biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Højbro Teatret

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021
HØJBRO TEATRET
Købmagergade 22
Åbnet 16. marts 1923
Lukket 1. april 1931

Højbro Teatret kommer til verden på Købmagergade en måned efter Central Teatret er åbnet i Vestergade tæt ved Rådhuspladsen. Fælles for begge biografer er, at de ikke er særlig store og at de får en relativt kort levetid. Central Teatret når kun at eksistere i seks år, mens Højbro Teatret når at fylde otte. Begge biografer er desuden afhængige af det amerikanske selskab Paramount, der giver dem en række premierefilm, hvor kun de færreste fungerer særlig godt efter datidig målestok.

Det var ellers ikke fordi, Højbro Teatret ikke var en attraktiv biograf. Den var næsten så fornem som dertil og blev allerede på åbningsdagen kaldt ’Det lille Paladsteater’ og ’et henrivende miniature-teater’. Tidligere teaterdirektør Axel August Edvard Jacobsen og operasanger Johannes Fønss blev bevillingshavere til den nye biograf, der havde en glimrende beliggenhed. Den blev indrettet i et lokale, der gennem nogle år havde rummet en efter sigende skummel beværtning ved navn Café de Grandeville. På gamle fotografier ser den nu ellers ganske nydelig ud både ude og inde. Den nye biograffacade var lidt nedtonet i forhold til caféens og ligeledes afdæmpet i forhold til tidligere biografers facader, sådan som man havde set dem på de to strøgbiografer Biografteatret og Kosmorama eller eksempelvis Biografen på Gl. Kongevej. Den ligner nærmere Alexandra Teatrets, der åbner på Nygade det efterfølgende år.

Navnet ’Højbro Teatret’ er naturligvis valgt på grund af den nærliggende Højbro Plads, men biografen er ellers beliggende i en ejendom ved navn ’Købmagerhus’, som er opført i fem etager i 1898 på hjørnet af Købmagergade og Silkegade. I dag ligger stormagasinet Illum på den modsatte side. Indgangsdørene er faktisk klemt inde mellem to små kiosker. Bagved fylder en pænt dimensioneret foyer med garderobe i venstre side og balkontrappen i højre. Billetkontoret ligger usædvanligt placeret for enden af foyeren. På en tegning ser det ud til, man har glemt det i indretningsplanerne. Man har derfor simpelthen inddraget det højre indgangsparti til salen og kan således kun benytte den venstre. Senere flyttes billetkontoret hen umiddelbart bag indgangen fra gaden. Man kalder foyeren for en forhal eller en vestibule, men har mere funktion af venterum end hyggelig foyer. Der er ingen chokoladekiosk eller lignende. Måske kunne de to kiosker ud til gaden også levere det fornødne. Publikum er i alle tilfælde begejstret for ikke at skulle stå ude i regn eller slud for at købe sig en biografbillet.

Hvor Alexandra Teatret siden får plads til 487 gæster, kan Højbro Teatret kun rumme 251. Stolene strækker sig til gengæld i noget, der kunne minde om en mindre balsal med højt til loftet. 167 pladser var placeret på gulvet foruden 16 logepladser bagerst. Desuden er der plads til 68 på balkonen, der strækker sig bagtil over foyeren. Indretningen i den tidligere café er blevet benævnt ’ejendommelig’ og det er måske det, der går igen i både foyer og biografsalen, der er malet lysegrøn. Lokalet kommer sandsynligvis mere til sin ret nu, hvor stedet er blevet til biografteater. Trådte man ind ad døren for første gang, ville man nok tro, det var skabt til formålet. Oprindelig var lokalet tiltænkt at rumme hele 380 gæster, men nu i 1920’erne var filmene blevet længere og folk ville sidde ordentligt. Stolene i Højbro blev kaldt magelige, men det var dog kun træstole med tyndt stofbetræk. Atter som Alexandra Teatret året efter, er Højbro Teatrets sal ikke smal som mange af de tidligere. Det blev også bemærket af publikum dengang. Lærredet er ligeledes ganske stort for perioden.

Det er derfor spøjst, biografen aldrig rigtig fik rigtig succes. Biografen er ligesom Central Teatret og den nye Metropo på Strøget og siden altså også Alexandra Teatret resultatet af en håndfuld nye biografbevillinger, der var regnet ned over den filmsultne storby. Direktionen i Højbro Teatret lover et lødigt program. Åbningsprogrammet skuffer ikke, selvom det handler om hvide kolonister og grumme kannibaler og der forekommer mindst ét dødsfald. Titlen var ”Hedningepigen” og den var instrueret af D.W. Griffith med Richard Barthelmess i hovedrollen. Filmen kom fra First National. Filmen bliver godt modtaget, men instruktøren regnedes da også for verdens største, så man var nok en kende forhåndsindtaget.

Mange af biografens senere film bliver kærlighedsdramaer og kammerspil med smådramatik, hvis de ikke er rendyrkede farcer eller komedier. Det bliver aldrig en biograf for spændingsfilm og tilsvarende. ”Hedningepigen” spiller i 16 dage, hvilket er ganske glimrende. Herefter suppleres med nogle film, der er udspillet i byens øvrige biografer og man hiver også gerne gode repremierer op af hatten. Sådan vil det fortsætte resten af biografens levetid.

Paramount giver Højbro deres første premiere på en film med tidens største kvindelige filmstjerne, Gloria Swanson. Det sker den 16. april med ”Den stærkere sejrer”. Her holder sejrsrusen dog kun i fire dage, men i maj får man ”Blod og sand” fra samme selskab med tidens største mandlige filmstjerne, Rudolph Valentino. Denne trækker fuldt hus på Købmagergade i tre uger efter at have overtaget den fra World Cinema, der havde vist den i to. Efter det glimrende bekendtskab sætter Paramount Højbro på listen over interessante biografer. I november giver man endnu en danmarkspremiere, der denne gang går godt og bliver startskuddet til en længere række film herfra. Ikke alle går lige godt. Et par holder kun i to dage, men Højbro er vist en flink aftager.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Købmagergade 22, 23. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

I august samme år har der også været publikum til en dansk film i Højbro. Denne kom fra Dansk-Svensk Film. Herefter prøver man kræfter med Fy & Bi-filmene, der viste sig fortsat at kunne tiltrække et betragteligt publikum i det mindre Højbro, efter filmene er taget af plakaten i Cirkusbygningens store World Cinema. Man viser derfor faktisk samtlige Fy & Bi’s film og nogle af dem flere gange. Harold Lloyd og Buster Keaton morer også ved adskillige repremierer. Langt de overvejende film på programmet er amerikanske og danske. Enkelte svenske finder vej, men andre nationaliteter er stort set fraværende i Højbro, selvom man selvfølgelig kan spotte en tysk eller italiensk en sjælden gang. Sågar et par russiske får man at se. I 1927 er det ellers kun Fy & Bi i ”Vester-Vov-Vov”, der får alvor får tændt biografens røde lygter. I oktober 1928 fik Fønss og Jaobsen flyttet deres bevilling til den nye og langt større Carlton-biograf på Vesterbrogade. Det havde de længe ønsket sig.

Barnets Hus får den nye bevilling til Højbro, der dog ikke rigtig passer ind i de rammer, man ser for sig. Lidt flere premierefilm er programsat, også nogle fra Fox, men det ville være synd at sige, at publikum valfartede til. Biografens sidste premiere finder sted 26. august 1929. Det er en københavnerpremiere på den amerikanske lægefilm ”Hvad ved du om kærlighed?” med Marie Prevost. Sidste danmarkspremiere blev Paramounts ”Bryllup i Venedig” med Florence Vidor den 28. januar 1929. Herefter jagter man ikke længere de nye film. Det var desuden også ved at være slut med stumfilm, så man havde ikke rigtig nogen chance uden investeringen i dyrt tonefilmsanlæg. Publikum ville nu snart stort set udelukkende høre tale og sang fra lærredet.

Nogle meget bedre lokaliteter finder Barnets Hus i 1931 ikke langt derfra i det folkerige område omkring Adelgade og Borgergade. Området har alle dage været biografløs på nær nogle få år med en biograf ved navn Palæ-Biografen på Store Kongensgade, der var indrettet i et håbløst lille lokale. Man tager det ubenyttede navn med sig til Klerkegade, hvor en ny Palæ Biograf blev indrettet i en tidligere frimurerloge. Højbro-navnet kunne man dårligt benytte så langt væk fra Højbro Plads. Palæ-biografen fik også adskillige hundrede flere pladser, end der var i Højbro. Man fik desuden lydanlæg og en danmarkspremiere at åbne med. Sidste film i Højbro er stumfilmen ”Manden i al sin glans” med William Haines. Dørene lukkes og lyset slukkes efter sidste forestilling den 1. april 1931. Der var naturligvis ikke nær så megen glans over den sidste forestilling, som der havde været over åbningsforestillingen blot otte år forinden. . Efter lukningen blev der atter indrettet restaurant i lokalerne, der siden blev delt op, så der i bagenden af biografsalen kom værksted, lager og kontorer. I dag ligger en Matas-forretning i den forreste del af de tidligere biograflokaler på Købmagergade 22.
 
 
   

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

 
 
   
   

• Gå til Højbro Teatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 07 november 2021 16:56:48