biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Mercur / Art Cinema

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Mercur biografen - nu som teater Bremen den 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

MECUR / ART CINEMA
Nyropsgade 41
Åbnet 15. september 1966
Ordinær biografdrift fra 1. september 1971
Lukket 19. marts 1978

Den lyse Mercur-bygning står færdig i 1956. Huset er tegnet af arkitekt Otto Frankild, der kort efter påbegynder Imperial-byggeriet næsten ved siden af ud mod Vester Farimagsgade og Vesterport Station. Det nye Mercur består primært af et hotel med 85 elegante værelser, der skal kunne måle sig med international standard. En overnatning i enkeltværelse koster såmænd blot 20 kr. Udover en bar i stueetagen ved navn Monseigneur rummer bygningen en luksusrestaurant på første sal samt selskabslokaler og spillelokaler, bl.a. en meget stor billardsalon. Åbningen fandt sted onsdag den 5. december og arrangementet var så fornemt, at der var deltagelse af selveste Kong Frederik.

• Gå til stoleplan Mercur Teatret

Husets bagside støder op til Nyropsgade. Her har Københavns Handelsstands Klub af 1841 fået indrettet en stor sal med 642 pladser, der med kraftig hældning strækker sig fra stuen og godt ned i kælderen. Salen skal primært benyttes til klubbens foredragsaftener om onsdagen. Herudover er det tanken at leje det store lokale ud til andre former for arrangementer, bl.a. teater. Aage Stentoft har allerede udvist interesse for det rummelige lokale, som han ender med at leje sig ind i til forestillingen ”Cranks”. Salen får navnet Mercur Teatret.

Man skal ned af en dyb trappe, før man når det ret store foyerområde, der har rigeligt plads til rigtig mange gæster med glimrende bar- og garderobefaciliteter. Indgangen er placeret i salens midterparti, hvorved udgangspartiet længere oppe faktisk fører stort set direkte ud til gaden. Salens særlige ’clue’ er en stor udsmykning, som er en forstørrelse i forholdet 1:2.500 af H.C. Andersens silhouetklip.

I marts 1957 rejses en kæmpe lysreklame på taget med Mercur-bogstaver i næsten fire meters højde. Man kan i Mercur Teatret opleve foredrag om ’hvorledes den ny kvinde holder sig i form’, der afholdes politiske møder, trylleshows, danseoptrædener, revyer, teaterforestillinger og gæstespil. DR benytter også Mercur Teatret til tv-optagelser med publikum. På et tidspunkt bliver der installeret 16mm-udstyr, som benyttes til arrangementer med salgsfremstød samt korte rejsefilm, men i 1966 er det ved at være småt med de større engagementer. Lokalet udlejes fortsat til private arrangementer, men teaterforestillingerne er stort set ophørt. Nogle af de seneste havde ikke fået den bedste pressemodtagelse og der var nu tydeligvis bedre egnede lokaler i byen. Falkonercentret var eksempelvis kommet til allerede kort efter åbningen af Mercur, der ellers har glimrende forhold bag scenen.

Arne Otto Renneberg havde startet sin biografkarriere som piccolo i Odeon og var siden fortsat som altmuligmand på Flamingo Film, før han blev bogholder i Rialto Film. Han syntes, det var ærgerligt, det store lokale stod så relativt ubenyttet hen, så han foreslog Kulturministeriet, at man kunne give bevilling til at benytte det til biografdrift med ’art cinema’. Naturligvis med sig selv som bevillingshaver. Den gik relativt nemt i orden. Tanken var nemlig ikke, at Mercur Teatret skulle vise film på regulær facon, men kun én gang om ugen på grund af lokalets øvrige brug. Forestillingerne ville endda ikke finde sted samme dag hver uge. Allerede da gør han det ikke såre nemt for publikum. Hensigten var den sympatiske at bidrage til det københavnske biografrepertoire med titler, der ellers ikke ville blive udsendt i almindelig biografdistribution, fordi det ikke var kommercielt forsvarligt. Cafébiograferne er ikke opstået endnu, de kommer først op i 1970’erne, men problemet for Art Cinema i Mercur bliver, at der allerede er udmærkede og langt bredere tiltag for art-filmene rundt om. De større kommer op i Brusendorffs Carlton, mens en række andre finder vej til Knud Hauge og Peter Refns Camera på Sdr. Boulevard, der i sin nye skikkelse har haft et forrygende første år. Endelig er der også Windsor på Peter Bangs vej.

Renneberg åbner sin Art Cinema torsdag den 15. september 1966 med ”Hallelujah the Hills”. Billetter kan købes forud gennem BT-centralen men ellers i Mercur på selve dagen fra kl. 18, hvor forestillingen finder sted kl. 20. Som forfilm vises Mai Zetterlings engelskproducerede ”Krigslegen”. Renneberg har selv sørget for kopien til hovedfilmen, som allerede er i landet. Ingen anden distributør har været interesseret i den, så han indgik personligt en distributionsaftale og filmen var sandsynligvis utekstet. Det er en slags crazykomedie, som pressen mener, fejler på næsten ethvert tænkeligt punkt. Kortfilmen skulle være lidt bedre. Programmet vises en enkelt gang mere den efterfølgende tirsdag. Torsdag den 22. september har Renneberg fået Dan-Ina Film til at give premiere på den tjekkoslovakiske ”Tusind klarinetter”, som kun vises denne ene gang. Fra samme selskab og land kommer familiefilmen ”De to musketerer” af Karel Zeman den 11. oktober. Det var vist ren premiere-spild. Den 29. september har man støvet ”Elverhøj” fra 1939 af og den 17. oktober vises den noget nyere franske ”Pariser-roser”, der havde haft dansk premiere i 1961. Den 25. oktober er der atter en ældre dansk film på programmet, nemlig ”Gabestokken” med Ib Schønberg. Fredag den 4. november kl. 20 er Lilli Palmer på programmet som ”Forførende Julia” og hermed er det allerede slut med Rennebergs filmeventyr i Mercur. Investeringen havde heldigvis været minimal og blot kostet ham få tusind kroner, men det var nu svært at se, hvad meningen med det hele havde været.

Så gik der atter nogle år med øvrige arrangementer, før en vis excentrisk herre med temmelig god sans for pr fik lyst til at drille den ganske københavnske biografbranche. Det drejer sig om en mand, der var kendt for noget ganske andet end biografdrift, men som i sin pure ungdom havde solgt is og chokolade i Kosmorama i Helsingør. Hans navn var Simon Spies og som bekendt Danmarks ukronede rejsekonge nr. 1, hvis man ikke spørger en præst i Tjæreborg, for så var han kun nr. 2. Spies køber i 1971 hele Mercur-bygningen, hvor han indretter sit rejseselskab i nogle af de store selskabslokaler, mens hoteldriften fortsætter. Teatersalen røres der ikke ved.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
Den slet skjulte hemmelighed ved Mercur er, at den faktisk ikke er særlig egnet til biografdrift. Som Art Cinema blev lærredet hejst ned fra loftet og synede af meget lidt på den store scene. Det blev større, da salen blev til Mercur, men udsynet fra bagerste række var som fra en balkon og lyden var heller ikke fantastisk. Der er nu installeret 35mm og der kommer siden også 70mm-udstyr, hvor ”South Pacific” blev vist i ny kopi fra 26. december 1975 frem til 10. februar 1976 som den vistnok eneste i dette storformat.

Spies åbner Mercur Teatret som permanent biograf på sin 50-års fødselsdag, den 1. september 1971. Det sker til stor virak og almindelig forargelse i alle kredse og af mange årsager. Internt i branchen er man rasende over, at Spies vil sælge biografbilletter – til premierefilm – til blot 4 kr. om eftermiddagen over hele salen og 7 kr. til midnatsvisningen og så lidt differentierede priser til de ordinære aftenforestillinger. Dem holdt han nærmere den gængse pris ’for ikke at gøre mine kolleger i branchen nervøse’, som han udtrykte det. I dag ville Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bifalde tiltaget, men dengang forholdt det sig ganske anderledes. Dernæst er der premierefilmen.

Spies havde selv fået lov til at vælge den danske titel til sit åbningsprogram, der kom fra selveste MGM. Roger Vadims ”Pretty Maids All in a Row” med Rock Hudson, Telly Savalas og Angie Dickinson kom således til at hedde “Fire frække numser fik et gok”. Der ville i årene efter komme stribevis af titler af langt mere forargelig karakter, men nu skrev vi stadig kun 1971. MGM havde først pure nægtet at benytte Spies’ forslag, men endte ikke desto mindre med at gøre det alligevel. Selv dér havde man nok anet muligheder. Filmen blev selvfølgelig en kæmpesucces og spillede hver dag kl. 13, 15, 17, 19, 21 og 23. Selv spilletiderne adskiller sig hermed fra de traditionelle 14, 16, 19 og 21 og på et tidspunkt kan man endda fornøje sig allerede kl. 11 om formiddagen for en daler. Sølle to kroner.

Spies havde udover al åbningsopmærksomheden ikke tænkt sig at tage del i biografdriften, som han slet ikke mener at have begreb om. ’Hvis jeg havde haft forstand på biografdrift, havde jeg vel heller ikke åbnet biografen her. Nu gjorde det ganske vist sagen lidt nemmere for mig, at biografen lå her i forvejen og aldrig er blevet rigtigt udnyttet’, som han forklarede i sin åbningstale. Hans eneste holdning til filmene i sin nye biograf var, at det skulle være ’intelligente film for intelligente mennesker’. Det var nu ikke mange ’art-cinema’ titler, der blev vist de kommende år, men han forsøgte trods alt at finde de bedst egnede til at lede biografen. Første mand på posten blev den tidligere filminstruktør Johan Jacobsen, der eksempelvis havde lavet den væsentlige ”Soldaten og Jenny” med Poul Reichhardt og Bodil Kjer. Jacobsen havde på nær en vældig kort periode forud i Nørreport Bio været udenfor branchen siden 1966, hvor han på grund af dårlig økonomi måtte opgive førnævnte Flamingo Film. Dermed mistede han også sin produktionsbevilling til Triangel Teatret. Nu var han i det mindste økonomisk sikret gennem Spies i Mercur.

De frække numser bliver den 27. oktober skiftet ud med Luis de Funès i ”Højt på en gren en ogre sad”. Det var muligvis ikke Spies, der også var kommet op med denne titel, eller var det? Den var bestemt lige så løjerlig og blev da også siden forkortet en smule. Det var en rendyrket komedie, men der kom ikke nær så mange gæster som til de fire frække bagdele, der skulle gøres kolde. Efter et italiensk drama var der atter pæn succes med Walter Matthau i Arthur Hillers ”Hotel Plaza nr. 719”, der spillede fem uger fra sidst i november. Sidst på året og tre uger ind i det nye vises et westerndrama med Warren Beatty og Julie Christie. Alle distributører lagde film til; efter MGM var det Regina, Obel , C.I.C. og Warner-Constantin. Dernæst fulgte film fra ASA, Panorama, Nordisk og Athena. Så bekymrede kan udlejerne altså ikke have været for at give Mercur premierefilm i forhold til lavere filmlejer ved lavere billetpriser. Alle handlede med Mercur. Priserne blev for resten også sat noget op efter nogen tid.

Jacobsen dør allerede i juli 1972 kun 60 år gammel efter et par måneders sygdom. Bente Pryds havde opsagt sit lejemål i Fasan Bio i maj samme år og tilbød Spies sin assistance. Spies var jo altid glad for en gæv pige og selvom Pryds måtte trække sig ud af ’fasanen’ med underskud, kan det næppe siges, at have været hendes skyld. Hun drev biografen på bedst tænkelige facon og havde glimrende flair for gode film. De fleste film under Jacobsen havde også været af ganske fin kvalitet. Et ganske varieret repertoire, faktisk. Pryds’ film bliver lidt mere til den humoristiske side og skal man være ærlig, når de bestemt ikke niveauet fra Nordre Fasanvej. Et rent gæt vil være, at formand Spies har blandet sig mere i Pryds’ repertoirevalg end Jacobsens. Han var jo også en mand…

Den 20. november 1972 har man i Mercur premiere på den tyske ”Ferie sex” fra Obel Film. Gunnar Obel havde allerede tidligt fundet en guldgrube i halvlumre/halvdumme tyske strimler, der ikke er halvt så frække som titlerne antyder, men de sælger tonsvis af billetter. Den første her i Mercur er ikke den helt store guldåre, så herefter er der såmænd amerikansk familiefilm på programmet. Det er ”Drengen der druknede i chokoladesovsen” med Gene Wilder. Genindspilningen fra 2005 med Johnny Depp og titlen ”Charlie og chokoladefabrikken” blev en langt større succes.

Woody Allens ”Min yndlings-perversion” får premiere i Mercur i april 1973 og mærkeligt nok ikke i Dagmar. Måske titlen spiller ind. Den 11. februar 1974 kommer Obels danske produktion ”Rapportpigen” op i Mercur og i oktober vises ”Nøglehullet” med Bent Warburg. De har i hvert fald behaget Spies. Herefter udvikler filmene sig i mere og mere uartig retning. Det sker lidt på samme måde som i Carlton. En lødig titel mellem de mere underlødige og det er bestemt ikke altid til at se på titlerne hvad, der er hvad. Hvor Carlton snart helt overgiver sig til regulære pornofilm, så holder man sig i Mercur mest til pikanterierne. De fleste film på programmet er fortsat helt ordinære underholdningsfilm. Spies havde nu allerede i august 1973 indkasseret en bøde for at have hængt uanstændige billeder op i udhængsskabet foran biografen. Så fik han den reklame med.

Mercur viser alle dage udelukkende premierefilm eller større repremierer og kun yderst sjældent en move-over fra en anden biograf. Det hænder undtagelsesvist med Terence Hill-komedien ”Mit navn er Nobody”, som man overtager fra Saga, der er nødt til at tage filmen af med kæmpekasser for at give ”Mafiaen - det er osse mig” premiere. Bente Pryds bliver i Mecur indtil 1977, hvor hun i samarbejde med instruktøren Kirsten Stenbæk har påbegyndt et filmprojekt med titlen ”Et kys på Amager” delvist finansieret af Spies. Filmen bliver aldrig realiseret, da Spies trækker sig ud af projektet en måned før, optagelserne skulle begynde.

Sidste film i Mercur Teatrets ordinære biografdrift bliver den tyske ”Når unge elsker!” fra Obels vanlige hylder. Den er tematisk lidt mere udfordrende, men lige så lidt fræk som de fleste andre. Biografen giver hverken overskud eller underskud og man kan kun gisne om, at Spies på dette tidspunkt har mistet interessen for filmdriften. Der skal vel trods alt underskrives regnskaber og sådan noget pjat og det tager jo tiden for andre sjove beskæftigelser. Sidste visning finder sted søndag den 19. marts 1978. Omtrent samtidig overtager Spies det efterhånden mindre hæderkronede Valencia på Vesterbrogade, hvor nogle ansatte havde meget lidt tøj på. Der vil blive vist film i Mercur siden, men aldrig mere som del af ordinær biografvirksomhed. Spies dør i 1984.

I perioden 1980 til 1983 eksisterer Mercur som Det Ny Musikteater, før det i 1985 genåbner som Privat Teatret, hvor Susse Wold og Bent Mejding får kæmpesucces over to sæsoner med stykket ”Privatliv”. Privat Teatret fortsætter helt frem til 2007 med stribevis af særdeles populære forestillinger. Lokalet var da også skabt til netop teaterformål, så hvad man ikke formåede sidst i 1950’erne eller i begyndelsen af 1980’erne, lykkes endelig få år senere. I 2009 blev Privat Teatret omdøbt til Bremen Teater eller blot ’Bremen’. Navnet er Niels Hausgaards opfindelse. Her har Klovn-parret Frank Hvam og Casper Christensen optrådt foruden naturligvis Hausgaard selv og stedet har dannet rammen omkring en række Award-shows, bl.a. Bodil- og GAFFA-prisuddeling.

I mellemliggende perioder har der atter været sporadiske filmforevisninger i stil med de tidlige år. Operatørrummet var mange år fortsat udstyret med 35mm, men lærredet blev nu atter sænket ned fra loftet og nogle vil vide, det var det oprindelige. I 1994 lejede nogle herboende indiske filmfolk sig ind med særvisninger af en håbløs film, som ingen dansk distributør ville røre med en ildtang. Filmen blev præsenteret første gang søndag den 28. august 1994 under titlen ”Kærlighedens melodi”. Henning Sprogøe var med på rollelisten, der ellers primært bestod af indiske skuespillere. En del af filmen var optaget under et pinsekarneval i København og her havde man skiftet musikken ud med indiske rytmer på lydsporet. Det var fuldstændig vanvittigt og filmen var tilmed lang som et ondt år. Mange år senere er der vist dokumentarfilm i Bremen som del af Cph:Dox.

Indgangen fra Nyropsgade ligner sig selv i 2021. Der er stort set ikke foretaget nogen forandringer, kun udhængsskabene er fjernet for længst. Den brede baldakin hænger der endnu med hvid tavle til at reklame for den aktuelle begivenhed, mens Bremen lyser i røde bogstaver ovenover. Salen ligner også fortsat sig selv. Om sæderne er udskiftet på et tidspunkt, er ikke til at sige. Nye er de i hvert fald ikke, men er det fortsat de oprindelige, så holder de nu meget godt.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Mercur Teatret
 
 
  
  

• Gå til
Mercur / Art Cinema
 
Gå: tilbage - op
Opdateret onsdag, 24 november 2021 11:39:44