biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Danmark 1904-2020
København 1904-2020
Premiere 1911-2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

• 2024 | 2023 | 2022
2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Metropol / Metropolteatret

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021
"Strøget" / Frederiksbergade 16 den 20. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

METROPOL / METROPOLTEATRET
Frederiksberggade 16
Åbnet 25. marts 1923
Lukket 17. juli 1927

Ny biografsal og foyer:
Åbnet 1. december 1927
Lukket 9. januar 1980

Disney. Juleshow. Sig disse to ord hver for sig eller sammen og enhver ældre københavner med en nostalgisk filmsjæl vil få Metropol i tankerne. ’Metropol på Strøget’… Ja, på Strøget endte den sine dage, hvis man glemmer den misforståelse, der herskede gennem fem år mellem 2005 og 2010, hvor Palladium på Vesterbrogade tog det gamle navn til sig. Men fair nok, Metropols historie på Strøget begyndte heller ikke dér. Det gjorde den såmænd i Mikkel Bryggers Gade, hvor Empire Teatret skiftede navn til Metropolteatret i 1914. I 1922 fandt man et nyt hus, hvor man planlagde at indrette en større sal. Kun på grund af en håndfuld nye biografbevillinger samme år endte lokalet i Mikkel Bryggers Gade med at blive til Grand Teatret efter Metropolteatret holdt flyttedag. Selvom Metropol hundrede år senere nærmest fremstår som én lang Disney-historie, skete der mangt og meget, før Mickey Mouse dukkede frem på lærredet.

• Gå til stoleplan Metropol
• Gå til Metropol Teatret, København

Metropolteatrets nye adresse i 1923 er på hjørnet af Kattesundet. Skulle man flytte over i et eksisterende hus på Strøget, fandt man ikke et, der var kønnere. ’Varehuset Frederiksberggade’ er opført i fire etager i 1907-08 af Anton Rosen og et af de smukkeste eksempler på art-nouveau i København hvis ikke dét smukkeste. Rosen havde også tegnet Paladshotellet (Palace) og dermed biografsalen i Mikkel Bryggers Gade. Inspirationen til varehuset er hentet fra Berlin og det åbner da også med tyske ejere for lånte penge i Frederiksberg Bank den 18. marts 1910 med sine mange vinduespartier i stuen og på første sal mellem kraftige søjler, der øverst er prydet af figurer udført af Valdemar Andersen ligesom hjørnet med sine ornamenter og den store tagkuppel med spir.

Før varehusets åbning havde bygningen stået færdig nogen tid og var midlertidigt udlejet til øvrige formål. Der var bl.a. i oktober 1908 åbnet et illusionsteater under navnet ’Arkadia’, hvor man også viste film. På åbningsdagen består filmdelen af ”Rejsen til Månen” og ”Æbletræet” og det samlede program varer en lille times tid. Entréen koster 25 øre og babyer har ingen adgang. Forhåbentlig kunne de læse, så de ikke gik forgæves. Ved juletid sås et længere filmprogram bestående af ”Den lille pige med svovlstikkerne”, ”Sneen falder” og billeder fra Palæstina m.m. Den samlede forestilling er af mindst en times varighed og foregår uden pause lige til kl. 23. Interessen for illusionsteatret svinder hurtigt ind. Filmforestillingerne ophører allerede i begyndelsen af 1909 og resten af teatret lukker i maj efter blot få måneders virke. En indisk fakir rejser videre til Stockholm og efterlader en tom sal.

En del af bygningens etager var beregnet til kontorer og den øverste ligger en anelse tilbagetrukket. På hjørnerundingen kommer der nu porcelænsforretning med udsigt op til kuplens indre, der indeholder nøgne damer i fire forskellige skønmalerier. Der er elevator hele vejen op gennem huset. Flere af de store vinduer fungerede som kæmpe udstillingsmontrer og lokkede med alt godt til fruerne. Varehuset var indrettet med elegant tesalon til borgerskabets fineste damer, hvor et femmands orkester hver dag underholdt med levende musik. Derudover tog varehusets indre sig ikke nær så nydeligt ud som sit ydre. Det var nærmere spartansk og rodet, selvom huset rummede det hele: Glas, lamper og køkkeninventar i kælderen, herreekvipering og parfumer i stuen, kjoler og silkevarer på første sal samt rejsebureau og vekselkontor, hatte og damekonfektion på 2. sal. Udover porcelæn også legetøj og sengetøj på 3. sal. Der er ansat en personalestab på 400 personer. Planen er at konkurrere direkte med Magasin du Nord og Illum.

Efter to år måtte varehuset dreje nøglen om med et tab på to millioner kroner. Folk var ikke begejstret for at gå derind. Huset stod herefter tomt et par år, før varehuset genåbnes i mere beskedne rammer, hvor en stor del af etagerne ovenfor udlejes til øvrige formål. Det gamle navn dur stadig ikke og huset lukker atter sine døre. Nu kommer der i stedet andre småforretninger. En af dem hedder Hector Sko og Frederiksberg Bank får snart dæket sit tab ind. Efterhånden går det så godt for Hector, at skogrossisten i 1919 køber hele huset for tre millioner. Hector udvider forretningen til hele stueetagen med indgang fra det runde hjørne, mens en filial af Arbejdernes Landsbank rykker ind på hele førstesalen. Der indrettes kontorer på etagerne ovenfor, som udlejes til anden side.

Allerede i efteråret 1921 sælger Hector huset videre. Skoene får lov at blive i reduceret størrelse, men nu rykker Metropolteatret ind i venstre side af bagbygningen og overtager hovedindgangen på hjørnet. Først november året efter er Hector ude af de kommende biograflokaler, men Metropol åbner mindre end fire måneder senere, søndag den 25. marts 1923. Håndværkerne havde travlt og nåede også knap nok at blive færdige. Ved indvielsen er malingen så frisk, at man dårligt kan ånde i salen, der ved åbningen har plads til 531 tilskuere. Salen ligger kun i stueplanet og er dermed ganske lavloftet. Tilsvarende er lærredet ganske småt og udsynet bestemt ikke alt for godt, idet der ikke er nogen hældning i salen. Arkitekterne bag indretningen af biografsalen er Albert Oppenheim og Viggo Jacobsen.
 
Læs mere her:

Metropol Teatret, København

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien

 
Det er Sophus Madsen, der nu ejer og driver Metropol, ligesom han er bevillingshaver til Palads, som han også ejer. På slæb har han forfatteren Walter Christmas, der uheldigvis er indehaver af Metropol-bevillingen. Ham står der så rigeligt om i Mikkel Bryggers Gade-kapitlet, så det springer vi let og elegant over her. Han dør det efterfølgende år, men bevillingen overgår da til hans enke, Ella Christmas, der herefter årligt hæver 25.000 kr., mens Madsen sørger for, der fortsat kommer penge i kassen. Ikke nok med det skal Metropol nu også trækkes med en dobbeltbevilling, idet direktør Christensen for Victoria Teatret længere nede ad gaden er blevet husvild, efter hans lejemål blev opsagt i foråret 1923. Sophus Madsen havde grundlagt Dansk-Svensk Film i 1912 og var de første år særdeles flittig leverandør til netop Victoria. Madsen starter siden International Film, som ender med at koste ham dyrt. Han var begyndt sin karriere som varieté-impresario og blev af nogen betragtet som både hensynsløs og brutal i sin fremfærd, mens han for andre var vennernes ven; venlig og generøs, altid parat til at hjælpe en ven i nød. Han lå i åben krig med Constantin Philipsen, som han mente havde bedraget ham, da denne opførte Kino-Palæet på Gl. Kongevej lige over kommunegrænsen til Frederiksberg. Dette kan der læses meget mere om under Kino-Palæet og Palads. I alle tilfælde er Madsen en (oftest) dygtig forretningsmand og har modsat mange andre temmelig god forstand på film og filmkunst.

Forretningsmanden Madsen har set potentiale i at udnytte den fantastiske placering på Strøget, varehuset aldrig fik draget nytte af. Mikkel Bryggers Gade var som beskrevet i dennes kapitel et mindre elegant sidestrøg endnu i starten af 1920’erne og Madsen kunne godt tænke sig at tjene endnu flere penge på en større sal, end han via Christmas’ bevilling havde adgang til. Problemet med strøgbygningen var bare, at den var konstrueret med en forfærdelig masse indvendige søjler. Det var lige før, planerne om at indrette biograf blev opgivet igen. Åbningen blev udskudt næsten et halvt år. Den perfekte løsning krævede en rekonstruktion af de indvendige sidevægge med forstærkede søjler. Det får man ikke gjort i 1923 og resultatet bliver derfor ikke meget bedre end den nye Palæ-biograf, der også netop var åbnet i Store Kongensgade og fik en ganske kort levetid. I 1923 ville Madsen sikkert ønske, han aldrig var flyttet. Der kom overhovedet ikke flere siddepladser ud af den nye placering.

Fra hjørneindgangen bliver billetsalget placeret i en rund lobby, der er udstyret med en mængde elektriske glødelamper foran en smal, langstrakt sal ud mod Kattesundet, der har bronzefarvede vægge og en relativt dæmpet vægbelysning bag gule skærme. Der er udgange på hver side foran ved lærredet til venstre ud mod Kattesundet og til højre gennem gård og portpassage til Vestergade. Over indgangen og nedad Kattesundet er der i alle år store reklamebannere af skiftende karakter, der giver godt blikfang, når man kommer fra Rådhuspladsen, mens biografen er noget mere usynlig fra den modsatte retning.

Åbningsfilmen er en smuk, autentisk naturfilm med titlen ”Kuldens søn” optaget helt oppe nær Polarcirklen. Den vises i dobbeltprogram med Chaplins plejebarn, Jackie Coogan, i komedien ”En glad gut”. Det er to familievenlige film henvendt til et publikum, biografen om nogen ville få i tale få år senere. Pressen og publikum er særdeles glade for filmene. Abstraherede man fra lugten af maling og det lidt dunkle farvevalg, var der ganske pænt i den nye sal. Filmene spiller til den 9. april.

Metropolteatrets repertoire op gennem 1920’erne er relativt alsidigt og underholdende. Der vises film fra alle lande. Der er ikke nogen, der skiller sig bemærkelsesværdigt ud. Blandt de mest succesfulde er titler som ”Politiets helt”, ”De døde skibes ø” og ”De fortabtes ø”, der alle har Milton Sills i hovedrollen. Det var åbenbart behageligt at fortabe sig til den nydelige hr. Sills på strøglærredet, hvor man ofte skiftede program. Westerns var sjældent på plakaten. Man formoder et overvejende kvindeligt publikum særligt i eftermiddagstimerne. Det var romancer, lystspil og let dramatik, man helst ville se her. Den film fra perioden, der huskes bedst i dag, er såmænd Buster Keaton-komedien ”The General”, der ved sin danske urpremiere hed ”Krig og kærlighed”. I 1927 blev det kun til ni spilledage, men den tog da revanche adskillige årtier senere i bl.a. Rialto.

Fire år efter åbningen gennemgår biografen den store forandring, Sophus Madsen havde tænkt fra start. Biografen lukker den 17. juli 1927 med Charles Murray i ”Hjerter er trumf”. Omdannelsen varer længere, end det oprindelig tog at indrette biografsalen i det tidligere varehus. Den kunne finde sted, idet banken var fraflyttet kontorlokalerne ovenover. Samtidig havde man endelig fundet en fornuftig løsning på de praktiske udfordringer i forbindelse med etageadskillelserne.
 
 
Der åbnes først igen torsdag den 1. december med lystspillet ”Mr. Eversharps fejltrin”, der har Reginald Denny i hovedrollen. Den runde lobby med billetsalget består, men bag denne er der nu indrettet en lidt bredere foyer foran salen, hvor man har fjernet hele første etage og lagt nye dragere ind over loftet, der holder de øvrige etager på plads. Man har nu et langt mere harmonisk rum, der også skal vise sig langtidsforsikret i forhold til senere årtiers widescreen og CinemaScope. Der er endnu ikke bygget balkon, selvom der er udfærdiget tegninger.

Salens nye loft er malet blåt i dekorativt mønster, mens væggene er som pressede korkfelter i brungule farver. Et nyt ventilationsanlæg fungerer rigtig godt. Sæderne er i ruskind med rødt betræk. Der er samtidig kommet et helt orkester foran lærredet fremfor den enlige pianist. Man sammenligner den nye sal med Alexandra Teatret på Nygade, hvilket dog endnu i 1927 falder ud til Alexandras fordel. Der bliver plads til 557 gæster i den nye sal og det er atter Viggo Jacobsen, der har forestået indretningen, hvor udgangen til gården i højre side er sløjfet til fordel for flere udgangsdøre mod Kattesundet. Fra lobbyen træder man nu to trin op til foyeren, der er udstyret med chokoladekiosk og pyntet med springvand og relieffer af billedhugger Max Nielsen. Med den let forhøjede foyer er der en lille hældning på salens bagerste rækker. Problemet med udsynet forbi damernes hatte er dog langt fra løst. Over indgangen og Hector ud mod Strøget indrettes nu et mælkeri, hvor man kunne nyde en let frokost.

Den nye biografsal bliver mere populær end den forrige. En tidlig ”Tarzan”-film i 1928 med Frank Merrill, der er sammenklippet af fem timers amerikansk føljetonfilm, vises i fire uger fra december, hvilket er rekord i biografen.

I 1929 bliver Jørgen S. Jørgensen leder af Metropolteatret i en alder af 28 år, mens Sophus Madsen trækker sig ud. Jørgensen er ud af en biograffamilie. Hans far, Ingvar Jørgensen, er direktør for Triangel Teatret og har nu også investeret i Metropolbygningen, som han køber af hr. Madsen. Biografen kalder sig herefter blot ’Metropol’. Den unge Jørgensen har forud arbejdet for Skaarup Film. I 1931 starter han sit eget distributionsselskab, Gloria Film, som bliver en betragtelig succes. Tre af hans søskende kommer også ind i branchen; den ene som medindehaver af Triangel, de to andre i spidsen for hhv. Gefion og Centrum Film. En del af Glorias film kommer naturligvis op i Metropol. I november 1934 overtager han selve bevillingen til biografen efter Ella Christmas og må derfor opgive direktørposten i Gloria Film. Jørgensen har ligesom Madsen et højt kunstnerisk ambitionsniveau, men filmene skal ikke være kunst for kunstens skyld. De skal også underholde. Det gør de som regel altid i Metropol, der i 1930’erne bliver mindst lige så populær som Alexandra Teatret. Grand Teatret og Kinografen rangerer under de to blandt strøgteatrene.
 
 
Mens hele Danmarks opmærksomhed i august 1929 er rettet mod de nye amerikanske tonefilm, der er kommet op i Roxy, Colosseum og Palads, sker der noget helt andet og næsten lige så sensationelt i Metropol. Her bliver Walt Disneys ”Steamboat Willie” præsenteret som rosinen i pølseenden i Metropols premieretitel ”Spejderdrengen” den 19. august 1929. Det var et familievenligt program med korte dokumentarfilm om danske spejderdrenges rejse til England samt en fransk handlingsfilm i samme stil. Det var allerførste gang, man stiftede bekendtskab med Mickey Mouse i Danmark. Successen var øjeblikkelig. Efter få dage stod Disney-tegnefilmen øverst på programmet som lokkemad, mens hovedfilmen med meget små bogstaver blev placeret nederst i annoncen selv under reklamen for spejderfilmene. Året efter blev endnu en Mickey Mouse-tegnefilm vist i Metropol. Det forekom egentlig kun naturligt, biografen på Strøget siden blev hjemsted for Disney i Danmark.

Spejderfilmen vises kun en uge, hvor den erstattes af den tyske ”Hendes majestæts løjtnant” med Georg Alexander. Den vises som planlagt sidste dag søndag den 8. september, men forlader aldrig operatørrummet. Her går der om aftenen under sidste forestilling ild i filmen, som spreder sig til hele lokalet på grund af en operatør, der har røget sig en cigaret, hvilket naturligvis var strengt forbudt, idet filmene på dette tidspunkt var ekstremt brandfarlige nitratfilm. Operatøren kom slemt til skade, men blev reddet ud af en kollega. Belært af mange frygtelige biografbrande rundt om i verden og nogle nok så alvorlige i Danmark, er rummet sikret uden direkte tilgang til salen. Adgangen sker endda separat via baggården med indgang fra parallelgaden bagved. Ilden når derfor ikke at sprede sig yderligere. Dagen efter skulle der have været premiere på ”Susi bliver voksen” med Anny Ondra, men den kopi futter også af. Efter blot en enkelt filmløs mandag kunne man forbavsende nok allerede igen vise film om tirsdagen, hvor der i hast er hentet en reservepremiere ind til lejligheden. Det bliver ”Den russiske primadonna” med Esther Ralston, der dog kun får tre spilledage. Fjorten dage senere har man fået tekstet en ny ”Susi”-kopi.
 
 
Jørgensen havde været hurtig til at sætte Mickey Mouse øverst på reklamesøjlen, da han så, hvordan publikum tog imod den kække mus. Det lykkedes endda en Mickey Mouse film ”The Haunted House”, ”Spøgelseshuset”, at blive totalt forbudt tilbage i 1931, men da censor efterfølgende blev gjort til grin i pressen, ændrede han holdning og gjorde kun filmen forbudt for børn under 16 år. Premieren fandt da sted kort efter i Metropol, hvor filmen blev en del af et tegnefilmsprogram suppleret med aktuelle ugerevyer og var hermed det allerførste af sin slags i Danmark. Samleprogrammet med titlen ”De to fra tuschflasken” fik premiere den 19. marts 1931 og spillede hver hele time fra kl. 14 til kl. 21. I eftermiddagstimerne indeholdt det to Max Fleischer- tegnefilm og to ’tilladte’ Mickey Mouse-tegnefilm. Ved de tre sene aftenforestillinger vistes så også ”Spøgelseshuset”. Programmet var dermed tilladt for alle indtil kl. 19 og forbudt for børn herefter.
Film henvendt til børn havde generelt trange kår i begyndelsen af 1930’erne, hvis hovedpersonen ikke lige bar navnet Mickey Mouse. Metropol måtte således tage et par familievenlige programmer af efter blot to dage, bl.a. Mark Twain-filmatiseringen ”Huck Finns hændelser”.

Den 11. november 1933 havde Metropol premiere på et ”Jazz-show”, der bestod af syv kortfilm. Som titlen antyder, var der jazzfilm med Duke Ellington, Louis Armstrong og Cab Calloway, men både Pluto og Mickey Mouse var også repræsenteret i ”The Klondike Kid” og én af titlerne var ”De tre små grise”, altså atter en film fra Walt Disney. Igen så direktør Jørgensen, hvordan det netop var disse og særligt den sidste, der tog publikum med storm, selvom man primært henvendte sig til voksne. I Metropol spillede programmet i ni dage, men Kinografen få meter væk tog filmen på programmet en uges tid senere og huggede til med ”De tre små grise” som slagnummer og vupti… filmen spiller her helt frem til den 4. marts for fulde huse dagen lang.

Kinografen var allerede kommet Metropol i forkøbet to år tidligere, da man her den 5. december 1931 havde premiere på ”Mickey Mouse latterprogram”, der bestod af fem korte Disney-film, heraf tre med Mickey Mouse. Der turde man godt. Filmene er populære og spiller til nytår. Kinografen gentager derfor succesen med et fastelavnsprogram i februar 1932, hvor der vises seks tegnefilm over hele fastelavnsugen. I juni sætter man blandingsprogrammet ”Sommer i by - Mickey Mouse på spil” op, hvor der vises seks nye tegnefilm og en ekstra farce med Karl Dane. Atter var der glimrende succes. 2. juledag 1932 er der premiere på hele syv nye kortfilm i Kinografen, der lanceres udelukkende med titlen ”Mickey Mouse”. Endnu råder tilfældighedernes spil, så det er atter Kinografen, der fra 13. marts 1934 kan lægge sal til ”Det muntre show”, som er endnu et blandingsprogram af tegnefilm og øvrige kortfilm, som man tager op en uge efter at have afsluttet ”De tre små grise” i Jazz-showet. Det går forrygende godt. Programmet er på plakaten helt til 29. april og sættes op igen i ni dage i juli.

Kinografen er altså først med regulære tegnefilmshows i Danmark, men nu ser Jørgensen i Metropol ikke længere passivt til. Den 10. december 1934 er der premiere på ”Metropols Juleshow”, der består af fem Disney-tegnefilm samt musikkortfilmen ”Tiger Rag”. Endnu har man ikke helt frigjort sig fra at kombinere tegnefilm med musikgenren og give de voksne en ekstra krog, hvis tegnefilmene alene ikke skulle lokke tilstrækkeligt. Kinografen har ikke opgivet af den grund og sætter sit eget nye muntre show op, der har titler som ”Jack og Bønnestagen” og ”Den standhaftige tinsoldat” på programmet sammen med Oswald-tegnefilm o.a. Kinografen kan denne gang slet ikke stå distancen i forhold til Metropol og spiller kun sit program i fire dage, mens Metropol holder sit juleshow på plakaten til 1. januar. Kinografen viser siden tegnefilmshows fra andre distributører, men det er slut med dem fra Walt Disney. De kommer alle dage herefter op i Metropol, der får større og større succes med dem, som årene går. Man nåede højdepunktet i 1939 med over 130.000 besøgende på Strøget, hvor programmet spillede helt til 9. januar med filmen om tyren ”Ferdinand” som det mest populære indslag. Ferdinand talte nemlig dansk! Ofte får Metropols juleshows premiere allerede november og i hvert fald ikke gerne senere end første uge i december. Ellers er man nødt til at vise programmet et godt stykke ind i januar som kompensation. Publikum stod i kø hvert eneste år.
 
 
Metropol's første juleshow i 1934På dette tidspunkt kunne man endelig lave programmer direkte henvendt til børn. I annoncerne skriver Metropol nu kækt: ’Børn, tag jeres forældre med i biografen’. Metropols juleshow varede fra 1934 altid kun omkring 45 minutter plus reklamer og en evt. forfilm samt kort ugerevy, men man kom altid ind til en billig penge og børnebilletterne var ekstra reduceret i pris. Det blev et nødvendigt og kærkomment indslag i julehandlen, at man også lagde vejen forbi Metropol. For mange børn blev det ikke rigtig jul, hvis man ikke havde set Juleshow i Metropol. Der var forestilling hver fulde time fra kl. 14 til kl. 21 eller 22. Kun sjældent havde man en anden film på programmet til sidste forestilling og ofte spillede man før kl. 14 på hverdage, hvilket var helt usædvanligt i tidligere tider. Om søndagen kunne man i årtier først vise film fra kl. 16. Hvor Mickey Mouse var det størst trækplaster de første år, blev det efterhånden Anders And, som fik hovedrollen i de fleste af Metropols juleshows.

Danmark – og dvs. Metropol – var det eneste sted i verden, hvor man havde den tradition med juleshows fra Walt Disney i biografen. Ikke så mærkeligt blev direktør Jørgensen ved siden af også skandinavisk repræsentant for Walt Disneys ’Merchandising Divison’, som det allerede tidligt hed i amerikanske termer. Han blev også en personlig ven af Walt Disney himself.

Traditionen med ”Metropols Juleshow” holdt ved med blot enkelte undtagelser helt frem til biografens sidste jul i 1979. De fleste år vises nye film, der ikke før har været oppe i Danmark, men der er sommetider gengangere blandt nogle af de mest populære. Særligt filmene med juletema som ”Juletræet pyntes”, der var på programmet mange gange siden 1951 eller ”Julemandens værksted” produceret i 1932, der blev vist første gang i 1954. En anden klassiker var den evigt populære ”Tårnuret skal renses” med både Anders And, Mickey Mouse og Fedtmule, der havde danmarkspremiere i Kino-Palæet i 1938 og en del af Metropols Juleshow første gang i 1941.

Da DR mange år senere fra 1967 byder ind med deres timelange juleshow ”Fra alle os til alle jer”, holder Metropol ufortrødent fast i sit. I 1941, ’42 og ’43 måtte man nøjes med tidligere viste kortfilm, da der ikke kom nye fra USA. Amerikanske film var til sidst helt forbudt, så det var ganske utroligt, man overhovedet fik lov til at vise juleshow i 1943. Det gjorde man så heller ikke i 1944, hvor man i stedet måtte ty til ”Nøddebo Præstegård”. Børnene var givetvis lykkelige, da showet vendte fornyet tilbage i 1945, men i 1947 var alle filmene atter genbrug og det gentog sig også siden, at kun en enkelt film eller to var helt nye. Børneårangene skiftede naturligvis også, så hvad gjorde det? Man viste gerne de allerbedste fra Disneys solide tegnere og særligt filmene fra 1930’erne og 1940’erne var topklasse.

I 1950 blev børnene nu atter snydt for deres juleshow, for her havde man i stedet sat den nye ”Askepot” op i november. ”Askepot” blev en kolossal succes og spillede frem til 18. april, men det at snyde børnene for deres juleshow var ikke populært, så det gjorde man ikke én gang til. Fra 1951 var der stensikkert juleshow hvert år. Oppe i 1970’erne blev der også vist tegnefilmshows på andre tider af året, ligesom man havde gjort i 1930’erne. Flere somre endda med rimelig succes men intet kunne tilnærmelsesvis måle sig med tilstrømningen i december. I julen 1950 havde man godtet sig gevaldigt i Bristol (det tidligere Kinografen), hvor deres juleshow dette år ikke overraskende havde rekord, da man en enkelt gang var fri for direkte konkurrence. Metropol med den længere ”Askepot” kunne umuligt nå lige så mange daglige forestillinger, som når man startede nyt program hver time.
 
 
I 1930’erne begynder Metropol for alvor at få succes og flere film vises over en måned. Det gælder bl.a. den tyske ”Ariane” med Elisabeth Bergner og Fritz Langs ”M” med Peter Lorre. Den 19. oktober 1931 er der premiere på ”Gloria” med Brigitte Helm og Gloria bliver som nævnt også navnet på Jørgensens import- og distributionsselskab, hvis første premiere er den første russiske tonefilm ”Vejen til livet” den 12. marts 1932. Filmen kommer op i både Metropol, Colosseum og Triangel. Sidstnævntes indehaver har også penge i sønnens nye filmselskab. Efter stumfilmsdagene hvor det nu også kunne være øret og ikke kun øjet, der afgjorde en films succes, er det danske publikum i 1932 helt åbne for indtryk fra hele verden. Filmen blev en succes og spillede 2½ uge i Metropol. Det går lige så godt, da 1930-filmatiseringen af ”Stille flyder Don” får premiere den 25. juli.

Den 6. august 1934 har Metropol sammen med en række brobiografer premiere på Gloria Films ”Caricoca” (”Flyv ned til Rio”). Det er en dansefilm med Dolores del Rio i hovedrollen samt de endnu relativt ukendte Fred Astaire og Ginger Rogers. Jørgensen inviterer smart alle byens danselærere og lærerinder i biografen og filmen bliver en fænomenal succes. Den 25. marts 1935 gentager man succesen med ”Continental”, der nu har Astaire og Rogers i hovedrollerne og filmens glansnummer som dansk titel i stedet for en oversættelse af ”The Gay Divorce”. Den 1. marts 1936 bliver ”Top Hat” biografens største film til dato og denne gang har man den helt alene som premiere. En kæmpe reklamestander med Ginger Rogers og Fred Astaire tårner sig op over hjørneindgangen og filmen vises til 22. april. Der er i begyndelsen udsolgt dagen i forvejen, hvilket er ret usædvanligt på den tid, hvor bestilling og salg oftest foregår samme dag. Allerede to måneder senere slår ”En gentleman kommer til byen” med Gary Cooper den forrige succes og vises i over to måneder. Fred Astaire og Ginger Rogers danser siden ufortrødent videre i både ”Flåden danser” og ”Swing Time” til stribevis af udsolgte huse. Det er efterhånden sjældent, en film kun vises en uge eller kortere i Metropol. Ofte kan de nu holde sig på programmet tre-fire uger eller endnu længere. Fra 2. juledag 1938 og helt til den 16. marts 1939 kan man se ”Du kan ikke tage det med dig” med James Stewart, Jean Arthur og Lionel Barrymore.

I 1937 introducerer Metropol gavekort, som man kan købe til almindelig billetpris og fik ganske pæn succes med idéen, der blev benyttet sporadisk af andre, men ellers døde ud igen, før det blev relanceret af biograferne oppe i 1990’erne. I 1940 producerer Jørgensen som formand for Biografteaterforeningen en reklamefilm, der skal få hattedamerne til at lægge deres høje hatte fra sig under forestillingerne og i julen 1943 indsamler Metropol ved en forestilling 3.788,75 kr. til fordel for de fattige. Direktør Jørgensen runder beløbet op til 4.000 kr. Det var nu ikke et nyt påfund. Andre biografer havde gjort tilsvarende tidligere og Jørgensen også ved andre godgørende formål. Allerede i 1940 var byens fattige børn inviteret ind til ”Gullivers rejse (til Lilleputternes land)”. Altid en sympatisk tanke. Ikke mindst under krigen, hvor Jørgensen selv kort efter måtte flygte midlertidigt til Sverige i 1944.
 
 
Også Metropol ramtes af sabotage under krigen. Det skete natten til den 28. november 1943 efter sidste forestilling af den tyske ”13 stole”. Der var mange sod- og røgskader samt brændte stolerækker og tæpper bagerst i salen. Man regnede med, biografen tidligst kunne genåbne efter jul. Efter nogle nødtørftige reparationer kunne man genåbne efter blot to uger, så børnefamilierne alligevel lige akkurat kunne nå at få deres juleshow, der ellers var blevet aflyst. To måneder forinden var der også opstået ildebrand hos Hector, hvor 12.000 par sko og kæmpelagre af skosværte gik op i røg. En del ledninger til biografens operatørrum brændte ved den lejlighed, hvilket afstedkom flere aflysninger.

Først mandag den 8. juli 1946 lukker biografen for en gennemgribende restaurering efter de skader, der var påført under krigen og den almindelige slidtage. Det var vanskeligt at skaffe materialer i de år. Der genåbnes søndag den 1. september med ”Carmen”, der havde Viviane Romance og Jean Marais i hovedrollerne. De nye stole reducerer antallet af pladser til 494. Række 21 er ægte sofarække med brede dobbeltsæder uden armlæn. Denne og de bagerste seks rækker er af noget finere kvalitet end de første tyve rækker. To midtergange lidt ud mod siderne fører ned mod sofarækken, hvorefter der kun er sidegange op mod lærredet. Der er syv udgangsdøre mod Kattesundet. De kommende år kigger Jørgensen sig om efter en ny placering til et større biograflokale. 494 pladser er i underkanten. Et tilsvarende kæmpe biografprojekt på Amagertorv med plads til 1.200 gæster er vist frem for offentligheden i 1946, men byggeriet bliver aldrig realiseret og Metropol bliver i øvrigt liggende.

I 1938 var Metropol blevet ’snydt’ for premieren på ”Snehvide og de syv dværge”, der var kommet op i Kino-Palæet i stedet. Filmen blev vist med danske stemmer, som folk var ualmindelig begejstret for, men en uge i marts 1939 havde man i Metropol dog vist filmen i originalversion med de amerikanske stemmer. ”Pinocchio” gik også Metropols næse forbi, da denne i 1950 kom op i Palads. Forklaringen var naturligvis, at både Kino-Palæet og Palads var meget større end Metropol. Juleshow hver time kunne naturligvis præstere sit, men de længere film kunne aldrig nå samme salgstal og da slet ikke med under 500 personers kapacitet pr. forestilling. Alligevel lykkedes det Metropol at få premiere på ”Bambi” den 3. marts 1947. Den spillede helt til den 2. oktober, hvilket var ny rekord. Året efter fik ”Dumbo” premiere den 25. juni 1948, hvor distributionen endda var flyttet fra Gloria til det amerikansk kontrollerede RKO. ”Dumbo” varede også kun 64 minutter og måske havde man ikke anset den som helt så potentielt stor i Danmark. Ikke desto mindre var køerne henover sommermånederne atter betragtelige på Strøget. Den flyvende elefant spillede indtil den 3. oktober, hvilket var kortere end ”Bambi” men stadig forrygende.

Øvrige trækplastre i efterkrigsårene er James Stewart i den elskede ”Det er herligt at leve” og de franske ”Djævelen i kroppen” og ”Forargelsens hus” som særligt store succeser fra det europæiske kontinent. En ung svensk instruktør ved navn Ingmar Bergman kunne opleves med filmen ”Tørst” fra den 14. juli 1950. Det gik mere end glimrende og de næste årtier blev Metropol nærmest husbiograf for Bergman med forrygende succes blandt det voksne publikum. Filmene tæller ”Sommerleg”, ”Sommeren med Monika”, ”Jomfrukilden”, ”Ansigtet”, ”Djævelens øje”, ”Som i et spejl” og ”Stilheden” som den allerstørste i 1964. Dette endda kun et udpluk. Egentlig en ganske ejendommelig afstikker med de ofte gravalvorlige Bergman-film midt i Metropols overvejende lystige repertoire. Et fransk mesterværk som René Cléments ”Forbudte lege” får premiere i Metropol den 16. september 1953 fremfor mere oplagte biografer som Grand, Dagmar eller Carlton.
 
 
Metropol's sidste program

Den 26. december 1951 får ”Alice i Eventyrland” premiere og hermed er grundstenen lagt til alle de fremtidige 2. juledagspremierer på Disney-film. Det var naturligvis også ganske hensigtsmæssigt med trailerkørsel på juleshowet op til en ny film i en højtid, hvor børnene alligevel havde fri fra skole. De år der ikke er ny Disney-premiere, er der oftest repremiere på en tidligere klassiker i stedet. Allerede julen i 1952 er der således gensyn med ”Snehvide og de syv dværge”. Julen 1953 giver danmarkspremiere på ”Peter Pan”, der dog helt besynderligt ikke går specielt længe denne første gang. Kun fem uger holder den sig på plakaten.

Fra 5. juli 1954 må ”Prinsessen holder fridag” holde en mere end det, nemlig en meget lang ferie. Det er endelig lykkedes at få tilladelse til at opføre en stor balkon med 259 pladser, der også strækker sig ind over foyeren nedenunder. Der er kommet to helt nye og moderne filmmaskiner i det omdannede operatørrum og lærredet er udvidet til at kunne vise film i CinemaScope. Foran lærredet pynter nu et stort, gult fortæppe. Til gengæld forsvinder 37 pladser på gulvet, da man fjerner de to forreste rækker på grund af det nye bredformat. Ligeledes forskydes ti rækker i forhold til hinanden i salens forreste del for at imødekomme den manglende hældning og skabe bedre udsyn. Hermed bliver der plads til 716 gæster i det renoverede Metropol. Biografen kommer ikke til at ændre sig siden.

Med udvidelsen bliver der endnu mere trangt i den nedre foyer og foran billetsalget. Særligt i december med juleshow hver fulde time. Som aflastning for det eksisterende billetkontor indrettes et ekstra i højre side af den runde vestibule delvist under trappen op til første sal. Det ekstra salgssted benyttes normalt kun i forbindelse med juletravlheden. I foyeren kommer der en stor lærredsplakat op mellem de to indgangsdøre til salen på gulvet over en bred, sort lædersofa. Herudover er der ingen indvendige udstillingsskabe. Balkonfoyeren indrettes med træpaneler, der strækker sig næsten til loftet. Her installeres også et par behagelige sofaer og der bliver adgang til flere toiletter.

Der genåbnes den 14. september 1954 med en mexicansk film med titlen ”Nettet” hvis yndige, unge hovedrolleindehaver vækker stor begejstring. Den forøgede kapacitet gør nu Metropol endnu mere eftertragtet blandt udlejerne. Første jul giver et gensyn med ”Bambi”, mens man den 25. april 1955 kan holde premiere på Alfred Hitchcock-filmen ”Skjulte øjne” med James Stewart. Fra 31. august kan der meldes om udsolgt aften på aften til Simone Signoret i den velkomponerede franske thriller ”Rædslernes hus”. Metropol har nu publikum til alle slags film. Julen 1955 står i Lady og Vagabondens tegn.

I 1959 får ”Tornerose” premiere 2. juledag i provinsen, men i København må man spejde længe efter den nye Disney-tegnefilm. Der blev skrevet en del i medierne om det temmelig uhyggelige eventyr, der var i CinemaScope. Mange havde måske glemt, at ”Snehvide” også var rimelig uhyggelig. Man forventede, den nye 12-års censurgrænse ville passe til en film som denne, der var blevet forbudt for børn i Sverige, ligesom eksempelvis ”Fantasia” også oprindelig var det i Danmark. Her måtte man i København i alle tilfælde vente tre måneder, før filmen kom op i Tre Falke Bio og den var blevet tilladt for alle. ”Tornerose” blev siden vist som repremiere i Metropol tre uger i foråret 1973. Den var aldrig en særlig stor succes herhjemme.

Jørgen S. Jørgensen dør efter længere tids sygdom 59 år gammel i januar 1960. Hans hustru, Karen Jørgensen fører biografen videre på midlertidig bevilling. Hector forsøger, om man kan vinde de tabte lokaler tilbage men uden held. Man får dog udvidet lidt på første sal og i en periode ført navnet rundt om facaden til Kattesundet. I 1961 overtager skuespilleren Johannes Meyer driften efter nogle år som bevillingshaver til Regina i Aarhus. Meyer var da allerede 77 år gammel og svækket efter et fald. I praksis blev det derfor hans tyve år yngre kone, Oda Erika Sedlazcek Meyer, der tog sig af alt det daglige, mens hr. Meyer blot viste sig med sin stok fra tid til anden pavestolt af sin strøgbiograf. Da han dør i 1972, fortsætter Oda Meyer driften.
 
 
Det er ikke kun Disneys tegnefilm, der går godt i Metropol. Spillefilmene fra selskabet begynder også at gøre væsen af sig, ligesom nogle af Disneys tidligere så populære naturfilm finder et nyt publikum. Oftest dog stadig gerne i form af kortere forprogrammer. Blandt langfilmene bliver den hidtil mest populære ”Hop med professoren”, som spiller fra 1. juli 1961 helt til den 23. oktober. Disney kunne snart selv køre hele biografen. Efter juleshowet er der premiere på den kære ”Hund og hund imellem”, der i 1995 får langt større succes, da den får repremiere som ”101 dalmatinere” direkte oversat fra originaltitlen. Ved danmarkspremieren går den glimrende i Metropol, men skuffer generelt på landsplan. Hele næste sommer vises ”Forældre-fælden” i over fire måneder fra maj til september og med så mange store Disney-succeser, er det svært at klemme mange andre film ind i repertoiret. Sammen med juleshowet i 1962 vises til den sene aftenforestilling ”Levende begravet” efter Edgar Allan Poe. På den måde var der fyldt i salen alle timer hele dagen lang. Filmen havde allerede haft premiere den 27. oktober, men publikum strømmede fortsat til. Herefter hjemsøges biografen af gyserfilm fra tid til anden. Egentlig kan man undre sig over, Metropol ikke oftere satte den sidste 21-forestilling af til en voksenfilm eller måske endda spillede kl. 22. Man var immervæk færdig før klokken slog ti. Der må have været tilstrækkeligt besøg til, at fru Meyer har været tilfreds. Måske ville hun gerne glæde personalet med tidligt fri den ene gang om året. I julen 1964 hedder årets succesrige Disney-premiere ”Da kongen var knægt”.

Den 16. juli 1965 har Metropol premiere på sin allerstørste film nogensinde. Den kommer ikke overraskende fra Disney og det er naturligvis ”Mary Poppins”. I dag en lidt bedaget juleklassiker men ved fremkomsten et overflødigshorn af humoristiske og musikalske indslag. Børnene havde rigeligt svært ved at blive siddende i den time, et juleshow varede og det kan sandelig ikke have været nemmere med ”Mary Poppins”, der med reklamer fyldte lige knap 2½ time. Ikke desto mindre er filmen på programmet helt til den 11. maj 1966. Juleshowet får presset sig ind om eftermiddagen og tidlig aften, men efter jul overtager Mary Poppins kommandoen igen. I efteråret tager man en Disney-spillefilm op, der et tiår forinden havde haft premiere i World Cinema, nemlig ”En verdensomsejling under havet” med Kirk Douglas og James Mason som Kaptajn Nemo. Denne fandt også et fornyet publikum henover to måneder og fik repremiere atter ti år senere.

I julen 1968 får biografens næststørste succes premiere, nemlig den største tegnefilmsucces i Metropol nogensinde. Det er filmatiseringen af Rudyard Kiplings ”Junglebogen”, der begejstrer alle og enhver. I øvrigt den sidste film, Disney selv er personligt involveret i, før han dør i 1966. Filmen vises helt til den 4. juni 1969. Walt Disneys død betyder en afmatning i produktionerne fra studierne i Burbank og det kommer man til at mærke i Metropol. Fra at være en af Københavns førende biografer sidst i 1960’erne kæmper biografen ti år senere for livet. Der er dog ikke mange, der rent faktisk når at opdage det, selvom alle tegn har været tilstede.

Oda Nielsen var lige så lykkelig for sin biograf, som Jørgen S. Jørgensen havde været for sin og afgjort Sophus Madsen før ham, selvom hans bevilling knyttede sig til Palads. Metropol var reelt blot et investeringsobjekt, han formentlig modstræbende havde været nødt til at skille sig af med, da hans øvrige forretninger gik dårligt. Op gennem 1970’erne hvor også Bergmans produktion skrumpede ind, da han havde set sig sur på den svenske stat, blev det svært at finde en linje i Metropols repertoire. De større film stod heller ikke længere i kø og ventede. Metropol mistede strengt taget sin position på nær i julemåneden og omkring de regelmæssige repremierer på tegnefilmene. Nogle Disney-spillefilm droppede man helt at sætte op i Metropol. De fandt i stedet vej til eksempelvis D.S.B. Kino og Triangel, så man havde fra udlejers side heller ikke altid den største tiltro til filmenes formåen. Andre kom også op med års forsinkelse som en udmærket Disney-version af den tyske børnedetektivhistorie ”Emil og detektiverne” filmet on location i Berlin i 1963 men først premiereført i Danmark i 1968, hvor Metropol tog sig af den i ni dage. Man havde også vist den første tyske version af filmen tilbage i 1932. Det var den anden børnefilm dengang, der kun spillede to dage jf. ”Huck Finns hændelser”. Man forstod egentlig godt tilbageholdenheden. Omvendt kunne snart sagt alt lade sig gøre umiddelbart efter ”Mary Poppins”. Et fortsat eventyr om en folkevogn med navnet ”Herbie” begyndte i 1968 med dansk premiere i september 1969.
 
 
Metropol operatørrum med Chefoperatør Willy 1977. Foto: Jan Niebuhr

Metropol trådte ind i 1970’erne med den første danske repremiere på ”Peter Pan”. Belært af de dårlige erfaringer i 1953 havde man ventet hele 16 år med at give den en chance mere. Nu gik det pludselig meget bedre og Metropol holdt den denne gang på programmet i hele tre måneder. Man nåede endnu en repremiere i 1977 og eventyret kom op yderligere et par gange i andre biografer sidenhen.

Som mange øvrige biografkapitler fortæller, åbner 1970’erne sig for film af en helt anden genre, ingen før havde troet mulig. I marts 1970 kunne man i Metropol se en rædselsfuld italiensk film med originaltitlen ”Orgasmo”, som på dansk kom til at hedde ”Dejlig enke i farlig trekant”. Titlen løj ikke, men passede sig skidt til den store strøgbiograf, selvom filmen nu ikke havde meget med pornografi at gøre. Nogle dage senere hed programmet ”Hvem vil købe min kone”. Også en italiensk sekundafilm hentet op fra skuffen. Den var produceret i 1965 og havde godt nok Marcello Mastroianni i hovedrollen. Skulle det endelig være sydeuropæisk, var franske film alle dage mere succesfulde i Metropol. Efter thrillerfilmene i 1950’erne, kunne man flere gange opleve Louis de Funès’ raserianfald på hjørnet af Kattesundet. Det var såmænd endnu disse komiske film, der fungerede allerbedst i 1970’erne udenfor Disney-sæsonen. Man var som tidligere nævnt atter begyndt at vise tegnefilmshows om sommeren, som man havde gjort det 40 år forinden. I sommeren 1970 deler Mickey Mouse dagens timer med ”MASH”, som bliver en fin succes men først senere en egentlig kultfilm. Ellers bød året på titler som ”Libertinerklubben” og ”Frihed til at elske”.

Enkefru Meyer var som sin nære kollega, enkefru Madsen i Nygade Teatret ikke sen til at springe ud i pornobølgen. Fru Madsen havde aldrig haft fine fornemmelser i Nygade Teatret. Da Alexandra Teatret flyttede over i den nye storbiograf på hjørnet af Gl. Torv, havde man taget filmkunsten med sig. I Metropol havde man dog sit ry at tænke på. Alligevel kunne man allerede den 15. juni 1971 se den danske Palladium-produktion ”Hvorfor gør de det?” helt frem til den 3. oktober. Den havde haft premiere i Palladium i januar, men for turisterne og pengepungens skyld tog man den op igen midt i juni på Strøget med engelske undertekster. Oda Meyer havde formentlig ikke troet, den kunne spille 3½ måned. Man havde netop vist ”Et døgn med Ilse” den foregående halvanden måned som premierefilm. Den var vist også lidt uartig.

I julen 1971 fik ”Aristocats” premiere og var på programmet frem til maj. Denne sommer var der ”Olympiade Show” på programmet primært med Fedtmule og de frække film året forinden var glemt for en stund. Næste sommer vises Disneys ”Jubilæums-show” over hele sommeren, men da har man forinden nået at programsætte en pornofilm. Endda med en forfilm i 3D med titlen ”Drømmesex”. Vistnok den eneste pornofilm i 3D, der nogensinde er vist i Danmark. Det har nok alligevel ikke været noget at skrive hjem om. Den 27. august 1973 fik Bergmans ”Hvisken og råb” fra Nordisk Film premiere. Filmen var på programmet helt til den 1. november. Det var også Nordisk, der den 18. marts 1974 gav Metropol premiere på ”Rødt chok” med Julie Christie og Donald Sutherland. Den blev en betragtelig succes og spillede i fem uger. Denne sommer er der ”Anders And og Fedtmule slår sig løs” og i efterårsferien kommer folkevognen Herbie forbi med ”Herbie i højeste gear”. Ved juletid får Disney-tegnefilmen ”Robin Hood” premiere.
 
 
Spolebord i Metropol operatørrum 1977. Foto: Jan Niebuhr

Man er sluppet gennem 1974 med blot én uartig film i august, som faktisk ikke trak særlig mange. Det gør ”Besat af erotik” heller ikke i maj 1975. Man har taget Edith Piaf-filmen ”Piaf” af, men sætter den på igen efter fjorten dages erotik. Spurven trak åbenbart bedre. Denne sommer kører ”Den store Disney-karrusel” og året efter ”Anders And i det vilde vesten”. I sommeren 1977 går det imidlertid omvendt i forhold til to år forinden. Her tages ”Anders Ands tryllerier” af efter blot tolv dage og erstattes af ”Liderlige lyster”. Den afløses af flere film i samme genre før Herbie denne efterårsferie kører racerløb i Monte Carlo. I julen tages ”Junglebogen” op igen til stor jubel, men fra april 1978 og frem til efterårsferien er der kun pornofilm på programmet. Herefter vises Disneys ”Peter og dragen Elliott”, men man forstår godt frustrationen.

Da Juleshowet kommer op den 17. november 1978 fortsætter Peter og dragen i Palads. Denne jul er der atter en ny tegnefilm på plakaten, men man må dele ”Bernard & Bianca” med Rialto på Frederiksberg. Filmen er også oppe i omegnsbiograferne, der allerede gennem nogle år har vist samme juleshows som på Strøget. Sommetider i forlængede versioner, der typisk først cirkulerer rundt i landet efter jul med særskilt titelprogram. Disse blev eksempelvis i københavnsområdet vist i Rialto 2 i Lyngby, Ballerup Bio, Ishøj Bio og BioTrio i Høje Taastrup. Forældrene behøvede nødvendigvis ikke længere tage børnene med ind til strøget. I 1978 lagde 70.000 vejen forbi Metropols juleshow. Det var halvt så mange som i 1939. Om sommeren havde man dette år taget endnu et sommerprogram op med titlen ”Mickey Mouse fødselsdags-show”, men opgav efter en uge og overlod det til Palads. I stedet tog man den halvuartige, tyske ungdomsfilm ”Summer Night Fever” op igen og fortsatte med lumre disco-rytmer i tre uger yderligere. Dernæst var et kapitel i den tyske ”Skolepigesex”-serie på programmet efterfulgt af ”Emanuelle i nonneklostret”.

Der var ikke meget Fred Astaire, Ginger Rogers eller Bergman over filmene længere. Herefter gik det helt galt. I efterårsferien 1979 fik Palads lov at komme med på repremieren på ”Dumbo”. Den 16. november har Metropol som vanligt premiere på sit juleshow, men to uger senere hopper Palads også med på vognen og viser fuldstændig samme program som ”Walt Disneys Juleshow”. Det betyder mere end en halvering af billetsalget på Strøget. Det gentager sig 2. juledag, hvor begge biografer i centrum viser ”Hund og hund imellem”. Onsdag den 9. januar 1980 kaster Oda Meyer håndklædet i ringen og lukker sin biograf fra den ene dag til den anden. Hun giver aldrig Palads eller omegnsbiograferne (eller distributionsselskabet) skylden, men det er naturligvis disse og især Palads, der er årsag til Metropols ophør. Ikke at man kan bebrejde nogen det hændte. Det er udviklingen. Siden får alle film premiere alle steder, hvilket Palads fyrre år senere selv mærker så rigeligt til. I 1980 var det blot endnu et kedeligt kapitel i historien om biografdøden, der fortsatte de kommende år, hvor adskillige andre storbiografer måtte lukke for stedse. Oda Meyer dør 80 år gammel i 1984.


Metropols dage kunne måske være endt anderledes. Det er ikke til at sige. Allerede en del år forinden havde Palladiums Niels Jørgen Nielsen købt Metropolbygningen, idet han frygtede at stå uden sin store Palladium-biograf, når Industriens Hus skulle rives ned. I 1974 forsøger Henrik Sandberg også at komme indenfor i håb om at kunne omdanne Metropol til tre sale, men Oda Meyers lejemål løb helt til 1980 og hun havde på dette tidspunkt ingen planer om at skille sig af med sin biograf. Nielsen får heller ikke brug for biografen, idet der bliver plads til et nyt Palladium med tre sale, da Industriens Hus genåbner i august 1979.
 
 
Cinemeccanica Victoria 8 i Metropol operatørrum 1977. Foto: Jan Niebuhr

Palladium Film har kontor i Metropolbygningen, sådan som Gloria Film og øvrige havde haft det tidligere. Efter Meyers pludselige lukning påtænker Nielsen at genåbne hurtigst muligt. Det giver han i hvert fald udtryk for i pressen. Der er imidlertid ikke foretaget nogen fornyelser gennem mange år og det ville dermed kræve en større modernisering. I virkeligheden pønser Nielsen på at trække sig helt tilbage. I januar 1981 overlader han den daglige drift af Palladium til Nordisk Film Biografer og flytter udenlands. Allerede i november 1980 bliver al inventaret i Metropol sat til salg. Den ene fremviser kommer ud til Colosseum, mens de slidte stole sælges stykvis.

Der forhandles med Burger King om endnu en fastfood-franchise, der i så fald kun ville ligge få meter fra deres hjørneplacering ved Rådhuspladsen. Dette glider dog også ud i sandet, ligesom en idé om at omdanne salen til teater heller ikke realiseres. I 1981 er det Nordisk Film Biografer, der rumsterer med planer om at komme ind i biografen som udløber af den delvise overtagelse af Palladium. Man låner hele Metropol-facaden til en kæmpe reklame for de to nye ”Olsen-Banden”-film, der kommer op i henholdsvis oktober og december.

I april 1983 sker der endelig noget, men desværre er det slut med Metropols dage som biograf. Hele stueetagen og første sal omdannes til Hennes & Mauritz, der åbner i november 1983. Nu er der ungdommeligt tøj, pladeforretning, hårsalon og såmænd Riis sko i de gamle biograflokaler, hvor hele første etage er reetableret i den gamle biografsal. Bagerst er der installeret rulletrappe og der er også åbnet op til underetagen, der forhandler børnetøj.

I 2008 overtager New Yorker-kæden efter Hennes & Mauritz med samme tøjkoncept. Hele bygningen er renoveret og ’Metropol’ funkler nu i store guldbogstaver øverst på bygningens runding, hvor der i 1910 stod ’Varehuset’ og ’Frederiksberggade’ med småt nedenunder. Mange skænker den gamle biograf en lykkelig tanke hver gang, man går forbi og drømmer sig tilbage til barndommens tegnefilmseventyr.
 
 
   
   

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Metropol Teatret, København
 
 
   

• Gå til
Metropol / Metropolteatret
 
Gå: tilbage - op
Opdateret lørdag, 18 december 2021 14:04:30