biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Nørreport Teater

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dk Dato: 01.10.2021
Frederiksborggade 18. 23. september 2021. Foto: Thomas Hauerslev

NØRREPORT TEATER
Frederiksborggade 18
Åbnet 22. december 1923
Lukket 7. april 1931

Nørreport Teater åbner på Frederiksborggade ved Nørreport Station lige før jul, lørdag den 22. december 1923. Biografen ligger med indgang længst til venstre i ’English House’-komplekset og afløser Thaumatografen få meter længere nede af gaden på hjørnet af Linnésgade. I den lille indgangsportal er der billetsalg i venstre side. Biografen drives af skuespillerinden Emma Wiehe, der havde optrådt gennem en årrække på Dagmar Teatret og siden medvirket i en del danske film, bl.a. Dreyers ”Blade af Satans bog”. Hun deler bevillingen med Tage Nørgaard, der gennem tolv år har drevet Taumatografen, som hermed indstiller driften.

Teatret er holdt i smukke pompejanske farver med forgyldte lister og ornamenter. Loftsbelysningen sidder i flettede rør af fraisefarvet silke. Prosceniet er indrammet af tykke søjler med forgyldte kapitæler som dekoration. Forhallen er holdt i lyse, hvide farver og der utraditionelt ikke lukket med en dør til salen, men nærmere som visse amerikanske biografteatre udstyret med et åbent indgangsparti, hvorfra et ventende publikum kan følge med. Der er plads til 240 gæster fordelt på 19 rækker i salen, som er tegnet i nybarok stil af Aage Langeland-Mathiesen, der også stod bag Trommesalen ved Vesterport. Det var et af hans sidste projekter, da han året forinden havde været udsat for en trafikulykke. Han havde tidligere forestået en total ombygning af huset i 1912, som oprindelig er opført i 1876. Der er tre udgangsdøre via en passage til Nørre Voldgade, hvilket sammenholdt med separat operatørrum på etagen ovenfor sikrer publikum. Man skulle nødigt have en gentagelse af omstændighederne år forinden i Thaumatografen, hvor biografen gik op i flammer. En enlig pianist spiller foran lærredet i en nedsænket niche. Der var et stort kælderrum til rådighed under salen.
 
Læs mere her:

Nørreport Teater, København

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Åbningen markeres med danmarkspremiere på en svensk film med titlen ”Et ungdomseventyr”, som pressen kalder en yndefuld historie om ung kærlighed. Filmen kommer fra Dansk-Svensk Film og det er dette selskab samt Fotoramas film, der bliver grundstenen i Nørreport Teaters repertoire. Der spilles dagligt fra kl. 16 og man når gerne fire daglige forestillinger. Den nye, fine biograf spås en guldbelagt fremtid, men bortset fra den kendetegnende åbningspremiere forbliver Nørreport Teater som Taumatografen et repriseteater, der udelukkende viser ældre titler. Det er helt modsat Højbro Teatret, der er åbnet på den modsatte side af stationen nede ved Illum, som viser mange nye film, men de to biografer deler i øvrigt skæbne. Højbro er åbnet i april samme år og de lukker med en uges mellemrum i april 1931. Begge biografsale ligner tilmed hinanden; Højbro dog med højere til loftet men også denne indrettet med flot ornamentering og udmærkede pladsforhold. Desværre tillige med en temmelig lille foyer og ganske enkelt for få siddepladser i forhold til øvrige storbiografer, der kommer frem og vinder folks bevågenhed. Placeringerne for begges vedkommende er ellers fortrinlig. Den oplagte biografplacering ved Nørreport Station viser også sin berettigelse, da den meget større Nørreport Bio åbner i 1938.

Sidste forestilling er den tyske ”Det sorte X” med Lil Dagover, der vises tirsdag den 7. april 1931. Forud har film som ”Quo Vadis” og ”Klokkeren fra Notre Dame” været blandt de største trækplastre.

Efter lukningen er der kortvarigt udstillingsvindue i foyeren, der herefter omdannes til kiosk, mens skrædderiet tilknyttet English House rykker ind i den tidligere biografsal. Huset bliver ombygget flere gange siden, bl.a. ved en meget stor ombygning i 1944-50 og igen mellem 2019-21. I dag er der sjovt nok Matas-butik i Nørreport Teaters gamle sal, fuldstændig som der ligger en Matas i Højbro Teatret, der lader til at være skrumpet voldsomt. Det oprindelige indgangsparti til Nørreport Teater står i øjeblikket tomt.
 
 
   

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Nørreport Teater, København
 
 
   
   

• Gå til
Nørreport Teater
 
Gå: tilbage - op
Opdateret søndag, 07 november 2021 16:56:49