biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Palladium

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Palladium omkring 2000. Foto: Thomas Hauerslev

PALLADIUM / METROPOL
Vesterbrogade 1
Åbnet 17. august 1979
Lukket 6. juni 2010

Pressen skrev vemodigt om den smukke, gamle Palladium-biograf ved udgangen af 1976, da dørene var lukket for sidste gang. Den 19. august 1979 er tristesse afløst af festlig gensynsglæde, da Palladium slår dørene op i den nye industribygning, der herefter kendes som ’Industriens Hus’. Genåbningen fejres med en gammel Fy og Bi-film, ”Filmens helte”, i nyredigeret og forlænget udgave med nykomponeret musik af Ole Høyer. Der var også scener fra andre af duoens gamle farcer. Filmen vises i sal 1. Christopher Plummer som Sherlock Holmes i ”Mord på beregning” placerer sig i sal 2, mens en af den tidligere biografs succeser genoptages i sal 3. Det er ”Getaway – vild flugt” med Steve McQueen og Ali MacGraw. I annoncerne prydes toppen af Palladium-navnet tre gange under hinanden.

Palladiums filmdistribution var i 1978 blevet lagt ind under ASA-Panorama og Niels Jørgen Nielsen kunne derfor hellige sig opførslen af den nye multibiograf med tre sale. Ligesom den gamle blev den nye hurtigt betragtet som en af byens bedste. Industriens Hus blev arkitekt Erik Møllers projekt i sin let reviderede udgave, der havde bygningen trukket lidt væk fra Tivoli og Pantomimeteatret, hvilket blev hovedårsagen til, at projektet nu endelig blev godkendt af Københavns Kommune efter års tovtrækkerier. Biografens nye indgang sker enten midt i bygningen eller fra en husets sider gennem en arkade med butikker og opgange til kontorer på etagerne ovenfor. Det nye Palladium er placeret i kælderen bagved og trukket lidt længere mod højre i forhold til den oprindelige biograf. Indgangen fra arkaden er flankeret af en stor Irma-forretning til højre. På venstre side indrettes senere et populært konditori. Umiddelbart til højre for dørene er der fine udhængsskabe, ligesom der er et vinkelret udhængsskab midt i indgangen fra fortovet gennem et fremskudt dørparti med vindfang ind mod arkaden. Ovenfor pryder Palladium i lysende bogstaver. Arkaden var allerede åbnet måneden forinden, hvor de første butikker havde slået dørene op. Husets facade mod Rådhuspladsen er overstrøet med lysreklamer.

Hele foyeren fra trappen og ned er belagt med et fint, mønstret gulvtæppe, der let matcher gulvbelægningen i den tidligere biograf. For enden af første trappeparti når man et mellemplateau med toiletter inde bagved til venstre, mens billetsalget er placeret til højre. Over nedgangen prydes væggene af aktuelle filmplakater. Der er pyntet op med blomster. Flere søjler bærer foyeren, men salene er naturligvis helt fri for dem. Sal 3 ligger umiddelbart nedenfor det næste parti trapper til venstre, mens sal 2 ligger lige fremme. Den nedre foyer strækker sig om bagved til højre og nogle trapper længere nede til højre for sal 2, er der et stort glasparti med dør ud til en stenbelagt terrasse med masser af grønt, der vokser sig større med årene. Terrassen benyttes ikke de første mange år. Til højre er der indgang til den store sal 1. Adgangen til operatørrummet sker fra gården, mens sal 2 og 3 deler deres operatørrum. Fremviserne i sal 1 er de relativt nye maskiner fra den forrige biograf. Salene er udstyret med tidens bedste lyd, Dolby Stereo. Udgangen fra sal 1 fører ad stenbelagt trappe op til Vesterbrogade, mens den almindelige udgang for sal 2 og 3 går bag om sidstnævnte op til plateauet ved toiletterne og billetkontoret. Der er nødudgang gennem parkeringskælderen under Industriens Hus, der ligger i forlængelse af biografen. I både sal 2 og 3 er bagerste række med god benplads, mens sal 1 har logepladser på hver side af operatørrummet, der er bygget ind i salen.

Sal 1 rummer 447 pladser, mens der er 214 sæder i sal 2 og sal 3 har plads til 99. Mystisk nok har man valgt at lade en vældig bred mellemgang løbe hele vejen ned gennem den store sal, der hermed stjæler alle de bedste udsynspladser. Salen er vældig bred og man føler derfor altid, man sidder en anelse eller endog langt til siden, uanset hvor man får billet. Man sidder nu godt undtagen på de første rækker ude i siderne. Sal 1 og 2 har en umådelig god hældning. Alle salene incl. stole er holdt i brune farver matchende gulvtæppernes brun-gule mønstre. Det var pænere, end det måske lyder.

Hvor man ikke havde sparet på komforten i salen, så var der tilgengæld sparet noget på udenoms bekvemmeligheder i foyeren. Der var hverken bar, garderobe eller chokoladekiosk og da slet ikke længere nogen restaurant, ligesom børne- og hundeparkeringen i den forrige biograf naturligvis var gået i sig selv årtier forinden. I stedet var der opsat automater med drikkevarer, slik og chokolade på foyerens endevæg bagtil. Den store væg foran sal 3 er fyldt med lærredsplakater til de kommende film mens den tilsvarende foran sal 2 har almindelige plakatrækker. Efter kort tid opsættes spilleautomater langs væggen ind til sal 1, men de forsvinder relativt hurtigt igen.

På premieredagen er der godt fyldt i den store sal til gensynet med Fyrtårnet og Bivognen. Der var endnu mange nostalgiske sjæle derude, men tiden var så afgjort løbet fra stumfilmene og i særdeleshed fra Fy og Bi. ”Getaway” er på plakaten i 2½ uge, mens ”Filmens helte” allerede takker af halvanden uges spilletid. Sidst i oktober genoptager man ”Mazurka på sengekanten” og den går endda så godt, at den kommer op igen siden, hvor man lægger an til en regulær kavalkade. Den holder inde efter fem stykker, da folk nu lader til at være blevet udmattet. Endnu kan repremierer godt gøre sig gældende og Palladium får en række udenlandske repremierer, der fungerer bedre. Bl.a. kommer ”Borte med blæsten” op ikke mindre end tre gange mellem 1985 og 1989 og den voldsomme western ”Soldier Blue” var en særdeles stor succes i sommeren 1980, hvor den holdt sig på plakaten i 2½ måned.

Biografens største succes i 1979 er sjovt nok ”Lavine-ekspressen” med Robert Shaw og Lee Marvin. Den gik så godt, at også den kunne præstere en repremiere siden. Årets næststørste succes var dansk og involverede ingen senge, men en eminent Allan Olsen i titelrollen på Morten Arnfreds stilfærdigt formidable ”Johnny Larsen”. Den vandt fire Bodilstatuetter. Ellers er Palladiums force øjensynligt endnu de spændingsmættede. Med Frederik Sundram var Palladium på sin vis allerede forlovet med Nordisk Film og efter halvandet års drift overlader Nielsen i januar 1981 biografen til Nordisk Film på forpagtningsaftale og flytter selv til udlandet, hvor han bliver resten af livet. Både ”Johnny Larsen” og de ligeledes danske ”Verden er fuld af børn” og ”Sådan er jeg osse” i februar 1980 delte Palladium med Palads. Det blev snart en flittigt brugt konstellation, så der skete for så vidt ikke de store forandringer ved overtagelsen i 1981. Foråret 1980 gav også John Carpenters ”Tågen”, som fungeredes upåklageligt begge steder. Biograferne harmonerede åbenbart godt sammen, selvom man egentlig må formode, de tiltrak det samme publikum. Fra maj viser begge biografer ”Velkommen mr. Chance” med Peter Sellers til forrygende succes. Langt hovedparten af Palladiums film kommer fra ASA-Panorama-Palladium udlejningen, men C.I.C. og United Artists leverer også en enkelt hver.

Palladium, vinter 1981. Foto: Thomas Hauerslev

Fra og med januar 1981 kommer Nordisk Film også på banen med film fra egen distribution. Således får man premiere på Al Pacino i ”Cruising”, som deles med Nygade og i februar er Walter Matthau en gevaldig succes i Reginas ”Den vilde flugt”. Både Cinema Film og Warner-Metronome samt Columbia-Fox kommer nu også inden for dørene. Ja, faktisk dem alle. Førstnævnte med et par suspekte titler som ”Junglebrigaden” og ”Tiger Joe”, der nu ikke var så ringe, som man skulle tro, men de havde nok præsenteret sig bedre andetsteds. Særligt den første solgte dog rigtig mange billetter i Palladium og 52.000 på landsplan. Det er tydeligt, Nordisk nu bruger Palladium flittigt som kombinationsbiograf samtidig med, man forsøger at finde den rette stil. Man gør det i det store hele rigtig godt.

En romantisk film som ”Gæt, hvem der ligger under sengen” med Goldie Hawn beviser, at komedier sagtens kan sælge i biografen. Lidt sværere var det for Robert de Niro i ”Raging Bull”, som flere så i Dagmar. Dette var en ganske usædvanlig premiere på kryds af de vanlige forretningsgange, idet Dagmar på dette tidspunkt var ejet af Bent Fabricius-Bjerre. Senere deler Nordisk flere film med denne biograf, ligesom man heller ikke tager det så tungt i forhold til Grand. Den 3. juli 1982 er der premiere på ”Kineseren” i sal 2. Den har Charlie Chan på plakaten og der er udsolgt til første eftermiddagsforestilling midt i sommerheden. Denne lægger kimen til en lang række Chan-film fra Constantin Film allerede før, han bliver et stort navn i vesten. De fleste af disse finder dog vej til CINEMA 1-8. En anden sommergyser er ”Scanners”. Ligesom de to Cinema Film en lidt voldsom en af slagsen for Palladium, men instruktøren hed dog David Cronenberg og filmen blev vældig omtalt. Den med hovedet, der eksploderer…

Efter blot et års tid havde Niels Jørgen Nielsen tænkt på at bygge den store sal om til to biografer. Biografen var også så vel bred, at det sagtens kunne lade sig gøre, men med lukningen i 1981 af øvrige storbiografer, finder Nordisk nu, der snildt vil være brug for Palladiums store sal. Man har endnu ikke overtaget Imperial, men Palladiums store sal fredes hermed og får lov at bestå uforandret i størrelse. I stedet forbedres foyerforholdene med en regulær café som erstatning for de trælse automater. Der kommer nu aldrig nogen egentlig chokoladekiosk i den nye biograf, men foyeren bliver nu atter et hyggeligt mødested, som i de gamle Palladium-dage. Efterhånden som også Dagmar renoverer sine café-områder, bliver det en intern konkurrence mellem biograferne om at have den hyggeligste og bedste af slagsen. Palladiums bygges derfor også om siden.

De første år bibeholder man den anlagte stil. Det er spændingsfilm, der fylder mest på programmet. Biografens status som upmarket-biograf venter endnu forude, men den 18. december 1981 har man en film, der giver mere end blot en forsmag. Det er ”Den franske løjtnants kvinde” med Meryl Streep og Jeremy Irons, der vises sammen med Grand. Grand spiller meget længere, men i Palladium opnår man en fornem succes med fire måneders spilletid. Gulvtæppet må fjernes på trappepartiet op mod arkaden. Nogen havde smidt en stinkbombe og den kunne man desværre lugte eftervirkningerne af temmelig længe.

Ligesom i Palads et par år forinden, er der opstået betragtelig ventetid i premierekøen. Således må Steven Spielbergs ”Jagten på den forsvundne skat” vente helt til den 15. januar 1982 med at se et dansk premierelærred. Det var i særdeleshed fordi, der skulle gives plads i Palads Teatrets store sal, hvor man først skulle have overstået de sidste to Olsen-banden film i henholdsvis oktober og december 1981. Det betød, at danskerne måtte vente syv måneder på at se første eventyr med Harrison Ford som Indiana Jones. Filmen kom op her som et af de sidste steder i verden. Til gengæld gik det bragende godt. I Palladium var filmen på plakaten i fire måneder, mens Palads spillede den i hele seksten. Filmen blev set af en halv million mennesker og det var umådelig godt i 1982. En anden succes dette år blev Milos Formans ”Ragtime” med James Cagney i sin sidste rolle samt Tobe Hoopers Spielberg-producerede ”Poltergeist” i en ganske anden genre ved udgangen af oktober. Filmen var så god, at man skulle tro, det var Spielberg selv, der havde stået bag kameraet.

I 1983 er ”Officer og gentleman” med Richard Gere og Stallones ”First Blood” blandt de store hit, men igen er det Meryl Streep, der får flest gæster indendørs med ”Sophies valg”. Filmen slog rekord i Palads, hvor den var på plakaten 3½ år, men selv i Palladium bliver det til knap syv måneder. Det er Palladiums rekord! Ikke dårligt klaret af verdens bedste skuespillerinde. Selv den gamle biograf havde ikke en film på plakaten så længe. Palladium begynder nu at blive særligt populær blandt kvinderne og til stævnemøder blandt forelskede par, eller nogen, der kunne gå hen og blive det, hvor man mageligt kan synke ned i Palladiums behagelige sæder. I november overrasker Regina Film med ”Jerilee – på farlige veje”. Et ganske ringe B-produkt med Pia Zadora, der formår at holde sig på plakaten i intet mindre end tre måneder. I 1984 er det ”Tid til kærtegn” med Jack Nicholson og Shirley MacLaine, der opnår næststørst succes målt på spilletid med fem måneder, mens ”Yentl” med Barbra Streisand slår den med to uger ekstra. Den første solgte dog langt flere billetter. På nær ”Jerilee” viser Palladium alle de nævnte film sammen med andre og det forbliver sådan, Palladium kommer til at fungere fremover. Modsat Imperial får man ikke mange selvstændige premierer på større film. Nogle udmærkede mellemvarer finder dog vej til alle tider.

Nordisk Film er blevet udvidet i 1983 med hele Sandberg-koncernen og de største film rykker Nordisk derfor over til start i Imperial med senere move-over til Palads og/eller andre af biograferne, der nu også tæller ABCinema og Cinema 1-8. Således bliver Palladium ’snydt’ for nogle af de største, man kunne have fået i forhold til fordelingsnøglen forud. Sundram var jo som bekendt en knalddygtig mand, der forstod at placere titlerne rigtigt målt på den samlede skala. Palladium kom nu ikke til at sulte. På nær i enkelte sommermåneder blev biografen aldrig udsultet, sådan som øvrige af kædens biografer måtte siges at blive det, efterhånden som færre og færre gik i biografen op gennem 1980’erne og fortsat ind i 1990’erne. Man vedblev da også at tjene rigtig gode penge på den.

Pressen bebrejder som altid biograferne for deres repertoirer, men for Palladium gør man regning uden vært, for Palladium holder stort set altid den samme høje standard, man altid har præsteret. I 1983 havde Information således kåret biografen som byens bedste multibiograf. Også selvom man denne sommer viste Stanley Kubricks ”Rumrejsen år 2001” i 35mm og ikke i 70mm Super Panavision, som plakaten lod fortælle. Det nye Palladium kunne ikke vise 70mm.

1985 er ikke Palladiums lykkeligste år. En af bedste film er ”Frækkere end politiet tillader” med Eddie Murphy. Såmænd både i omsætning og indhold. Først sidst i september er der endnu en film, der kan fylde biografens største sal, nemlig ”Pale Rider” med Clint Eastwood. Bedre går det op med jul, hvor ”Tilbage til fremtiden” får premiere og snildt kan matche Murphy. Februar 1986 giver en kæmpestor succes med John Boormans ”Regnskovens hemmelighed” og i august ses ”Top Gun” med Tom Cruise, der skulle have haft premiere i Imperial, hvis man ellers her var sluppet af med en afrikansk farm, men det gjorde man ikke. Robert Redford trækker mange til ”Leg med ild” i oktober og Mickey Rourke og Kim Basinger måneden efter endnu flere til frække lege i ”9½ uge”. Allerstørst bliver det i februar 1987, hvor den australske krokodillejæger ”Crocodile Dundee” slår alle forventninger og rekorder. Filmen var oprindelig blot booket til Grand, men da man så tallene rundt om i verden, kom Palads og Palladium også med på premieren. I ingen af disse fik den premiere i den største sal, men blot den næststørste, hvilket var en af årtiets største fadæser, for det stod soleklart, filmen ville blive et megahit. Folk var ellevilde måneder i forvejen.

”Crocodile Dundee” fik premiere i sal 2, idet man havde lavet kontrakt om at vise Jim Hensons ”Labyrinten til troldkongens slot” i sal 1 i åbningsweekenden. De to skulle åbenbart partout have premiere samme dag, men begge film kom fra samme selskab, så det var helt vanvittigt. Stakkels Fanny Jørgensen, der var fulgt med fra den gamle biograf og nu havde arbejdet 37 år for Palladium, måtte notere udsolgt i sal 2 allerede kl. 12 med kø langt op i arkaden. Folk gik forgæves, mens der sad ti mennesker til troldkongens ensomme slot. David Bowie kunne i dette tilfælde ikke hamle op med Hogan. Lørdag og søndag aften lykkedes det at få byttet sal og fra om mandagen fyldte krokodillen sal 1 i månedsvis. Filmen blev set af 800.000 i Danmark og blev Palladiums største succes nogensinde målt på spilletid med 6½ måned på programmet.

Efteråret 1987 giver Stanley Kubricks ”Full Metal Jacket”, mens julen byder på Bille Augusts ”Pelle Erobreren”. I januar 1988 får ”Wall Street” med Michael Douglas fyldt den store sal og i februar gør samme skuespiller næsten Hogan kunsten efter, da ”Fatal Attraction” vises i et halvt år. Glenn Close bidrog betragteligt til denne films succes. I april er der succesfuld move-over fra Imperial på ”Tilværelsens ulidelige lethed”. På dette tidspunkt er det nye Palladium ved at være moden. De mere ligegyldige spændingsfilm har man nu lagt bag sig. Man kan fortsat sagtens more sig i biografen, blot kvaliteten er i orden. Det var den afgjort og lidt til med Tom Hanks i Penny Marshalls vidunderlige ”Big”, der får premiere i oktober.

I Palladium skulle filmene gennem mange år spoles tilbage på gammeldags facon. Det betød, at ledelsen efterhånden blev lovlig optimistisk, når man lagde programmer uden at tænke på de længere og længere reklamefilm suppleret med flere trailers foran end tidligere. Således kunne ”Die Hard” med Bruce Willis i julen 1988 ikke nå at starte til de angivne spilletider i sal 1, hvilket gav en del ballade med utilfredse kunder. Der blev snart bygget om i operatørrummet.

1989 giver biografen store titler med Hoffman og Cruise i ”Rain Man” samt ”Mississippi Burning” på plakaten i månedsvis. Den første fordi man ikke havde booket den i Imperial, hvad man burde have gjort og den anden, fordi man erkendte det og tog denne af plakaten og flyttede den enlige kopi over i Palladium for så også at sætte ”Rain Man” op her. På dette tidspunkt var Ku Klux Klan-filmen med Gene Hackman vokset i omsætning dag for dag og kom dermed også til at spille helt tilfredsstillende. Heldigvis også for det for de øvrige af Palladiums film i året gik faktisk temmelig skidt.

Sommeren 1992 er ulideligt lang med meget få gæster i varmen. Det har skortet med gode varer på hylden, idet man venter på at lukke for en ombygning af salene med nye sæder. Sidst i juli lukker salene efterhånden med ”Basic Instinct” som sidste film søndag den 26. juli.

Lørdag den 15. august genåbnes med premiere på den svenske ”1939” med Helena Bergström. Filmen fejler totalt, men der afholdes en stor forpremiere på filmen. Ombygningen har stået på i flere uger, men bliver først færdig i allersidste øjeblik. Salene har fået nye stole med dobbelte armlæn og et fornuftigt farvel til midtergangene og dermed udsigtsmæssigt mange flere gode pladser. Desuden nye lærreder, fortæppe og gulvtæpper overalt og der er malet i nye, lyse farver. De nye stole var desværre langt fra perfekte. De var ganske enkelt sat dårligt sammen. Sæderne skvattede bogstavelig talt på gulvet, næsten før man havde sat sig på dem. Det skabte en del furore og sved på panden. Den svenske film åbner sal 1, mens ”Basic Instinct” genoptages sammen med ”Sidste træk” fra Imperial. De nye sale har plads til hhv. 403, 212 og 100 gæster.

Allerede før nedgangen til biografen ser man forandringerne. Billetsalget var flyttet op i arkaden, hvilket gav lidt uheldige mindelser om Broadway i passagen langt ude ad Vesterbrogade år forinden, men folk skulle nu ikke længere risikere at stå i kø på trappen. Billetsalget var med marmorplader og messingbelagt ved disken og tog sig nydeligt nok ud og så alligevel som et fremmedlegeme deroppe i arkaden. Det blev placeret på højre side af indgangen, foran de tidligere plakatskabe. En helt ny og væsentlig flottere café er rykket over på langsiden foran sal 1 med en mængde nye borde og caféstole. Baren er bygget i samme materialer som billetsalget og inddelt i mindre båse med slikposer på siderne. Sortimentet er kraftigt udvidet i konkurrence med Dagmar, men der sælges nu også popcorn, som ikke helt harmonerer. Ombygningen har kostet seks millioner kroner.

Lige knap to uger senere får Palladium en succes med Anthony Hopkins i ”Howards End”. I julen kan man se ”Alene hjemme 2”, men ellers er Palladiums profil nu klart ’up-market’ og matcher i store træk fuldstændig Dagmar. Det er en god disposition. Scala har efterhånden gennem tre år taget godt for sig af de retter, der tidligere ville være tilfaldet Palladium, så man søger i stedet at finde behag blandt Dagmars publikum. De kommende år ses succesfulde film som ”Et spørgsmål om ære” med Cruise og Nicholson, ”De frigjorte” med Erik Clausen, ”En duft af kvinde” med Al Pacino, ”Søvnløs i Seattle” med Meg Ryan og Tom Hanks samt Bille Augusts ”Åndernes hus”. Den 25. februar 1994 får ”Resten af dagen” med Anthony Hopkins premiere. Adskillige gange var der totalt udsolgt i den store sal allerede ved første eftermiddagsforestilling. Filmen får nogle af de bedste belægninger i biografen nogensinde målt om eftermiddagen. Mange øvrige film gør sig dette år bemærket i kvalitet og på spillelængde. Det gælder ”Philadephia” med Tom Hanks, Robert Altmans ”Short Cuts”, “Fire bryllupper og en begravelse” med Hugh Grant og Quentin Tarantinos ”Pulp Fiction”.

I 1996 ses en hurtig afmatning og det skyldes mere manglen på attraktive film end biografens formåen. Alligevel er udviklingen bemærkelsesværdig. I sommermånederne må flere film udskiftes alt for hurtigt. Selv Stephen Frears ”Mary Reilly” med Julia Roberts pilles af plakaten efter blot en uge, men filmen var heller ikke god. Samme skæbne overgår flere andre. Året ender som biografens hidtil ringeste. Året derpå går det heldigvis lidt bedre igen, men biografens bedste dage lader til at være forbi. Omkring årtusindskiftet er de bedste film titler som Susanne Biers ”Den eneste ene” og romantiske komedier med Julia Roberts og Hugh Grant. Palladium har nu kun sjældent en solopremiere, men spiller alle film sammen med andre. Det er i mange år også de film, der har givet biografen sine største succeser.

Niels Jørgen Nielsen dør i 2014 og resterne af Palladium-selskabet afvikles i 2017, hvor de sidste filmrettigheder afhændes til Det Danske Filminstitut. Allerede i 2005 sælger Niels Jørgen Nielsen sine aktiver i Palladium-biografen til Nordisk Film, men med den klausul, at man ikke længere må benytte Palladium-navnet. Nordisk Film omdøber derfor biografen til Metropol, som man også har gjort det i Aarhus, hvor Palads har skiftet til dette navn og ligeledes i Aalborg med Astoria. Det er i sig selv ironisk, idet det var Metropol-biografen på Strøget, Nielsen havde håbet at overtage tilbage i 1970’erne, da den forhenværende Palladium-biograf stod til at skulle rives ned. Navnet var nu ikke velvalgt. Den gamle Metropolbygning på Strøget havde blot få år forinden fået navnet op over sig til minde om biografæraen, der var endt her i januar 1980. Den 16. juli 2005 lukker Palladium for en sidste ombygning og sælger ud af stolene fra 1992.

De tre fine sale genopstår som Metropol den 26. august med Per Flys ”Drabet” i sal 1, ”Sviger-monster” med Jane Fonda i sal 2 og Gurinder Chadhas ”Stolthed og brudgom” i sal 3. Det blev den rene luksus. Alene toiletterne var noget af det smukkeste, man nogensinde havde set i en dansk biograf med sort marmor. Der var funklende flot og rent. I foyeren blev gulve og vægge også marmorbelagt i gråsorte nuancer. De gamle plakatskabe blev alle fjernet og erstattet af nye, der virkede mindre dominerende. Der kom tavler med særarrangementer, som fik en del opmærksomhed i biografens sidste år, hvor salen også blev udlejet til undervisning og øvrige arrangementer udenfor biograftid. Caféen blev bygget om til et sliksupermarked bagved en fremskudt café, der stadig holdt et fint sortiment med finere kaffebryg og kage, men fyldte dog alt for meget i foyeren. På et tidspunkt forsøgte man også at sælge sandwich, men de var svære at omsætte. Der lå også et velassorteret konditori lige ovenfor trappen til højre. Caféen tager permanent gårdhaven i brug med borde og stole under venlige parasoller. Metropol anno 2005 er særdeles hyggelig at besøge og filmfremvisningerne altid førsteklasses. Operatørerne gør en dyd ud af arbejdet altid med tanke på, om det hele nu lige kan gøres en tand bedre endnu.

Omsætningsmæssigt bølger det alle steder disse år og Metropol mærker det også. Biografen kommer pænt fra start og filmprofilen er som hidtil. I sommeren 2006 vises noget så sjældent som en svensk filmkavalkade med en del premierefilm fra Filmcompagniet. De gør ikke meget væsen af sig. 2007 er et decideret skidt år, mens 2008 reddes af film som ”Sex and the City” og ABBA-musicalen ”Mamma Mia!”. Metropol er den helt rigtige biograf til disse film, selvom de ikke ligefrem er mejslet i kvalitetsgranit.

Biografen lukker i 2010. Industriens Hus skal bygges om igen og bliver praktisk talt revet ned. Elementer i forbygningen består, men biografsalene skal som forrige gang jævnes med jorden bagtil. Direktøren for biograferne, John Tønnes, mener ikke, det denne gang kan svare sig at genoptage et lejemål tre år senere. I stedet får man en klækkelig godtgørelse, hvilket vist var en god handel set med biografens øjne. Uheldigvis mister københavnerne og turisterne en af byens mest epokegørende biografer.

Nordisk Film Biografers dygtige Teis Malm Nielsen designer en afskedsplakat med Audrey Hepburn, der fælder en tåre. Det var umådelig smukt. Man tager afsked med biografen med manér ved en række film, publikum selv får indflydelse på at vælge. Herefter fyldes biografen de allersidste dage med en succes, der spiller i samtlige tre sale. Det var aldrig set forud, men det populære galleri fra ”Sex and the City” vender tilbage i film nr. 2, der vises fra torsdag den 3. juni til søndag den 6. juni 2010. Sal 2 og 3 viser den samme kopi med samkørsel. Det havde man kunnet længe, men det var vist den eneste gang, det rent faktisk skete. Rigtig mange besøgte Metropol disse fire sidste dage. Det var en god afslutning, når nu det skulle være.

De sidste forretninger i Rådhusarkaden lukkede først nogle måneder senere og i efteråret gik nedbrydningen i gang. I dag er det nye Industrihus opført med kolossal glasfacade på alle sider og tager sig meget dominerende ud. Nogen finder bygningen køn. Det er som altid en smagssag.
 
Læs mere her:

Metropol 2005, København

Metropol i København Lukker


Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien

 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om Palladium (1938)
 
 
  

• Gå til
Palladium
 
Gå: tilbage - op
Opdateret tirsdag, 16 november 2021 08:16:14