biografmuseet.dk
Forord | Kontakt
Din historie | Søg

BIOGRAFER
Oversigt
København 1904 – 2020
Fakta 1904 – 2020

ROADSHOW
3 Falke Bio
Europa Bio
Kinopalæet
Grand Teatret
Imperial Bio
Lido | Folketeatret

7OMM I DANMARK
Historie | Maskiner
Aktuelt i 70mm
Biografer | Film

7OMM FILM I:
Todd-AO
Ultra Panavision 70
Super Panavision 70
Super Technirama
Sovscope 70
Dimension 150
Cinerama
Blæst op til 70mm
IMAX Dome
Special Venue

NYHEDER

2021 | 2020 | 2019
2018 | 2017 | 2016
2015 | 2014 | 2013
2012 | 2011 | 2010
2009 | 2008 | Arkiv

BIBLIOTEK
Premiere i Danmark
Film- og Kinoteknik
Filmformater
Sensurround
Interview | Farvel
Filmfestival
Det Store Udland
Olsen Banden
 

Biografmuseet's Mission
Fra Bornholm til Skagen, Todd-AO er sagen: Læs om 70mm og Cinerama med de store knivskarpe billeder og fantastiske magnetlyd
• Artikler, nyheder og billeder fra den danske biografhistorie
• Alle læsere er inviteret til at skrive deres historie om oplevelser i de danske biografer

Indhold | Opdateret
Ris & Ros | Ansvar
 

Åbnet 1. januar 2005

Copyright © 1985 - 2070 "biografmuseet.dk". Alle rettigheder forbeholdes.
 

Besøg in70mm.com om 70mm film, Cinerama og alle de store filmformater

in70mm.com

 

Runddelens Biografteater / Frederiksberg Runddels Biograf / Biografteatret

Tilbage til forsiden
Skrevet af: JG, biografmuseet.dkDato: 01.10.2021
Runddelens Biografteater den 7. oktober 2021. Foto: Thomas Hauerslev

RUNDDELENS BIOGRAFTEATER / FREDERIKSBERG RUNDDELS BIOGRAF / BIOGRAFTEATRET
Frederiksberg Allé 80 (i dag Frederiksberg Allé 104)
Åbnet 20. februar 1906
Lukket 31. maj 1914

Hjørnet, der støder op til Frederiksberg Have, er kendt som Frederiksberg Runddel, selvom den aldrig har været særlig rund og er et af de ældste områder i byen, hvorfra Frederiksberg udviklede sig som by. Runddelens placering går tilbage til 1670, da dronning Sophie Amalie fik bygget en sommerresidens, hvor hovedindgangen til haven på den modsatte side i dag er placeret.

Grosserer Levi Kopowski havde som den første fået overbevist politimesteren på Frederiksberg om, at Frederiksbergs borgere også skulle have del i de fornøjelser, der blev forundt københavnerne inde i midtbyen. Således får han sidst i 1905 bevilling til en biograf på hjørnet af Frederiksberg Allé og Allégade, der indrettes i en forhenværende ølstue placeret i halvt kælder og halvt stueetage. Bygningen er opført i tre etager i 1871 af Johan Schrøder og her åbner ’Biografteatret, Frederiksberg Runddel’ således tirsdag den 20. februar 1906. Den filmglade politimester var pludselig gået hen og blevet rundhåndet med bevillingerne, så to andre biografer er kommet Kopowski i forkøbet. Allerede nytårsaftensdag 1905 slog Napolis Kinorama-Teater dørene op for levende billeder. Her havde man allerede en varieté og kunne omdanne hele herligheden på sølle to uger ved stort set blot at opstille et fremvisningsapparat bagerst i lokalet.
 
Læs mere her:

Biografer på biografmuseet.dk

Biograferne i København 1904 – 2020

Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

Stoleplaner - Galle & Jessen's Oversigt over Københavnske biografer i 1950erne

Danmarks 70mm og Storformat Biografer

Biografpremierer i Danmark 1911 - 2020

Film- og Kinoteknik

Mine damer og herrer, "Dette er Cinerama"!

Hvad CinemaScope Byder på

Todd-AO, - det sensationelle filmsystem

Hvad er VistaVision?

Biografmuseets biografhistoriske kalender. Vigtige datoer og begivenheder i biografhistorien
 
Runddelens Biografteater i marts 2006. Henning Sprogøe's samling. Foto: Ulla Rathje

Runddelens Biografteater er fra start ganske lille. Fra indgangen med billetkontor til højre går man venstre om ind i salen, der strækker sig ned langs Allégade. Der er blot plads til 95 gæster ad gangen på klapstole og lokalet er komplet uegnet som biograf, idet to søjlerækker løber hele vejen ned i midten. Man benytter derfor også kun den venstre side, hvor fremviseren også her står frit fremme allerbagerst. I højre side er der på endevæggen udgang mod gården og så i øvrigt rigeligt plads i hele denne del af rummet, der står tomt. For beskedne fem øre kunne man nu hygge sig en lille halv time med levende billeder drejet med håndkraft. Efter sigende og ganske sandsynligt den laveste billetpris nogensinde opkrævet i kongeriget og var der ikke fyldt, kom folk sommetider ind helt gratis. Prisen steg snart efter til 10 øre. Der var normalt forestillinger hver fulde time fra kl. 14 til kl. 18 og herefter nonstop til kl. 23.

Åbningsprogrammet var en sensation. ”Banevogterens datter” blev så populær, at den et par uger senere fik en genoptagelse. Ved åbningen var der billeder fra Kong Christian IX’s ligfærd, drama i ”En spillers skæbne” og humor i ”Fader og søn”. Ved genoptagelsen dækkede titlen nu over et umanerligt spændende samleprogram bestående af gadekampe i Moskva, et brændende dampskib og så selve titelprogrammet, hvor en ung pige ligger fastbundet til jernbaneskinnerne, mens et tog kommer buldrende i fuld fart. Man har set noget lignende i senere westerns, men opfindsomheden rakte altså meget tidligere. Der lød efter sigende halvkvalte skrig fra biografens kvindelige publikum. Det var alt sammen så sindsoprivende, at man formodede, det lokale publikum ville komme igen og igen aften efter aften, for at se det om igen. Siden kunne man støde på ”Tomatbombardement”, hvor titlen vist taler helt for sig selv, men programmerne bringer også publikum ud til fjerne egne, således i påsken 1906 helt til Indien. Derudover var der ligesom på åbningsdagen ofte optagelser af aktuelle begivenheder.
 
 
Runddelens Biografteater i marts 2006. Henning Sprogøe's samling. Foto: Ulla Rathje

Filmdistribution er endnu ikke opfundet, så biograferne køber selv deres film. Kopowski sælger sine indkøbte programmer videre til øvrige biografer rundt om i landet på samme måde, som direktør Nathansohn eksempelvis også gør det fra sin biograf på Gl. Kongevej, der åbner to måneder senere. De gamle film bliver solgt helt frem til 1911, hvor distributionssystemet er trådt i kraft. Filmene fra Runddelens biograf består primært af franske film fra Pathe Frères. Muligvis har han oprindelig selv købt en del af dem af Constantin Philipsen, der forhandlede dette selskabs titler og viste dem i sin Kosmorama-biograf på Strøget. En del film er dog ligesom åbningsprogrammet helt nye titler og Kopowski sælger ikke kun filmstrimler men også ’kinematografer af nyeste og bedste konstruktion’.

Allerede den 21. marts 1906 gik der ild i filmen midt under en eftermiddagsforestilling. Operatøren blev slemt forbrændt, men alle publikummer nåede ud. Fremvisningsapparatet gik tabt til flammerne, men Frederiksberg Brandvæsen fik hurtigt ilden slukket, uden at måtte sætte de helt store brandsprøjter på sagen.
 
 
Runddelens Biografteater i marts 2006. Henning Sprogøe's samling. Foto: Ulla Rathje

Frederiksbergs brandinspektør havde alle dage et særligt øje til den lille biograf på hjørnet. Både efter branden i 1906 men i særdeleshed efter 1908, hvor Kopowski får en helt usædvanlig idé til, hvordan han kan øge sin omsætning betragteligt. I maj 1908 er Kinema-Teatret, den senere Edison Biograf, åbnet længere inde ad Frederiksberg Allé på hjørnet af Værnedamsvej og har ligesom Runddelens Biograf fremviseren placeret så upraktisk, at man må benytte projektion til lærredet via et spejl på salens sidevæg. To måneder senere får man lov til at installere et nyt operatørrum mellem søjlerne et stykke bagude i lokalet. Fremviseren blev udskiftet til en moderne med motorkraft og ekstra værk, mens lampehuset blev forsynet med fire spejle og via et sindrigt system med trisser i loftet kunne billedet projiceres mod to lærreder, ét i hver side af lokalet. Billedet på det ene lærred var en anelse forsinket i forhold til det andet. Da lærredet til højre i den del af salen, der ikke forud var benyttet, nu dækkede den gamle udgang, blev det et krav, at et separat operatørrum skulle være ekstra sikret med tykke vægge i forhold til de stærkt brandfarlige nitratfilm. Der var nu to udgange bagerst i lokalet, men begge førte kun ud til den lille foyer og dermed kun samme udgang op til gaden, hvor man også gik ind. Den nye sal, hvor pianisten fortsat spiller nede i venstre hjørne, får plads til 224 gæster.
 
 
Runddelens Biograf gik i folkemunde som ’Loppen’, idet man aldrig kunne vide sig sikker på, hvilke oplevelser man fik med hjem derfra. Samme øgenavn havde også Istedgades Biograf og Kopowski var involveret i dem begge. Man tør dårligt tænke på hvilken hygiejne, der lå for dagen i de to biograflokaler, siden de kunne få dette lidet eftertragtede navn hæftet på sig. Muligvis var selskabet indenfor heller ikke det bedste. Til de umådelig beskedne børnepriser var biograferne enormt populære blandt de yngste og særligt på Runddelen var det sjovt at se film på hele to lærreder. Det var ganske enkelt enestående, men mange voksne var formentlig ikke helt så benovet over alle de oplevelser, man kunne få sig her.
 
 
Omkring januar 1911 rejser Kopowski udenlands og sælger biografen til grosserer Charles Lipman. Han kunne sidst i 1913 være blevet genstand for handlingen i en af sine egne film på lærredet, da han er involveret i noget så usædvanligt som en spionaffære. Den blev vist pustet mere op, end der faktisk var kød på historien. Altså præcis som skulle man præsentere en ny sensationsfilm!

Lipman dør af uvisse årsager blot to måneder senere og biografen videreføres herefter kortvarigt af hans hustru, Anna. Hun måtte kort efter lukke biografen efter ordre fra brandmyndighederne, der ikke længere kunne acceptere en manglende nødudgang. Hun flyttede i stedet over i den nye Napoli-biograf længere ude ad Allégade, der da bliver til Falkoner Allé, hvor dørene slås op den 30. juli 1914. Denne biograf er blevet til, efter det tidligere Napolis Kinorama også var tvunget til at lukke af samme årsag. Politimesteren på Frederiksberg mente ikke længere, der skulle være så mange biografer i drift, så den nye biograf blev til en dobbeltbevilling. Et kedeligt system som Justitsministeriet siden tog til sig, da man i 1922 nationalt samlede biografbevillingerne i ministeriet i forbindelse med den nye biograflov.

Efter lukningen på Runddelen blev der atter indrettet ølstue i kælderen og restaurant i lokalerne ovenfor, som eksisterer i forskellige former helt op til vore dage. I dag er der mødelokaler i de gamle kælderrum. Bygningen blev i øvrigt fredet i 1978.
 
 
  

• Gå til Biograferne i København 1904 – 2020
• Gå til Biografmuseet.dk's liste over alle biografer i Danmark

• Gå til mere om
 
 
  
  

• Gå til
Runddelens Biograf / Frederiksberg Runddels Biograf
 
Gå: tilbage - op
Opdateret torsdag, 18 november 2021 16:30:48