Nørrebros Biograftheater / Nørrebros Biografteater | Tilbage til forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Nørrebros Biograftheater på Nørrebrogade 63 den 6. oktober 2021. Foto: Thomas HauerslevNØRREBROS BIOGRAFTHEATER / NØRREBROS BIOGRAFTEATER Nørrebrogade 63 Åbnet 7. oktober 1905 Lukket 27. oktober 1921 Nørrebros Biografteater har eksisteret i to udgaver. Den første åbner oprindeligt med theater-h på facaden (men i annoncerne uden) helt tilbage i oktober 1905 på hjørnet af Kapelvej i et femetagers hus med rød murstensfacade opført i 1891. Indgangen til foyeren sker ikke fra det runde hjørne, men fra første dør langs Nørrebrogade med et lille vindfang indenfor, hvor billetsalget er placeret umiddelbart til venstre. Bagved denne er der en lille foyer på hjørnerundingen og bagved ligger salen placeret op langs Kapelvej med direkte udgang til gaden. Det var den typisk nemme løsning, som mange biografer benyttede sig af, når de indrettede sig i tidligere forretningslokaler, i dette tilfælde en restaurant. Den direkte adgang til gaden betød for disse biografers vedkommende også, at biografen fik lov at blive liggende, mens mere obskurt placerede biograflokaler i kælder eller på første sal, som eksempelvis Frederiksberg havde nogle af, måtte dreje nøglen om efter ordre fra brandvæsenet. I formen ligner Nørrebros Biograftheater en anden, der åbner samtidigt på hjørnet af Frederiksborggade og Linnésgade nær Nørreport Station under navnet Thaumatografen. Ligesom i denne biograf stod fremviseren frit fremme i salen. Først i 1909 blev der indrettet et minimalt operatørrum bag billetsalget med plads til en enkelt fremføringsmaskine. Biografteatrets direktør er den ældre enkefrue J. Andersen og der er plads til 150 gæster i salen. Filmene består fra åbningen af sammensatte kortfilmsprogrammer af den vanlige halve times varighed og biografens direktion har et særlig godt øje til de farvekolorerede film. Biografen lå umiddelbart overfor Assistens Kirkegård, så det var måske ikke så underligt, man havde brug for liv og farver på lærredet. Åbningsprogrammet lørdag den 7. oktober 1905 består af den kolorerede ”Blomsterfeen”, ”En distræt professor”, ”Gavtyvestreger”, ”Skyttekongen” og ”Det mærkværdige album”. Den sidste var stærkt farvekoloreret, som man understregede, mens ”Skyttekongen” var en premiere. Fra tid til anden indeholdt programmerne en enkelt kortfilmspremiere og der var også danske titler imellem. Der er forestillinger hver hele time fra kl. 14 til 22. Det kostede 25 øre for voksne og 15 øre for børn at komme indenfor. I julen 1907 vises ganske usædvanligt to helt forskellige programmer. Om eftermiddagen en forestilling henvendt til familiepublikummet om Kristi liv og levned, apropos, mens programmet om aftenen er af mere alment underholdende karakter. I 1912 dør fru Andersen og biografen overtages af skuespilleren William Wandahl, der gennem 24 år havde været tilknyttet Dagmar Teatret. Han var oprindelig landskabsmaler, før han begyndte at optræde på forskellige provinsteatre. Han kom siden til Dagmar Teatret, hvor han nød stor succes, men blev afskediget kort før sit 25-års jubilæum. Det faldt mange for brystet og da Wandahl blev anbefalet at søge bevillingen til den netop ledige Nørrebro-biograf, sprang han til og fik den øjeblikkeligt. Wandahl er ikke overraskende meget begejstret for længere film, der nærmere illuderer teaterforestilling og får flere premierer i noget nær spillefilmslængde. Bl.a. ”Varietésangerinden” med den mere interessante svenske titel ”Champagneruset”, som er noteret til at vare 47 minutter, hvilket passer dårligt med, at den er på to akter. I Danmark var den i alle tilfælde noget kortere. | Læs mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biograferne i København 1904 – 2020 Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Danmarks 70mm og Storformat Biografer Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! Hvad CinemaScope Byder på Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Hvad er VistaVision? Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien |
 Wandahl foranlediger året efter en gennemgribende oppudsning af lokalerne både udvendigt og indvendigt. Teatersalen beskrives ved genåbningen den 21. august 1912 som meget festlig. Der er fortsat 150 plader. Åbningsfilmen er August Bloms danske ”Guvernørens datter”, der vises fra kl. 17. Sidste forestilling er typisk først færdig kort før midnat. Man viser nu efterhånden meget gerne de længste film i distribution og ikke særlig mange af samleprogrammerne. Man gør sig aldrig i ægte spillefilmspremierer på hjørnet af Kapelvej, men særligt de danske film trak rigtig godt, så dem forsøgte Wandahl at få fat på, straks de var taget af premiereplakaten inde i centrum. Filmene kom ofte fra Fotorama, der havde de fleste danske i distribution i disse år. Herudover vises film af alle øvrige tilgængelige nationaliteter. De tyske film med eksempelvis Henny Porten var vældig populære.Biografen bliver op gennem 1910’erne mere og mere velbesøgt og Wandahl tjener rigtig mange penge på den. Det hedder sig i morsomme avistegninger, at selv kontrollører og andet godtfolk fra Nørrebros (levende) Teater gør som Wandahl og flytter over til den stumme scene. Nørrebros Biografteater har ofte fuldt hus til hver forestilling og direktøren føler derfor behov for en noget større sal. Den finder han en placering til længere oppe mod søerne. De gamle lokaler lukker derfor som biograf torsdag den 27. oktober 1921. Dagen efter åbner den nye biograf med over dobbelt så mange pladser på Nørrebrogade 37. Nørrebros Biografteater har inden da som mange øvrige også oplevet brand i operatørrummet. Midt i juni 1919 kom de relativt få sommergæster hurtigt kom ud under 19-forestillingen, da der gik ild i filmstrimlerne. Operatørrummet blev beskadiget ved lejligheden, men spredte sig ikke yderligere. Et par måneder forinden havde politiet fanget en vaneforbryder i biografen. Det var en blot 18-årig kvinde, der havde specialiseret sig i at rapse tegnebøger og andre værdigenstande, mens publikum var optaget af de levende billeder rundt om i byens sale. Efter lukningen kom der værtshus i biografsalen, mens en frisørsalon indtog foyeren. I dag er der fortsat frisør på hjørnet, mens en restaurant har taget over efter ’Det Gyldne Krus’. Indtil videre er lokalet dermed både begyndt og endt som restaurant. Ved en renovering af frisørens hjørnefacade i 2004 dukkede det gamle theater-navn op inde bagved til stor forundring for mange, der ikke vidste, biografen havde ligget her forud. | |
• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020 • Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark • Gå til mere om | |
 • Gå til Nørrebros Biograftheater / Nørrebros Biografteater | |
| Gå: tilbage - op Opdateret mandag, 22 november 2021 06:02:03 |