biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Central Teatret

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021
Vestergade 30, 24. september 2021. Central Teatret's indgang lå i andet vinduesparti til højre for porten. Den sal i huset, der fortsat i dag bruges til foredrag m.v., er ikke den gamle biografsal. Foto: Thomas Hauerslev

CENTRAL TEATRET
Vestergade 30
Åbnet 17. februar 1923
Lukket 14. juni 1929

Central Teatret åbner i Vestergade i Politikens Hus lørdag den 17. februar 1923. Biografen drives af fhv. folketingsmand E. Marott og skuespiller, manuskriptforfatter og dokumentarfilmskaber Gunnar Sommerfeldt, der har fået tilladelse til biografdrift på en dobbeltbevilling.

Biografen er udstyret med en stor lysreklame på Politikens facade. Et lysskilt, som resten af huset vist mente tog lovlig meget opmærksomhed fra selve avisen og skæmmede en del. Et lyn pegede som en pil ned mod indgangen og lokkede folk fra Rådhuspladsen de få meter ned ad Vestergade, hvor et lille indskudt dørparti mellem to store vinduer førte ind til den nye herlighed. Det var end ikke det eneste, der lokkede: Biografen havde nogle særlige trumfer, man forsøgte at tiltrække (mændene) med. Som noget helt uvant havde biografen udelukkende kvindelige kontrollører! Det var ikke set før og blev såmænd heller aldrig set igen siden.

Hjørneejendommen på Rådhuspladsen og Vestergade er opført af arkitekt Phillip Smidth i årene 1907-10 og købes i 1912 af Politiken. Hele bygningen samt tilbygningen til venstre på Vester Voldgade bliver siden kendt som Politikens Hus. Central Teatret indrettes i stueetagen af arkitekt Monberg. Fra indgangspartiet træder man ind i en lille forhal, hvor billetkontoret er placeret. Denne forhal er præget af en vis højtidelighed. Væggene er perlegrå og marmorerede. Herefter går man ind i en foyer, der på helt anderledes vis signalerer festlighed. Her er væggene røde med et stort gyldent spejl som reflekterende centrum. Tre høje, grå døre fører ind til biograflokalet, der har stukarbejde i loftet og nyindrettet ventilationsanlæg. Lyset dæmpes langsomt, når filmen starter og slutter. Foran lærredet spiller et tremandsorkester under ledelse af Vitus Ratsack. Salen har plads til 300 gæster.

Titlen på åbningsfilmen var den amerikanske ”Sandheden om ægtemænd” fra 1920. Før hovedfilmen, der blot varede 50 minutter, vistes en lille tegnefilm, der præsenterede biografens bomærke med en rytter på hest galopperende på skyerne henover Rådhuspladsen og ind gennem teatrets port. Valdemar Andersen havde tegnet logoet. Efter en uges spilletid følger endnu en amerikansk film i Central Teatret. Det er en Paramount-film, der bærer den rasende titel ”Med 200 kilometer i timen” og har tidens populære skuespiller, Wallace Reid, i hovedrollen som racerkører. Herefter følger de næste 16 måneder stribevis af premierer på amerikanske kærlighedsfilm, som alle distribueres af Paramount. Selskabet deler flittigt sine premierefilm mellem især Central Teatret og Højbro Teatret, der åbner i Købmagergade måneden efter, Central Teatret er kommet til.

I maj 1924 ebber det allerede ud i Vestergade efter ”Ekspres-ægteskabet” med Bebe Daniels er overstået. Publikum er muligvis begyndt at køre træt i stribevis af næsten identiske film. I juni forsøger man sig med spændingsfilmen ”I kamp mod loven”. Den skiftes ud seks dage senere med en genoptagelse af Fy og Bi-filmen ”Professor Petersens plejebørn”. Resten af året består programmet af ældre amerikanske titler i alle genrer: Komedier, kærlighedsfilm, spændingsfilm osv. Biografen viser det hele og reklamerer med store avisannoncer gennem hele perioden. Særligt store er de i Politiken. Mon ikke man havde fået dem til favørpris?

Søndag den 23. august 1925 genåbner biografen efter et par måneders sommerpause. Mange af de store biografer holdt dengang sommerferie under hensyntagen til de store, bekostelige husorkestre og hvor mange københavnere formodedes at tage på landet. De store biografer gjorde med andre ord fuldstændig som de store teatre. De små biografer holdt derimod normalt ikke lukket, så Central Teatret skiller sig dermed også ud på denne front. Der åbnes op med en ny premierefilm. Det er Paramount, der atter forsøger sig med romantik i Vestergade. Titlen er ”Den dydige Dodo” med Betty Compson. Det lyder jo ganske kedeligt for husarerne, men filmen er skam forbudt for børn og Compson både smuk og populær, så den holder sig på plakaten i ni dage.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Det med skønhed var ganske interessant for tiden. Dengang var man i særlig grad nødt til at læse anmeldelserne for at danne sig et indtryk af filmene. I særdeleshed hvad angik de mere seriøse film. Læste man rigtig mange af disse anmeldelser, var det påfaldende, hvordan skuespillernes udseende lod til at have større betydning end deres skuespilmæssige kvalifikationer. Vel at mærke hvad angik skuespillerinderne. Her kunne man snildt risikere, det blev påtalt, såfremt en kvindelig hovedperson havde lagt sig ud. Det overgik ikke så få. Det var i stumfilmens dage og billederne betød selvsagt mere end tusind ord. Det skal noteres, at Compson denne gang slap nådigt for anmeldernes giftige pen. Hun var endnu også kun 26 år, da filmen blev indspillet. Om hende blev det denne gang bl.a. noteret: ’Betty Compson fører hovedrollen igennem med al ydre bravur’.

Nu følger atter nye Paramount-romancer spredt ud mellem øvrige film, der har gjort succes i andre biografer, men publikum svigter igen. Man indskrænker driften til kun at vise to sene aftenforestillinger, hvor den første starter så sent som kl. 19.50. Kun søndag spilles allerede fra kl. 16. Den 28. januar 1926 opgives det at videreføre biografen efter seks dage med premierefilmen ”Indianernes ven”, som trods titlen og den ydre handlingsramme var endnu et kærlighedsdrama fra samme selskab. Denne gang med Thomas Meighan og Bessie Love, født Horton. Marott og Sommerfeldt flytter efter lukningen over i Arena Teatret, der åbner som nyindrettet biograf i gamle lokaler i Tivoli den 30. januar.

Central Teatret står herefter tomt nogle måneder. Biografen genåbnes af Ebba Køhler og Mary Hennings, der har fået overført deres bevilling fra Biografteatret på Vimmelskaftet, som var lukket den 31. marts. Der åbnes til fuldt hus 2. påskedag, den 5. april 1926, med lystspillet ”Sheikens syv slavinder”. I tiden herefter bliver det igen primært film overflyttet fra andre biografer samt repremierer, der kommer til at fylde programmerne. En enkelt premiere her og der tilflyder fortsat biografen. De efterfølgende år holder biografen ikke længere sommerlukket.

Hennings og Køhler har ligesom den foregående ledelse svært ved rigtig at få biografen til at blive en fornuftig forretning. Premiererne det sidste års tid kan ikke holde sig på plakaten ret længe. Efterhånden ofte kun tre-fire dage. Definitivt sidste premiere bliver 11. februar 1929 på ”Den store Broadway-skandale” med Irene Rich. Man forsøger sig med nogle smarte tricks for at trække folk til. I de sidste måneder når biografsalen at blive renoveret med nye farver og man får indrettet hattestativ under sæderne som noget ekstra luksuriøst. Lige meget hjælper det. Der lukkes med repremiere på ”Tropesol”, der har Evelyn Brent og George Bancroft på plakaten. Filmen spiller sidste gang den 14. juni 1929. Biografen nåede kun at fungere som stumfilmsbiograf og blev ikke mere end seks år. Lokalerne bliver herefter atter indlemmet i husets avisproduktion.
 
 
   

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

 
 
   
   

• Gå til
Central Teatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 07 november 2021 16:56:47