biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Fasan Bio / Fasanbiografen / Scala Bio

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
FASAN BIO / FASANBIOGRAFEN / SCALA BIO
Nordre Fasanvej 175
Åbnet 3. maj 1923
Lukket 4. november 1973

Fasanbiografen åbner med 590 pladser torsdag den 3. maj 1923 på Nordre Fasanvej tæt ved hjørnet til Borups Allé. Der er premiere kl. 19 på ”Pigen fra Chicago” med Milton Sills. Før forestillingen er der stor koncert foran biografen. Åbningsdagen er forsinket på grund af problemer med tagkonstruktionen, som man var nervøs for, ikke kunne holde til kraftig blæst eller snefald. Det er en baggårdsbiograf, hvor man går gennem en passage med gitterport mellem små bazarbutikker. Her når man frem til gården, hvor et meget lille forhus rummer en minimal vestibule med billetsalg i højre side og den større sal beliggende på tværs bagved. Der er toiletter i gården.

Biografen får hurtigt en række øgenavne som ’kisten’ eller ’ligkisten’, idet den var meget lang, meget smal og meget mørk. Nogen har også referet til den som ’kostalden’. Udefra ligner biografbygningen da også en ombygget stald med trekantet loft. Man kunne sagtens tro, det virkelig var en ombygget stald. Selv på et hundrede år gammelt billede ser den meget gammel ud. Ifølge fortegnelserne er den nu ganske rigtigt opført i årene 1922-23. Siddepladserne er ved åbningen ikke sæder men træbænke fordelt på svimlende 50 rækker. Man nærede altså ingen intention om at konkurrere med de store biografpaladser i centrum, men nærmere de øvrige mindre biografer, der var skudt op i nabolaget de foregående tyve år. Her er Fasanbiografen med sine 590 pladser så de fleste af disse overlegen, indtil nyere og endnu større kommer til og disker op med langt bedre komfort.

•  Gå til stoleplan Fasan Bio

Salens indvendige loftskonstruktion har kraftig runding i begge sider. Der er rigeligt med udgangsdøre i hver side. Så mange at der bliver hundekoldt om vinteren, når alle dørene åbnes samtidig. Derudover var der unge lømler, der så sit snit til at løbe ind og gemme sig til næste forestilling. Man får et par år senere lov til at blænde et par af dem. Biografen spillede som regel to aftenforestillinger på hverdage og en 16-forestilling om søndagen. Fasanbiografens film var ofte af de længere og der var de første år altid pause under forestillingerne.

Biografens bevillingshaver er den gamle artist og tidligere sprechstallmeister E. Erichsen, der forud har drevet Ørsteds-Biograf under sit eget navn. Han er allerede lidt oppe i årene, men hygger om sin nye biograf og sit publikum med et generelt familievenligt og kvalitetsbevidst repertoire bestående af repriser og nyere film, der var udspillet i centrumbiograferne. På programmet sås populære film som ”De tre musketerer” og ”Tyven fra Bagdad” med Douglas Fairbanks eller D. W. Griffiths ”Way Down East” med Lillian Gish og Richard Barthelmess. Sommetider viste biografen også dobbeltprogrammer.

Den 26. december 1931 får biografen sin anden premierefilm. Det er ”Kærlighedens lænker” fra MGM instrueret af Cecil B. DeMilles storebror, William C. de Mille (stavet således) med driftsikre stumfilmsnavne som Kay Francis, Lewis Stone og Charles Bickford på rollelisten. En ukendt Ray Milland var også med. Filmen spiller ganske godt og biografen er fint forsørget med film, selvom der går længe endnu, inden næste premiere finder sted. Det sker nemlig først efter krigen, hvor Fasan deler premieren på ”Manhattan” eller ”Tales of Manhattan” med Triangel. Her kan man så lokke med både Rita Hayworth, Ginger Rogers, Henry Fonda, Charles Boyer, Charles Laughton og Edward G. Robinson, så det var noget af en stjernebesætning. Filmen blev da også en kolossal succes.

I mellemtiden har biografen allerede i 1939 gjort det noget behageligere for publikum ved, at man har udbygget vestibulen til noget, der kunne minde om en almindelig foyer og samtidig tilføjet to indendørs toiletter og et pissoir. Mere bliver det trods alt ikke til. Udbygningen sker ved, at den oprindelige lille vestibule udbygges en smule. Et nyt billetkontor kommer til at ligge til højre indenfor den nye indgang og de nye toiletter indrettes der, hvor det gamle billetkontor var placeret. Ud til gaden kommer der en rundbuet portal af træ over indgangspartiet med stor plakat henover. Desuden er der biografskilt ude på hjørnet ved Borups Alle.

Forbedringerne er sket i forbindelse med, skuespilleren Holger Reenberg havde fået bevillingen i december 1938. Ved samme lejlighed skifter biografen også 2. juledag til blot at kalde sig Fasan Bio. Reenberg når kun at drive biografen i lidt over tre år før sin død i marts 1942.

Direktør Harry Frandsen fra Fox Film overtager driften af Fasan Bio i november 1942 efter Reenberg. Han lægger ud med at fjerne træbænkene og erstatter dem med almindelige, polstrede stole. Der bliver nu på forunderlig vis plads til hele 604 gæster i den trange sal fordelt på 46 rækker. De første tre rækker var dog fortsat bænke. I stedet for de gamle, mørke paneler fremstår salen nu i lyse cremefarver og der er kommet moderne lampetter på væggene. Prosceniet er gjort større.
 
Læs mere her:

Fasan Bio, Frederiksberg

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Genåbningsfilmen den 26. december 1942 er ”Sangen fra Syden”, som også kom fra Fox. Det var i øvrigt den sidste amerikanske film, der får premiere i de danske biografer under krigen. Den havde allerede haft premiere i januar og måtte fortsat vises sidst på året. Frandsen takker ved en lukket forestilling på genåbningsdagen et indbudt publikum for den tillid, der var blev vist ham med den nye biograf med de begrænsede ressourcer til rådighed for genopfriskningen. Afslutningsvis proklamerede Frandsen, at han ville forsøge at få de bedst egnede film og takkede de danske filmproducenter for, de stadig lavede flere og bedre film. Der faldt ingen ord om de tyske film, der nu var i dominerende overtal og som havde gjort ham stort set arbejdsløs på Fox. Under resten af krigen vises mest glade film samt de fornødne tyske.

Krigsafslutningen fejredes som nævnt med en premierefilm og i 1949 er der igen en sjælden premiere. Det er denne gang en mexicansk film, ”Indianerpigen Maria Candelaria” med stjernen Dolores del Rio, men det er så endnu en enkeltstående begivenhed før vi når op i 1960’erne.

I januar 1957 får Frandsen blandt 31 ansøgere bevillingen til den mere attraktive Roxy-biograf på Godthåbsvej. Henry Abel er måneden efter blevet opsagt i den primitive, men populære Apollo-biograf på Langelandsvej og han søger derfor bevillingen til Fasan, som han opnår. Abel fjerner nu også ’bio’ fra biografens navn. Den bliver herefter blot til ’Fasan’. Biografen får installeret scope i starten af 1959, hvilket ikke har givet et særlig prangende billede, den smalle sal taget i betragtning. Lærredet bliver dog udvidet fra væg til væg. Man gjorde sit bedste.

Abel vælger at gå på pension i 1965 og bevillingen til biografen slås derfor op som ledig. Kulturministeriet modtager imidlertid kun én ansøgning, hvilket aldrig er sket før. Det bliver Bente Pryds, der overtager ’fasanen’ pr. 1. oktober. Med kolossalt overskud får Pryds en masse arrangementer stablet på benene og skaffer biografen nye premierer. Hun præsenterer også publikum for en række kortfilm i forskellige, sammensatte programmer. Biografen har tilmed en filmklub tilknyttet med navnet ’Halvanden’, som med over 600 medlemmer er lige så eksperimenterende, idet man bl.a. viser film, der ikke er i ordinær dansk distribution. Pryds er midt i tyverne, men har allerede arbejdet knap ti år på Filmmuseet og dermed ganske filmerfaren. Hun er fra samme generation som Peter Emil Refn og Knud Hauge, der genåbner det forhenværende Boulevard Teatret som Camera på Sdr. Boulevard selvsamme dag, Pryds overtager Fasan.

Bente Pryds har samme ambitionsniveau for sin biograf som Hauge og Refn for deres. Håbet er også, biografen kan slippe af med sit gamle øgenavn, selvom distributørerne morer sig højlydt, når Pryds beder om ’en god film til ligkisten’. De er i det hele taget vældigt imødekommende og Pryds får efterhånden også sine ønsker om premierefilm opfyldt, ligesom hun får de nyere film hurtigere. Hun er desuden fremsynet og tænker på børneforestillinger på hverdags-eftermiddage, mens mor er på indkøb. Pryds sidder selv i billetsalget og har dermed den direkte kontakt til publikum. Derudover er der fra start kun ansat en operatør og en kontrollør.

Pryds’ første film er Richard Lesters engelske komedie ”Det – og hvordan man får ’det’” med Rita Tushingham. Med denne film, der havde haft premiere i Alexandra og måtte siges at være en komedie med kunstnerisk tilsnit, giver Pryds biografen en ny art-profil, som de første år viser sig at være særdeles konkurrencedygtig i forhold til områdets øvrige biografer. Nora på Nørrebrogade havde tidligere vist mange specielle film, men var nu mest af alt blevet en folkelig lokalbiograf. Med Pryds’ nye stil fandt biografen et nyt publikum og gav den et midlertidigt opsving.

Bygningens ejer havde allerede rumsteret med planer om at rive de omkringliggende bazarbygninger ned og bygge nye boliger og forretninger. Man insisterede på, at biografen ville blive liggende, men kunne man nu stole på det? Servitutterne for matriklen og området havde alle dage skabt problemer for firkanten mellem Nordre Fasanvej og Duevej ud til Borups Alle, hvor tilladelsen til bebyggelsesgraden var stærkt begrænset. Man måtte allerede i forbindelse med udvidelsen af vestibulen i 1939 bede om tilladelse til at overbygge grunden. Tilladelsen blev kun givet ved, man rev de gamle toiletter i gården og nogle andre skure ned. Det hele forbliver derfor uforandret en rum tid endnu.
 
 
Fasan som Irma butik en tidlig morgen den 24. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

Pryds skifter ugen efter Tushingham ud med Guiness og Sellers i ”Plys og papegøjer” og forfølger dermed samme komiske linje. Sidst i november vises Bo Widerbergs debutfilm ”Barnevognen”. Torsdag den 2. december 1965 er der lukket, men ellers holder biografen fornyelsesprocessen til at foregå i dagtimerne og direktricen giver selv en hånd med. Resultatet kan beskues fredag den 3. december med danmarkspremiere på ”Fup og fiduser” fra MGM med Lee Remick og James Garner. Biografen er nu udstyret med aquablå sofapladser og det samlede pladsantal er reduceret til 465. Der er samtidig kommet nyt udstyr i operatørrummet, lærredet har fået ny afmaskning og der er også kommet lys på lærredet nedefra men intet fortæppe. Reemick & Garner holder sig på plakaten i to uger og både publikum og filmanmelderne får øjnene op for den gamle biograf i nye klæder. I Politiken skrives der, at ’en troldmand har været på spil’. Så flot var der blevet. Pryds vender tilbage til at kalde biografen Fasan Bio eller sammentrukket ’Fasanbio’ i annoncerne.

MGM giver også premiere på ”Ung erotik” med Peter Fonda ved juletid. Mandag den 7. februar 1966 er det Columbia, der giver biografen premiere. Det er denne gang Samuel Fullers ”Den røde kimono”. Den holder sig kun på i fire dage. I marts har MGM ”Mordet i vandmøllen” til fasanen. En effektiv thriller med Stuart Whitman og Joanne Woodward, som trækker pænt en uge. I april kommer MGM med en ny film yderligere; det er denne gang en musical. Samme måned giver Palladium-selskabet både Camera og Fasan premiere på Jacques Demys ”Englebugten” med Jeanne Moreau, som Pryds vist var særlig glad for. Lidt flere kommer til i efteråret, men faktisk bliver det repremierer på klassikere og populære film af høj kunstnerisk kvalitet, der efterhånden bliver de bedst sælgende. Pryds beholder et fint forhold til distributørerne og har kontinuerligt også premierefilm de kommende år. Udover den fortsatte filmklub er der jævnligt filmuger, bl.a. fra Frankrig og Polen.

I december 1966 giver Pryds biografen repremiere på ”De kom løbende”, som ved lejligheden får ny titel til nu at hedde ”En mand kom til byen”. Hovedrollerne spilles af Frank Sinatra, Shirley MacLaine og Dean Martin. Den får biografen rigtig fin succes med. Den 5. juni 1967 overtager Fasan ”Gruppen” af Sidney Lumet fra Bellevue i Klampenborg, der havde spillet filmen siden sidst i januar. I Fasan fortsætter den kolossale succes. Filmen holder sig på plakaten helt til den 23. juli og bliver biografens allerstørste succes!

Fra den 9. februar 1970 vises et program bestående af tre franske kortfilm (plus en dansk af seks minutters varighed) med kæmpe publikumssucces og interesse. Den ene er Francois Truffauts kortfilm ”Lømlerne” skabt to år før debutspillefilmen ”Ung flugt” fra 1959. Den anden er et stort filmhistorisk mesterværk, som flittigt benyttes i undervisningen rundt om på verdens filmskoler. Der er tale om den franske ”År nul” fra 1962 instrueret af den lidet kendte Chris Marker. Tredje film er ”Et blik ind i fremtiden” af Jean-Luc Godard fra et tidligere premiereført samleprogram med titlen ”Kvindens ældste erhverv”. Kortfilmsprogrammet tages op igen i september.

Pryds viser også den ganske usædvanlige instruktør Kirsten Stenbæks ”Den gale dansker” i almindeligt program og til særlig marathon-midnatsforestilling med ekstraprogrammer, der også omfatter Stenbæks ”Fantasterne” og andre tidstypiske besynderligheder. Pryds lavede i det hele taget mange af de ting, man ellers først så rundt om i landet ti-tyve år senere. Hun startede også sit eget PR-bureau helt tilbage i 1970, som er fortsat ind i dette årtusinde og blev flittigt benyttet til mange forpremierer rundt om i byen. Hun arbejde en tid efter også i filmdistributionsbranchen for Nordisk og i øvrige biografer, ligesom hun fx i 1972 var scripter for Stenbæk på ”Lenin, din gavtyv!”.

I 1972 var fasanen ikke længere så højt flyvende. I oktober året forinden havde man overtaget ”Happy Ending” fra Bellevue, ligesom man gjorde nogle år tidligere med ”Gruppen”, men denne gang var der ingen, der valfartede til. I dagene umiddelbart forinden havde den svenske krimi ”En drøm om frihed” haft premiere og spillet i fire dage. Det blev biografens sidste premierefilm. 1971 havde været et voldsomt nedgangsår i forhold til tidligere, men Pryds havde i december 1971 som et slags plaster på såret modtaget en præmie på 10.000 kr. af Filmfonden for sin forbilledlige drift af biografen.
 
 
Fasan en tidlig morgen den 24. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

Søndag den 30. januar 1972 annonceres der i aviser med ’Biograf til leje’. Pryds var blevet ansat som inspektør hos rejsekongen i Mercur og havde opsagt sit lejemål pr. 1. maj. Pryds’ sidste program bliver Ingmar Bergmans ”Berøringen”. Bygningens ejere havde nu planlagt en nedrivning af biografen, men det skete ikke.

Biografen genåbner fredag den 28. juli, men har nu skiftet navn til Scala Bio. Det var noget sært noget, for Scala-Bio havde allerede eksisteret på Vesterbrogade. Denne var nu lukket flere år forinden, men Nørrebros Teater hed på dette tidspunkt også Scala og dermed var der vel snart lovlig mange Scala-placeringer i folks bevidsthed. Fasan Bio i forklædning som Scala Bio skulle nu også kun blive et kort kapitel.

Biografen var blevet overtaget af Henry W. Andersen, som havde fået den tossede idé, at biografen skulle være kombineret familiebiograf og pornobiograf. Åbningsprogrammet lå helt og holdent til den anden side med ”Desperat bande i Kansas” kl. 19 og ”Jeg – et sexdyr” kl. 21. Kl. 23 var der sex-show af den slags, Roxy siden fik store problemer med (se denne). Snart så man også Dirch Passer og Franco Nero. Dog ikke i samme film. Det gik naturligvis ikke i en biograf, der umiddelbart forinden havde vist fransk kunst af højeste karat og dansk… well, dansk film af mere eksperimentel karakter med tanke på førnævnte. Biografen har nu ca. 400 pladser. I oktober er der ny annonce i avisen med biograf til leje. Biografen var allerede lukket søndag den 13. august.

Biografen står igen tom indtil den 1. marts 1973. Her genåbner Jan Møller og Erik Voss med repremiere på Blake Edwards ”Alle tiders race”. Foyeren er malet op, men ellers er der ikke foretaget noget. Repertoiret bliver ikke som under de få uger som Scala Bio, men det primært folkelige program trækker ikke nok folk til. Der vises siden spændingsfilm med Burt Reynolds og en helaftensklassiker som ”Ben-Hur” kommer op. I oktober er der repremiere på Knud Leif Thomsens ”Selvmordsskolen” og sidst på måneden er der gyser på plakaten. Programmet er tilfældigt og anonymt. Annonceringen er tilmed mangelfuld og folk glemmer snart biografens eksistens. Sidste film vises søndag den 4. november 1973. Det er ”Den røde sol” med Charles Bronson. Denne dag er det slut med 50 års filmeventyr på Nordre Fasanvej.

Der kom naturligvis supermarked i Fasan Bio efter lukningen. Det var atter Irma, der havde luret en god placering. Indgangen bliver fra bagenden ved det gamle operatørrum, mens foyeren omdannes til vareindlevering. En del af bazarbutikkerne mod Borups Alle måtte lade livet. Irma åbner i 1976. De resterende bazarbutikker ud til Nordre Fasanvej blev jævnet med jorden i 1980’erne, så i dag er der et stort åbent område foran supermarkedet. Det er fortsat Irma i 2021.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Fasan Bio, Frederiksberg
 
 
  
  

• Gå til
Fasan Bio / Fasanbiografen / Scala Bio
 
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 11 november 2021 10:26:28