| | Istedgades Biograf | Tilbage til forsiden
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 | Istedgades Biograf nu som Børnehave i Dannebrosgade 38 den 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev
Istedgades Biograf Dannebrogsgade 38 Åbnet 29. oktober 1911 Lukket 10. januar 1941
Istedgades Biograf lå naturligvis oprindeligt i Istedgade. I februar 1913 er det gamle lokale fortsat til leje, men biografen er allerede i oktober 1911 flyttet over til Dannebrogsgade, en sidegade længere oppe mod Hovedbanegården. Den nye sal får plads til 180 gæster med en lille hældning på rækkerne og indrettes ligesom den første i en eksisterende butik her med stort baglokale, hvor lærredet er placeret ved indgangen fra foyeren og operatørrummet bagved med adgang fra gården. Der lokkes med ’stort, smukt, moderne lokale’. Man annoncerer i begyndelsen som Istedgades Ny Biograf, men vender tilbage til det oprindelige i 1913. Åbningsfilmen er den populære, franske detektivfilm ”Zigomar”, der får indtil flere fortsættelser.
Over indgangen står ”Istedgades Biografteater” omkranset af et par faretruende drager. Der er to store vinduer på hver side af indgangsdøren, som vidner om lokalernes forhenværende udnyttelse som forretning. I de store vinduer er der nu udstillinger med filmbilleder samt fire plakatskabe på murene imellem. Bag en lille foyer strækker salen sig ind i gården. Siddekomforten var ikke noget at skrive hjem om, selvom alle udsagn peger mod, at biografen skulle være hyggelig. Også i denne biograf var der nemlig træbænke. Biografen fik endda øgenavnet ’Loppen’. Måske var der jævnligt flere gæster i salen end de 180? | Læs mere her:
Biografer på biografmuseet.dk
Biograferne i København 1904 – 2020
Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark
Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne
Danmarks 70mm og Storformat Biografer
Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020
Film- og Kinoteknik
Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!
Hvad CinemaScope Byder på
Todd-AO, - det sensationelle filmsystem
Hvad er VistaVision?
Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien | Istedgades Biograf i Dannebrogsgade i 1911
Ved åbningen i 1911 kostede en billet blot 25 øre, hvilket selv på det tidspunkt var ganske billigt. Det var henimod en fjerdedel af, hvad man måtte punge ud med omkring Rådhuspladsen. Et år tidligere kunne voksne endda slippe med 15 øre og børn 10 øre, da man endnu holdt til på selve Istedgade. Bevillingshaver er direktør C.P. Christensen. Programmerne er sædvanligvis familievenlige og består næsten altid af dobbeltprogrammer med kortere film af 45-50 minutters varighed. Man viser sidenhen fortsat gerne relativt korte film, selvom filmene generelt bliver længere og længere. Med de regelmæssige dobbeltprogrammer drives biografen som eksempelvis Regina på H.C. Ørstedsvej eller Vesterbros Teater. Titlerne er dog ikke nær så hårdtslående på Istedgade. | | Midt i 1920’erne viser biografen en film med titlen ”Dagens helt” med Harold Lockwood. En sådan helt bliver en havnearbejder fra Nordhavn også, da han sammen med andre forbipasserende ved midnatstid hører barneskrig fra den aflåste biografsal. Det viser sig, to søstre har glemt deres ni-årige lillebror, der var faldet i søvn i salen. De troede, han var gået alene hjem og havde siden søgt efter ham i kvarteret. Personalet havde ikke opdaget deres sovende gæst, da man låste af efter sidste forestilling. Den unge havnearbejder kom imidlertid jævnligt i biografen og kunne dirigere den forskræmte dreng hen mod en udgangsdør i mørket. Drengen blev genforenet med sine lykkelige søstre og den unge mand endte i avisen for sin heltegerning.
Direktør Christensen var også selv en mand af gode gerninger. En dag 1926 arbejder alle i biografen gratis og samtlige biografindtægter tilfalder arbejdsløse. Det var end ikke en enlig svale. En enlig svale er derimod premierefilm i Istedgades Biograf. Det har (endnu) ikke været muligt at dokumentere en danmarkspremiere i spillefilmslængde i biografen, men en københavnerpremiere på ”Pariserrejsen” finder sted onsdag den 26. september 1932. Filmen var endda med Laura La Plante i hovedrollen, som ikke var ganske ukendt. Filmen havde haft premiere i Esbjerg to år forinden. | | I 1939 kræver brandtilsynet så mange forandringer og forbedringer, at biografen ikke kan fortsætte meget længere. Emanuel Gregers får i 1940 bevillingen til biografen mod, at den ombygges totalt. Der bliver tegnet planer for en udvidelse af salen og den nødvendige renovering af publikumsforholdene. Man regner sig imidlertid frem til, at en helt ny bygning vil være langt mere givtig. På grund af krigen bliver planerne forsinket, men munder til sidst ud i den nye Casino-biograf, der med indgang fra Istedgade placeres i gården på den anden side af vejen og åbner i julen 1943. Biografen i Dannebrogsgade er lukket lige knap tre år forinden og omdannet til restaurant. I dag er foyeren i forhuset en del af vuggestuen og børnehaven Saxogården, mens biografsalen bagved er revet ned. | | | | • Gå til Biograferne i København 1904 – 2020 • Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark • Gå til mere om Istedgades Biograf / Istedgades Biografteater (1907) | | | | | |  • Gå til Istedgades Biograf | | Gå: tilbage - op Opdateret mandag, 09 maj 2022 10:20:22 | | |