 |
|
|
|
Biografmuseet's Mission • Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd • Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie • Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer • Indhold | Opdateret • Ris & Ros | Ansvar |
|
Åbnet 1. januar 2005 |
|
Besøg
in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater |
Posthusteatret |
Tilbage til
forsiden |
| Skrevet af: JG, biografmuseet.dk | Dato: 01.10.2021 |
 Posthus
Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas HauerslevPOSTHUS TEATRET Rådhusstræde 1 Åbnet 28. september 1974 Lokalerne, der kom til at huse Posthus Teatret, havde tidligere været brugt som pakkeri og vinlager, før to unge mennesker beslutter sig for at omdanne det lavloftede kælderlokale til teater. Navnet kom ganske naturligt af, at der lå et posthus i stueetagen ovenover. Fra gaden går man nogle trin ned ad en smal trappe til en lille indgangsportal med glasruder og dørindgang til højre. Inde bagved går foyer og sal helt usædvanligt ud i ét kun let adskilt af væg bag stolerækkerne og tæppe, der kan trækkes for. En gammel købmandsdisk er pudset af og opsat i højre side og tilbyder te og småkager. Stolene har man erhvervet fra det nedlagte Allé Teatret på Jægersborg Allé, mens andre foyermaterialer bl.a. stammer fra Bellevue badehotel, der også netop var lukket og efterfølgende revet ned. Udefra skal man opmærksom for overhovedet at se biografen. Udenfor åbningstid fungerer to træskodder som lukkede døre og indgangen er her usynlig. Små vinduer i fortovshøjde rummer plakater og information om filmene, men er man over halvanden meter høj, ænser man dem ikke. Teaterdriften indledes den 21. oktober 1973 med forestillingen ”Jordbærmuskler”. Stykket er sat i scene af de medvirkende selv, der tæller Carsten Brandt, Tine Blichmann, Marianne Tønsberg, Albert Wichmann, Flemming Enevold og Jan Jørgensen. Det er ægteparret Brandt og Blichmann, som også er teatrets indehavere. Marianne Tønsberg er også involveret i opstartsfasen. Carsten Brandt er også instruktør og har instrueret flere Lars Norén-forestillinger i København og Stockholm, hvor ”Dæmoner” også blev til en film med Eva Fröhling og Björn Granath. Han har desuden instrueret filmene ”92 minutter af i går” og ”Den milde smerte”. |
Læs
mere her: Biografer på biografmuseet.dk Biograferne i København 1904 – 2020 Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne Danmarks 70mm og Storformat Biografer Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020 Film- og Kinoteknik Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"! Hvad CinemaScope Byder på Todd-AO, - det sensationelle filmsystem Hvad er VistaVision? Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien |
 Posthus
Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas HauerslevBiografepoken begynder lørdag den 28. september 1974 med Jean-Claude Brialys franske ”Eglantine”. ’En familiehistorie med et pust af Proust og et genskær af Renoir’, som det poetisk formuleres. Filmen er på programmet året ud. Posthus Teatret råder over 82 pladser og en lille scene foran. Man helliger sig 100% europæisk film, der inkluderer russiske og har gennem alle tider aldrig vist andet på nær en lille afstikker til Iran. Det kan ingen anden biograf prale med. Biografvirksomheden kommer i stand med hjælp fra Mogens Elkow, der de første år leder denne del af driften. I begyndelsen er det kun hensigten, at vise film om eftermiddagen, mens aftenens teaterforestillinger fortsat danner rammen omkring driften. Filmene bliver siden den dominerende kraft, men op gennem 1970’erne får mange teaterforestillinger nydelig succes. Som ethvert levende teater holdes lukket én dag om ugen og denne tradition fortsætter biografen med, da teaterdriften skrumper ind. Posthus Teatret har desuden sommerferielukket og juleferien strækker sig ofte godt ind i januar. |
|
 Biografen viser også film fra andre distributører, men man holder sig
overvejende til egne titler. Så skal der praktisk nok heller ikke
betales filmleje af billetindtægterne. Blandt filmene tæller Maurice
Pialats franske ”Vi bli’r ikke gamle sammen” og ”Den åbne mund” samt
Víctor Erices spanske ”Ånden i bistaden” (siden mere korrekt ”Ånden i
bistadet”). Den største importsucces får man med Akira Kurosawas primært
russiskproducerede
"Dersu Uzula", der kommer op i
Alexandra og endda i
70mm. Filmen vises siden i posthuset men her dog i almindelig 35mm. Knap
80.000 billetter er denne film noteret for i solgte billetter på
landsplan. De første titler solgte langt færre i Posthus Teatret og
importen kan kun løbe rundt med hjælp fra Det Danske Filminstitut.”Dreamchild” instrueret af Dennis Potter er det helt store nummer, som Carsten Brandt med stolthed beretter om, når snakken går om biografens mest usædvanlige succeshistorie. Denne film havde kun spillet halvanden uge i London og man køber en næsten ubrugt kopi ganske billigt. Efter premieren i Posthus Teatret den 17. oktober 1984 spiller den sammenlagt halvandet år i første ombæring. Efter sigende er 35mm-kopien den eneste i verden. Før hver forestilling holdt Brandt et lille foredrag om filmen og hvordan den kom ham i hænde. På Danmarks Statistik er filmen noteret til at have solgt lidt over 500 billetter, men det kan umuligt passe. Brandt var godt nok ikke meget for at leje netop denne kopi ud til nogen anden… tænk, hvis der skete den noget. Den eneste ene! |
|
 Posthus
Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas HauerslevGennem 1980’erne importerer Posthus Teatret sammenlagt kun en håndfuld film til almindelig distribution. Den 27. oktober 1990 har man premiere på Robert Altmans ”Vincent & Theo”. Instruktøren er amerikansk men filmen primært europæisk finansieret, så den europæiske agenda holdt endnu. Den 14. juli 1991 er der premiere sammen med Grand på Jon Amiels ”Queen of Hearts”, som primært var engelsk. Carsten Brandt har det princip aldrig at købe film, som andre er interesseret i. Simpelt hen af den grund at han blot ønsker, de film, der står hans hjerte nær, kommer op i Danmark. Er der andre, der falder for en given film, er det afgørende blot, at filmen kommer op i biografen. Der er ingen grund til at trække filmen op i købspris. Det forhindrer dog ikke Brandt i nogle utilfredse miner, når det kommer til instruktører, han ’har bagt til landet’, som andre selskaber så overtager ved at købe deres næste film (til en højere pris). Det gælder eksempelvis Patrice Leconte. ”Tandem” og særligt ”Monsieur Hire” blev både anmelder- og publikumdarlings for Posthus Teatret i september 1991, men herefter købte det nystartede Gloria Film ”Frisøsens mand”, som fik markant større succes. |
|
 Posthus
Teatret, 3. juli 2008. Foto: Thomas HauerslevDen 31. oktober 1994 er der premiere på Abbas Kiarostamis iranske ”Hvor er min vens hus?” og ugen efter samme instruktørs ”Livet begynder igen”. To absolut bemærkelsesværdige film og endnu et hidtil ukendt instruktørnavn fik sin danske debut. Der kom desværre ikke mange og så disse to. I 1996 får Peter Greenaways ”The Baby of Macon” og ”Prospero’s Books” premiere. Den sidste dog kun i Grand. Posthus Teatret er inde i en god, lille stime sidst i 1990’erne. En ganske markant succes opnås den 26. september 1997 med Nikita Mikhalkovs fremragende ”Brændt af solen”. Udover i egen biograf og Vester Vov Vov bliver filmen på sigt en overraskende succes i Holte, hvor Reprise Teatret tager den op indtil flere gange. Da posthuset i 2006 blev omdannet til discotek, gav det store problemer med afviklingen af aftenforestillingen og teatret indstillede praktisk talt driften de næste tre år. En nem løsning havde nu været at rykke programmet en times tid frem, for publikum var alligevel begyndt at foretrække tidligere forestillinger. Omkring 2010 er der fortsat ret stille i Rådhusstræde, men ”En italiensk familie” bliver en nydelig succes fra den 4. marts 2011, hvor den vises i to dele. Sammenlagt er længden hele seks timer og seks minutter! Det bliver til gentagne eftermiddagsforestillinger, der strækker sig ud på aftenen med pauser, hvor der serveres mad og drikke. |
|
 Posthus
Teatret en tidlig morgen den 24. september 2021. Foto: Thomas HauerslevMange instruktører gæster biografen gennem årene og Brandt blev personlig ven med flere af dem, bl.a. svenske Stefan Jarl. Man kan derfor også se masser af underskrifter og hilsener fra kendte og mindre kendte i foyeren, hvilket gør et besøg en ekstra grundig studietur værd. I 2021 er det længe siden, der sidst har været vist film i Posthus Teatret. Sidste ordinære film på programmet var Stefan Jarls ”Inden vinteren kommer” i november 2019, men det er fortsat planen at genoptage driften som hidtil kombineret med nye teaterforestillinger, som dog er blevet forsinket i årevis. Det samme gælder Brandts egen helaftensfilm ”Den milde smerte”. Denne står noteret til at være produceret i 2010, men endnu har den aldrig haft dansk biografpremiere, selvom IMDb påstår, det skulle være sket den 14. maj 2014. Ifølge oplysningerne varer filmen ikke mindre end fire timer og fyrre minutter. Posthus Teatret bliver sporadisk udlejet til foredrag og stand-up m.v. Disse arrangementer har fyldt det meste her i de senere år. Man har en trofast følgeskare, der står last og brast med Brandt og Blichmanns evige kamp mod at få det hele til at løbe rundt. Trods kommunale tilskud og støtte fra Det Danske Filminstitut, er det vanskelige forhold her i 2020’erne. Man bliver heller ikke yngre med årene, heller ikke stolene. De ubegribeligt gamle træstole har længe været hårde som sten. Sammenholdt med en anke om for lidt benplads er det også det eneste, man for alvor kan gøre indvendinger imod. Biografens atmosfære er enestående og Posthus Teatret kan snart fejre sin 50-års fødselsdag. Det er da imponerende! |
|
|
• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020 • Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark |
|
 • Gå til Posthusteatret |
|
|
Gå:
tilbage
- op Opdateret lørdag, 18 december 2021 14:04:31 |
|