982 begynder de kødelige strimler at optage begge sale om eftermiddagen, mens der om aftenen er dobbelt action-program i den ene. Måneden efter kaster Fussing håndklædet i ringen for alt ikke-kødeligt og viser det næste halvandet år kun frække film i begge sale.

Biografen lukker for ordinær drift onsdag den 13. juli 1983. Sidste program i de to sale er fire knaldfilm sammensat i to dobbeltprogrammer med titlerne ”Jeg vil også knalde med din elsker, mor!” og ”Knald eller fald” i den ene samt ”De liderlige veninder” og ”Da overlægen smed bukserne” i den anden. Den ene sal bygges om til andet forretningsformål og kinomaskinen fra denne ender i Grøndal Bio. Den anden sal fortsætter med at vise pensionistforestillinger i vinterhalvåret helt frem til omkring 1994. Denne sals kinomaskine kom til Amager, da Amager Bio genåbnede som kultursted i 1997.

Den hensygnende passage led en krank skæbne med den ene lukkede forretning efter den anden, eftersom stedet stille og roligt var i forfald allerede i biografens leveår. Man forsøgte flere gange at bygge om, men hver gang uden held. I 2016 bygges hele Broadway-passagen fuldstændig om til uigenkendelighed og får nyt navn. I januar 2017 åbnede WestMarket som et madmarked. Konceptet mislykkedes og efter meget kort tid lukkede det alt sammen ned igen.

 
 
 
  
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Broadway Bio 1-2, København
 
 
  

• Gå til Broadway Bio 1-2, København
 
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 09 november 2021 14:35:49