biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Lyngbyvejens Kino / Øbro Bio / Capitol

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Lyngbyvej den 27. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

LYNGBYVEJENS KINO / ØBRO BIO / CAPITOL
Lyngbyvej 62
Åbnet 28. marts 1930
Lukket 31. december 1961

Biografen på Lyngbyvej nær Skt. Knudsens Plads blev den sidst tilkomne af de nye biografer, der skød op på Østerbro. I området omkring Lyngbyvej var der ingen biograf i umiddelbar nærhed, men der boede mange mennesker, så der burde naturligvis være glimrende grundlag for en ny biograf. Det blev til en virkelig stor en af slagsen. Hele 770 pladser kom der i den nye biograf, der centralt beliggende på hovedindfaldsvejen mod København fik det ganske prangende navn Capitol. Lysende kæmpebogstaver var placeret vinkelret på facaden, så den kunne skues på lang afstand. Inspirationen var helt givet hentet fra Jagtvej, hvor Colosseum få år forinden var åbnet med stor succes. Hvor man i de gamle dages Rom blev underholdt i Colosseum, var Capitol det helt store samlingssted. Det hele måtte vel siges at gå fint i spænd.

•  Gå til stoleplan Lyngbyvejens Kino

Åbningen var imødeset måneder forud og sker under stor pressebevågenhed. Biografen bliver opført i forbindelse med en stor beboelsesejendom og får forretninger på hver side i stueetagen, bl.a. et stort konditori. Grunden har tidligere huset etablissementet Tre Flasker Kro, der havde eksisteret siden 1776 med udskænkning og let underholdning i små lukkede lysthuse. Arkitekterne til den nye biograf er Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe, der allerede havde opført Park Teatret på Østerbro og som i deres tid former mange københavnske storbiografer. På tegnebrættet var der langt an til hele 1.000 pladser ligesom i Colosseum, men man ender dog med et par hundrede færre, da Capitol står færdig. Hele byggeriet koster 350.000 kroner i 1930.

Den nye biografsal er holdt i lyse farver. Det røde fortæppe er kolossalt og med til at give salen et fornemt præg. Bag de ni forreste rækker strækker en midtergang sig op gennem resten af salen, der har tre udgangsdøre i venstre side med portudgang til Lyngbyvej. Modsat gulvet er balkonens elleve rækker placeret amfiteatralsk. Derudover skorter det noget på beskrivelserne af salens indre udover en regn af kønne gloser. Indgangspartiet består af en åben indgangsportal med plakatskabe og billetkontor i midten med to kasser og døre på hver side ind til en vestibule, der fører op til en tværgående foyer foran salen, der strækker sig bagved med tre indgangsdøre. I en lille udbygning til venstre, er der trappe op til balkonen.

Capitol-biografens bevillingshavere er den 79-årige fhv. teaterdirektør fra Nørrebros Teater, Vilhelm Petersen, bedre kendt som Peter Vilh., samt den ti år yngre komponist Olfert Willemoes Jespersen, der gennem 25 år havde ledet orkestret på netop Nørrebros Teater. De to var kendt som ’revyens fædre’ og gik godt i spænd, hvilket i sig selv var lidt af en usædvanlighed. Ingen af dem havde imidlertid den ringeste erfaring med biografdrift og Jespersen var allerede sygdomssvækket, så det lå klart, at ansvaret lå på Petersens skuldre. Begge direktørers fortid smitter af på Capitols repertoire, hvilket naturligvis også er hensigten. Det betyder dog også, at man med den aldrende ledelse henvender sig til et publikum godt oppe i årene. Selv annoncerne er temmelig dunkle. De er oftest sorte med hvid skrift, mens alle øvrige som regel er hvide med sort skrift.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien

 
Biografen kan allerede på åbningsdagen slå dørene op som tonefilmsteater med Western Electric-udstyr. Det er en kæmpe fordel i forhold til de seneste tilkomne biografteatre, at man allerede fra start er fremtidssikret. Desværre er det amerikanske udstyr meget bekosteligt og omfattet af en ugentlig serviceaftale, hvis udgift skal afholdes af biografen.

Åbningsfilmen er tysk og kommer fra Fotorama, men man får den ikke alene. Selskabets ’egen’ biograf, Alexandra Teatret på Nygade, er også med på premieren. Det er i øvrigt en slet skjult hemmelighed, at yngre kræfter i udlejningsselskabet Fotorama er økonomisk involveret i den nye Capitol-biograf. ”Dig har jeg kær” har Mady Christians i hovedrollen og hun får fine lovord med på vejen. Mest interessant er det den første tyske tonefilm, der får premiere i Danmark. Alexandra har også fået installeret nyt tonefilmsudstyr til lejligheden. Selvom en del af indholdet består af musik, er man enige om, at tyskerne sagtens kan gøre amerikanerne kunsten efter. Lyden er udmærket, selvom det knitrede noget ude på Lyngbyvej. Åbningsforestillingen i Capitol er udsolgt på forhånd og ”Dig har jeg kær” vises i halvanden uge, hvilket er upåklageligt. I juni vises den svenske ”Soldat Sheik” som premiere og samme måned giver Fotorama premiere på togfilmen ”Den flyvende Skotte”. Denne kører nu ikke på skinner på Lyngbyvej, men finder et større publikum i Vesterbros Teater nogle dage senere. Allerede her bliver det mere progressive Fotorama lidt bleg for Capitols evner som premiereteater på egen hånd og holder dem hellere i Alexandra, hvis de da ikke passer bedre til øvrige storbiografer i byen. Selv Colosseum foretrækker man fremfor Capitol. Det bliver dog til endnu en fællespremiere med både Alexandra og Vesterbros Teater senere i 1931 og man får en solopremiere fra Fox på ”Den engelske vestfront 1918”. Krigsfilm om første verdenskrig var lige så interessante for denne tid, som film om anden verdenskrig var det siden.

Den 18. september 1930 får Capitol en af de mere interessante premierer, der skaber megen diskussion i samtiden. Den amerikanske film ”Midstream” om foryngelseskurs-eksperimenter får premiere i Danmark med den noget specielle titel ”Har Steinach ret?”. Den ændres meget hurtigt til ”Hver alder har sin charme”. Man tager en tysk professors hypoteser som indtætskilde og måske havde Steinach ret, men i 1930 var det ikke populære holdninger, at mennesket på denne måde kunne ændre naturens gang. Filmen kom faktisk fra Fotorama, selvom man går lidt stille med dørene og holder den væk fra sin populære strøgbiograf.

Allerede søndag den 9. marts 1931 må biografen indstille driften på grund af alt for store udgifter og svigtende besøgstal til de ikke alt for stringente programmer. Sidste forestilling er Conrad Veidt i den tyske ”Mennesker i bur”. Det lyder heller ikke udpræget som en humørfyldt aften foran lærredet. De tidligere direktører takker af. Jespersen dør i 1932, mens Petersen overlever ham med syv år.
 
 
Få uger efter bliver bliver ledelsen overdraget til Valdemar Skaarup. Man skrotter det dyre amerikanske udstyr og installerer i stedet det danske Claryon-system, der kun koster en brøkdel. Ved samme lejlighed skifter man navn til Lyngbyvejens Kino. De store vinkelrette Capitol-bogstaver erstattes af ’Kino’. Der genåbnes 2. påskedag, den 6. april, med den særdeles populære tyske ”Grock” fra broderen, Frede Skaarups filmselskab. Den havde forinden spillet et par uger til gevaldig succes i World Cinema.

Den 24. april 1931 får den tyske ”Brug mig til alt” danmarkspremiere. Det lyder unægtelig også som en mere ungdommeligt kæk komedie og kom ligeledes fra Skaarup Film. I filmens pause hyrer man en kammersanger til at synge to af filmens muntre sange. Det fænger alt sammen vældig godt an på Lyngbyvej. Så godt at man kort efter hyrer et helt orkester til at spille før samtlige forestillinger og i pauserne. Tingene indtraf vist i omvendt rækkefølge i denne biograf. Biografen kom godt fra start i dens nye indpakning. Man er slået ind på et noget mere tilgængeligt repertoire og det har vist sig som det helt rigtige.

Den 11. maj er der sammen med Grand premiere på Skaarups ”To mennesker” med Gustav Fröhlich, som bliver biografens største succes med 2½ uges spilletid. Det er knap en uge længere end i Grand. Yderligere en tysk og to amerikanske film fra broderselskabet får premiere i løbet af 1931.

I 1934 starter Valdemar Skaarup selv filmselskab, før han dør blot 51 år gammel i april 1939. Som filmdistributør kan han ikke længere fungere som bevillingshaver og denne tilfalder derfor Leo Schwanenflügel, som allerede var tiltrådt som daglig leder tilbage i 1932. Schwanenflügel fortsætter med at drive biografen i samme spor, men må efter femten år på direktørposten trække sig som bevillingshaver i 1949 efter en dom for overgreb. Herefter ledes den kortvarigt af biografens inspektør, Knud Artler, der forinden var overkontrollør i biografen.

I 19 år eksisterer biografen som Lyngbyvejens Kino, før den i sommeren 1950 atter skifter navn. Sidste forestilling i gamle klæder finder sted den 31. maj, hvor ”Johnny Belinda” med Jane Wyman er på plakaten. Navnet ’Lyngbyvejens Kino’ havde to problemer. For det første lød det kejtet. Det var også ganske anonymt og den ukyndige havde reelt ingen idé om, hvor biografen rent faktisk lå placeret. Det kunne vel have været i Lyngby mange kilometer borte. Der havde man også både en Kino og en Bio. Man besluttede derfor at omdøbe til ’Øbro Bio’. Det var nu mindst lige så anonymt som det forrige.
 

 
Den 28. juli 1950 kunne den succesfulde manuskriptforfatter Svend Rindom åbne Øbro Bio efter to måneders modernisering. Han havde ventet længe på at få udnyttet sin biografbevilling, som han har haft liggende i skuffen i tre år, efter en planlagt ny strøgbiograf på Amagertorv ikke var blevet realiseret. Rindoms åbningsforestilling kl. 19 var filmatiseringen af hans egen ”Wienerbarnet”, der var instrueret af Arne Weel i 1941. Forestillingen kl. 21 var ”Under Mexicos himmel” med Walter Pidgeon. Allerede med dette program signalerede man lokalbiograf med familiepublikum for øje. Det var faktisk usædvanligt med to forskellige aftenprogrammer, når der altså ikke var tale om et dobbeltprogram.

Indvendigt er biografen moderniseret. Foyeren har fået marmorgulv og terracotta-farvede vægge, mens gulvtæpperne er holdt i samme farve. Der er desuden pyntet med gipsornamenter, som man ikke rigtig mener, yder salen retfærdighed, idet denne fortsat er vældig køn. Her har fortæppet fået en tiltrængt rengøring og prosceniet er malet hvidt. Væggene er foroven blå i en stadigt kraftigere tone ned mod lærredet, mens panelerne er mahognifarvet. Belysningen er flyttet fra loftet til væggene. Alle stole er som før betrukket med rødt. Også i operatørrummet er der kommet nyt maskineri, mens biografens lydanlæg har fået nye ensrettere og forstærkere. Rindom ansætter Bristols populære inspektør, Haagen Fritz-Pedersen, som sin højre hånd, men Fritz-Pedersen forlader nu ikke strøgbiografen af den grund. Han ender siden med at blive direktør inde i centrum. Øbro Bio er ved genåbningen udstyret med 763 pladser.

Rindom fortsætter det familievenlige repertoire, men selv med nyt navn har biografen det ikke nemt. Trods Park og Triangel Teatret er placeret tæt på hinanden, har begge disse biografer langt større publikum. Øbro Bio er lidelsesfælle med bydelens fjerde biograf, der har været gennem fuldstændig samme udvikling som Øbro. Ry-Kino var åbnet med navnet ’Røde Mølle’ i 1926 og havde så i 1931 ladet sig omdøbe til Ryesgades Kino. Her havde man kun beholdt gadenavnet i to år, før man i 1933 forkortede sig til ’Ry Kino’.

Rindom supplerer med lidt mere modne film mellem sine populære titler og der dukker såmænd en enkelt københavnerpremiere op. Det er endda en rigtig fin russisk filmatisering af H.C. Andersens ”Snedronningen”, som mange år senere får repremiere i en dansksynkroniseret udgave. I Øbro nøjes man med en enkelt visning nytårsdag 1959. Det var egentlig ganske mærkeligt. Der er også københavnerpremiere nogle søndagseftermiddage på et par ældre ”Hopalong Cassidy”-westerns.
 
 
Lyngbyvejens Kino den 27. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

Rindom dør i december 1960. Efter nogle måneder overgår bevillingen til hans enke, Hertha Rindom, der får den for næsen af Dansk Vandrelaug. Hun giver som det første biografen en sidste premiere, omend det atter blot er københavnerpremiere. Det sker den 30. juni 1961 med den tyske ”En jomfru kommer til byen” (det tror vi nu ikke på). Derudover får den nye direktrice ikke mange chancer med sin biograf. Allerede i oktober sælger bygningens ejer hele herligheden til frikirken Tabor, der dermed kan rykke ind i januar 1962.

Ry Kino havde allerede opgivet driften i 1959. Ved udgangen af 1961 er det hermed også slut med filmoplevelserne på Lyngbyvej. Østerbro er tidligt blevet to biografer fattigere som resultat af den tv-udvikling og ændrede biografvaner, som de kommende år vil koste mange flere biografer livet. Sidste program finder sted nytårsaften kl. 19 og er et dobbeltprogram bestående af to korte westerns, ”Dødspasset i Arizona” og ”Texas’ farligste mand”. En ganske anonym afslutning på en lille epoke.

Ved lukningen havde biografen 752 pladser. Dem er der ikke nødvendigvis grund til at pille ved lige med det samme. Folk skal stadig sidde ned i lokalets nye funktion. Øbro bio erstattes over indgangen af Tabor men med samme bogstaver. Den lille, fede baldakin pilles der dermed ikke yderligere ved. Således kunne man i årtier sagtens spore gammel biograf udenfor. Det kunne man fortsat også, da der mange år senere kom ny facade op over indgangen. Den mindede helt utroligt om de amerikanske biografbaldakiner, hvor titlerne sættes i sorte bogstaver på lysende, hvide kasser. I København havde man kun brugt noget tilsvarende i Alexandra og Saga.

Tabor forblev på adressen i henved 40 år. Da man til sidst opgav gudstjenesterne, flyttede en natklub ind i stedet. Den skiftede navn et par gange og blev til sidst til ’Tabu’; altså det rene Sodoma og Gomorra. Ironisk navn og helt sikkert også bevidst. På et tidspunkt blev det yderst kortvarigt forsøgt at kombinere restaurant og bowling på stedet. I dag man dyrke motion i den gamle biograf, som man også kan i fhv. Husum Bio. Det markante facadeskilt er nu blevet kulsort og prydes af Fitness World i hvidt. Forretningerne på hver side er for længst borte. Fra tankstationen på højre side, som endda siden fik en tilsvarende nabo, har man alle dage kunnet se den karakteristiske biografsal strække sig langt ned bagved. Det var bestemt ingen lille biograf, den gamle Capitol på Lyngbyvej.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  

• Gå til Lyngbyvejens Kino / Øbro Bio / Capitol
 

• Gå til
Lyngbyvejens Kino / Øbro Bio / Capitol
 

• Gå til
Lyngbyvejens Kino / Øbro Bio / Capitol
 
Gå: tilbage - op
Opdateret fredag, 12 november 2021 11:41:39