biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Empire

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
EMPIRE
Guldbergsgade 29
Åbnet 5. januar 2001

Nørrebro mistede sin sidste biograf ved lukningen af Københavneren midt i 1980’erne. År forinden havde bydelen solgt tusinder af billetter hver dag i denne og kæmpebiografer som Colosseum, Nora og Odeon. Biograferne var nu trukket helt ind mod centrum, men befolkningsgrundlaget på Nørrebro havde ændret sig. Nu var det store årgange af studerende og unge familier, der bosatte sig på Nørrebro, som flere steder blev helt mondænt. Ikke mindst i kvarteret omkring Sankt Hans Torv.

Kenneth Madsen, der havde produceret film og bl.a. også instrueret ”En dag i oktober” i 1991, havde derfor besluttet sig for at bygge en ny biograf. Folk kiggede på hinanden ved nyheden. Ikke mindst fordi biografen skulle placeres i en baggård. Hvis der var noget, man ikke havde gjort i en menneskealder, så var det at placere biografer med indgang gennem en baggård. Da slet ikke i en sidegade som Guldbergsgade.

Lokalerne var gamle fabriksbygninger opført sidst i 1890’erne som jernstøberi og maskinfabrik. Fra 1960 flyttede Falke Auto ind på stedet og siden kom Empire Stage (Building) til i baghuset, hvor Kenneth Madsen oprettede film- og musikstudie. Stedet havde så store lokalefaciliteter, at der bl.a. kunne afholdes Robert filmpris-uddeling og andre større arrangementer. Gennem ti år undersøgte Madsen, hvordan der kunne skabes en biograf på stedet under perfekte forhold. I januar 2001 var planerne endelig realiseret og Empire kunne slå dørene op som biograf med fire sale. Langt nede ad Guldbergsgade i retning fra Sankt Hans Torv kan man skue EMPIRE med store bogstaver på nabohusets gavl. Det var i allerbedste ’Odeon-stil’ (jf. Odeon).

Byggeriet havde kostet 13 millioner kroner, hvor Madsen selv ejer de 45% af biografen. Resten af pengene kom fra to investeringsselskaber samt Svenska Bio. De involverer sig senere også i Bio i Næstved, men har ellers ikke forsøgt sig med dansk biografdrift. Madsen overlod allerede den 15. marts 2001 direktørstolen til Mette Schramm, der også var daglig leder af Reprise Teatret i Holte. Begge stillinger varetager Schramm den dag i dag.

Nu kan man i København for første gang i knap 14 år igen besøge en vaskeægte baggårdsbiograf efter City Bio på Vesterbro var lukket tilbage i 1987. Et stykke inde i gården, hvor man følger plakatrammerne, når man til den hvidmalede biografbygning i venstre side, hvor EMPIRE træder frem på den sorte markise over døren. Ude foran kan man nyde en drink ved cafébordene, når vejret tillader det.

I centrum af København startede aftenforestillingerne i storbiograferne traditionelt altid omkring kl. 19 og 21.30. Kun film der var markant længere end normalt kunne forventes at begynde før kl. 19. Denne indgroede vane gjorde Madsen op med ved at indføre spilletiderne 12.30, 15, 17.30, 20 og 22.30. Søndag dog minus kl. 22.30 den første tid. Det var tæskesmart. Nu havde man faktisk næsten noget, der kunne ligne tre aftenforestillinger at gøre godt med. Kl. 17.30 var ideelt for dem, der gerne ville tidligt hjem. Måske det lidt ældre publikum. Kl. 20 var helt optimalt og der var næsten altid udsolgt i alle sale. Kl. 22.30 gik såmænd også strålende de fleste ugedage naturligvis særligt op til weekenden. Boede man i nabolaget, havde man ikke langt hjem. Derfor kunne det hele godt starte lidt senere. Man kombinerede biografturen med et hyggeligt restaurantbesøg eller en tur forbi en af kvarterets caféer før eller efter filmen. Biografen var naturligvis også indrettet med café og sliksalg, hvor man tidligt havde følehornene ude og vidste, man skulle satse økologisk. Man kunne således bl.a. købe tropesnacks og økologisk chokolade. Popcorn havde omvendt ingen adgang ved åbningen, men de kom snigende efter et par år. Det samme gjorde en større og større afdeling for bland-selv-slik.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
Billetsalget var placeret foran sal 4, der er biografens mindste med 58 pladser. Foyeren er kølig og flot med smukt, skinnende mørkt gulv og fine lamper, der lyser mange men ikke særlig kraftigt. Det hele er fuldkommen stilrent. Til højre for billetsalget blev der senere indrettet et lækkert lounge-område med brede sofaer og stole ved lave borde på et kønt trægulv. Store planter pynter flot op i det godt belyste rum der ligger ud til den store, åbne gård i forlængelse af indgangspartiet. Det hele fremstår den dag i dag meget flot og meget velholdt.

Der er fine dame- og herretoiletter på hver side af trappen i midten til venstre, der fører op til første sal, hvor de tre største sale er placeret. Sal 1 har 228 pladser, sal 2 har 186 og sal 3 kan præstere 126 pladser. Det er rigtig gode salsstørrelser og salens bagerste række er ’kysserække’. Der er god benplads over hele linjen og hældningen er fremragende i de tre store sale. Man ser godt overalt. Fra start har man valgt ikke at vise reklamefilm men kun trailers. Reklamerne kommer dog på siden. Salene er udstyret med George Lucas’ THX-lydsystem.

Programmet på åbningsdagen bestod af premiere på Richard Gere som ”Dr. T” i Robert Altmans film. Derudover kom biografen med på Lone Scherfigs ”Italiensk for begyndere”, Susanne Biers ”Hånden på hjertet” og István Szabós ”Sunshine”. Om eftermiddagen vises børnefilmen ”Hjælp! Jeg er en fisk”. I alle år efter viser biografen de mest populære danske film og Hollywood-titler af den bedre skuffe. Alle Biografklub Danmark-titlerne vises naturligvis. Tåbelige ungdomsfilm og meningsløse actionbrag er sjældent biografens største force. Omvendt kan gode upmarket-film i Dagmar-profil og mere indie-art fra Grand stamrepertoire sagtens finde et betragteligt publikum på Nørrebro. De fleste premierefilm deles med byens øvrige biografer, men der er også en del titler, der har fået premiere alene i Empire.

Mette Schramm starter også sit eget distributionsselskab, Reel Pictures og disse film kommer naturligvis op i Empire. En meget stor succes var ’debutfilmen’, Wim Wenders’ fænomenale ”Pina”, der havde premiere den 12. januar 2012. Samme sommer fandt Andrew Haighs ”Weekend” også et stort publikum i Empire. Andre højdepunkter tæller Hirokazu Koreedas mesterlige japanske ”Min søns familie” med premiere den 29. maj 2014 og tilsvarende islandske ”Heartstone” instrueret af Gudmundur Arnar Gudmundsson med premiere den 8. juni 2018. Film om mennesker med særlig viljestyrke er fællestræk for mange af filmene fra Reel Pictures. Blandt dokumentarfilmene ses det eksempelvis med de succesfulde dokumentarfilm ”Whitney: Can I Be Me”, der fik premiere den 26. juli 2017 samt ”RBG” om den kontroversielle amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som kom op den 14. februar 2019. Herudover viser Empire de fleste film fra Øst for Paradis samt mange film fra øvrige distributører, som alle nøje vurderes og udvælges. Børnefilm viser biografen også gerne. Nogle af disse spiller kun om eftermiddagen i weekenden, mens eksempelvis bredere Disney-film eller store danske børnefilm også vises på hverdage. Digitaliseringen og de ekstra sale har i det hele taget gjort mulighederne mangfoldige. Biografen afholder også mange særforestillinger udover det sædvanlige program.
 
 
Biografen får på et tidspunkt en ny sal. Det er en efternøler, som er meget lille og får derfor det søde nummer 4½. Så praler man da heller ikke med størrelsen. Den kommer til verden op til efterårsferien 2010. Her har man inddraget lidt af den bagerste del af loungeområdet , hvorved man smart får skabt den lille, nye sal. Den får blot 26 pladser, men kan aflaste de øvrige. Samtidig kan man holde de mindre film en anelse længere på programmet. Sal 4½ får fælles operatørrum med sal 4. Desuden forskyder man forestillingerne lidt i forhold til hinanden, så publikum ikke står som sild i en tønde. I 2010 er der fortsat knald på til aftenforestillingerne; særligt omkring kl. 20.

Få år senere skaber man i 2016, ved at benytte omtrent samme trick, endnu en sal, der denne gang bliver til 5½. En sal 5 findes ikke. 5½ ligger på venstre side af sal 4, hvor slikbutikken i en periode havde optaget det meste af arealet. Herved får man yderligere 25 pladser at gøre godt med. De nye sale er udstyret med lækre, blå lænestole. Det er alle luksussæder med dobbelt armlæn og kopholder (undtagen kysserækkerne). Det tidligere billetsalg foran sal 4 flyttes ud midt i rummet, hvor man nu både kan købe billet samt slik og drikke. Der er også opstillet billetautomat, hvor billetsalget før var placeret. Desuden naturligvis billetsalg over mobilen.

Senere kommer yderligere en sal til verden i Empire. Den bliver placeret på første sal, hvor der var overskydende rum bag salene. Her skabes 30 nye pladser i 2019. Biografens syvende sal bliver fuldstændig logisk til… sal 7½. Empire har dermed ingen sekser. Hverken en hel eller en halv.

Empire har endnu ingen planer om at omdanne salenes sæder til recliners. I stedet vil man stenhårdt forfølge den eksisterende profil, hvor det vigtigste udover filmene er miljøet. Man skal ganske enkelt føle sig godt tilpas, når man besøger biografen. Sæderne skal repareres eller skiftes ud, hvis der er det mindste hul eller slitage. Der skal desuden til enhver tid være rent og rydeligt overalt i biografen. Med denne helt enkle filosofi er det garanteret, Empire vil indbyde til mange gentagne biografbesøg og eksistere lykkeligt mange, mange år endnu.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Empire
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 november 2021 09:27:36