biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Royal Biograf

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Royal Biograf på Vesterbrogade 34 hvor Savoy Hotel ligger den 4. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

ROYAL BIOGRAF
Vesterbrogade 34
Åbnet 20. december 1906
Lukket 6. oktober 1912

Anton Rosen var arkitekten bag Hotel Savoy på Vesterbrogade 34. Huset kaldes også for Løvenborg og er sammen med Metropolbygningen et af Københavns mest markante eksempler på art nouveau og givetvis den smukkeste bygning på Vesterbrogade. De store vinduespartier var et af de første danske eksempler på facadevinduer, der gik fra gulv til loft. Danmarks allerførste elevator findes i dette hus. Oprindelig var der udover biograf også butikker ved siden af og ovenfor. Atter herover var der beboelse ud mod gaden, mens hotellet var placeret i det langstrakte baghus med indgang via gården fra en åben passage midt i forhuset. Det nye hus erstattede en tidligere beboelsesejendom i fire etager og bliver nabo til forlystelsesetablissementet Valencia i bygningen til højre. Biografen er placeret i forhusets venstre side i direkte forlængelse af baghuset. Indgangspartiet er ikke enormt i sig selv, men prangende som intet andet med dekorative fliser i stærke farver og biografens navn på fliser ovenfor. Et fortovstrin oppe fører yderligere to trin gennem indgangsportalens massive dobbeltdøre med små mosaikvinduer og billetsalg til højre, men indenfor gemmer sig kun et minimalt venteværelse foran salen, der strækker sig bagved.

Det er Constantin Philipsen, der med Royal Biograf åbner sin tredje af slagsen i København. To år forinden var Kosmorama åbnet i City-passagen på Strøget efterfulgt af Kosmograf-Teatret på Værnedamsvej. Den nye biograf er en anelse mindre end Kosmorama med plads til 136 tilskuere ad gangen på bænkerækker, men der sad ofte flere. Der er start hver hele time fra kl. 14, søndage og helligdage fra kl. 16. To nye fremvisningsapparater er opstillet i rummet uden at give mange vibrationer fra sig, hvilket man finder aldeles behageligt. Billederne står desuden usædvanligt klare og rene. Lokalet beskrives som yderst smagfuldt og elegant med lyse vægge og afvekslende billeder formet i hvid stuk, men også indgangspartiet bliver der i dén grad lagt mærke til. Anton Rosen er ansvarlig for alle biografens særpræg incl. udsmykningen af indgangspartiet.

Royal Biograf åbner den 20. december 1906. De højaktuelle indslag på lærredet rummer titler som ”Julenissen”, ”Julegrisene” og ”Ved juletid i Schweiz”, mens der også er billeder fra ”Tivoli-faldet ved Rom”. Programmet rundes af med billeder fra en skøjtebane samt en anden sportsgren, der ikke karakteriseres yderligere. De to første var franske kortfilm af en lidt mere kryptisk karakter. Her var der nemlig en lille handling, man skulle følge med i, hvilket nogen fandt lidt for avanceret. Andre mente, de lige var noget ’for artige børn’. Man forestiller sig julegaven, hvor far og mor tager hele familien med i biografen. Det er vist nok det første eksempel i danmarkshistorien på et gennemført, børnevenligt program!
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
I april 1907 er programmet langt fra egnet for hele familien. Her agerer skuespillere en virkelig begivenhed omkring et drabeligt mord. Det skulle have været særdeles bloddryppende. I sommeren 1908 bringer man en udførlig annonce med overskriften ’automobilsportens vanvid’, der beskriver alle de forskrækkeligheder, man kan opleve indendørs på Vesterbrogade 34, hvor køretøjernes fart på lærredet nåede helt op på 16 mil i timen med forulykkede biler og dødsfald til følge. Filmen bestod af dokumentaroptagelser fra et billøb i Dieppe i Frankrig og annoncen bragte såmænd hele filmens anmeldelse i Politiken nogle dage i forvejen. Ikke usmart markedsføring af den gode Constantin Philipsen dengang i 1908.

Den 11. november 1908 er der premiere på den berømte ”Løvejagten på Elleore” produceret af Nordisk Film. Filmen kom op samme dag i både Royal Biografen, Napolis Kinorama Teater samt Biografen på Gl. Kongevej og havde været stærkt omdiskuteret længe i forvejen. Der blev solgt 259 kopier af filmen på verdensplan, hvilket var rigtig mange på den tid. Der fandtes endnu ingen filmdistribution, som vi kender det i dag og provinsbiografer og andre kan købe Royal Biografs tidligere repertoire ved direkte henvendelse. Omkring nytår kan man fornøje sig med den allerførste filmatisering af Alexandre Dumas’ eventyr om ”Greven af Monte Christo”. Den fjorten minutter lange film havde premiere den 29. december med stumfilmstjernen Hobart Bosworth på rollelisten.

Den 21. marts 1911 har filmene for alvor kommet i voksealderen og i Royal er man ligefrem nået til ”Den farlige alder”, som er titlen på en tysk film af Adolf Gärtner. Det bliver en stor succes gennem fire uger med forestillinger fra kl. 14 og lige til midnat. I filmens unge år plagieres der på livet løs og Nordisk Film havde efter ”Den hvide slavehandel” åbenbart endnu ikke lært lektien (se i øvrigt under Løvebiografen og Panoptikon). Således kan man allerede nogle uger efter se en dansk film i Panoptikon, der også hedder ”Den farlige alder” med noget nær samme handling produceret af netop Nordisk Film. Det kunne jo selvfølgelig være atter en tilfældighed, men… året efter dømmes Nordisk Film til at betale en erstatning til Philipsen på 1.800 kr. samt en bøde på 200 kr. for ’uberettiget benyttelse af teksten til filmsdramaet ”Den farlige alder”, hvilket drama direktør Constantin Philipsen den 7de marts 1911 af firmaet Messters Projektion GmbH i Berlin havde fået overdraget retten til at opføre i Danmark, Norge og Sverige.’ Ved juletid 1911 kan man opleve den allerførste filmversion af ”Nødddebo Præstegård” i Royal.
 
 
Den 22. januar 1912 er der premiere på den tyske ”Livets maskerade” med Henny Porten. Porten bliver vældig populær i Danmark og filmen er en af sæsonens mest omtalte. Den bliver på plakaten i fem uger og er med sine lige knap 45 minutter den længste, biografen hidtil har vist. På dette tidspunkt har Philipsen længe forsøgt at finde et nyt lokale til en kæmpebiograf, hvad ingen endnu har set i Danmark. Victoria er åbnet et par måneder forinden med 356 pladser på hjørnet af Frederiksberggade og Nytorv, men Philipsen tænker større endnu. Han havde fået afslag på at indrette biograf i Det Ny Teater nær ved Royal, men nu åbner der sig en mulighed i den gamle hovedbanegård, der har stået tom siden den 30. november. Herefter går Philipsen i gang med at indrette Palads Teatret, som slår dørene op den 17. oktober 1912.

Tirsdag den 11. juni 1912 har Royal på utallige opfordringer genoptaget sin største succes, ”Livets maskerade”, til tolv daglige forestillinger. Filmens længde bekræfter Philipsens teori om, at publikum er mere end klar til at se længere film under optimale forhold. Royal Biograf var en fin biograf for sin tid, men den er allerede ved at være passé. Sidste forestilling fandt sted søndag den 6. oktober 1912 med den danske ”En letsindig hustru”. Filmen var produceret af Philipsens eget Constantin-selskab og havde haft premiere den 15. september. Den nåede at blive set af omkring 15.000 på Vesterbrogade.

Efter lukningen blev der indrettet vinstue i biografsalen. Hele det dekorative indgangsparti blev pillet ned og sat til salg ved personlig henvendelse pr. telefon på en privatadresse. Gad vide, hvor det endte?

I dag er der indgang til hotellet, hvor man før gik ind i biografen. I stueplan har vinduer og facade ændret sig gennem årene, men på etagerne ovenover træder jugendstilen tydeligt frem. Her er meget lidt ændret siden 1906. Løvenborg blev fredet i 1985 som et af de mest værdifulde eksempler på jugendstil i Danmark og gennemgik en omfattende restaurering i 1995-96. Huset ejes i dag af Dreyers Fond.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Royal Biograf
 
Gå: tilbage - op
Opdateret mandag, 08 november 2021 10:44:31