biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Cafe Biografen

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
CAFÉ BIOGRAFEN
Kompagnistræde 14
Åbnet 13. december 1974
Lukket ca. 1. november 1981

Café Biografen åbnede den 13. december 1974 i tidligere kontorlokaler på første sal i Kompagnistræde 14. Bag biografen stod ni unge med vidt forskellig baggrund. De havde nogle år forinden mødt hinanden på et aftenskolekursus i sociologi, hvor de fandt på at overføre deres sociologiske teorier til praksis. Det udmøntede sig i konceptet bag Café Biografen, der nu ikke var voldsomt forskelligt fra den oprindelige Delta-biograf, der var åbnet det foregående år og som siden skiftede navn mange gange efter de oprindelige ophavsfolk var flyttet over i det nye Delta Bio i 1977, som tilmed lå i Kompagnistræde blot få meter fra Café Biografen. Ligeså med Posthus Teatret, der også netop var åbnet som biograf og siden Vester Vov Vov og Klaptræet, der åbnede de efterfølgende år. Vester Vov Vov er den eneste af disse biografer, der eksisterer den dag i dag, nu sjovt nok netop med tilføjelsen ’Cafe Biografen’ til sit navn. Odense, Esbjerg og Vejle fik også cafebiografer, hvor den i Odense fortsat eksisterer i bedste velgående.

Biografen i Kompagnistræde adskilte sig dog på det væsentlige punkt, at oplevelsen bestemt ikke kun skulle handle om filmen. Man skulle interagere med andre publikummer, man slet ikke kendte og få sig en lille hyggesnak og så kunne man nyde en drink under selve forestillingen. Forevisningslokalet blev således indrettet med bar og lænestole omkring små borde og der var dermed ingen traditionelle stolerækker. Hele herligheden rummede plads til 60 gæster.

Det var kultursociolog og forfatter Jacques Blum, der blev biografens ansigt udadtil. Tanken var at vise en række helt nye film, men gennem biografens levetid bliver det kun til seks af slagsen, hvoraf de fem blev distribueret af Dan-Ina Film. I begyndelsen kastede man sig i stedet over klassikere af bl.a. Truffaut, Sidney Lumet, Carol Reed og japanske Akira Kurosawa. Åbningsprogrammet bestod af Henning Carlsens danske ”Man sku’ være noget ved musikken” fra 1972 og ”Heksejagt” fra 1957 med Simone Signoret og hendes mand, Yves Montand.

Da biografen trekvart år efter åbningen fik sin første premierefilm, blev det også en japansk, da den elleve år gamle ”Mørkets blomster” får premiere den 1. september 1975. Fire uger senere følger en endnu ældre titel fra Japan, nemlig en stærkt forsinket danmarkspremiere på Akira Kurosawas ”Idioten” fra 1951. Siden følger den udmærkede tyske børnefilm ”Indianerdrengen Tschetan”. Dan-Ina giver Café Biografen et par premierer yderligere i form af to ældre tjekkoslovakiske film i 1977, nemlig ”Den gode soldat Svejks eventyr” og verdens første dukkefilm fra 1959 i spillefilmslængde baseret på William Shakespeares ”En skærsommernatsdrøm”. I marts 1978 får biografen københavnerpremiere på den amerikanske ”Road Movie”, som denne gang kommer fra Dagmar Filmudlejning. Det bliver også den sidste.

I starten af 1981 genoptages ”Idioten”, mens en anden film fortsat er på programmet. Det er Mel Brooks gakkede western ”Sheriffen skyder på det hele”, der kom på programmet torsdag den 21. juli 1977 og fortsat skyder videre på 4. år. Mel Brooks udtalte, at det var fuldstændig vanvittigt men naturligvis helt fantastisk, at en biograf ville vise hans film så længe. Der var selvfølgelig gået sport i det. Traditionen blev fulgt op af andre biografer, der dog oftest begrænsede sig til faste ’midnattere’ i weekenden. Delta Bio få meter væk ville således spille hhv. ”Blade Runner” og ”Diva” i lange perioder, mens Klaptræet på Kultorvet blev kendt for at køre ”Rocky Horror Picture Show” i årevis. I Vester Vov Vov var ”Blues Brothers” mange gange det faste midnatsprogram.

Desværre kommer Café Biografen som mange andre i store problemer under avisstrejken i foråret 1981, men hvor strejken koster flere andre københavnske biografer livet, fortsætter Café Biografen. Man har trods alt stadig sheriffen til at skyde på det hele, men skylder nu efterhånden rigtig mange penge væk. I efteråret 1981 stables en kortfilmfestival på benene sammen med Delta Bio, men omkring den 10. november er den helt gal. Her kommer fogeden forbi og fjerner filmudstyret, hvad de egentlig ikke måtte, for dette tilhørte rent faktisk Det Danske Filminstitut, som man lånte det af. Bedre bliver det ikke af, at husets ejer opsiger lejemålet.

Hvornår sidste forestilling præcist har fundet sted, er ikke til at sige, for man har længe ikke haft råd til at annoncere. Det formodes at være omkring 1. november. Biografens ildsjæle forsøger at få ingen ringere end Mel Brooks til at komme til undsætning ved at sende telegram til Hollywood, men hverken telegram eller røgsignaler hjælper. Ejendommens ejer har definitivt mistet lysten til at huse biografdrift og Café Biografens dage var dermed endegyldigt forbi. Lokalerne blev ført tilbage til kontorbrug.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
Kompagnistræde 14, 23. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev
 
 
Cafe Biografen i 1974

 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Cafe Biografen
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 15 november 2021 05:44:39