biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Husum Bio

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Husum Bio i 1986. Foto: Thomas Hauerslev

HUSUM BIO
Frederikssundsvej 304
Åbnet 23. april 1955
Lukket 30. april 1989

Husum Bio åbner lørdag den 23. april 1955. Det er den sidste i rækken af storbiografer, der åbner i området, før udviklingen i 1960’erne begynder at gå den modsatte vej. Islev Bio var kommet til fire år tidligere, mens en ny biograf til Husum-kvarteret havde været planlagt gennem længere tid. Kolonihaveforbundet havde fået bevilling til en storbiograf hele ni år tidligere. Byggeriet var imidlertid blevet stærkt forsinket grundet planer om en fremtidig undergrundsstation på stedet, sådan som tilsvarende planer tre år senere også forhindrede en genopbygning af Odeon-biografen. I Husum havde man i 1953 opgivet tanken om station på den tiltænkte placering. Byggeriet kunne dermed påbegyndes det efterfølgende forår. Direktør Gotfred Andersen kunne således efter yderligere et år slå dørene op til en flot biografsal med plads til 800 gæster plus én.

Biografen er blevet til i forbindelse med et større byggeri ud mod Frederikssundsvej, der også rummer 13 forretninger i stueplan og 42 lejligheder på to etager ovenover. Biografsalen er naturligvis placeret i en separat bygning bagved. Arkitekten bag projektet er Holger Pind, der på dette tidspunkt havde tegnet en lang række danske biografer. Han havde dermed de bedste erfaringer med i bagagen. Husum Bio har Pind i princippet skitseret direkte efter Casino på Istedgade, som han havde tegnet i 1942-43. Denne var også en fornemt designet biograf.

Over facaden hænger en tynd baldakin med biografens navn lysende i grøn neon. ’Husum’ var skrevet med skråskrift i tynd neon efterfulgt af ’BIO’ i tykke neon-bogstaver. Neonrør lyser også under baldakinen, ligesom et vandret BIO-skilt vidner om biografens eksistens. Omkring en søjle foran indgangspartiet er der udhængsskab med plakat. Fra gaden træder man gennem et dobbeltparti glasdøre ind til en mindre foyer, hvor billetsalget er placeret i venstre side. I højre side går man ned ad en trappe og når dermed den rummelige nedre foyer, hvor salen er placeret til venstre og henover. Foyeren indeholder naturligvis chokoladekiosk og der er fine toiletforhold. En bred trappe fører op til salen, hvor den bagerste del er kraftigt hævet i terrassestil, der som nævnt strækker sig ind over foyeren. Der er dermed stærk hældning, hvilket skaber ualmindelig godt udsyn. Der er tre udgangsdøre i hver side på gulvplanet. Salen er behageligt indrettet med velafstemte farver og stolene overtrukket med rød velour. Den bagerste halvdel af væggene er i bubinga-mahogny, mens den forreste er holdt i lysegult. De er dekoreret med lysarrangementer besående af hvidkuplede glas på snoede messingholdere. Der er alt i alt rigtig kønt i den nye Husum Bio.
 
Læs mere her:

Husum Bio

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
Nu åbningen fandt sted en lørdag, holdt man allerede åbningsfest kl. 10 om formiddagen. Om eftermiddagen åbnedes der for publikum og første film var Doris Day i komedien ”7-9-13”, som spillede 16-19-21. Husum Bio fik altså ikke en danmarkspremiere til lejligheden, som det havde været så mange tidligere biografer forundt. Det var heller ikke intentionen, at biografen skulle fungere som premierebiograf. De færreste bro- eller omegnsbiografer var indrettet med dette formål, men det skulle sandelig vise sig, at Husum Bio skulle gå hen og blive jævnlig premierebiograf med stribevis af danmarkspremierer. End ikke de allermindste.

Biografen har som en af de første i København fået installeret CinemaScope og kan således vise dette format allerede med åbningsfilmen, der havde haft premiere i Kino-Palæet i januar. Husums store lærred er tolv meter bredt. Den tekniske trumf giver biografen en fordel i forhold til områdets øvrige biografer. Husum Bio bliver derfor hurtigt særdeles populær. Børneforestillingerne søndag eftermiddag trækker virkelig mange til. Faktisk er der meget ofte udsolgt og succesen med disse visninger fortsætter stort set hele biografens levetid. Husum Bio er en af de sidste biografer til at give slip på dem. Her bevægede køen sig tit et godt stykke ned ad Frederikssundsvej. Man kom i virkelig god tid for at være sikker på en plads. Det er ikke tilfældigt, Husum Bio i den grad vinder børnenes tillid. Det familievenlige kolonihave-koncept betyder, at biografen i enhver henseende prioriterer børneforestillinger. Der er således mange visninger udenfor den normale spilletid i forbindelse med skoleundervisning og børnefilmklub. For de unge og ældre introduceres den populære 23-forestilling på lørdage. Siden vises denne også om fredagen, ligesom børnefilmene siden også vises om lørdagen. Begge forestillinger bliver senere til dobbeltprogrammer. Også natprogrammerne holder ved næsten helt til tæppefald.

Et år efter åbningen fandt den første premierefilm vej til Husum. Den 19. april 1956 har Husum således sammen med Platan og Villabyernes Bio i Vangede premiere på den svenske ”Pige søger natkvarter” fra det lille filmselskab Codania. Hvad de har forestillet sig, er ikke godt at vide, for den spillede kun i fire dage. Måske skyldtes det, at filmen var at læse som romanføljeton i Aftenbladet fra december året forinden. Romanen ledsagedes af fyldige annoncetekster for den kommende filmpremiere. Publikum måtte være blevet mættet af det skrevne ord. Herefter holdt man inde med flere af den slags premierepåfund for en periode. Dog kunne Husum halvt om halvt tiltuske sig æren af at være første biograf indenfor kommunegrænsen, der viste en film, der havde haft premiere i Lynges Drive-In Bio. Hvor premierefilm ikke slår til, kan sommerkavalkader gøre det. Her skifter man hver sommer gennem mange år dagligt program således, publikum kan få set mange af de film, man ikke lige nåede. I de fleste af årets måneder er biografens største succeser alle de største og bedste film fra ind- og udland. Naturligvis er særligt mange scope-film de første år.
 
 
I 1963 bliver Frederik Sundram inspektør for biografen efter ni år som regnskabschef på Palladium Film. Det er i særdeleshed ham, biografen bliver husket for i eftertiden. Han er hele tiden på forkant med udviklingen og har fra første dag gode idéer for biografens fremtid. Husum Bio får installeret Todd-AO og 70mm i 1964. Der bliver opsat et nyt lærred, som nu er hele tretten meter bredt. Den første film i udvidet storformat bliver ”Romerrigets fald” med Sophia Loren, som man overtager fra Kinopalæet den 26. november 1964. I 1965 vises ”Cleopatra” i 70mm som markering af biografens ti-års fødselsdag. Kopien på ”My Fair Lady” overtager biografen efter 3 Falke den 31. august 1966. Tre Falke havde på daværende tidspunkt vist filmen lige siden julen 1964 og først nu slippes den løs i alle de andre. Husum står først på spring.

Den 25. november dette år har biografen sin næste premiere. Den kommer fra Palladium og er tysk med titlen ”Stjerner i striber”. Vivi Bach og Peter Kraus ses i de populære hovedroller. I 1965 er der premiere på krigskomedien ”Operation Snafu” med Sean Connery og året efter finder en ny operation sted i ”Operation Beirut”. Det er to i rækken af de mange tidstypiske og populære europæiske agentfilm. Der følger en håndfuld premierer det næste års tid. Søndag eftermiddag udvides programmet for børn og unge ofte til både at rumme en 14-forestilling for de yngre og et dobbeltprogram omkring kl. 15.45 for de ældre. Sådan fortsætter det som nævnt i flere årtier.

Da Gotfred Andersen går på pension i 1965, erstattes han af Ørnulf Dühring, der var formand for Kolonihaveforbundet. I Dührings første år tog biografen nogle chancer med smallere film. Det er nu ikke dem, der får folk op af stolene, så bliver kun til smagsprøver på det mere filmisk eksotiske. Solide amerikanske film vil folk alle dage helst se på Husums store lærred. De danske film ebber ud på repertoiret ved bortgangen af de store ASA-succeser midt i 1960’erne. Til gengæld kan ”Navarones kanoner” og alle den slags film snildt trække publikum.

Fra oktober 1967 påbegyndes et længerevarende samarbejde med Amager Bio og respektive distributører om danmarkspremierer med fælles annoncering. Spionfilm og westerns fra Athena Film og Paramount sælger godt. Særligt ”Spionfælden” med Frank Sinatra og (endnu en) ”Operation Caprice” med Doris Day får fin succes i 1968. Omkring årsskiftet 1967-68 har foyer og operatørrum gennemgået en opgradering. Foyeren belægges med marmorfliser og i sommeren 1968 får salens bedste pladser installeret nye luksusstole. Folk kommer langvejs fra for at se de populære film. Der er heldigvis rigtig gode parkeringsmuligheder omkring i biografen og man annoncerer med ’fin-fin parkering’. Efter sigende er det Sundrams opfindelse. Dühring forlader biografen i 1969 efter fire succesrige år og får siden en allé i Glostrup opkaldt efter sig.

Sundram er blevet direktør for Palladiums filmudlejning i 1968 og har en ualmindelig god næse for film, der kan sælge mange billetter. I 1969 avancerer han i Husum fra inspektør til også at være direktør her. Sundrams dygtige egenskaber kommer nu i endnu videre omfang til udtryk. Samarbejdet med Amager Bio er ophørt i starten af 1969, men nu kan Husum Bio bryste sig af en perlerække af premierefilm, man har helt for sig selv. Nogle af dem bliver endda betragtelige succeser, som man faktisk undres over ikke finder vej til centrum. Mange af Husums premierefilm når aldrig helt ind mod byens midte. En af Husums allerstørste kommer den 11. april 1969, hvor ”Hjælp, jeg bli’r forfulgt” med James Coburn vises i fire uger. Det er premiererekord i biografen. De næste spændingskomedier fungerer også upåklageligt. Fra 27. oktober samme år kan Peter Cushing i ”Frankenstein lægger hjernen i blod” også trække rigtig mange gennem to ugers spilletid. Man har før vist ”Ravnen” og gyserfilm i den lettere afdeling, men nu går man helt grassat og publikum er begejstret. Man annoncerer med ’årets stærkeste skrækfilm’ og titlen var jo også ganske fornøjelig med sit ordspil. Anmelderne var ikke helt så fornøjede, så alt var helt som det plejede at være. I 1970 er ”Norman gi’r den gas” med Norman Wisdom i en københavnerpremiere også lige noget, der dur, mens ”Frankenstein” efterfølges af flere horrorfilm, der også bliver tilløbsstykker.

1970 er generelt et nedgangsår i de danske biografer, men i Husum Bio kan Sundram notere en fremgang på 10% i forhold til 1969. Både Otto Premingers ”Exodus” og George Stevens ”Giganten” spillede hver i seks uger. Sundram bliver af branchen officielt udråbt som Danmarks dygtigste biografmand. Det til trods slutter året skuffende af med premieren på ”Julius Cæsar”, der på sølle fem spilledage blot blev set af 1.000 gæster. Der var langt fra tilfredsstillende dengang. Her kunne man ellers prale af en rolleliste bestående af Charlton Heston, Jason Robards, John Gielgud, Christopher Lee og Richard Chamberlain m.fl.

Ingen succes varer som bekendt ved… Nyhedsinteressen har lagt sig igen og biografernes generelle nedgang fortsætter. Publikum kører nu igen længere ind mod midtbyen og overlader i stigende grad Husum Bio til sit lokalpublikum, selvom man en uge inde i 1971 endnu har held med at tiltrække det blodtørstige publikum til en horrorfilm. Denne gang er det Christopher Lee, der lokker i sin velkendte titelrolle som ”Dracula får blod på tanden”. Efter endnu en skrækfilm i foråret bliver de næste premierefilm eklatante fiaskoer. I 1972 overvejer Kolonihaveforbundet derfor at skille sig af med sin biograf. For den rette sum – omkring to millioner kroner – sælger man dermed den 1. juli 1972 til Palladium Film, der hermed som det første selskab påbegynder oprettelsen af en biografkæde, da bevillingssystemet ophæves. Siden får man også Triangel, Platan og Colosseum.

 
 
Sundram vender nu tilbage til Husum som direktør efter kortvarigt at have overdraget stillingen til Michael Barking i 1971. Dette har muligvis også haft indflydelse på både premiererne og den almindelige drift, men Sundram var i 1971 (også) blevet direktør for selve Palladium-biografen, mens biografbevillingssystemet endnu var i kraft og kunne dermed ikke lede Husum. Nu får Husum i 1972 en del premierefilm fra Palladium, mens Barking nogle år senere selv kortvarigt forsøger sig som selvstændig filmdistributør efter også at have arbejdet for andre.

I 1973 fornemmer man allerede betydningen af de knopskydende multibiografer omkring Rådhuspladsen, selvom endnu kun ABCinema har åbnet sine døre. Husum Bio lukker derfor den 10. december for en renovering, der indbefatter maling af hele biografen for første gang siden åbningen i 1955. 500 af biografens 801 sæder får nyt sædebetræk og sceneområdet forstørres med nyt, flot cognacfarvet væg-til-væg fortæppe, der er brandsikret. Branden i Hotel Hafnia den 1. september samme år havde sat sine forskrækkede spor. Der spares også på energien på grund af oliekrisen, så salen er nu muligvis lidt køligere at opholde sig i. Ellers er biografen så hyggelig som altid. Der genåbnes uden stor hurlumhej 2. juledag med Walter Matthau i ”Menneskejagt på liv og død”. Premierefilm bliver der færre af i tiden herefter. Det bliver snarere en sjældnere tilfældighed.

Palladium-biografen lukker ved udgangen af 1976 på grund af forestående nedrivning. Sundram bliver derfor i 1977 direktør for Nordisk Film Biografer, der råder over Palads og Tivoli Bio. I oktober 1977 sælger filmselskabet Palladium Husum Bio til Frederik Sundram. Han iværksætter endnu en hurtig og fremsynet forandring. Sandsynligvis ihukommet planerne for omdannelsen af Palads til multibiograf samt den nyopførte Tivoli Bio med de tre sale. Husums terrasse bygges nu om til to nye sale, der åbner fredag den 6. januar 1978. Denne dag viser Husum Bio 1-2-3 ”Broen ved Arnhem” samt ”Rocky” og ”Familien Gyldenkål vinder valget” i de to nye karamelfarvede sale med plads til hhv. 131 og 133 tilskuere på lysebrune stole. Den resterende oprindelige sal får nye stole og gulvtæpper i stil med Kinopalæets samt bedre benplads mellem stolerækkerne. Der bliver plads til 385 gæster i den nye sal 1. En del af foyeren udlejes til frugt- og blomsterhandel, mens baren udvides betragteligt. Den bliver hele fem meter lang og borforpagtes. Den nye tresals-biograf bliver taget imod med storm. Ud af weekendens 21 forestillinger var ni helt udsolgt. Søndag den 8. januar blev der solgt flere billetter i biografen end nogensinde før på én enkelt dag. Forventningen var, at belægningsprocenten kunne stige fra de tidligere omkring 16-17% til omkring 30%. De første dage var dette mål så rigeligt nået.

Frederik Sundram sælger i 1984 sin biograf til Nordisk Film Biografer og er dermed fortsat direktør for den. Som de øvrige tilbageværende biografer udenfor centrum i 1980’erne, bliver også Husum Bio i større eller mindre grad udsultet med nye film, efterhånden som centrumbiograferne trækker flere og flere gæster til. Udviklingen tog for alvor fart fra 1978, da Palads blev multiplexbiograf og holdt på filmene i månedsvis. Omegnen fik da filmene senere og senere. Husum Bio fik qua Nordisk Films Biografers ejerskab fra 1984 endda en del spredte premierer på primært lidt større film og sågar en enkelt solopremiere fra det lille Alliance Film, der sang på sidste vers med denne, deres allersidste premiere. Det skete den 18. juli 1987 med dramaet ”Take Two”, der havde Sylvester Stallones bror, Frank, på rollelisten. Danmark er angiveligt det eneste land, den film har haft biografpremiere og det siger ikke så lidt. Filmen spillede en uge for meget få mennesker. De sidste år blev biografen ledet af den unge og superenergiske Jan Boye Thomsen, der med ildhu forsøgte at nå ud til så mange mennesker som muligt. Biografen var lidt slidt her og der men stadig hyggelig at besøge.

Den 1. marts 1989 kom meddelelsen fra Nordisk Film Biografer, at biografen skulle lukke ved udgangen af april. Det kom faktisk som lidt af en overraskelse og det var en uforståelig og kortsigtet beslutning. Sundram troede på dette tidspunkt også selv på tanken om, at al biografpublikum skulle placeres omkring Rådhuspladsen, mens ordet ’soveby’ om omegnens villakvarterer blev en selvforstærkende virkelighed, efterhånden som al (biograf)liv blev suget ud. År senere vendte det hele som bekendt igen. Det var dog andre kræfter i organisationen, der pressede på. Husum var immervæk Sundrams hjertebarn.

Lukningen fandt sted samtidig med, Nordisk også drejede nøglen om på ABCinema og Tivoli Bio, der endda netop lå i centrum. Hvor man tabte penge på driften af disse biografer, så hvilede Husum faktisk stort set i sig selv. Man mente blot, den var overflødig. Troen på at samtlige gæster, der besøgte Husum, nu ville tage turen ind til centrum, var lovlig optimistisk. Særligt biografens ældre publikum mistede man nok i de årlige tal til Danmarks Statistik over solgte biografbilletter. De mange børn, der blev vænnet til at gå i biografen ved weekendens dobbeltprogrammer, havde heller ikke længere samme mulighed for at blive vænnet til mørkets laster og lyster. Læs blot kapitlet om biografen i Jørgen Stegelmanns fine, vemodige erindringsbog ’Mine biografer’. Det er dermed ikke underligt, besøgstallet i biograferne faldt støt op gennem 1980’erne for at nå bunden i 1992, før det heldigvis vendte igen. Det var ikke kun videoens skyld. Man bar også selv en del af ansvaret.
 
 
Husum Bio den 26. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

Sidste dag den 30. april 1989 vises ”Mit Afrika” i den store sal, mens de to små viser hhv. ”Dødsspillet” med Clint Eastwood i den ene og ”Det var på Rundetårn” kl. 19 og ”Mig og mafiaen” kl. 21.15 i den anden til blot 10 kr. som en kærlig afsked med de gode gamle dage. Ved lukningen var neonskiltet ved at falde sammen. Det meste af den skråskrevne ’Husum’ var således forsvundet, mens det store ’BIO’ stod endnu. Jan Boye Thomsen kommer ud til Nordisk Films biograf i City 2 og siden til Ballerup, hvor han i maj 2021 har åbnet den helt nye biograf Format med fire sale i moderne luksusdesign. Frederik Sundram dør i 2000.

Nordisk havde ikke travlt med at skille sig af med biografen. Måske vendte man endda på et tidspunkt tanken om at genåbne, men det ville kræve for store moderniseringer. Biografen blev benyttet som lager for udslidte filmmaskiner. Flere gange forsøgte lokale borgere at gå sammen om at få biografen genåbnet. Kommunen gik man også til i lønligt håb om hjælp, men der havde man ingen intention om at støtte op om lokal biografdrift. Nordisk ville desuden have fem millioner kroner for biografen eller en månedlig leje på 50.000 kr. Med de beløb signalerede man i virkeligheden, at man ikke rigtig var interesseret i, at nogen anden overtog. Nordisk var så frygtelig bange for konkurrence i alle de år. Scala var også netop åbnet på Axeltorv kort før Husums lukning, men ellers var man ganske dominerende på biografmarkedet i København. Husum Bios stole stod der endnu i de to små sale, da biografen i 1997 endelig blev solgt til en noget lavere pris. Køberen var et fitnesscenter, der fortsat har lokalerne den dag i dag. Man kalder stedet for ’Kondigrafen’.

Kondigrafen i Neon lyser over den fortsat eksisterede baldakin, der kunne trænge til en kærlig hånd. Indgangspartiet ligner også sig selv fra gamle dage. Indvendigt leger Kondigrafen også videre med den gamle biografånd. Udover selve navnet beholdt man lærredet i den ene af de små sale, hvor man kunne drømme sig tilbage til bedre tider, mens man trampede løs i pedalerne. De forskellige plateauer var der også endnu. I den store sal hang der en kæmpe filmplakat på væggen, hvor der engang var lærred. Desuden blev der opsat filmspoler og sandelig om det lille vandrette BIO-skilt fra gaden også blev sat op her. Farven blev ligeledes holdt i gult i biografens gamle ånd. I dag er der gået mange år og endnu en modernisering af lokalet har givet nye farver og fjernet de sidste hilsener til fortiden på endevæggen.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Husum Bio
 
 
  
  

• Gå til
Husum Bio
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 15 november 2021 17:42:48