biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Falke-Biografen / Phønix Teatret

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Falkebiografen 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

FALKE-BIOGRAFEN / PHØNIX TEATRET
Falkoner Allé 8
Åbnet 13. november 1908
Lukket 1918

Falke-Biografen indrettes på Falkoner Allé i et seksetagers hus opført på hjørnet af Grundtvigsvej i 1890 og drives af Louis von Kohl, som har erhvervet indtil flere tidligere butikslokaler til indretning af salen, der får plads til 130 gæster. Indgangen sker fra Falkoner Allé gennem en lille indgangsportal med billetsalg til højre. Operatørrummet ligger umiddelbart indenfor til venstre, hvor salen strækker sig bagved ned ad Grundtvigsvej med to udgange direkte til gaden. På hjørnet, hvor en tidligere butik havde indgang, er døren ikke muret til, der er blot opsat store plakatskabe foran. Bag den lille vestibule strækker en længere men smal foyer sig parallelt med salen.

Åbningsprogrammet i 1908 består bl.a. af farcen ”Generaldirektøren”, ”Mesterbokseren Jim Smith”, ”Væddekampene i Kremona” og ”Ørkenliv” og der gives forestillinger dagligt fra kl. 19-23, søndag fra 16-24. Siden startede og sluttede man lidt tidligere. I folkemunde går biografen alle dage under navnet ’Falken’. Biografen bliver udenfor de normale spilletider flittigt benyttet til skoleforestillinger i undervisningsøjemed. Frederiksberg er foregangskommune i Danmark i denne henseende. Man har også rekord i antal biografer. Ved udgangen af 1908 er der lige så mange her som i Københavns Kommune, der har et noget højere indbyggertal.

I juni 1909 søges en pianistinde. Det var ikke ualmindeligt, man på den tid var af den overbevisning, at kvinder var dygtigere ved klaveret. Måneden derpå annoncerer man ligefrem med film forbudt for børn og folk med sarte nerver. Her vises den på tiden så berygtede film om tidligere tiders torturinstrumenter og for en billetpris så lav som kun 15 øre, hvilket var meget billigt. Ved årsskiftet 1911-12 vises den populære ”De fire djævle” med Robert Dinesen, som også er på plakaten søndag den 7. januar 1912 sammen med Mathilde Nielsen i ”En bryllupsaften”. Herefter lukker Falke-Biografen.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien

 
Under ny ledelse genopstår biografen som fugl Fønix som… Phønix Teatret. Genåbningen finder sted onsdag den 21. august 1912 med den danske ”Dommeren” fra 1911, der kommer fra Fotorama-selskabet med Gerda Krum-Juncker i hovedrollen. Man annoncerer med københavnerpremiere. Herefter stiger biografen betragteligt i graderne, idet man nu få dage senere får en regulær danmarkspremiere fra samme distributør. Den er godt nok tysk, men instrueret af Urban Gad med hustruen Asta Nielsen i hovedrollen. Titlen er ”Unge hjerter”, som er et længselsfuldt drama om ulykkelig kærlighed med højstemte billeder og en traurig udgang. Skuespillet bliver stærkt rost. Filmen har danmarkspremiere søndag den 25. august og vises som eneste program med ni daglige forestillinger fra kl. 16 til 22.40. Den er på programmet helt til den 8. september. Det bliver også biografens eneste danmarkspremiere på film i spillefilmslængde (omkring 45 minutter eller derover), men publikum har bestemt fået øje på Frederiksberg-biografen, der får væsentlig bedre omsætningstal, end man havde formået under den tidligere direktion. Både biografsal og den lille forhal er pyntet gevaldigt op i forhold til tidligere. Indgangspartiet er ombygget med kraftigt lys, der i aftentimerne drager folk til som myg til en myggelampe.
 
 
Den 16. september vises 1. del af ”Gar-el-Hama” fra Fotorama og den 9. november 1912 er der danmarkspremiere på en svensk kortfilm med titlen ”Moder og datter”. Det lader til at være filmselskabets folk, der har flirtet med den gamle Falk, ligesom man kortvarigt året forinden indrettede biograf under selskabets navn i den forhenværende ’Thaumatografen’ nær Nørreport Station. I januar 1913 overgår bevillingen imidlertid til John Henningsen, der de næste fem år driver Phønix sammen med sit succesfulde bogtrykkeri. Han involverer sig også i driften af Edison Biograf på hjørnet af Værnedamsvej og Frederiksberg Allé og overtager bevillingen til denne i 1918, hvorved biografen på hjørnet af Falkoner Allé og Grundtvigsvej nedlægges. I september 1919 åbner Frederiksberg Handelsbank filial i den tidligere biograf.

I sommeren 1918 bliver ’Føniks-Paladset’ indrettet i Sommerlysts gamle lokaler på Frederiksberg Allé og da biografen er lukket omtrent samtidig, skifter teatret kort efter navn til biografens mere traditionelle stavemåde ’Phønix Teatret’.

Hjørnehuset står udvendigt uforandret fra første sal og op her hundrede år senere, men der har naturligvis været et utal af forskellige forretninger i stueetagen siden. I dag er det Vester Kopi, der har til huse i den gamle Falkebiograf, der for en stund sprang ud som fugl Phønix.
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

 
 
  

• Gå til
Falke-Biografen / Phønix Teatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 november 2021 09:29:12