biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Christianshavns Kinoteater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
CHRISTIANSHAVNS KINOTEATER
Wildersgade 30
Åbnet 23. oktober 1916
Lukket 29. marts 1931

I oktober 1916 rykker Kinoteatret på Christianshavn til sin sidste adresse kun få meter væk. Det bliver på Wildersgade 30 tæt ved hjørnet til Torvegade, hvor man forud havde boet i nr. 2. Her fortsætter driften indtil 1931 nu med hr. Wellejus som direktør.

Den nye sal er placeret bag et gammelt hus i to etager, som tidligere havde haft en ekstra tagetage, der var blevet revet ned i foråret i forbindelse med omdannelsen til biograf. For enden af den lille bygning var der et halvhjørne, som om den lå helt ud til den brede Torvegade, men der var faktisk et hus imellem. Hjørnet skabte imidlertid blikfang med stort biografskilt og en lige så stor plakatramme, så man nemt fandt biografen. Alligevel kunne man i januar 1917 læse, at biografen annoncerer efter en pålidelig mand, der kan bære et reklameskilt nogle aftentimer fire gange om ugen. Hvis man fandt nogen, var han måske alligevel ikke pålidelig, for man annoncerede igen to måneder senere.

Der er fortsat et stort publikum til filmene på Christianshavn, men den nye placering er nu ikke særlig imødekommende eksempelvis med udgang fra biografsalen gennem en afskrækkende gitterport til gaden. Inde bagved er den nye sal heldigvis pænt indrettet med plads til lige omkring 200 gæster og der kommer endda et lille tremands orkester. Filmene starter fortsat typisk hver hele time mellem kl. 16 og 22. Åbningsprogrammet er Robert Dinesens cirka 40 minutter lange danske ”Blandt samfundets fjender”, som har haft premiere måneden forinden i Vesterbros Teater. Fra repertoiret i øvrigt kan nævnes ”Nattens mysterium” af Holger-Madsen, diverse Chaplin-farcer, ”Vild og gal” med Tom Tyler eller ”Panik” med Harry Piel, altså danske, amerikanske eller tyske underholdningsfilm for det brede publikum.

Fra repertoiret i øvrigt kan nævnes den danske ”Nattens mysterium” af Holger-Madsen, diverse Chaplin-farcer, ”Vild og gal” med Tom Tyler eller ”Panik” med Harry Piel. Det var underholdningsfilm fra den brede skuffe fra USA, Tyskland eller Danmark. Hr. Wellejus var direktør.

Biografens egentlige navn var Kino Teatret, men eftersom der efterhånden var mange ’kinoteatre’ i København eller biografer, der omtaltes som bydelens ’kinoteater’, ændrede avisannoncerne sig efterhånden til ’Christianshavns Kinoteater’ eller simpelthen blot ’Christianshavn’. Sommetider endda forkortet til blot ’Chr:Havn’. Det var Christianshavns eneste biograf, så man kunne sagtens nøjes.

En del af Wildersgade skulle saneres og derfor blev biografen i 1930 dømt til lukning. Biografen eksisterede dog en del måneder før nedrivningsarbejderne bankede på. Sidste film på programmet var ”Hvem var dødsflyveren” med Walter Miller den 29. marts 1931. Efter lukningen var bydelen faktisk biografløs i hele ni år, indtil Atlantic åbnede på Christianshavns Torv i 1941. De to huse nærmest Torvegade blev revet ned og erstattet af en jævnt kedelig murstensbygning.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

 
 
  

• Gå til
Christianshavns Kinoteater
 
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 30 november 2021 13:41:23